Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1661046_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 393 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 29. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på beskæftigelsen, hvis Danmark havde haft samme
BNP-vækst som Sverige siden 2011?
Svar
Danmark har siden 2011 haft en beskeden BNP-vækst sammenlignet med Sverige,
jf. figur 1.
Det gælder også, når BNP-væksten opgøres pr. indbygger, om end for-
skellen er mindre end målt ved den samlede BNP-vækst.
Figur 1
BNP-vækst, 2011-2015
Pct.
8
Pct.
8
Figur 2
Beskæftigelse, 2011-2016
1.000 personer
2.900
2.850
1.000 personer
5.000
4.900
4.800
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
Danmark
BNP
Sverige
BNP per indbygger
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
2.800
2.750
4.700
2.700
4.600
4.500
4.400
2011
2012
Danmark
2013
2014
2015
2016
2.650
2.600
2.550
Sverige (h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik, EuroStat og Thomson Reuters.
På kort sigt vil øget BNP-vækst trække i retning af øget beskæftigelse. Det er
imidlertid vanskeligt at vurdere hvor mange ekstra arbejdspladser i Danmark den
historiske BNP-vækst i Sverige siden 2011 ville have skabt.
Det skyldes at sammenhængen mellem BNP-vækst og beskæftigelse bl.a. afhænger
af, om produktionen (BNP) stiger i brancher med høj eller lav arbejdskraftsinten-
sitet. Eksempelvis har lavere udvinding af olie og gas fra Nordsøen, som er pro-
duktion med relativt lav arbejdskraftintensitet, trukket BNP-væksten i Danmark
ned uden at det har haft nævneværdig betydning for beskæftigelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren vil oplyse effekten på beskæftigelsen, hvis Danmark havde haft samme BNP-vækst som Sverige siden 2011, til finansministeren
1661046_0002.png
Side 2 af 2
At sammensætningen af BNP-vækst i Danmark og Sverige er forskellig afspejles
også i, at beskæftigelsen i Sverige i perioden kun er steget lidt mere end i Dan-
mark. Beskæftigelsen i Danmark er steget med 4,7 pct. siden 2011 mod 5,7 pct. i
Sverige,
jf. figur 2.
På lidt længere sigt vil beskæftigelsen følge den strukturelle beskæftigelse. En mid-
lertidig stigning i efterspørgslen efter danske varer vil ikke have varige effekter for
beskæftigelsen.
Det skal bemærkes, at velstandsudviklingen i et land ikke kun afhænger af den
reale BNP-vækst pr. indbygger. Ændringer i bytteforholdet betyder, at værdien af
de eksporterede varer og tjenester ændres i forhold til værdien af importerede
varer og tjenester. Et stigende bytteforhold giver stigende købekraft og velstand.
På tilsvarende vis kan velstanden forøges ved stigende nettokapitalindkomst fra
udlandet.
Ved at sammenholde udviklingen i BNP pr. indbygger, hvor der korrigeres for
forskelle i bytteforhold og nettoindkomster fra udlandet, kan sammenlignings-
grundlaget baseres på et mål, som er mere dækkende for velstandsudviklingen.
BNP pr. indbygger korrigeret for ændringer i bytteforhold og nettoindkomster fra
udlandet er vokset med ca. 0,4 pct. pr. år i Danmark fra 2011-2015. Til sammen-
ligning har den gennemsnitlige årlige vækst i korrigeret BNP pr. indbygger været
ca. 0,7 pct. i Sverige i samme periode,
jf. tabel 1.
Dermed er forskellene mellem velstandsudviklingen i Danmark og Sverige mindre
med denne opgørelse. Det afspejler, at bidraget fra bytteforholdet har været posi-
tivt i Danmark mod et negativt bidrag i Sverige.
Tabel 1
Gennemsnitlig årlig BNP- og BNI-vækst, korrigeret for bytteforhold og kapitalindkomst (netto), 2011-2015
Pct.
BNP pr. indbygger
Bytteforholdsbidrag
Bidrag fra kapitalindkomst (netto)
BNP pr. indbygger, korrigeret for ændringer i
bytteforhold og nettoindkomster fra udlandet
Danmark
0,0
+0,4
0,0
0,4
Sverige
0,9
-0,2
0,0
0,7
Kilde: Danmarks Statistik, EuroStat og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister