Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1582502_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
17. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 26. november 2015, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 41 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. november 2015 fra
Kulturministerens
tre
rådgivende
museumsudvalg
(Museumsudvalget
for
Kulturhistorie, Museumsudvalget for Kunsthistorie og Museumsudvalget for
Naturhistorie), jf. KUU alm. del – bilag 41, og herunder redegøre for, om ministeren er
enig med udvalgene i:
– at besparelserne på museumsområdet vil bremse den positive udvikling på kunst-
natur- og kulturarvsområdet, der er opnået i de senere år,
– at besparelserne rammer hårdt på et område, der i forvejen arbejder med meget
smalle budgetter, og hvor der anvendes mange ressourcer på at tiltrække yderligere
eksterne midler,
– at besparelserne er særdeles mærkbare i de struktursvage områder, hvor det
kulturelle arbejde i almindelighed og museumsarbejdet i særdeleshed har trange kår,
– at den seneste revision af museumsloven har øget kravene til de statsanerkendte
museer uden økonomisk udligning, hvorfor besparelserne fremstår endnu mere
uforståelige,
– at besparelserne vil gøre det endnu sværere at rette op på Rigsrevisionens kritik af
museernes bevaringsforhold, og
– at museerne udover besparelserne nu også bliver pålagt en ny driftsudgift i
forbindelse med et nyt lovpligtigt digitalt registreringssystem.
Svar:
For regeringen er det et grundvilkår, at det løbende er nødvendigt at rationalisere den
offentlige sektor, så der bliver økonomisk råderum til at sætte nye ting i gang. Det årli-
ge omprioriteringsbidrag på 2 pct. er et fælles vilkår for alle statslige driftsområder. I
forhold til de statsanerkendte museer, så vil bidraget blive pålagt museerne uanset om
Dok. nr. 15/01896-3
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at kommentere henvendelsen af 25/11-15 fra Kulturministerens tre rådgivende museumsudvalg (Museumsudvalget for Kulturhistorie, Museumsudvalget for Kunsthistorie og Museumsudvalget for Naturhistorie), til kulturministeren
Side 2
de ligger i landdistrikter eller i storbyer. Jeg mener således ikke, at det er rimeligt at
hævde, at museerne i mere tyndtbefolkede områder bliver forfordelt.
Derfor handler det fremover om for alle museer at have fokus på at fastholde og udvikle
museernes generelle høje kvalitative niveau gennem omprioriteringer, mere
samarbejde, koordinering og arbejdsdeling og ved at tænke museum på nye måder. For
det er vigtigt at holde fast i den positive udvikling, museerne har gennemgået i de
senere år.
Den seneste ændring af museumsloven i 2012 indebærer ikke som udgangspunkt øgede
faglige krav til museerne, men forventningerne til det faglige niveau for opgavevareta-
gelsen har ændret sig over de seneste 10-15 år. Dels pga. udredninger og strategier som
Kulturministeriets bevaringsplan fra 2003, formidlingsplanen fra 2006 og
Kulturministeriets Forskningsstrategi fra 2009. Dels pga. udviklingen i den museale
praksis.
Udviklingen i forventningerne er således sket i dialog og forståelse med museerne. For
at understøtte de øgede forventninger blev der med den seneste ændring af
museumsloven stillet krav om øget økonomisk bæredygtighed, herunder krav om et øget
ikke-statsligt tilskudsgrundlag. Samtidig blev det statslige minimumsdriftstilskud øget.
For så vidt angår Rigsrevisionens vurdering af museernes samlingsvaretagelse, er der
ingen tvivl om, at bevaring af kulturarven er en udfordring for mange museer. Derfor
forventer jeg også fortsat at prioritere støtte til samlingsvaretagelse i 2016 fra puljen til
strategisk udvikling på museumsområdet.
Jeg vil dog samtidig opfordre til, at de museer, der har udfordringer på området, frem-
over prioriterer opgaven. For der er museer også med store samlinger, der har formået
at prioritere bevaringsopgaven inden for egne økonomiske rammer.
Hvad angår det nye digitale registreringssystem SARA, har staten finansieret udvik-
lingen af systemet, men selve driften overgår nu til kollektiv finansiering af museerne.
Det har været planen hele tiden, og det er en fornuftig løsning, da størrelsen af museer-
nes årlige bidrag til drift af det nye registreringssystem svarer til den udgift, museerne
alligevel skulle afholde, hvis de individuelt skulle indkøbe og drive registreringssyste-
mer. På den måde er både staten og museerne med til at finansiere et fælles system,
som fastholder museernes høje faglige niveau og bidrager til fortsat udvikling af muse-
umsområdet.
Bertel Haarder