Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1674944_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. oktober 2016
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har den 20. september 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 299 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 299:
”Ministeren anmodes om en redegørelse for regeringens vurdering af den kritik, som der er
fremsat af Danske Maritime og ligeledes at redegøre for, hvilke tiltag ministeren agter at
tage med henblik på at sikre, at de danske kompetencer på området ikke udraderes? Der
henvises til vedlagte henvendelse fra Danske Maritime”
Svar:
Danmark har implementeret EU’ s udbudsdirektiver i dansk ret. Forsvaret foretager som
udgangspunkt anskaffelser af forsvarsmateriel og tjenesteydelser på forsvarsområdet på
grundlag af disse direktiver. Det er afgørende, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse løfter udbudspligten, så der ikke kan rejses berettiget kritik af Forsvarsministeriets
anskaffelser.
’Artikel 346 undtagelse’ er en regel i EU-traktaten, hvor en anskaffelse helt vil kunne undta-
ges fra international konkurrenceudsættelse, såfremt væsentlige nationale sikkerhedsinte-
resser ellers ville blive kompromitteret. Væsentlige sikkerhedsinteresser omfatter i den for-
bindelse ikke landenes nationaløkonomiske eller erhvervsmæssige interesser, herunder be-
skyttelse af arbejdspladser. Undtagelsen kan ikke anvendes bredt og for særlige brancher,
den anvendes kun i helt særlige tilfælde og altid efter en konkret vurdering.
EU-udbuddene af skibsvedligeholdelse af Søværnets skibe er gennemført på baggrund af, at
opgaverne er vurderet til at være ligestillet med tilsvarende vedligeholdelsesopgaver på civi-
le skibe, som beskrevet i Kammeradvokatens notater af 17. februar og 25. september 2015.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil redegøre for regeringens vurdering af den kritik, som der er fremsat af Danske Maritime og ligeledes at redegøre for, hvilke tiltag ministeren agter at tage med henblik på at sikre, at de danske kompetencer på området ikke udraderes, til forsvarsministeren
Et nabocheck foretaget på EU udbudsdatabase (Tenders Electronic Daily) viste, at de under-
søgte nabolande i EU undersøgelsen i væsentlig grad udbyder ”Reparation og vedligeholdel-
se af krigsskibe” i EU-udbud. Både de danske og øvrige EU-landes udbud spænder over så-
vel mindre opgaver som store rammeaftaleudbud.
Undersøgelsen viste desuden at udbuddene – som det også er tilfældet ved danske udbud –
er sammensat så konkurrencevilkårene gør, at der i væsentlig grad sker en national tilde-
ling, hvilket ikke ses at være i strid med udbudsreglerne. I forbindelse med udbuddene bli-
ver evalueringskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” anvendt. Det betyder, at For-
svarets merudgifter ved en evt. udenlandsk leverandørs geografiske placering tillægges le-
verandørens tilbud i forbindelse med evalueringen. Det vil eksempelvis være merudgifter til
forlægning af skibet, Forsvarets personel på værftet, logistiske omkostninger omkring reser-
vedele osv. Det er ligeledes en forudsætning, at værfterne kan sikkerhedsgodkendes og
endeligt kan udenlandske værfter i forbindelse med tildelingen af en kontrakt potentielt bli-
ve pålagt et krav om industrisamarbejde, såfremt kontraktværdien overstiger 50 mio. kr. i
overensstemmelse med de gældende retningslinjer herfor.
Der skal ikke være tvivl om, at jeg har sympati for de hensyn, som Danske Maritime er op-
taget af at sikre. De konkrete udbud ses i høj grad at imødekomme blandt andet Danske
Maritimes bekymringer.
Jeg bemærker mig, at i forbindelse med de igangværende forhandlinger til såvel rammeaf-
talen for den fremtidige vedligeholdelse af Søværnets skibe som rammeaftalen for vedlige-
holdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer – forhandles der alene med danske værfter og
virksomheder. Det betyder, at det vil være danske værfter og virksomheder, som Forsvaret
vil gå til de næste 7 år, når der skal vedligeholdes skibe og fartøjer.
Jeg konstaterer ligeledes, at resultaterne af de gennemførte enkeltudbud på skibsvedlige-
holdelse viser, at danske værfter og virksomheder hidtil har vundet alle danske udbud af
skibsvedligeholdelse – med undtagelse af fregatten Niels Juel – som indledningsvist blev
vundet af et estisk værft, men efterfølgende endte hos et dansk værft. Dette indikerer for
mig, at den danske værftsindustri er yderst konkurrencedygtig i forbindelse med udbud af
skibsvedligeholdelse.
Jeg vil understrege, at jeg som forsvarsminister finder, at det er vigtigt, at vi i Danmark har
en værftsindustri, der er konkurrencedygtig. Samtidig er det vigtigt, at der skabes en effek-
tiv konkurrence om de offentlige opgaver, herunder også Forsvarets indkøb. Det understøt-
ter, at vi får mest muligt for skatteborgernes penge.
Med venlig hilsen
Peter Christensen