Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1562417_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
2. november 2015
J.nr. 2015-5087
Spørgsmål nr. 2:
”1) I forlængelse af ministerens sammenfatning af 15. september 2015 af kommu-
nernes redegørelser om fejl i sager om gensidig forsørgerpligt, jf. BEU alm. del -
bilag 40 (folketingsåret 2014-15, 2. samling) og åbent samråd af 17. april 2015 om
BEU alm. del - samrådsspørgsmål G (folketingsåret 2014-15, 1. samling) bedes
ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) Vil ministeren fremsende sin juridiske vurdering af afgørelserne og af KL´s vej-
ledning til kommunerne, sådan som den daværende minister gav tilsagn om på
samrådet den 17. april 2015?
b) Vil ministeren redegøre for de uoverensstemmelser der tilsyneladende er mellem
antallet af sager om gensidig forsørgerpligt i Ankestyrelsen, når man sammenligner
Ankestyrelsens egen opgørelse af 12. maj 2015 (jf. svar på BEU alm. del spørgs-
mål 145, folketingsåret 2014-15, 1. samling) med ministerens notat af 15. septem-
ber 2015. I sidstnævnte opgøres det samlede antal sager i Ankestyrelsen til 135 af-
gjorte sager og 295 endnu ikke afgjorte sager – i alt 430. I Ankestyrelsens opgørel-
se af 12. maj 2015 nævnes det, at Ankestyrelsen har behandlet 227 sager.
c) I Ankestyrelsens brev af 12. maj 2015 nævnes det, at 49 sager er afvist på grund
af overskridelsen af klagefristen. Vil ministeren indhente en redegørelse fra Anke-
styrelsen om, hvor store overskridelser af klagefristen der er tale om, og hvorfor
man ikke har forholdt sig mere lempeligt til overskridelser af klagefristen i betragt-
ning af, at der er tale om kompliceret lovgivning, som et meget stort antal kommu-
ner ikke engang har været i stand til at håndtere korrekt, ligesom et stort antal
kommuner ikke har gjort sig den ulejlighed selv at gennemgå sagerne og orientere
borgerne om at der muligvis kunne være sket fejl i deres sag?
d) Af Ankestyrelsens svar af 12. maj 2015 fremgår, at 14 sager er bortfal-
det/henlagt, 49 sager er afvist på grund af overskridelse af klagefrist, 69 sager er
stadfæstet og i 95 sager er kommunens afgørelse underkendt af Ankestyrelsen. Det
giver en ”ren” fejlprocent på 41,8. Såfremt fejlprocenten opgøres på grundlag af
antal behandlede sager er fejlprocenten 58 pct. Mener ministeren, at antallet af
ulovlige afgørelser er acceptabelt? ”
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kvaliteten i kommunernes og KL´s håndtering af sagerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren
Endeligt svar:
Ad a)
Som minister har jeg ikke mulighed for at foretage en juridisk vurdering af kom-
munernes afgørelser, da dette hører under kommunernes og Ankestyrelsens kompe-
tencer. Med hensyn til spørgsmålet om KL’s vejledning og breve til kommunerne
kan jeg henvise til den daværende beskæftigelsesministers svar på spørgsmål nr.
268 (BEU alm. del, 2014-2015, 1. samling).
Ad b)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodede i forbindelse med besva-
relsen af spørgsmål nr. 207 (BEU alm. del, 2014-2015, 1. samling) kommunerne
om en redegørelse, hvor kommunerne blev bedt om at oplyse antallet af
sager hos Ankestyrelsen, som enten var blevet stadfæstet eller omgjort (sammen-
lagt 135 afgjorte sager ifølge kommunernes redegørelser) eller endnu ikke var af-
gjort (295 ifølge kommunernes redegørelser). Til sammenligning omfatter Anke-
styrelsen redegørelse alene sager, som er blevet afgjort, herunder stadfæstet (69 sa-
ger), omgjort (95 sager) afvist pga. fristoverskridelse (49 sager) eller bortfaldet el-
ler henlagt (14 sager). Opgørelsen af antallet af sager er således ikke sammenligne-
lig.
Det bemærkes endvidere, at der ikke er fuldstændigt periodemæssigt sammenfald
mellem Ankestyrelsens redegørelse og indberetningerne fra kommunerne.
Ad c)
Jeg finder ikke, at der er grund til at indhente yderligere redegørelser fra Ankesty-
relsen om afviste sager på grund af overskridelse af klagefristen. Ankestyrelsen kan
kun dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger særlige grunde, som berettiger
en forlængelse af eller dispensation fra klagefristen – f.eks. at der ikke er givet til-
strækkelig klagevejledning.
Ad d)
Det er altid beklageligt, når der sker fejl i kommunernes sagsbehandling, og kom-
munernes fejl i sager om afgørelser om gensidig forsørgelsespligt for samlevende
er særligt beklagelige, fordi der er tale om fejl i overholdelsen af helt grundlæg-
gende forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2