BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om ud fra hvilke parametre Erstatningsnævnet vurderer, i hvilke tilfælde de pædagogiske hensyn retfærdiggør en dispensation for anmeldelseskravet, til justitsministeren, kopi til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. december 2015

Strafferetskontoret

Ida Wiegand Justesen

2015-0032/03-0005

1808844

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 26.

november 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).

Søren Pind

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om ud fra hvilke parametre Erstatningsnævnet vurderer, i hvilke tilfælde de pædagogiske hensyn retfærdiggør en dispensation for anmeldelseskravet, til justitsministeren, kopi til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervis-

ningsudvalg:

”I svar på BUU alm. del - spørgsmål 53 (folketingsåret 2014-

15, 2. samling) fremgår det, at Erstatningsnævnet i sagsbe-

handlingen af plejepersonales - herunder lærere og pædagogers

- tilskadekomst i arbejdstiden inddrager, om der ved manglen-

de politianmeldelse er pædagogiske hensyn, der taler for di-

spensation for anmeldelseskravet. Ud fra hvilke parametre

vurderer Erstatningsnævnet, i hvilke tilfælde de pædagogiske

hensyn retfærdiggør en dispensation for anmeldelseskravet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”1. Efter offererstatningslovens § 1 yder Erstatningsnævnet på

vegne af staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning.

Efter § 10, stk. 1, er det en betingelse for at få erstatning fra

staten, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 ti-

mer. Nævnet kan dog se bort fra en senere politianmeldelse,

hvis forholdene taler for det. Det følger af § 10, stk. 2.

I forbindelse med behandlingen af et lovforslag om ændring af

offererstatningsloven i 1985 drøftede Folketingets Retsudvalg

blandt andet anmeldelseskravet i lovens § 10 (på det tidspunkt

skulle anmeldelse ske ”uden unødigt ophold”, dvs. inden 24

timer). Folketingets Retsudvalg afgav i den forbindelse i en be-

tænkning følgende henstilling (afgivet den 09-05-1985, Folke-

tingstidende 1984-85,Tillæg B, sp. 1355): ”[Retsudvalget] fin-

der, at erstatningsnævnet i forbindelse med nævnets samlede

vurdering af, om kravet om politianmeldelse i § 10 bør fravi-

ges i de konkrete sager, som måtte blive forelagt for nævnet til

afgørelse, bør være opmærksom på, at pædagogiske og be-

handlingsmæssige hensyn kan tale imod en politianmeldelse.”

Det er nævnets opfattelse, at Retsudvalget ikke herved har til-

sigtet en automatisk dispensation fra anmeldelseskravet til ple-

jepersonale mv., der i arbejdstiden bliver udsat for en overtræ-

delse af straffeloven og i den forbindelse pådrager sig person-

skade. Således fremgår det af henstillingen, at nævnet i forbin-

delse med nævnets

samlede

vurdering af, om kravet om politi-

anmeldelse bør fraviges i de konkrete sager, bør være opmærk-

som på, at pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn

kan

tale imod en politianmeldelse.

Nævnet inddrager således – som også anført i Børne- og Un-

dervisningsudvalgets spørgsmål – i sagsbehandlingen af sager

om plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, om der i

forbindelse med en eventuel manglende (rettidig) politianmel-

delse i den konkrete sag rent faktisk – som forudsat af Folke-

tingets Retsudvalg – konkret har gjort sig pædagogiske og/eller

behandlingsmæssige hensyn gældende, der taler imod (rettidig)

politianmeldelse.

Nævnet er opmærksom på, at den omstændighed, at nævnet

først på et væsentligt senere tidspunkt tager stilling til, om der

er grundlag for at dispensere, kan give anledning til usikkerhed

i forhold til, hvornår det er nødvendigt at politianmelde et for-

hold inden 72 timer.

Nævnet vil derfor gerne understrege, at nævnet lægger ar-

bejdsgiverens vurdering af, hvorvidt der konkret har gjort sig

individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn

gældende, til grund, hvis der er tale om en entydig udtalelse.

Med ”entydig udtalelse” sigter nævnet til, at nævnet har set ud-

talelser fra arbejdsgivere, hvor der som begrundelse for, hvor-

for et forhold ikke er politianmeldt, er anført f.eks., at det skyl-

des behandlingsmæssige og pædagogiske hensyn, idet skade-

volder er under den kriminelle lavalder.

En sådan udtalelse henviser godt nok til, at pædagogiske og

behandlingsmæssige hensyn er årsagen til den manglende an-

meldelse, men begrundelsen er efter sin formulering reelt alene

en generel aldersbetragtning om, at skadevolder er under 15 år

og ikke kan straffes. I sådan et tilfælde kan Erstatningsnævnet

ikke dispensere fra anmeldelsesfristen, da begrundelsen ikke

henviser til konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller

pædagogiske hensyn.

Nævnet finder grund til at bemærke, at der efter nævnets op-

fattelse i mange tilfælde, hvor plejepersonale mv. i arbejdsti-

den bliver udsat for en overtrædelse af straffeloven og i den

forbindelse pådrager sig personskade, må antages at kunne gø-

re sig pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn gæl-

dende.

Når nævnet modtager en ansøgning om erstatning i en sådan

sag, vil nævnet – hvis forholdet ikke er (rettidigt) politianmeldt

– anmode arbejdsgiveren om en udtalelse om blandt andet

baggrunden for den sene eller manglende politianmeldelse.

Hvis arbejdsgiveren i den forbindelse oplyser, at den sene eller

manglende anmeldelse var begrundet i f.eks. generelle betragt-

ninger om alder eller forsæt (og dermed ikke konkrete, indivi-

duelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn), fin-

der nævnet imidlertid ikke at kunne lade egne formodninger

om, at der muligvis også kunne have gjort sig pædagogiske

og/eller behandlingsmæssige hensyn gældende, være afgøren-

de. Nævnet henviser i den forbindelse også til, at staten ved

udbetaling af erstatning indtræder i den skadelidtes krav mod

skadevolderen, som – hvis udbetalingen er sket uhjemlet – be-

rettiget vil kunne bestride kravet.

Nævnet kan til illustration af forskellen på en generel og en

konkret begrundelse fra arbejdsgiver nævne et eksempel, hvor

en mindreårig autistisk dreng med svær mental retardering har

været udadreagerende og slået og sparket en pædagog.

Hvis

hændelsen ikke er blevet politianmeldt, og ar-

bejdsgiveren som baggrund herfor alene har henvist til

skadevolders alder eller bevidsthedsniveau, er der

ikke

oplyst om konkrete og individuelle pædagogiske

og/eller behandlingsmæssige hensyn, der kan give

grundlag for at dispensere fra anmeldelseskravet i of-

fererstatningslovens § 10.

Hvis

hændelsen ikke er blevet politianmeldt, og ar-

bejdsgiveren oplyser, at baggrunden herfor er, at der fo-

religger

konkrete

pædagogiske og behandlingsmæssige

hensyn i netop dette tilfælde, eventuelt nærmere uddy-

bet med, at drengen f.eks. ville være blevet utryg ved

mødet med fremmede mennesker, at han ikke har kun-

net tale med politiet, at det har været vigtigt at beskytte

ham fra unødvendige stimuli mv., vil nævnet lægge

dette til grund og dispensere.

Det er således ikke korrekt, når det tilbagevendende i den sene-

re tids debat om offererstatningsloven og anmeldelseskravet

heri har været anført, at plejepersonales mv. eneste mulighed

for at opnå erstatning er at foretage politianmeldelse, og næv-

net kan i forlængelse heraf da også oplyse, at nævnet for ek-

sempel for nylig har dispenseret fra anmeldelseskravet i en sag,

der ligner føromtalte eksempel.

Et andet eksempel kunne f.eks. være en 10-årig dreng, der

kommer fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved

skolearbejdet. I frustration har han i klasselokalet med knyt-

næve slået den lærer, der insisterende har bedt ham fokusere på

et fagligt spørgsmål, som han ikke selv synes, han magter.

Hvis

hændelsen ikke er blevet politianmeldt, og ar-

bejdsgiveren som baggrund herfor alene har henvist til

skadevolders alder eller forsæt, er der

ikke

oplyst om

konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behand-

lingsmæssige hensyn, der kan give grundlag for at dis-

pensere fra anmeldelseskravet i offererstatningslovens

§ 10.

Hvis

hændelsen ikke er blevet politianmeldt, og ar-

bejdsgiveren oplyser, at baggrunden herfor er, at der fo-

religger

konkrete

pædagogiske og behandlingsmæssige

hensyn i netop dette tilfælde, eventuelt nærmere uddy-

bet med, at drengen f.eks. ville opfatte en politianmel-

delse som et grundlæggende svigt fra de få voksne i

hans liv, der skaber tryghed, at det har været vigtigt i

forhold til netop ham, at de voksne så vidt overhovedet

muligt har kunnet rumme hans grænsesøgende adfærd,

da han ellers ville føle sig bekræftet i, at alle er imod

ham, at man kunne risikere at ødelægge en rigtig god

udvikling, han i øvrigt viste mv., vil nævnet lægge dette

til grund og dispensere.

Et tredje eksempel kunne f.eks. være en 12-årig pige, der er

velfungerende og fagligt dygtig, og som i øvrigt aldrig kommer

i problemer. Efter et skænderi med sin bedste veninde var hun

løbet grædende væk, og en voksen var fulgt efter hende for at

tale hende til ro. I afmagt og fordi pigen endnu ikke har været

klar til at blive trøstet, har hun slået ud efter læreren, der blev

ramt på brillerne og har fået en øjenskade. Pigen er bagefter

ulykkelig over at have forårsaget en skade på læreren.

Hvis

hændelsen ikke er blevet politianmeldt, og ar-

bejdsgiveren som baggrund herfor alene har henvist til

skadevolders alder og til, at hun ikke havde til hensigt

at skade læreren, er der

ikke

oplyst om konkrete og in-

dividuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige

hensyn, der kan give grundlag for at dispensere fra an-

meldelseskravet i offererstatningslovens § 10.

Hvis

hændelsen ikke er blevet politianmeldt, og ar-

bejdsgiveren oplyser, at baggrunden herfor er, at der fo-

religger

konkrete

pædagogiske og behandlingsmæssige

hensyn i netop dette tilfælde, eventuelt nærmere uddy-

bet med, at en anmeldelse til politiet ville være en ufor-

holdsmæssig og muligvis decideret skadelig reaktion

over for et barn, der allerede angrer sin skadevoldende

handling, og som ved blot at skulle på skolelederens

kontor og få sine forældre underrettet har fået en pas-

sende sanktion, vil nævnet lægge dette til grund og dis-

pensere. En sådan sag ville efterfølgende give nævnet

anledning til en nærmere vurdering af, om der overho-

vedet kan siges at have været tale om en straffelovs-

overtrædelse, jf. betingelsen herom i offererstatnings-

lovens § 1.

Det tredje eksempel understreger således også, at den omstæn-

dighed, at nævnet finder grundlag for at dispensere fra anmel-

delseskravet i offererstatningslovens § 10, ikke i sig selv bety-

der, at den pågældende ansøger er berettiget til erstatning og

godtgørelse efter offererstatningsloven. Loven indeholder såle-

des også yderligere betingelser, der skal være opfyldt.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Erstatningsnævnets udtalelse.