ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om ministeren vil bede straffelovrådet – eller et særligt sagkyndigt udvalg – foretage en undersøgelse af muligheden for, at der sker privatlivskrænkelser i forbindelse med forsikringsselskabers efterforskning ved mistanke om forsikringssvindel, og herunder af behovet for yderligere lovregulering af området, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2015

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2015-730-0663

1534898

STRAFFELOVRÅDETS KOMMISSORIUM

om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse

Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser indeholder bl.a.

regler om krænkelse af privatlivets fred (§§ 263-264 d) og ærekrænkelse

(§§ 267-274) samt regler om påtale af disse forbrydelser (§ 275).

Reglerne om krænkelse af privatlivets fred blev gennemgribende

moderniseret ved lov nr. 89 af 29. marts 1972 om ændring af borgerlig

straffelov, af lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., af lov om

rettens pleje og af lov om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse

(Privatlivets fred m.m.), der byggede på Straffelovrådets betænkning nr.

601/1971 om privatlivets fred. Yderligere ændringer blev foretaget i bl.a.

1985 og 2004 på grundlag af Straffelovrådets betænkning nr. 1032/1985

om datakriminalitet, betænkning nr. 1417/2002 om it-kriminalitet fra det

såkaldte Brydensholt-udvalg og Straffelovrådets betænkning nr.

1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer.

Der er ikke siden 1939 foretaget en mere omfattende revision af reglerne

om ærekrænkelse. Dog blev der foretaget ændringer i bl.a. 2004 på

grundlag af Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om

straffastsættelse og strafferammer.

Folketingets Kulturudvalg afgav den 17. december 2014 beretning nr. 3

om brugen af betalte kilder og mediernes ansvar ved publicering af

urigtige historier, bagvaskelse og privatlivskrænkelse (Alm. del, bilag 77).

Beretningen er afgivet på baggrund af en indstilling fra en parlamentarisk

arbejdsgruppe om medieetik og medieansvar.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om ministeren vil bede straffelovrådet – eller et særligt sagkyndigt udvalg – foretage en undersøgelse af muligheden for, at der sker privatlivskrænkelser i forbindelse med forsikringsselskabers efterforskning ved mistanke om forsikringssvindel, og herunder af behovet for yderligere lovregulering af området, til justitsministeren

Kulturudvalget anfører i beretningen, at opfattelsen af, hvad privatliv

omfatter, har udviklet sig siden Straffelovrådets betænkning fra 1971, og at

der kan være hensyn til privatlivets fred i det 21. århundrede, som der ikke

tages højde for. Derfor mener udvalget, at der er behov for en udredning af

privatlivsbeskyttelsen, af hvordan privatliv defineres, og om disse

definitioner er tidssvarende. Udvalget opfordrer derfor til, at der tages de

nødvendige initiativer, så en nærmere undersøgelse af definitionen af

privatliv og privatlivsbeskyttelse finder sted.

Endvidere anfører Kulturudvalget i beretningen, at det er udvalgets

opfattelse, at det danske samfund i højere grad bør tage ansvar i sager,

hvor borgernes privatliv krænkes, eller hvor borgerne udsættes for

bagvaskelse eller uretmæssigt hænges ud i medierne. Udvalget opfordrer

til, at det undersøges, om påtalekompetencen i sager om urigtige historier,

bagvaskelse og krænkelse af privatlivets fred med fordel kan ændres til

offentlig påtale.

I anledning af beretningen tilkendegav Justitsministeriet i besvarelse af 10.

marts 2015 af spørgsmål nr. 105 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg,

at ministeriet var indstillet på at bede Straffelovrådet om at overveje, om

der er behov for at foretage ændringer af straffelovens bestemmelser om

krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse, herunder påtalereglerne.

Straffelovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og

ærekrænkelse skal sammen med bl.a. erstatningsretlige regler sikre en

afbalanceret ordning, hvor der navnlig skal tages behørigt hensyn til på

den ene side beskyttelse af den enkelte og på den anden side

ytringsfriheden. I den forbindelse indgår bl.a. Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og

familieliv og artikel 10 om ytringsfrihed.

I lyset af den samfundsmæssige udvikling siden tilblivelsen af

straffelovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og

ærekrænkelse og den senere tids debat herom er det relevant at underkaste

disse bestemmelser og deres samspil med anden lovgivning en nærmere,

samlet vurdering.

Straffelovrådet anmodes på denne baggrund om at vurdere, om der er

behov for at modernisere eller i øvrigt foretage ændringer af straffelovens

bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse. Rådet

skal herunder bl.a. vurdere, om der på den ene side er forhold omfattet af

de gældende bestemmelser, som ikke længere bør kriminaliseres, f.eks.

fordi formålet med reglerne mere hensigtsmæssigt kan varetages på anden

vis, og om der på den anden side er forhold, som ikke i dag er strafbare,

men som bør kriminaliseres. Rådet skal endvidere overveje strafniveauet i

disse sager med henblik på at vurdere, om der måtte være behov for

yderligere initiativer på dette område.

Påtalereglerne indebærer bl.a., at straffelovens bestemmelser om

krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse er undergivet privat påtale,

og at bestemmelserne om krænkelse af privatlivets fred endvidere er

undergivet betinget offentlig påtale, således at offentlig påtale kan ske,

hvis forurettede anmoder om det. Formålet med påtalereglerne er bl.a. at

give forurettede mulighed for at vælge, om sagen skal føres, idet en

offentlig retssag vil kunne føre til yderligere offentlig udbredelse af den

pågældende private oplysning eller ærekrænkende sigtelse mv.

Straffelovrådet anmodes på den baggrund desuden om at vurdere, om

reglerne om påtale af straffelovens bestemmelser om krænkelse af

privatlivets fred og ærekrænkelse fortsat er tidssvarende. Rådet skal

herunder vurdere, i hvilket omfang der bør gælde privat påtale, betinget

offentlig påtale og offentlig påtale for overtrædelse af bestemmelserne.

Straffelovrådet kan desuden, hvis rådet finder det relevant, foreslå

ændringer af anden lovgivning af betydning for den strafferetlige

forfølgning af krænkelser af privatlivets fred og ærekrænkelser.

Straffelovrådet anmodes om at inddrage andre nordiske landes regler i

overvejelserne.

Straffelovrådet anmodes endvidere om at inddrage Danske Medier og

Dansk Journalistforbund samt en eller flere medieforskere i arbejdet med

dette kommissorium.

I det omfang Straffelovrådet finder, at der er behov for lovændringer,

anmodes rådet om at udarbejde et lovudkast.