Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576378_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 101 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 101:
7. december 2015
J.nr. 2015/6222
"Hvor mange jobafklaringsforløb er iværksat efter 22. uge, hvor mange er afsluttet,
og hvilken forsørgelsesstatus har de pågældende efter endt jobafklaringsforløb, jf.
BEU alm. del - spm. 99?"
Endeligt svar:
Sygedagpengereformen er blandt andet blevet gennemført for at sikre syge borgere
økonomisk tryghed i hele den periode, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom, og for at sikre en tidligere og styrket indsats for at hjælpe dem tilbage i job.
Sygemeldte, som ikke opfylder betingelserne for at få forlænget perioden med ud-
betaling af sygedagpenge efter revurderingstidspunktet, har ret til et jobafklarings-
forløb med ressourceforløbsydelse.
Jobafklaringsforløbet sikrer, udover økonomisk tryghed, den sygemeldte en tvær-
faglig og sammenhængende indsats, som bidrager til, at borgeren vender tilbage til
arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse.
For sygedagpengeforløb påbegyndt i perioden fra den 1. juli 2014, hvor sygedag-
pengereformen trådte til kraft, til den 31. december 2014, er knap 2.800 personer
på nuværende tidspunkt overgået til jobafklaringsforløb. Af disse forløb er ca. 12
pct. afsluttet, hvilket svarer til ca. 500 personer. Nedenstående tabel viser forsør-
gelsesstatus for personer på afsluttede jobafklaringsforløb i perioden. Forsørgelses-
status er opgjort fire uger efter endt jobafklaringsforløb.
Som det fremgår, er knap halvdelen af de personer, der har afsluttet et jobafkla-
ringsforløb i perioden, afgået til beskæftigelse. Ca. en fjerdedel har status af at
modtage dagpenge, mens selvforsørgelse ligger på 14 pct. efter endt jobafklarings-
forløb. Selvforsørgende opgøres som personer, der ikke modtager en offentlig
ydelse eller har en lønudbetalingen, hvilket blandt andet kan dække over selvstæn-
dige, personer der lever af egen formue, eller personer der bliver forsørgede af de-
res partner m.v.
Konsekvensen af, at relativt få jobafklaringsforløb er afsluttet, er, at fordelingerne
ændrer sig, som flere forløb afsluttes. Det vil typisk være de kortere jobafklarings-
forløb, som allerede er afsluttet.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvor mange jobafklaringsforløb er iværksat og afsluttet efter 22. uge, til beskæftigelsesministeren
1576378_0002.png
Tabel 1 Forsørgelsesstatus for de ca. 500 personer, der har afsluttet et jobafklaringsforløb.
Forsørgelsesstatus ugen efter afsluttet jobafklaring
Beskæftigelse
Dagpenge
Selvforsørgelse
Kontanthjælp
Jobafklaringsforløb
Arbejdsmarkedsydelse
Efterløn
Andet
Pension
Fleksjob
SU
Sygedagpenge
I alt
pct.
48
24
14
4
2
2
2
2
1
1
1
0
100
Anm.: Kun få jobafklaringsforløb er afsluttede. - Tabellen bygger på ca. 500 afsluttede forløb. I opgørelsen opgøres forsørgelsesstatus en måned efter
endt jobafklaringsforløb. Der er enkelte personer, som er genindplaceret på et jobafklaringsforløb, dvs. de har været ude af jobafklaringsforløb i 28 dage,
men har derefter igen påbegyndt et forløb.
Kilde: KMD’s sygedagpengeregister, jobafklaringsdatasæt, DREAM of egne beregninger
Det bemærkes, at data for personer på jobafklaringsforløb er behæftet usikkerhed,
bl.a. på grund af usikkerhed om forløb, hvor der samtidigt udbetales løn fra virk-
somheden.
Der henvises i øvrigt til BEU (alm. del) spørgsmål 99 for så vidt angår afgrænsning
af sygedagpengeforløb.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2