Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1643579_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. juni 2016
Besvarelse af spørgsmål 234 alm. del stillet af udvalget den 12. maj
2016 efter ønske fra Trine Bramsen (S)
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold
til, at aldersgrænsen på 25 år kan forhindre unge iværksættere i at opstarte
virksomhed, som kræver en alkoholbevilling?
Svar:
Siden lov nr. 207 af 7. juni 1958 har alderskravet til bevillingshavere væ-
ret 25 år, og kravet skal, jf. svaret på udvalgsspørgsmål 233 alm. del, for-
stås som et udtryk for et krav om modenhed. Alderskravet skulle sikre en
ansvarsfølelse, der var fundet vigtig på grund af restaurationsfagets ka-
rakter, som kan omfatte ansvaret for mange personer og håndtering af
fulde gæster, herunder i konfliktsituationer.
I aftale om vækst og udvikling i hele Danmark fra januar 2016 er det af-
talt, at der skal gennemføres en modernisering af loven, som bl.a. indebæ-
rer, at aldersgrænserne for bevillingshavere og alderskravet til unge, som
er beskæftiget i lokaler hvor der skænkes alkohol, søges lempet.
Formålet med at se på alderskravet for bevillingshavere er netop, at al-
dersgrænsen kan forhindre unge iværksættere i at starte virksomhed. Der-
til kommer, at samfundet har udviklet sig markant siden alderskravet på
25 år blev indført.
En ændring af restaurationsloven påtænkes fremsat i næste folketings-
samling. Lovforslaget er under udarbejdelse, hvilket foregår i dialog med
interessenter på området.
"
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen