Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 154
Offentligt
1595783_0001.png
Talepapir
18. januar 2016
Samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 22. januar 2016
om udflytning af statslige arbejdspladser
Det talte ord gælder.
Samrådsspørgsmål K:
Regeringen har afsat en reserve på finansloven for 2016 på 400 mio.
kr., der kan indgå i finansieringen af udgifter i forbindelse med udflyt-
ningen af statslige arbejdspladser.
a. Vil ministeren redegøre for beregningsgrundlaget for dette beløb?
b. Hvad er ministerens kommentarer til, at Djøf i henvendelse af
6/11-15 (ULØ alm. del – bilag 30) har givet udtryk for, at puljen
langt fra er tilstrækkelig til at dække de omkostninger, der er i for-
bindelse med flytningen af de udpegede arbejdspladser, jf. bl.a. er-
faringerne fra flytningen af Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg?
c. Hvordan får de enkelte arbejdspladser del i puljen - vil det herun-
der ske efter et først-til-mølleprincip?
Samrådsspørgsmål L:
Hvilke initiativer vil regeringen tage fra centralt hold for at mindske
kompetencetab og fald i produktivitet som følge af regeringens plan
om udflytning af statslige arbejdspladser?
Samrådsspørgsmål M:
CFU har i henvendelse af 6/11-15 (ULØ alm. del – bilag 29) om pro-
ces for udflytning af statslige arbejdspladser peget på fem områder,
hvor det er nødvendigt at lave centrale løsninger for at understøtte
den lokale proces: Muligheder for jobskifte, flyttegodtgørelse, udflyt-
ningstillæg, fastholdelsesordninger og outplacement. Hvordan vil rege-
ringen imødekomme CFU på disse punkter?
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0002.png
Side 2 af 16
Samrådsspørgsmål N:
CFU har i henvendelse af 6/11-15 (ULØ alm. del – bilag 29) om pro-
ces for udflytning af statslige arbejdspladser bemærket, at Modernise-
ringsstyrelsens ”Vejleding om ansættelsesretlige spørgsmål ved geogra-
fisk flytning af statslige institutioner” udfordrer retspraksis på centrale
punkter. Hvordan vil regeringen undgå, at Moderniseringsstyrelsen og
CFU m.fl. kommer til at anvende ressourcer på en lang række faglige
sager om vilkårene for flytningerne i stedet for, at ressourcerne bliver
anvendt til gode flytteprocesser m.m.?
Talepapir
[INDLEDNING]
Som bekendt offentliggjorde regeringen for tre måneder siden be-
slutningen om at flytte knap 3.900 statslige arbejdspladser fra ho-
vedstaden til andre dele af landet.
Det er den største udflytning af statslige arbejdspladser i Danmark
nogensinde.
Baggrunden for beslutningen er et ønske om at skabe større balan-
ce i fordelingen af statslige arbejdspladser.
Der skal være statslige arbejdspladser i hele landet.
I dag ligger der relativt set mange statslige arbejdspladser i og om-
kring København. I alt cirka halvdelen af de statslige arbejdsplad-
ser er placeret i København.
Der er flere grunde til, at en stor del af de statslige arbejdspladser
ligger i hovedstadsområdet. For eksempel kan der være behov for
hyppig kontakt til Folketinget og andre samarbejdspartnere i ho-
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0003.png
Side 3 af 16
vedstadsområdet. Og der er et hensyn til god og effektiv betjening
af ministeren.
Derfor vil der altid være en vis ubalance i den geografiske fordeling
af statslige arbejdspladser.
Men det er vigtigt, at balancen ikke bliver for skæv.
Og mange statslige institutioner kan drives ligeså effektivt uden for
hovedstadsområdet.
Med den omfattende flytning ønsker regeringen at sikre en mere
balanceret placering af statslige arbejdspladser til gavn for hele
Danmark.
Med flytningen bringer vi statslige styrelser og institutioner tættere
på borgerne og tættere på de opgaver, som skal løses.
Nu står vi over for at skulle gennemføre udflytningerne.
Det ser jeg ikke som noget, der er meget anderledes, end når de
statslige institutioner hvert år gennemfører udviklingsprojekter,
omorganiseringer og lignende.
Eller for den sags skyld når private arbejdspladser flytter – både i
Danmark og til udlandet.
Det er en stor opgave. Men en opgave, der er til at håndtere.
***
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0004.png
Side 4 af 16
Jeg vil besvare de fire samrådsspørgsmålet én for én startende med
samrådsspørgsmål L, M og N om produktivitet og henvendelserne
fra CFU og slutte af med samrådsspørgsmål K om økonomien i
forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser.
[PRODUKTIVITET – SAMRÅDSSPØRGSMÅL L]
Lad mig starte med samrådsspørgsmål L om produktivitet og
kompetencer.
Der er ingen tvivl om, at det er komplekst at flytte så mange stats-
lige arbejdspladser, og at det har store personalemæssige konse-
kvenser.
Der kan opstå tilfælde, hvor opgaveløsningen midlertidigt taber
fart og bliver mindre effektiv som følge af flytningerne.
Jeg tror ikke, at det kan undgås helt, når der foretages så omfatten-
de flytninger.
Det er et bærende hensyn i flytningerne at imødegå de midlertidige
følgevirkninger for produktivitet, som følger af en så omfattende
flytning, som den vi er i gang med.
For at sikre effektive og smidige flytninger – og for så vidt muligt
at sikre de berørte institutioners funktionsdygtighed – har de an-
svarlige ministerier udarbejdet implementeringsplaner for de enkel-
te institutioners flytning.
Det er vigtigt at understrege, at det er de enkelte ministerområder,
der er ansvarlige for implementeringen på deres område. Det inde-
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0005.png
Side 5 af 16
bærer blandt andet, at der følges op på implementeringen og lø-
bende træffes de beslutninger og iværksættes de tiltag, der er behov
for.
Nogle steder har man for eksempel haft gode erfaringer med, at
flytningen sker gradvist, så der i en periode er parallel drift i både
de nye og de gamle lokaler. Det kan medvirke til at understøtte
sikker drift under implementeringsprocessen.
I andre institutioner er det muligt og hensigtsmæssigt at foretage
flytningen hurtigt.
Men der vil med stor sandsynlighed være en overgangsperiode med
nedsat produktivitet under flytningerne i alle institutioner.
Varigheden af denne overgangsperiode kan dog variere – blandt
andet på baggrund af institutionernes evne til at fastholde og re-
kruttere relevante kompetencer.
Tilstedeværelse af relevante kompetencer har stor betydning for
kvaliteten og effektiviteten af de offentlige ydelser, som de udflyt-
tede institutioner leverer.
Det er derfor vigtigt at have fokus på at fastholde og rekruttere de
rette kompetencer til institutionen.
Det er regeringens ønske, at så mange medarbejdere som muligt
flytter med. Erfaringer fra tidligere flytninger viser dog også, at ik-
ke alle flytter med.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0006.png
Side 6 af 16
Det er naturligvis forståeligt, at nogle medarbejdere ikke kan få det
til at gå op med fx deres familieliv at flytte til en anden del af lan-
det.
I de tilfælde vil der skulle rekrutteres nye medarbejdere, og der skal
samtidig opbygges stærke faglige miljøer på de nye adresser.
I perioden før og efter flytningen vil institutionerne derfor have
fokus på at rekruttere nye medarbejdere og oplære dem.
Fra mit eget ministerområde kan jeg sige, at Statens Administration
har opslået de første stillinger til besættelse i Hjørring. Og der har
været mange kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger.
Jeg mener derfor, man skal passe på med at tro, at der kun findes
kvalificeret arbejdskraft i København.
Der er masser af dygtige og engagerede medarbejdere i alle dele af
Danmark. Det er vores forventning, at der efter en omstillingspe-
riode vil være fuldt funktionsdygtige statslige institutioner.
Hvor det har været muligt, har vi haft fokus på at placere de stats-
lige arbejdspladser i sammenhængende faglige miljøer.
For eksempel samler vi mange af statens klagenævn i et nyt Klage-
nævnets Hus, der kommer til at ligge i Viborg. I Viborg har man i
forvejen Vestre Landsret og et stærkt juridisk fagligt miljø.
I Hjørring kommer Statens Administration til at ligge side om side
med Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Det er hensigten, at
samlingen af regnskabsfaglige arbejdspladser og kompetencer i
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0007.png
Side 7 af 16
Hjørring skal bidrage til et stærkt fagligt miljø, som på sigt kan ska-
be bedre kvalitet og højere effektivitet.
Jeg ved, at det på den korte bane kan indebære et tab af viden og
kompetencer. Men jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at det lyk-
kedes at rekruttere de rette kompetencer og sikre en god oplæring
af nye medarbejdere.
***
For at understøtte institutionernes implementering er der fra cen-
tralt hold blevet iværksat forskellige tiltag.
For det første har Moderniseringsstyrelsen udgivet en pjece med
inspiration til fastholdelse af medarbejdere ved flytning af statslige
arbejdspladser.
For det andet har Moderniseringsstyrelsen udgivet en vejledning
om ansættelsesretlige spørgsmål ved geografisk flytning af statslige
institutioner, som overordnet gennemgår reglerne på det ansættel-
sesretlige område.
For det tredje understøtter Moderniseringsstyrelsen statslige insti-
tutioner i forbindelse med ansættelsesretlige spørgsmål om flytnin-
gen gennem blandt andet telefonisk og skriftlig rådgivning.
Endelig – for det fjerde - bistår Bygningsstyrelsen institutionerne
med blandt andet at skaffe nye lokaler og reetablere de eksisteren-
de lejemål.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0008.png
Side 8 af 16
[KRAV FRA CFU – SAMRÅDSSPØRGSMÅL M]
Jeg vil nu gå videre til samrådsspørgsmål M, som handler om de
fem områder, hvor Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
ønsker at lave centrale løsninger.
De fem punkter vedrører dels medarbejdere, der flytter med deres
arbejdsplads, dels medarbejdere, der ikke flytter med.
Det handler om muligheder for flyttegodtgørelse, udligningstillæg,
fastholdelsesbonus, jobbytte og såkaldte outplacementordninger.
At CFU i forbindelse med ’Bedre balance’ kommer på banen med
ønsker til de bedst mulige vilkår for de berørte medarbejdere er
helt naturligt. Jeg anerkender fuldt ud CFU’s rolle som fagbevægel-
se i at varetage medlemmernes interesser.
CFU er naturligvis opmærksomme på, at flytning af statslige ar-
bejdspladser kan have konsekvenser for en række medarbejdere.
Det er vi som regering – og jeg som ansvarlig for de statslige ar-
bejdsgivere – naturligvis også.
Medarbejderne skal naturligvis behandles korrekt. Samtidig er det
også Finansministeriets rolle at rådgive de statslige arbejdsgivere i
håndtering af forskellige personalemæssige spørgsmål. Det er en
helt naturlig og integreret del af den danske model.
Det er vigtigt, at alle arbejdspladser kommer så godt som muligt
igennem forandringerne.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0009.png
Side 9 af 16
Der er mange hensyn at tage. Arbejdspladserne skal fortsat kunne
løse deres opgaver effektivt og med høj kvalitet.
Og der er heldigvis medarbejdere, der har mulighed for og lyst til at
være med til at etablere og udvikle deres arbejdsplads på det nye
sted.
Finansministeriet og CFU har igennem de sidste måneder været i
dialog om, hvordan vi bedst kan understøtte den forandringspro-
ces, som institutionerne skal igennem. Nogle af punkterne er vi i
fællesskab kommet til en afklaring og fælles forståelse af. På andre
punkter har vi lyttet til CFUs synspunkter og har prøvet at finde
nogle løsninger, som ligger inden for de økonomiske og juridiske
rammer, vi har at agere inden for.
Konkret i forhold til CFUs fem punkter er vi for
det første
blevet
enige om en fælles forståelse af mulighederne for flyttegodtgørelse
til medarbejdere, som vælger at flytte med deres arbejdsplads. Den
fælles forståelse kan findes på Moderniseringsstyrelsens og CFUs
hjemmeside.
For
det andet
er der indgået en aftale om udligningstillæg. Med afta-
len sikrer vi, at ingen medarbejdere, der flytter med deres arbejds-
plads, alene af den grund skal opleve en lønnedgang. Aftalen kan
findes på Moderniseringsstyrelsens og CFUs hjemmeside.
For
det tredje
er vi enige med CFU om, at der skal være mulighed
for at yde fastholdelsesbonus til nøglemedarbejdere. Det drøftes i
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0010.png
Side 10 af 16
øjeblikket med CFU, om dette kan ske inden for de gældende reg-
ler, eller om det kræver en særskilt hjemmel.
For
det fjerde
vil regeringen etablere en ordning, som fremmer mu-
ligheden for jobbytte. Moderniseringsstyrelsen og CFU drøfter lige
nu forskellige modeller, herunder tekniske løsninger i regi af job-i-
staten.
For
det femte
har regeringen besluttet at afsætte 15.000 kr. pr. med-
arbejder til såkaldte outplacementforløb til de medarbejdere, som
ikke har mulighed for at flytte med deres arbejdsplads. CFU øn-
skede et beløb på 25.000 kr. pr. medarbejder, men jeg synes, at re-
geringen har fundet en balanceret løsning med øremærkningen af
15.000 kr. pr. medarbejder.
Finansministeriet har meldt dette ud i en pressemeddelelse den 15.
januar 2016.
Alt i alt mener jeg, at der er fundet balancerede løsninger på nogle
af de væsentlige problemstillinger, som CFU har rejst.
Og jeg er tilfreds med, at der nu er skabt klarhed over en række af
de spørgsmål, som medarbejderne, der skal flytte med deres ar-
bejdsplads, har haft.
***
[VEJLEDNING – SAMRÅDSSPØRGSMÅL N]
Nu vil jeg gå videre til samrådsspørgsmål N om faglige sager og
Moderniseringsstyrelsens vejledning på personaleområdet.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0011.png
Side 11 af 16
Det er op til den enkelte arbejdsplads at vurdere, hvordan den en-
kelte medarbejder konkret er stillet i forhold til den geografiske
flytning af arbejdspladsen.
Moderniseringsstyrelsen har i den forbindelse udgivet en vejled-
ning, som overordnet gennemgår reglerne på det ansættelsesretlige
område.
Det er en revision af en 13 år gammel vejledning om flytning af
statslige institutioner.
Vejledningen er et redskab til de statslige institutioner i deres store
opgave med at fastslå, hvad der gælder for den enkelte medarbej-
der.
Vejledningen er samtidig med til at sikre, at medarbejderne får dét,
som de har ret til efter reglerne.
Det er væsentligt for regeringen, at alle de berørte medarbejdere
bliver behandlet korrekt.
Det gjaldt ved de tidligere flytninger i starten af 00’erne, og det
gælder nu. Det er der ikke ændret ved
Finansministeriets fokus er at give de statslige arbejdspladser den
bedst mulige vejledning på personaleområdet.
Det her handler altså ikke om at udfordre retspraksis.
***
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0012.png
Side 12 af 16
Vi står over for den største flytning af statslige arbejdspladser i
Danmark nogensinde.
I så omfattende en proces, er det svært helt at undgå, at der opstår
uenigheder om forståelsen af reglerne undervejs.
Dem må vi i så fald prøve at løse ad dialogens vej.
Skulle det vise sig ikke at lykkedes, så må vi ty til de regler, der alle-
rede gælder i tilfælde af uenighed.
Hvis der er uenighed om forståelsen af reglerne, håndteres det i
overensstemmelse med normal praksis i det fagretlige system eller
ved domstolene.
Men vi håber og arbejder selvfølgelig for at løse det ad dialogens
vej.
[ØKONOMI – SAMRÅDSSPØRGSMÅL K]
Lad mig endelig vende mig mod samrådsspørgsmål K, der handler
om økonomien i forbindelse med udflytning af statslige arbejds-
pladser.
Regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser er ved
at blive implementeret, og det er nu ministeriernes ansvar at gen-
nemføre flytningerne.
Regeringen har meldt ud, at flytningerne skal være gennemført så
hurtigt, som det er praktisk muligt og som udgangspunkt inden
udgangen af 2017.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0013.png
Side 13 af 16
Det er op til de enkelte ministerier, hvordan de mest hensigtsmæs-
sigt implementerer beslutningen på deres område.
***
I forberedelserne op til beslutningen om at flytte statslige arbejds-
pladser blev der set på erfaringer med, hvad der tidligere har haft
betydning for omkostningerne, når statslige arbejdspladser flytter.
Det kan eksempelvis have betydning, hvilke medarbejdergrupper
der arbejder på institutionen, hvor mange medarbejdere der flytter
med og afstanden mellem institutionens oprindelige beliggenhed
og den nye beliggenhed.
I den forbindelse blev der identificeret væsentlige omkostnings-
elementer vedrørende personalerelaterede udgifter samt flytte- og
etableringsomkostninger.
Der blev samtidig foretaget skønsmæssige vurderinger af disse
omkostningselementer ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger.
Som jeg har redegjort for i mit svar på udvalgsspørgsmål 47 (ULØ
alm. del spg. 47) var det samlede skøn i omegnen af 250.000 kr. pr.
medarbejder Hertil kommer udgifter til eventuelle yderligere per-
sonalepolitiske tiltag, som den enkelte institution kan vælge at gøre
brug af, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre op til
190.000 kr. pr. medarbejder.
Disse tal er dog behæftet med væsentlig usikkerhed og var
ikke
et
skøn over omkostninger pr. årsværk ved udflytning af de statslige
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0014.png
Side 14 af 16
arbejdspladser, der indgår i ”Bedre balance – statslige arbejdsplad-
ser tættere på borgere og virksomheder”.
Det skyldes blandt andet, at de faktiske omkostninger til flytnin-
gerne i høj grad vil afhænge af implementeringen i de konkrete in-
stitutioner.
Omkostningerne vil derfor variere meget fra institution til instituti-
on.
Omkostningerne afhænger for eksempel af, hvor institutionen flyt-
ter hen, hvilke lokaler institutionen flytter til, hvor mange medar-
bejdere der flytter med og muligheden for at rekruttere nye medar-
bejdere.
***
De enkelte institutioner og ministerområder har i den seneste tid
set på, hvad de forventer af omkostninger.
Ministerierne har foretaget foreløbige skøn over institutionernes
omkostninger som led i, at institutionerne har skullet udarbejde
implementeringsplaner.
Finansministeriet har for nyligt modtaget overordnede implemen-
teringsplaner fra de ansvarlige ministerområder.
Finansministeriet arbejder på at skabe et samlet overblik over im-
plementeringsplanerne og konsolidere udgiftsskønnet.
***
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0015.png
Side 15 af 16
Som bekendt har regeringen afsat en reserve på finansloven for
2016 på 400 mio. kr., der kan indgå i finansieringen af udgifter i
forbindelse med flytningen.
Der er tale om medfinansiering af udgifterne. Reserven kan altså
være med til at finansiere dele af udgifterne, mens resten skal fin-
des inden for de enkelte ministerområders økonomiske rammer.
Det skal ses i sammenhæng med, at det er en meget vigtig prioritet
for regeringen de kommende år. Og at de statslige institutioner
hvert år gennemfører udviklingsprojekter, omorganiseringer og
lignende, som afholdes inden for deres økonomiske rammer.
Jeg kan forstå, at der har været bekymring for, at alle pengene vil gå
til de institutioner, der flytter først, mens der ikke vil være midler
tilbage til de institutioner, der flytter senere.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at der naturligvis ikke er
tale om et ”først-til-mølle-princip”.
Fordelingen af midler vil blive udmeldt til de respektive ministerier
snarest.
[AFSLUTNING]
Vi står over for en stor og meget vigtig opgave med at flytte statsli-
ge arbejdspladser til nogle af de dele af Danmark, der har mest
brug for det.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 48 om oversendelse af talepapiret fra samrådet 22/1-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, fra finansministeren
1595783_0016.png
Side 16 af 16
Det er komplekst at flytte så mange arbejdspladser, så det vil nok
ikke ske helt uden bump på vejen.
Der kommer til at gå noget tid, før alle institutionerne er helt på
plads i de nye rammer med normal drift.
Men jeg er sikker på, at vi når i mål – og lykkedes med at skabe
bedre geografisk balance i Danmark og mere nærhed til borgere og
virksomheder.