Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1679489_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. oktober 2016
J nr. 2016-9709
Energi-, Forsynings- og KlimaudvalgetEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i
brev af 27. september 2016 stillet mig følgende spørgsmål 375 alm. del, som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål 375
Kan aftalen mellem staten og A.P. Møller – Mærsk og Mærsk Olie og Gas
A/S om fortsættelse af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling på de væsent-
ligste dele af olie- og gasforekomsterne i Nordsøen fortsætte, hvis A.P. Møl-
ler – Mærsk sælger sine olieaktiviteter fra?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen.
Energistyrelsen vurderer, at de fleste elementer af Nordsøaftalen kan fort-
sætte med en ny bevillingshaver. Dette skyldes, at disse er implementeret i
selve eneretsbevillingen i kraft af Nordsøaftalens bilag A, tillæg til eneretsbe-
villing af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter med senere
ændringer. Såfremt eneretsbevillingens § 13 om overførsel tages i brug, vil
de fleste elementer derfor fortsætte på lige fod med selve eneretsbevillingen.
Energistyrelsen vurderer dog, at enkelte dele af Nordsøaftalens afsnit V og
VI ikke følger med eneretsbevillingen.
Afsnit VI omhandler kompensation for ændringer i eksisterende eller nye love
og andre regler, der ændrer den økonomiske stilling for bevillingshaverne og
de øvrige DUC-parter. En eventuel overførsel af eneretsbevillingen til en
tredjepart uden for DUC, som sker efter reglerne i § 13 i eneretsbevillingen,
vurderes ikke at medføre, at en ny erhverver uden videre kan indtræde i den
del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen. Dette skyldes
bl.a., at kompensationsaftalen er meddelt i form af en aftale mellem staten
og bevillingshaverne og er ikke forudsat i undergrundslovens bestemmelser.
Energistyrelsen vurderer desuden, som følge af ovenstående, at vilkåret i
Nordsøaftalens afsnit V, som forholder sig til en række aftaler om overvælt-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 375: MFU spm. om, hvorvidt aftalen mellem staten og A.P.Møller – Mærsk og Mærsk Olie og Gas A/S om fortsættelse af A.P.Møller – Mærsks eneretsbevilling på de væsentligste dele af olie- og gasforekomsterne i Nordsøen kan fortsætte, hvis A.P.Møller – Mærsk sælger sine olieaktiviteter fra, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1679489_0002.png
ning af afgifter på naturgas mellem DUC-parterne og DONG, ligeledes ikke
er indgået med hjemmel i undergrundsloven og derfor heller ikke umiddelbart
vil fortsætte i tilfælde af en overførsel af eneretsbevillingen til en tredjepart.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2