Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576372_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
7. december 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 99 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 99:
J.nr. 2015/6222
Hvor mange er blevet berørt af lovændringen af 1. juli 2014, hvor varighedsbe-
grænsningen blev nedsat fra 52 til 22 uger, og hvilket forsørgelsesgrundlag har de
pågældende efter udløbet af 22. uge, herunder hvor mange er ”selvforsørgende”
dvs. ikke registreret med lønindtægt eller offentlig ydelse?
Endeligt svar:
Sygedagpengereformen er blandt andet blevet gennemført for at sikre syge borgere
økonomisk tryghed i hele den periode, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom, og for at sikre en tidligere og styrket indsats for at hjælpe dem tilbage i job.
Ved at fremrykke revurderingstidspunktet skal kommunerne tidligere tage stilling
til, hvad der skal ske i en given sag. Dermed vil sygemeldte med behov for støtte
tidligere kunne få den relevante hjælp til at komme tilbage til og blive fastholdt i
job.
For at besvare spørgsmålet er der taget udgangspunkt i de nyindplacerede forløb,
dvs. forløb, der er omfattet af de nye regler, som er påbegyndt fra den 1. juli 2014,
hvor sygedagpengereformen trådte i kraft, til den 31. december 2014. Årsagen til,
at opgørelsen ikke indeholder sygedagpengeforløb, som blev påbegyndt før refor-
mens ikrafttrædelse, er, at det med de tilgængelige data ikke er muligt præcist at
opgøre, hvorvidt disse personer er omfattet af de nye regler eller gamle regler.
Med de anvendte afgrænsninger er der i perioden 1. juli 2014 til 31. december 2014
omtrent 22.000 personer, som har påbegyndt et sygedagpengeforløb med en varig-
hed over 22 uger
1
.
1
Med det nye revurderingstidspunkt vil retten til sygedagpenge som udgangspunkt udløbe efter 22 uger med sy-
gedagpenge, hvilket svarer til 26 ugers sygefravær, da arbejdsgiverperioden på 30 dage (svarende til 4 uger) ikke
medregnes i opgørelsen af sygedagpengeforløbet. Sygedagpengeudbetalingerne stopper dog først ved udgangen af
en kalendermåned, og derfor vil udløbet af sygedagpenge ske senest i den 30. sygefraværsuge i de tilfælde, hvor et
sygedagpengeforløb afsluttes i den første uge i en kalendermåned, men hvor udbetalingen fortsætter måneden ud.
I opgørelsen er revurderingstidspunktet derfor opgjort til at falde fra 22. til 30. sygefraværsuge. Beregningerne er
foretaget for sygefraværsforløb med mindst 22 ugers sygefravær. Typisk vil revurderingen ske efter 26 ugers syge-
fravær. Imidlertid kan selvstændige blive revurderet før, hvorfor målingen er foretaget ved den 22. fraværsuge for
at sikre, at alle forløb medtages.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvor mange er blevet berørt af lovændringen af 1. juli 2014, hvor varighedsbegrænsningen blev nedsat fra 52 til 22 uger, til beskæftigelsesministeren
1576372_0002.png
Tabel 1 viser forsørgelsesgrundlaget for disse 22.000 forløb efter revurderingstids-
punktet. Som det fremgår, er 44 pct. af personerne i disse forløb fortsat på syge-
dagpenge, 29 pct. er i beskæftigelse og 11 pct. af personerne i disse forløb er over-
gået til jobafklaringsforløb. Herudover er 3 pct. selvforsørgende, hvilket svarer til
niveauet før sygedagpengereformen trådte i kraft. Selvforsørgende opgøres som
personer, der ikke modtager en offentlig ydelse eller har en lønudbetalingen, hvil-
ket blandt andet kan dække over selvstændige, personer der lever af egen formue,
eller personer der bliver forsørgede af deres partner m.v.
Tabel 1 Sygedagpengeforløb over 22 uger, forsørgelsesstatus efter revurderingstidspunk-
tet
Forsørgelsesgrundlag
Pct.
Sygedagpenge
44
Beskæftigelse
29
Jobafklaringsforløb
11
Dagpenge
7
Selvforsørgelse
3
Pension
2
SU
0
Andet
4
Anm: Forløb med varigheder under 22 uger (inkl.) samt kronisk syge og personer på fleksjob er ekskluderet, hvilket betyder, at ca.
22.000 for løb er inkluderet. Beskæftigelse er defineret ved selvforsørgelses på nedslaget, kombineret med en brancheudbetaling
indeværende eller efterfølgende måned. Kategorien ”andet” indeholder bl.a. ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig uddannelsesstøt-
te, revalidering, ressourceforløb, fleksjob, skånejob, førtidspension, efterløn, barsel, udrejst. Kun forløb uden forudgående syge-
fravær i de seneste 9 kalendermåneder er inkluderet - påbegyndt i perioden 1. juli 2014-31.dec 2014.
”Efter revurdering” er defineret ved et nedslag i 34. uge. For nyindplacerede burde revurderingen ligge mellem 26. og 30. uge,
Kilde: KMD’s sygedagpengeregister, DREAM og egne beregninger
Det bemærkes, at opgørelsen er med forbehold for, at sygedagpengedata generelt er
omfattet af et registreringsefterslæb, hvilket primært gør sig gældende den seneste
måned i opgørelsen. Det bemærkes endvidere, at særligt data for personer på jobaf-
klaringsforløb er behæftet usikkerhed, bl.a. på grund af usikkerhed om forløb, hvor
der samtidigt udbetales løn fra virksomheden.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2