Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del
Offentligt
1579710_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 58 (Alm. del):
I brev af 25. november 2015 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Trine Torp (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 58:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Frederiksværk Gymnasi-
um & HF, jf. BUU alm. del - bilag 57 og herunder særligt kommentere
på besparelsernes indflydelse på undervisning på en uddannelsesinstituti-
on som Frederiksværk Gymnasium og HF, som er det eneste ungdoms-
uddannelsestilbud i Halsnæs Kommune, og som har haft stor succes
med at fastholde og løfte deres elever fagligt?”
Svar:
Alle gymnasier står over for en stor opgave, men regeringen har tillid til,
at vi med dygtige ledelser og undervisere på vores uddannelser kan løse
opgaven samtidig med, at vi fastholder gymnasiale uddannelser af høj
kvalitet. Da ansvaret for at gennemføre effektiviseringerne ligger hos
ledelserne på de enkelte institutioner, skal de med deres lokale kendskab
vurdere, hvordan arbejdet organiseres mest hensigtsmæssigt.
For at sikre at de mindre uddannelsessteder rundt om i landet ikke ram-
mes unødigt hårdt, har regeringen sammen med de øvrige partier bag
erhvervsuddannelsesreformen i
Aftale om udmøntning af negativ budgetregule-
ring optaget ifm. Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
af 2. okto-
ber 2015 vedtaget en forhøjelse af basisgrundtilskuddet på l mio. kr. De
respektive taxametre reduceres, så forhøjelsen gennemføres udgiftsneu-
tralt. Det vil Frederiksværk Gymnasium og HF få glæde af.
Den tidligere regering har desuden fået udarbejdet en række analyser af
effektiviseringsmuligheder på institutionerne, herunder indkøb, byg-
ningsdrift, administration og ledelse. Heri kan ledelserne på landets gym-
nasier finde inspiration til, hvordan effektiviseringskravet indfries uden,
at det går ud over undervisningens kvalitet – fx tiltag målrettet elever
14-12-2015
BUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: MFU spm. om at kommentere henvendelsen fra Frederiksværk Gymnasium & HF, jf. BUU alm. del - bilag 57, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
med særlige behov. Alle effektiviseringsforslagene baserer sig på konkre-
te observationer af, hvad der allerede gøres på de mest effektive instituti-
oner. Det er positivt, at Frederiksværk Gymnasium og HF allerede har
iværksat nogle initiativer med henblik på at effektivisere bl.a. indkøb.
Regeringen vil også understøtte arbejdet på institutionerne bl.a. gennem
en række afbureaukratiseringsinitiativer. Sektoren vil blive inddraget i
arbejdet med at udvælge konkrete initiativer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby