Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1582842_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 61 (Alm. del):
I brev af 27. november 2015 har udvalget efter ønske fra Caroline Mag-
delene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 61:
”Vil ministeren med henvisning til det nye digitale værktøj - som ministe-
riet lancerer i januar 2016, og som skal gøre, at skoler skal kunne sam-
menlignes på en række parametre - redegøre for, hvad der indgår i para-
meteret "elevsammensætning på skolerne" samt, hvorledes dette parame-
ter skal opgøres?”
Svar:
Det åbenhedsinitiativ, som jeg lancerede i slutningen af november, har til
formål at gøre det lettere for offentligheden at få adgang til viden om
vores skoler. Vi ved allerede en masse om vores forskellige skoler. Vi
kender deres karaktergennemsnit, linjefag for deres lærere, elevsammen-
sætning, elevernes trivsel, overgangen til ungdomsuddannelser og skolens
placering socioøkonomisk. Dette er oplysninger, som kan være gavnlige
for forældre, for skolerne selv og for andre interessenter, men som ikke
systematisk og åbent kommunikeres. Derfor ønsker jeg, at oplysningerne
stilles til rådighed på en let og overskuelig måde.
Jeg kan derfor bekræfte, at oplysninger om skolens elevsammensætning
er et af de syv parametre eller emner, som er planlagt til at indgå fra star-
ten af den digitale understøttelse af åbenhedsinitiativet på grundskoleom-
rådet. Den digitale understøttelse sker via ministeriets datavarehus med
nogle særlige brugervenlige rapporter (såkaldte ’dashboards’), hvor bru-
geren kan sammenligne udvalgte skoler på udvalgte parametre.
I den forbindelse vil ’elevsammensætning’ indgå som antal elever på sko-
len samt andelen af elever på skolen med udenlandsk herkomst – begge
sammenlignet med tilsvarende tal på landsplan. Disse tal er allerede i dag
offentlige og kan i dag findes i ministeriets datavarehus og databank.
18-12-2015
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren med henvisning til det nye digitale værktøj - som ministeriet lancerer i januar 2016 at redegøre for, hvad der indgår i parameteret "elevsammensætning på skolerne", til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Fremover vil de gøres tilgængelige via de nye dashboards og her kunne
ses i sammenhæng med andre centrale data om skolen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby