Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1562645_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13640
Den 2. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 8. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 11 (alm. del)
Til forberedelse af det kommende samråd om zink (MOF alm. del –
samrådsspørgsmål T) bedes ministeren fremsende et notat, der besvarer følgende
spørgsmål:
1. Hvor meget mere kobber henholdsvis zink vil der blive udbragt med
husdyrgødning, hvis det nuværende niveau i forbruget af zink og kobber pr.
dyreenhed fastholdes og harmonikravet for slagtesvin øges fra 1,4 dyreenheder pr.
hektar til 1,7 dyreenheder pr. hektar?
2. Finder ministeren, at kommunerne i henhold til husdyrgodkendelsesloven
(lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) skal vurdere og stille krav i en
tilladelse eller en godkendelse af husdyrbrug til det maksimale indhold af kobber
henholdsvis zink i udbragt husdyrgødning?
3. Hvor ofte vurderer kommunerne mængden af kobber henholdsvis zink udbragt
med husdyrgødningen fra husdyrbrug, der søger om tilladelse eller godkendelse
i henhold husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug)?
4. Vil det bebudede ”Vækst- og nabotjek af miljøreguleringen og kontrol af
primærjordbruget” give et billede af, om de undersøgte nabolandes regler for
zink- og kobberindhold i udbragt husdyrgødning bevirker, at deres kvælstofog
fosforkrav skærpes som følge heraf?
5. Vil ministeren tage initiativ til, at de over 30 år gamle oplysninger om
kobberindholdet i basisfødevarer i Fødevaredatabasen bliver opdateret?
6. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor landbrugets kobber- og zinkforbrug
ikke registreres i produktregisteret på linje med andre industrigrene.
7. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor husdyrgødning ikke på linje med
spildevandsslam, analyseres for indholdet af zink henholdsvis kobber.
8. Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en repræsentativ undersøgelse
af zink- og kobberforbruget i so- og smågriseproduktioner?
9. Vil ministeren tage initiativ til at regulere udbringning af husdyrgødning med
henblik på at sikre, at jordens indhold af zink og kobber ikke udgør en
sundhedsrisiko og ikke udgør en skadesvirkning på natur og miljø?
10. Vil ministeren tage initiativ til, at normalniveauet for hares og hjortevildts
indhold af kobber og zink fastlægges?
11. Hvilken kontrol føres der af indholdet af zink og kobber i afgasset biomasse,
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, til miljø- og fødevareministeren
der bringes ud på markerne?
12. Hvordan vil ministeren forhindre, at marker med et så stort indhold af kobber
eller zink, at de ikke må tilføres mere af disse tungmetaller efter
slambekendtgørelsen, ikke får tilført mere kobber henholdsvis zink via
husdyrgødning?
Svar
Jeg vil i det følgende besvare spørgsmål 5,8,9,10 og 12, som efterspørger
forskellige politiske initiativer fra min side. I forhold til besvarelsen af spørgsmål
1,2,3,4,6,7 og 11, hvor der ønskes teknisk og juridisk redegørelse for forskellige
forhold, henvises til vedlagte notat, som er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen,
Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Ad. 5
Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen er begyndt at medtage kobber i sine
fødevareanalyser for metaller. I første omgang er der taget fat i de animalske
produkter, men der vil også nu blive påbegyndt analyser af de vegetabilske
produkter. Der vil således ske en løbende opdatering af Fødevaredatabanken,
efterhånden som resultaterne foreligger.
Ad. 8
Som det fremgår af vedlagte notat vurderer Fødevarestyrelsen, at det er muligt at
regne frem til, hvor stort forbruget af zink og kobber via foderet er i so- og
smågriseproduktionen. Når det gælder zink ordineret som lægemiddel til
smågrise, indberettes dette til VETSTAT, der er et register over forbruget af
receptpligtige lægemidler til dyr. Styrelsen har derfor et godt overblik over, hvor
meget zink og kobber, der anvendes i so- og smågriseproduktionen - både samlet
set, men også på besætningsniveau. Jeg finder derfor ikke, at en repræsentativ
undersøgelse af zink- og kobberforbruget i so- og smågriseproduktionen vil kunne
tilføre afgørende ny viden.
Ad. 9 og 12
Jeg vurderer, at det er for tidligt at beslutte, hvorvidt og hvordan der skal tages
initiativ til at gennemføre en eventuel ny regulering i forhold til anvendelsen af
zink og kobber. Dette gælder også eventuel ny regulering i forhold til at sikre, at
marker med stort indholdet af kobber eller zink skal identificeres og pålægges
begrænsninger. Første skridt må være at iværksætte nye undersøgelser, så vi
sikrer, at en eventuel ny regulering er effektiv og målrettet, og så vi ikke unødigt
pålægger erhvervet nye byrder. Jeg er i den forbindelse glad for udmeldingerne fra
erhvervet som opfølgning på den nye viden om zink og kobber. Erhvervet
anerkender problemstillingens relevans og er i gang med at gennemføre tiltag
baseret på videnskabelig dokumentation for at undersøge mulighederne for at
reducere anvendelsen af zink og kobber. Dette understreger, at vi først skal have
udviklet de rigtige løsninger og eventuelle reguleringer, inden vi gennemfører dem.
Ad. 10
Ja. Jeg har bedt Naturstyrelsen om at drøfte mulighederne for en undersøgelse af
normalniveau for kobber og zink i hare og hjortevildt med de relevante
forskningsinstitutioner. Jeg kan dog samtidig oplyse, at Center for Vildtsundhed,
2
./.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, til miljø- og fødevareministeren
der var et samarbejdsprojekt mellem DTU Veterinærinstituttet, DCE Aarhus
Universitet og Naturstyrelsen, allerede har foretaget undersøgelser af
kobberindholdet i syge og raske rådyr med henblik på at vurdere, om der var en
sammenhæng mellem kobberindholdet og rådyrsyge. Disse undersøgelser kunne
ikke påvise en direkte sammenhæng.
I strategien for risikovurdering af visse kobberforbindelser fra 2014, der er
udarbejdet i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og
Naturstyrelsen, er der identificeret et behov for at afdække, hvorvidt der findes en
geografisk sammenhæng mellem rådyrsyge og områder, hvor der udbringes
kobberholdig husdyrgødning. Det er denne problemstilling som Naturstyrelsen nu
vil tage op med de relevante forskningsinstitutioner, herunder også en fastlæggelse
af normalværdier for zink og kobber i hjortevildt og hare.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
3