Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1645150_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rasmus Prehn
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
13. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
334 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 334:
J.nr. 16/05712
”Ministeren bedes oversende en oversigt over ventetiderne i forbindelse med sags-
behandlingen hos Udbetaling Danmark fordelt på de forskellige sagsområder, som
Udbetaling Danmark administrerer.”
Svar:
Udbetaling Danmark skal, ligesom kommunerne, i henhold til lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fastsætte en frist for,
hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der er truffet en afgø-
relse.
Det fremgår af vejledning om retssikkerhed og administration, at det er hensigts-
mæssigt, at fristerne er realistiske og fx fastsættes med udgangspunkt i, hvor lang
tid det i praksis tager at behandle 80-90 procent af den pågældende sagstype. I de
tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes, skal Udbetaling Danmark give borgeren
skriftlig besked om, hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Udbetaling Danmark om bi-
drag. Udbetaling Danmark har hertil sendt vedlagte bilag 1, som er en oversigt over
andelen af sager, der besvares indenfor de sagsbehandlingsfrister, som Udbetaling
Danmark har fastsat i henhold til retssikkerhedsloven, og bilag 2, som er en over-
sigt over de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Udbetaling Danmark.
Sagsbehandlingstiden afspejler både den tid, der går med sagsbehandlingen i Udbe-
taling Danmark, og den tid, som borgeren anvender til at besvare eventuelt supple-
rende spørgsmål eller indsende den yderligere dokumentation, der er nødvendig for
at kunne træffe afgørelse i sagen.
En længere sagsbehandlingstid på et sagsområde kan således afspejle, at der på
grund af reglerne for den enkelte ydelse generelt er behov for at indhente flere op-
lysninger hos borgerne, før der kan træffes afgørelse. Dette er der taget højde for i
de fastsatte sagsbehandlingsfrister.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 334: MFU spm. om ventetiderne i forbindelse med sagsbehandling hos Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2