Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1611750_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 170 (Alm. del) af 24.
februar 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der i de samfundsøkonomiske
konsekvensberegninger, som ministeriet foretager, indlægges en forudsætning om
et velstandstab ved opkrævning af skatter – en såkaldt skatteforvridningsfaktor. I
bekræftende fald bedes ministeren oplyse størrelsen af den antagne faktor, og
oplyse begrundelserne og det forskningsmæssige, empiriske belæg for at
indarbejde en sådan antagelse.
Svar
Det aktuelle grundlag for samfundsøkonomiske konsekvensberegninger i relation
til den såkaldte skatteforvridningsfaktor udgøres af
Vejledning i udarbejdelse af
samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
(November 1999), som kan findes på
Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk.
I den omtalte vejledning fremgår der følgende:
”Skattefinansieringsbehov multipliceres med en faktor, der angiver marginalomkostningerne ved
skattefinansiering. Herved fås et udtryk for skatteforvridningstabet. Dette medregnes i cost-
benefit-analysen som en omkostning.
[…]
På baggrund af estimater af de marginale efficiensomkostninger ved moms og beskatning af
arbejdskraft i Danmark, samt resultater fra forskellige internationale undersøgelser, fastsættes
den gennemsnitlige efficiensomkostning med et forsigtigt skøn til 20 pct. Forvridningstabet i
tilknytning til et helt eller delvist skattefinansieret offentligt projekt vil derfor blive beregnet som
20 pct. af nutidsværdien af det monetære netto-cash-flow til staten (20 pct. af
skattefinansieringsbehovet). Forvridningstabet lægges til omkostningerne og indregnes i den
samlede cost-benefit analyse.”
Skatteforvridningsfaktoren i forbindelse med samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger er således aktuelt fastsat til 20 pct. af et givent
skattefinansieringsbehov.
Baggrunden for indregningen af skatteforvridningsfaktoren fremgår også af
vejledningen:
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om der i de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger, indlægges en forudsætning om et velstandstab ved opkrævning af skatter – en såkaldt skatteforvridningsfaktor, til finansministeren
1611750_0002.png
Side 2 af 2
”For en privat virksomhed er et initiativ fordelagtigt, såfremt nutidsværdien af indtægterne er
større end nutidsværdien af udgifterne. For offentlige initiativer vil der imidlertid sjældent være et
sammenfald mellem de driftsøkonomiske konsekvenser og de samfundsøkonomiske
konsekvenser. Et offentligt initiativ kan være samfundsøkonomisk fordelagtigt og samtidig
udvise et driftsøkonomisk underskud.
Udviser et offentligt initiativ, der samfundsøkonomisk set er fordelagtigt, et driftsmæssigt
underskud, vil det være nødvendigt at finansiere en del af omkostningerne via beskatning af
øvrige aktiviteter i samfundet. Det er imidlertid ikke omkostningsfrit for samfundet at foretage
en sådan omfordeling via skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis medfører en forvridning af
aktiviteten i økonomien. Eksempelvis formodes beskatningen af arbejdskraft at medføre et lavere
arbejdsudbud end i en situation uden indkomstskatter.
Boks 3.3.
Eksempel: Skatter og forvridning af økonomisk aktivitet
Effektivitetstabet ved skatter kan illustreres ved en simpelt eksempel.
Antag at person A er villig til at udføre et stykke arbejde for person B for 100 kr., og at B vurderer værdien af
arbejdet til 110 kr. Det er her til begges fordel, at arbejdet udføres. Hvis A har en marginalskat på 50 pct., modtager
A imidlertid kun 55 kr. af de 110 kr., som B er villig til at betale. Arbejdet bliver derfor ikke udført, og den potentielle
gevinst på 10 kr. bliver ikke realiseret.
Den marginale omkostning for samfundet i forbindelse med anvendelsen af forvridende skatter
fastsætters til 20 øre pr. krone opkrævet i skat”.
I den samfundsøkonomsike vejledning refereres der til en række publikationer
indenfor den økonomiske litteratur på området. Herunder kan blandt andet
nævnes:
Håkonsen, Lars og Lars Mathiesen,
Samfunnsøkonomiske kostnader ved økt offentlig
ressursbruk. En analyse basert på en enkel generell likevektsmodell,
SNF-rapport
2/1997.
Snow, Arthur og Ronald S. Warren Jr.,
The marginal welfare cost of public funds:
Theory and estimates,
Journal of Public Economics 61, 1996.
Med venlig hilsen
Finansministeren