Forsvarsudvalget 2015-16, Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
FOU Alm.del Bilag 116, UPN Alm.del Bilag 201
Offentligt
1629917_0001.png
VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS REDEGØRELSE
VEDRØRENDE FORSVARETS KONTAKT TIL SIKKERHEDSFIRMAET
BLACKWATER
RESUME
Forsvaret har gennemført en omfattende intern informationsindhentning i relation
til at kunne redegøre for kontakten til sikkerhedsfirmaet Blackwater i Irak. Der er
gennemført mere end 10 omfattende søgninger i Forsvarets elektroniske arkiver
og der er modtaget 79 besvarelser fra nøglepersonel, der har været udsendt til
Irak i perioden. Det er opfattelsen, at der er etableret et bredt grundlag for rede-
gørelsen. I forbindelse med udarbejdelse af denne redegørelse er der fremkom-
met enkelte nye oplysninger.
Kendskabet til og deltaljeringsgraden af Forsvarets relation til Blackwater og øv-
rige aktører i Irak er løbende blevet udbygget i takt med den udvidede gennem-
gang og –læsning af Forsvarets informationer. Forsvarets bidrag til besvarelse af
spørgsmål og til samråd er løbende søgt besvaret på grundlag af det til enhver
tidspunkt foreliggende materiale. I forbindelse med Forsvarets bidrag til samråds-
spørgsmål i slutningen af 2015, blev der ikke foretaget en tilstrækkelig differentie-
ring af to forskellige personbeskyttelsesbidrag i Bagdad. Udsendelse af PT-NTM
var kendt i såvel Forsvarsministeriet som Værnsfælles Forsvarskommando men
kontakten mellem PT-NTM og Blackwater var ikke erkendt i forbindelse med ud-
talelsen af 6. november 2015.
Danmark havde fra 2003 – 2011 mere end 6.000 danske soldater udstationeret i
Irak, herunder i Bagdad og Basra. I 2006 havde Blackwater mere end 1.200
mand, otte helikoptere samt et fastvinget fly engageret på sikkerhedsområdet i
Irak, mens Forsvaret til sammenligning havde et tilsvarende antal udsendte for-
skellige steder i landet. Forsvaret kan derfor ikke afvise, at der har været yderli-
gere kontakt mellem Blackwater og Forsvarets personel end den rapporterede til
nationale myndigheder på daværende tidspunkt eller som er fremskaffet siden-
hen.
Det skal bemærkes, at danske soldaters kontakt med Blackwater og lignende
aktører – blandt andet på grund af kontraheringsforholdet til det amerikanske
udenrigsministerium – er gennemført uden tanke eller bevidsthed om, at koordi-
nationen og kommunikationen med et privat sikkerhedsfirma overhovedet kunne
være problematisk. Særligt i lyset af de opgaver, som disse firmaer var antaget til
at udføre af det officielle USA.
Et fuldstændigt udtømmende og absolut billede af kontakten til Blackwater og
øvrige aktører i Irak foretaget af de danske soldater i Irak vil derfor ikke kunne
gengives.
Dato: 28. april 2016
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Tillæg: Ingen
Bilag: Ingen
Sagsbeh.: VFK-O-J1-102
Værnsfælles
Forsvarskommando
Side 1 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0002.png
Starttidspunktet for Forsvarets kontakt med Blackwater i Irak er med sandsynlig-
hed en ukendt dato medio 2004.
Samlet set er der fortsat ingen oplysninger, der peger på, at der har været et for-
maliseret samarbejde mellem Forsvaret og Blackwater i Irak. Der har ved PT-
Bagdad - og i en kort periode ved PT-NTM - været tale om et uformelt samarbej-
de omkring indsættelse af en hurtig reaktionsstyrke samt løbende kommunikation
og koordination af sikkerhedssituationen i Bagdad med Blackwater via
Regional
Security Office
på den amerikanske ambassade. Det kan ikke fastslås med sik-
kerhed, om Blackwater var til stede i Basra-området eller om der var tale om an-
dre civile sikkerhedsfirmaer. Kontakten til Blackwater i Basra-området i det sydli-
ge Irak har i givet fald været sporadisk og usystematisk.
Forsvarets styrker og enkeltpersoner har i forbindelse med deres deployering til
Irak støttet blandt andre Udenrigsministeriet under vanskelige og farlige forhold.
De danske styrker har søgt at tilvejebringe det bedste grundlag for at øge sikker-
heden og overlevelsesevne for blandt andre det diplomatiske personale ved at
kommunikere og koordinere med alle relevante aktører i Irak.
OPGAVE
1.
Denne redegørelse skal belyse følgende forhold:

Forsvarets kontakter med Blackwater i Irak.

Baggrunden for, at de nu fremkomne oplysninger ikke er fremgået af tidli-
gere bidrag fra Værnsfælles Forsvarskommando til brug for besvarelser af
spørgsmål fra Folketinget.

Baggrunden for, at kontakten til Blackwater fra personbeskyttelsesbidraget
ved NATO træningsmission i 2005 ikke fremgik forud for samrådet den 15.
december 2015.
SØGNING OG METODIK
2.
Værnsfælles Forsvarskommandos kendskab til de danske styrkers detaljerede
indsættelse i Irak i relation til Blackwater i perioden 2003 – 2011 baseres på føl-
gende tre informationskilder:

Et fuldt søgbart elektronisk arkiv.

Et søgbart elektronisk arkiv, hvor der søges på metadata
1
(efter fremsøgning
kræves der manuel gennemlæsning af det identificerede dokument).

Interview af udsendt personel til Irak i perioden.
Forsvaret råder også over et fysisk arkiv i papirform, som blandt andet relaterer
sig til Hærens internationale operationer, og hvor ca. 35 hyldemeter dokumenter
stammer fra det danske kontingent (DANCON) i Irak. Ca. 2/3 af dette arkiv består
af ind- og udgående skrivelser, der for langt størstedelen også befinder sig i de
1
Vejledende data om et dokument, som enten tilføjes manuelt eller automatisk. Dette kan
være dokumentets titel, type, forfatter, oprettelsesdato mv.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 2 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0003.png
søgbare arkiver. Den sidste 1/3 omhandler dokumenter klassificeret som varia
(diverse) og omhandler lokale dokumenter, der primært har været anvendt i mis-
sionsområdet. Eksempelvis CIMIC projekter, tolkekontrakter og TOC journaler.
Dette arkiv er ikke anvendt som kildemateriale.
I forbindelse med informationsindsamling omkring udenlandske aktører i Irak er
Forsvarets arkiver og interviews suppleret med brugen af internetbaserede kilder.
3.
Forsvaret har foretaget journalisering og arkivering med udgangspunkt i arkiv-
lovens krav. Der er i perioden 2003 – 2011 anvendt to forskellige elektroniske
sags- og dokumenthåndteringsprogrammer:


Doculive
2
: anvendt fra 1993 indtil gradvis (myndighedsvis) udfasning i 2007 –
2008.
Captia: anvendt siden Doculive blev udfaset. Systemet blev taget i brug ved
alle myndigheder medio 2008 og anvendes fortsat.
Begge systemer giver mulighed for at journalisere dokumenter i sagsgrupper og
ved hjælp af facetter samt fremsøge dokumenter via såvel metadata som ved
fritekstsøgning. Der kan søges på sager, dokumenter og adressater
3
.
Det er i disse elektroniske arkiver, hvorfra Værnsfælles Forsvarskommando har
fremskaffet hovedparten af sin viden, forståelse og indsigt i forbindelse med ud-
færdigelse af redegørelser om eksempelvis operative forhold og aktiviteter i Irak i
2003 – 2011. De elektroniske arkiver udgøres af i alt ca. 7,7 mio. dokumenter
4
.
Kendskab til de relevante søgeord – eller mangel på samme – udgør den første
udfordring i forhold til at tilvejebringe den relevante og nødvendige information
om et givent emne. Dette kendskab er successivt blevet opbygget. Den anden
udfordring består i at gennemlæse den tilvejebragte elektroniske information med
henblik på at filtrere de relevante og irrelevante dokumenter fra hinanden.
Et eksempel på disse udfordringer i forhold til at tilvejebringe al rådig og relevant
dokumentation er i forbindelse med den tidligere omtalte rapportering fra PT-NTM
af 9. maj 2005
5
. Denne rapportering blev først tilvejebragt i efteråret 2015, hvor
der blev anvendt ikke tidligere erkendte relevante søgeord til søgning i det elek-
troniske arkiv. Denne elektroniske søgning resulterede i mere end 4.000 doku-
menter, som ved yderligere tidskrævende sagsbehandling resulterede i fundet af
PT-NTM rapporteringen af 9. maj 2005. Ligeledes kan fremhæves den seneste
søgning i forbindelse med PT-Basra i marts 2016, hvilket resulterede i mere end
5.000 dokumenter, som er gennemlæst og behandlet.
Forsvaret har i 2014 til 2016 anvendt følgende søgninger og søgeord til at belyse
sagen:
2
3
I dag omtalt som Forsvarets Historiske Arkiv (FHA).
Skrivelse til Irak- & Afghanistankommissionen samt FMN, 21. maj 2014.
4
Opgørelse af antal dokumenter i de elektroniske systemer (FHA & Captia).
5
PT-NTM, Rapportering, 2. – 9. maj 2005.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 3 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0004.png
4.
I et af arkiverne er der kun en begrænset søgbarhed, idet dokumenter kun kan
fremsøges ved brug af metadata. Dette betyder, at det ikke er muligt at søge i
hele dokumentets indhold. Søgning er i stedet begrænset til overordnet informa-
tion, såsom dokuments titel eller oprettelsesdato. Søgning i selve dokumentets
indhold kræver, at dokumentet gennemlæses manuelt efter at have været frem-
søgt i fysisk arkiv, hvor dokumenterne er arkiveret i papirform.
5.
Der er i forbindelse med denne redegørelse modtaget 79 besvarelser fra tidli-
gere udsendte soldater med henblik på at afdække Forsvarets relation til Black-
water i Irak
6 7
. Disse interviews involverer nøglepersonel fra PT-Bagdad, PT-
NTM, PT-Basra, bataljons-, stabs- og underafdelingschefer samt chefer for ope-
rationssektioner, der gjorde tjeneste i Irak i perioden 2003-2010. De gennemførte
interviews har til formål at afdække art, omfang, tid og formål af kommunikationen
og koordinationen med Blackwater i Irak.
6.
Ved søgningerne i Forsvarets elektroniske arkiver, samt en udvidelse af antal-
let af interviewede udsendte nøglepersoner, er det opfattelsen, at der er etableret
et bredt grundlag for redegørelsen. Dette grundlag omfatter de 13 søgninger i
perioden 2014-2016 samt 79 skriftlige besvarelser.
7.
Kendskabet til og deltaljeringsgraden af Forsvarets relation til Blackwater og
øvrige aktører i Irak er således løbende blevet udbygget i takt med den udvidede
6
7
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-NTM, PT-Basra og DANCON.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 4 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0005.png
gennemgang og gennemlæsning af Forsvarets mulige informationskilder inden
for dette emneområde. Det gælder i relation til besvarelse af spørgsmål samt
bidrag til samråd og tillige denne redegørelse.
RAMME FOR FORSVARETS VIRKE I IRAK
7.
I 2003 blev det ved beslutningsforlag B 118 af 18. marts 2003 i Folketinget
besluttet, at Danmark skulle indgå med danske styrker i en multinational styrke i
Irak. Beslutningsforslag B 118 med titlen: "Forslag til folketingsbeslutning om
dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak havde følgende indhold:
"Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådig-
hed for en multinational indsats i Irak.”
Den 2. maj 2003 erklærede den daværende amerikanske præsident, George W.
Bush, krigshandlingerne i Irak for afsluttet, hvorefter der blev iværksat en omfat-
tende plan for militær, civil og diplomatisk genopretning af Irak.
I forlængelse af B 118 vedtog Folketinget den 15. maj 2003 beslutningsforslag B
165 om dansk deltagelse i en multinational sikkerhedsstyrke i Irak på op til 380
personer. Denne styrke blev øget yderligere den 10. oktober 2003, hvor Folketin-
get vedtog beslutningsforslag B 1 vedrørende forøgelse af den danske styrke i
Irak med 90 personer samt 10 personer til beskyttelse af Udenrigsministeriets
udsendte i Bagdad og Basra. Den samlede danske styrke i Irak var på dette tids-
punkt på 510 personer
8
.
8.
Som et led i den diplomatiske genopretning af Irak blev der i Bagdad i 2003
oprettet en række udenlandske ambassader om end sikkerhedssituationen umid-
delbart efter krigen fortsat var særdeles kritisk. Til imødegåelse af denne kritiske
sikkerhedssituation blev der fra både amerikansk og dansk side etableret en
række nationale sikkerhedstiltag, som skulle fremme sikkerheden på respektive
ambassader og repræsentationer samt det diplomatiske virke i blandt andet Bag-
dad.
9.
Det amerikanske udenrigsministeriums
Bureau of Diplomatic Security
er glo-
balt ansvarlig for sikkerheden af USAs ambassader og konsulater.
Bureau of
Diplomatic Security
opretholder denne sikkerhed fra et antal
Regional Security
Offices,
som varetager personel-, bygnings- og informationssikkerhed i tilknytning
til de amerikanske, diplomatiske installationer
9
. Der blev også oprettet et
Regio-
nal Security Offices
efter Irak-krigen i 2003 på den amerikanske ambassade i
Bagdad, hvor det generelle sikkerhedsbehov dog afstedkom behov for en langt
større sikkerhedsorganisation i Bagdad end
Bureau of Diplomatic Security
umid-
delbart kunne imødekomme. Dette sikkerhedsbehov medførte blandt andet kon-
traheringen af et antal civile sikkerhedsfirmaer i regi af det amerikanske uden-
rigsministerium. Altså firmaer, som skulle udføre funktioner og aktiviteter på veg-
ne de amerikanske myndigheder, som et led i den amerikanske tilstedeværelse i
Irak. Ét af disse sikkerhedsfirmaer var Blackwater, som var kontraheret af det
8
9
FSV nyheder, 17. marts 2006.
United States Department of State. www.state.gov/m/ds.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 5 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0006.png
amerikanske udenrigsministerium med henblik på at drive
Regional Security Offi-
ce
på den amerikanske ambassade i Bagdad i perioden juni 2004 til januar
2009
10
.
Slutdatoen blev fastsat efter den irakiske regerings melding om ikke at tillade en
forlængelse af ophold for Blackwater-ansatte i Irak som følge af skudepisoden af
16. september 2007, hvor 17 civile irakere blev dræbt af Blackwater ansatte på
Nisour Square
i Bagdad
11
. Den præcise exit-dato for Blackwater er dog ukendt.
Der er ved interview af medarbejder ved PT-Bagdad fastslået, at Blackwater ikke
længere var på den amerikanske ambassade i efteråret 2009
12
. Der er også indi-
kation på, at der har været et
United States Regional Embassy Office Basra
Basra Palace. Der er dog ikke fundet information, som kan bekræfte, om det er
Blackwater, som har haft ansvaret for driften af dette kontor, eller om det er et
andet civilt sikkerhedsfirma, alternativt State Department selv.
Kontraheringsforholdet mellem det amerikanske udenrigsministerium og Black-
water forholder de amerikanske myndigheder sig officielt til, idet ”US Department
of State” den 8. februar 2016 på deres hjemmeside minder en Blackwater-ansat,
som blev dræbt i Bagdad i juli 2009
13
. Det understreger, at
Regional Security
Office
blev anset og behandlet som en amerikansk myndighed på den amerikan-
ske ambassade, og ikke som en civil organisation bestående af sikkerhedsfolk fra
Blackwater.
FORSVARETS VIRKSOMHED I BAGDAD-OMRÅDET
10.
Det danske udenrigsministerium oprettede efter Irak-krigen i 2003 en diplo-
matisk repræsentation i Bagdad, hvortil Forsvaret blev anmodet om at støtte med
henblik på etablering af den fysiske sikkerhed af det diplomatiske personel jf.
beslutningsforslag B 1 af 10. oktober 2003. Det første danske Protection Team
Bagdad (PT-Bagdad) til den danske repræsentation i Bagdad blev opstillet af
Jægerkorpset og udsendt november 2003. PT-Bagdad blev hjemtaget i oktober
2010
14
.
11.
De danske styrker i Bagdad – herunder blandt andet PT-Bagdad – har påvi-
seligt været i kontakt med Blackwater i rammen af
Regional Security Office
den amerikanske ambassade i Bagdad så tidligt som januar 2005
15
. Kontakten
har i henhold til den rådige information udelukkende involveret koordination og
udveksling af oplysninger om de militære enheders og civile sikkerhedsfirmaers
tilstedeværelse, erfaringer og rolle i Bagdad. Der er ikke fremkommet oplysninger
om konkret taktisk støtte på baggrund af hændelser i Bagdad
16
. Der er heller ikke
10
11
United States Department of State, Rapport, juni 2009, s. 8-9.
New York Times, Artikel, 29. januar 2009.
12
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
13
United States Department of State, Minde om dræbt Blackwater-ansat.
14
FPS personellister.
15
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
16
Et interview omtaler en dansk diplomats deltagelse i et møde som rådgiver for en ira-
kisk minister, hvor Blackwater stod for sikkerheden og hvor PT-Bagdad derfor også var til
stede. Ved koordination på stedet blev PT-Bagdad anmodet om midlertidig støtte til even-
tuel behandling af sårede.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 6 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0007.png
fremkommet oplysninger om gennemførelse af konkret samtræning eller samkør-
sel i Bagdad mellem PT-Bagdad og Blackwater
17
.
Der blev på taktisk niveau i oktober 2007 fremført et ønske om et formaliseret
samarbejde i forhold til støtte fra den hurtige reaktionsstyrke ved
Regional Secu-
rity Office
18
, som blev drevet af Blackwater. Dette ønske blev afvist ved den ame-
rikanske ambassade i oktober 2007, hvortil den danske ambassadør havde rettet
henvendelse
19
. Formelt samarbejde blev således afvist fra amerikansk side. Der
er ikke fremkommet oplysninger om, at der siden skulle være forsøgt at etablere
et formelt samarbejde.
Som omtalt i Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 86 blev Forsvarskommandoen orien-
teret om det uformelle samarbejde den 31. oktober 2007 af Hærens Operative
Kommando
20
, og Forsvarsministeriet blev orienteret den 9. november 2007
21
og
den 11. december 2007
22
af Forsvarskommandoen. Forsvarsministeriet godkend-
te i januar 2008, at et eventuelt behov for assistance i nødsituationer til PT-
Bagdad skulle ydes i rammen af koalitionen med amerikanerne i Irak
23
.
12.
Forsvaret har tidligere – i forbindelse med Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 29,
73 og 354 – angivet, at danske styrker i Bagdad har foretaget ”taktisk koordine-
ring og gensidig støtte”, hvilket henviser til sikkerhedsstrukturen i Bagdad, hvor
Regional Security Office
på den amerikanske ambassade var en af de få myn-
digheder, som kunne tilvejebringe en hurtig reaktionsstyrke i det indre Bagdad.
De danske styrker i Bagdad – herunder PT-Bagdad – havde brug for at kunne
tilkalde en hurtig reaktionsstyrke i forbindelse med den operative indsættelse. Der
er fortsat ikke fundet oplysninger om konkrete episoder, hvor den uformelle aftale
har fundet anvendelse. Der har dog været en uformel forståelse i forhold til den
hurtige reaktionsstyrke, hvor der kunne ydes gensidig støtte, såfremt der er et
akut behov herfor. I forbindelse med besvarelse af et spørgsmål vedrørende
eventuelt uddannelsessamarbejde med Blackwater er der også indikationer på
denne uformelle forståelse
24
. Tidligere medarbejder ved PT-Bagdad bekræfter
denne
gentleman agreement
omkring den hurtige reaktionsstyrke, men anfører
også, at denne uformelle aftale havde en mere psykologisk end reel effekt. Ud-
fordringen med Blackwater i Bagdad var angiveligt, at de anså alle som potentiel-
le fjender – herunder også andre personbeskyttelsesbidrag
25
. Netop derfor var
der et konkret og nødvendigt behov for kommunikation og koordination med
Blackwater med henblik på at minimere risikoen for gensidig beskydning i forbin-
delse med den operative indsættelse i Bagdad. Dette forhold omkring kommuni-
kationsbehovet forstærkes af en konkret rapportering fra PT-Bagdad i januar
17
18
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
PT-Bagdad, Rapportering, 30. september – 7. oktober 2007, pkt. 3.1.
19
Mail fra den amerikanske til den danske ambassadør i Irak, 25. oktober 2007.
20
Skrivelse fra HOK til FKO, 31. oktober 2007.
21
Skrivelse fra FKO til FMN, 9. november 2007.
22
Skrivelse fra FKO til FMN, 11. december 2007.
23
Skrivelse fra FMN til FKO, 31. januar 2008.
24
Mail fra SOK til FKO, 15. august 2014.
25
Interview med tidligere medarbejder ved PT-Bagdad.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 7 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0008.png
2007, hvor risikoen for beskydning mellem allierede styrker i Bagdad – særligt om
natten – var en umiddelbar problemstilling, som de danske styrker skulle forholde
sig til
26
.
Denne udlægning vedrørende en uformel forståelse i forhold til den hurtige reak-
tionsstyrke i Bagdad er omtalt i Værnfælles Forsvarskommandos bidrag til besva-
relser af:

Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 73:
”…dateres til 2007, hvor danske enheder
lokalt traf en uformel aftale om støtte fra Regional Security Office, som blev
drevet af Blackwater. Denne uformelle aftale om støtte omfattede eventuel
indsættelse af en Quick Reaction Force fra Regional Security Office til støtte
for danske enheder…”
Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 354: ”Forsvaret
har efter de foreliggende op-
lysninger generelt ikke haft og har fortsat ikke samarbejdsaftaler med Black-
water. Forsvaret er gennem samarbejdet med koalitionspartnere
i Irak kommet i berøring med Blackwater og har herunder foretaget taktisk
koordination og gensidig støtte i operationsområdet.”
Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 29:
”…der i 2007 fandt et uformelt samarbejde
sted med Blackwater via Multinational Force Tactical Operations Center, som
er blevet gennemført lokalt i Bagdad. Dette uformelle samarbejde bestod af
”taktisk koordinering” og ”gensidig støtte” i tilfælde af akutte sikkerhedssitua-
tioner.”
Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 85:
”Værnsfælles Forsvarskommando har
ingen oplysninger om en egentlig dato for etablering af det uformelle samar-
bejde med Regional Security Office, som blev drevet af Blackwater, i Bag-
dad.”



13.
Det blev i efteråret 2015 ved yderligere søgning i Forsvarets arkiver fra perio-
den 2003 – 2006 erkendt, at der blev hjemsendt rapportering af 9. maj 2005 ved-
rørende koordination mellem danske styrker i Bagdad og
Regional Security Offi-
ce
27
. Denne rapportering er udfærdiget af personbeskyttelsesbidraget ved NATO
Training Mission, Iraq (PT-NTM), som bestod af syv soldater og havde til opgave
at varetage sikkerheden af en dansk general udsendt til NATO Training Mission,
Iraq
28
i en seks måneders periode.
PT-NTM var opstillet af Jægerkorpset og deployeret til Bagdad fra den 26. januar
2005
29
til den 28. juli 2005
30
. PT-NTM relationer til
Regional Security Office
og
øvrige aktører i Bagdad har med overvejende sandsynlighed været de samme
som PT-Bagdad. Dette skyldes, at PT-NTM i henhold til Hærens Operative
Kommandos iværksættelsesbefaling af 26. januar 2005 pålægges at
i direkte
koordination med FE
31
og PT-Bagdad etablere et relevant efterretningsbillede
32
.
26
27
PT-Bagdad, Rapportering, 3. – 10. januar 2005, pkt. 3.
PT-NTM, Rapportering, 2. – 9. maj 2005.
28
HOK endelige iværksættelsesbefaling for PT-NTM, 26. januar 2005.
29
PT-NTM, Rapportering, 26. januar 2005.
30
PT-NTM, Rapportering, 26. juni – 1. august 2005.
31
Forsvarets Efterretningstjeneste.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 8 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0009.png
Henset til at både PT-Bagdad og PT-NTM var opstillet af specialstyrker, samt at
Jægerkorpset netop havde overdraget opgaven for PT-Bagdad til Frømands-
korpset, vurderes det overvejende sandsynligt, at PT-NTM har haft samme relati-
oner og kontakt til
Regional Security Office
som PT-Bagdad
33
.
14.
Forsvaret har i forbindelse med udtalelse til samrådsspørgsmål om Forsva-
rets relation til Blackwater i Irak af 6. november 2015
34
ikke været tilstrækkelig
eksplicit i forhold til, at den ovenfor omtalte rapportering af 9. maj 2005 var ud-
færdiget af en anden enhed end PT-Bagdad. Dette skyldtes, at PT-NTM på syv
mand var udsendt i en tidsbegrænset periode i tæt tilknytning til det allerede ek-
sisterende PT-Bagdad på den danske repræsentation. Derudover blev PT-NTM
pålagt at koordinere indhentningen af relevant efterretningsbillede med det alle-
rede udsendte PT-Bagdad opstillet af en anden specialstyrkeenhed
35
. Om end
der ikke er fundet dokumentation af et egentligt samarbejde mellem PT-Bagdad
og PT-NTM, er der dog konstateret logistik koordination i forhold til reservedele til
køretøjer
36
. Dette indikerer samordning af aktiviteter – herunder mulig mødevirk-
somhed ved
Regional Security Office
– om end denne mødevirksomhed ikke er
rapporteret i den tilsvarende rapporteringsperiode for PT-Bagdad
37
. Da Forsva-
rets udtalelse af 6. november 2015 til samrådsspørgsmål havde fokus på PT-
Bagdad, blev der ikke foretaget en tilstrækkelig differentiering af de to forskellige
personbeskyttelsesbidrag i Bagdad. Udsendelse af PT-NTM var kendt i såvel
Forsvarsministeriet som Værnsfælles Forsvarskommando men kontakten mellem
PT-NTM og Blackwater var ikke erkendt i forbindelse med udtalelsen af 6. no-
vember 2015.
15.
Der er i forbindelse med interview af en tidligere medarbejder ved PT-Bagdad
tilvejebragt oplysninger om en rekognoscering i en Blackwater-helikopter med
deltagelse af dansk personel, der oplyst fandt sted ultimo 2008/primo 2009. An-
modningen om rekognosceringsstøtte i form af fotodækning af potentielle møde-
lokaliteter blev ifølge den interviewede fremsendt via de formelle, amerikanske
kanaler. Anmodningen udmøntede sig i, at dansk personel fra PT-Bagdad fik
mulighed for at flyve ud med den helikopter, som de amerikanske myndigheder
stillede til rådighed som følge af anmodningen
38
. Måden, hvorpå helikopteren
blev anmodet og rekvireret samt udmøntningen af rekognosceringen i praksis,
vurderes i øvrigt inden for de retningslinjer, som udgik fra Forsvarsministeriet i
januar 2008
39
. Der er ikke i Forsvarets arkiver eller ved interviews fundet skriftligt
dokumentation for anmodningen. Der er heller ikke fundet dokumentation for, at
Forsvaret har foretaget betaling til Blackwater for denne støtte.
32
33
HOK endelige iværksættelsesbefaling for PT-NTM 26. januar 2005.
HOK endelige iværksættelsesbefaling for PT-Bagdad, 11. januar 2005.
34
Værnsfælles Forsvarskommandos udtalelse til besvarelse af samrådsspørgsmål om
Forsvarets relation til Blackwater i Irak, 6. november 2015.
35
HOK endelige iværksættelsesbefaling for PT-Bagdad, 11. januar 2005.
36
PT-NTM, Rapportering, 2. – 9. maj 2005, pkt. 4.
37
PT-Bagdad, Rapportering, 2. – 9. maj 2005.
38
Interview med tidligere medarbejder ved PT-Bagdad.
39
Skrivelse fra FMN til FKO, 31. januar 2008.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 9 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0010.png
16.
Ved kontakt til tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad er det konstateret, at
kommunikationen og koordinationen med Blackwater har fundet sted fra primo
januar 2005
40
. Om end en tidligere kommunikation og koordination med Blackwa-
ter ikke har kunnet identificeres i den tilgængelige rapportering samt inddragelse
af tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad, vurderes det muligt, at kontakten til
Regional Security Office
og Blackwater allerede blev initieret i andet halvår af
2004, hvor Blackwater i juni 2004 blev kontraheret til at drive
Regional Security
Office
på den amerikanske ambassade
41
. Det skal desuden bemærkes, at én af
de interviewede medarbejdere ved PT-Bagdad anfører, at ”Blackwater” ikke blev
nævnt ved navns nævnelse
42
, når der blev gennemført kommunikation og koor-
dination på den amerikanske ambassade. Det understreger, at
Regional Security
Office
blev anset og behandlet som en amerikansk myndighed på den amerikan-
ske ambassade, og ikke som en civil organisation bestående af sikkerhedsfolk fra
Blackwater.
FORSVARETS VIRKSOMHED I BASRA-OMRÅDET
17.
I det sydlige Irak blev DANCON erklæret for operativt den 12. juni 2003
43
og
hjemtaget ultimo juli 2007
44
. Den danske styrke i Irak omfattede 510 personer i
efteråret 2003
45
. Opgaven for DANCON i Basra-området var at skabe sikkerhed
for koalitionen i det tildelte ansvarsområde, at uddanne irakiske styrker og at støt-
te genopbygningen af det irakiske samfund. Sikkerheden søgtes - ofte under me-
get farlige og vanskelige vilkår - skabt ved militær patruljering, beskyttelse af per-
sonel og konvojer samt tilstedeværelse ved møder med lokale ledere om genop-
bygningsprojekter.
18.
Udenrigsministeriet oprettede – ligesom i Bagdad – en diplomatisk repræsen-
tation i Basra, hvortil Forsvaret også blev anmodet om at støtte med op til 10 sol-
dater med henblik på etablering af den fysiske sikkerhed af det diplomatiske per-
sonel
46
. Det første danske Protection Team Basra (PT-Basra) til den danske re-
præsentation i Basra blev opstillet og udsendt februar 2004
47
. PT-Basra blev
hjemtaget i maj 2007
48
. Bidraget blev opstillet af hold fra alle værn.
19.
Hvorvidt Blackwater var til stede i Basra-området er ikke til at fastslå med
sikkerhed. Der er indikationer på, at det var andre civile sikkerhedsfirmaer, som
havde kontrakt med de amerikanske myndigheder i Basra-området
49
Der er imid-
lertid også eksempler på, at danske udsendte erindrer at have været i kontakt
med Blackwater i Basra-området. Kontakten til Blackwater i Basra-området har i
givet fald været sporadisk og usystematisk. Kontakten til Blackwater ved DAN-
40
41
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
United States Department of State, Rapport, juni 2009, s. 8-9.
42
Interview med tidligere medarbejder ved PT-Bagdad.
43
FSV nyheder, 17. marts 2006.
44
FSV nyheder, 31. juli 2007.
45
FSV nyheder, 17. marts 2006.
46
HOK videreførelsesbefaling for PT-Basra hold 6-8, 6. juli 2006.
47
HOK iværksættelsesbefaling for PT-Basra, 11. februar 2004.
48
PT-Basra, Rapportering, 24. april – 7. maj 2007.
49
United States Department of State, Rapport, januar 2009, s. 11-12 og s. 23.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 10 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0011.png
CON har på baggrund af interviews og oplysninger fra Hærens Operative Kom-
mando
50
første gang været indledt i 2. halvår af 2004, mens kontakten mellem
PT-Basra og civile sikkerhedsfirmaer blev startet medio 2004
51
. Kontakten mel-
lem DANCON og Blackwater samt øvrige aktører havde dog fortrinsvis karakter
af belæring af og instruks til blandt andet Blackwater frem for egentlig informati-
onsudveksling. Denne belæring og instruks omfattede, hvorledes DANCON for-
ventede at udefrakommende enheder – herunder Blackwater – opførte sig og
anvendte deres våbenmagt i forbindelse med passage igennem det danske an-
svarsområde
52
.
Det er vanskeligt at fastslå om der har været kontakt mellem PT-Basra og Black-
water. I flere af de ugentlige rapporteringer angives det, at PT-Basra blandt andet
har indhentet efterretning fra ”United
States Regional Embassy Office Basra
INTSUM”
53
, og at
der har været et
Regional Security Office
på Basra Palace
54
.
Hvorvidt sådanne kontorer i Basra har været drevet af Blackwater kan ikke fast-
slås. Derudover er der eksempler på, at PT-Basra i visse perioder afholdt møder
med ”efterretningsrelaterede ressourcepersoner” i Basra Palace, herunder ame-
rikanske efterretningsceller
55
. Tilhørsforholdet for disse efterretningsceller kan
ikke identificeres.
KONKLUSION
20.
Denne redegørelse skal belyse følgende forhold:

Forsvarets kontakter med Blackwater i Irak.

Baggrunden for, at de nu fremkomne oplysninger ikke er fremgået af tidli-
gere bidrag fra Værnsfælles Forsvarskommando til brug for besvarelser af
spørgsmål fra Folketinget.

Baggrunden for, at kontakten til Blackwater fra personbeskyttelsesbidraget
ved NATO træningsmission i 2005 ikke fremgik forud for samrådet den 15.
december 2015.
21.
Danmark havde fra 2003 – 2011 mere end 6.000 danske soldater udstatione-
ret i Irak
56
. De danske soldater opererede i Bagdad og Basra-områderne, hvor
kompleksiteten og antallet af aktører var stor. I 2006 havde Blackwater mere end
1.200 mand, otte helikoptere samt et fastvinget fly engageret på sikkerhedsom-
rådet i Irak
57
, mens Forsvaret til sammenligning havde et tilsvarende antal ud-
sendte forskellige steder i landet
58
. Det samlede omfang af private sikkerhedsfolk
50
51
HOK skrivelse, 15. august 2014.
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-NTM, PT-Basra og DANCON.
52
Interview af CH O/DANCON og CH/DANCON.
53
PT-Basra, Rapportering, 3. – 9. april 2006, pkt. 4.1, 9. – 17. april 2006, pkt. 4.1, 18. –
23. april 2006, pkt. 4.1, 25. – 30. april 2006, pkt. 4.1, 2. maj 2006, pkt. B, 3. maj 2006,
pkt. B og 5. maj – 7. maj 2006, pkt. B.
54
PT-Basra, Rapportering, 16. – 23. januar 2006, pkt. 3.2, Dokumentside fra befaling
(Ingen titel eller dato), øverst.
55
PT-Basra, Rapportering, 3. september 2006, pkt. 6.
56
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, http://forpers.dk/hr/Pages/Irak.aspx.
57
Forsvarsattacheen i Washington, Rapportering til FMN, 29. november 2006.
58
Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 11 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0012.png
i Irak i 2006 var i øvrigt mere end 20.000 personer
59
. Forsvaret kan derfor ikke
afvise, at der har været yderligere kontakt mellem Blackwater og Forsvarets per-
sonel end den kontakt og relation, som er rapporteret til nationale myndigheder
på daværende tidspunkt eller som er fremskaffet af Forsvaret sidenhen. Det skal
bemærkes, at danske soldaters kontakt med Blackwater og lignende aktører –
blandt andet på grund af kontraheringsforholdet til det amerikanske udenrigsmi-
nisterium – er gennemført uden tanke eller bevidsthed om, at koordinationen og
kommunikationen med et privat sikkerhedsfirma overhovedet kunne være pro-
blematisk. Særligt i lyset af de opgaver, som disse firmaer var antaget til at udfø-
re af det officielle USA.
Opfattelsen af Blackwater i relation til omdømme og ry har ændret sig over tid,
herunder i særlig grad efter skudepisoden den 16. september 2007 på
Nisour
Square
i Bagdad, hvor Blackwater-ansatte dræbte 17 civile irakere. Før denne
episode i 2007 blev blandt andet Forsvarsministeriet orienteret af Forsvarsatta-
cheen i Washington i 2006 om Blackwater samt de potentielle forretningsmulig-
heder i forhold til dansk forsvarsmaterielindustri
60
. Det er Forsvarets vurdering, at
der før 2007 var en generel positiv opfattelse af Blackwater og øvrige aktører,
herunder særligt de aktører, der var kontraheret af øvrige allieredes officielle
myndigheder. Efter skudepisoden i 2007 og termineringen af Blackwater-
engagementet i Irak primo 2009, ændrer Blackwater navn til Xe Services i februar
2009 og sidenhen i december 2011 til Academi
61
.
Et fuldstændigt udtømmende og absolut billede af kontakten til Blackwater, og
øvrige aktører i Irak foretaget af de danske soldater i Irak vil derfor ikke kunne
gengives.
22.
Karakteren af den gennemførte kommunikation og koordination med
Regio-
nal Security Office
– drevet af Blackwater i Bagdad – og aktører i både Bagdad
og Basra området var fortrinsvis udveksling af informationer i forhold til sikker-
hedssituationen
62 63
. Der blev eksempelvis udvekslet informationer om status på
infrastruktur, oprørsstyrkers aktiviteter, taktikker, teknikker og procedurer. Derud-
over var fokus også på statistikker på IED-angreb
64
, som blandt andet involvere-
de hyppigheder, tidspunkter på dagen og typer og procedurer for anvendelse af
IED. Der er indikationer på, at udvekslingen af informationer er foregået ikke kun
mundtligt, men også skriftligt
65
. De skriftlige produkter er ikke fundet i forbindelse
med søgninger. Denne udveksling af informationer er i øvrigt i overensstemmelse
med udtalelserne fra den tidligere efterretningsanalytiker i Blackwater, Michael
Gilbert, i Radio24syv
66
. Informationsudvekslingen gjorde de danske styrker især
brug af i sine trusselsvurderinger forud for bevægelser i både Bagdad og Basra-
59
60
EU, Rapport vedr. Private Security Companies, 13. december 2006.
Forsvarsattacheen i Washington, Rapportering til FMN, 29. november 2006.
61
Forsvarsattacheen i Washington, Rapportering til FMN, 12. december 2011.
62
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
63
Interview med tidligere medarbejder ved PT-NTM, PT-Basra og DANCON.
64
Improvised Explosive Device.
65
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
66
Interview med Blackwater-ansat i Radio24syv, 6. november 2015.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 12 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0013.png
området med henblik på at maksimere enhedens overlevelsesevne. Hyppighe-
den af denne koordination med Blackwater i Basra-området er sporadisk og usy-
stematisk
67
, mens hyppigheden af koordinationen med
Regional Security Office
i
Bagdad, drevet af Blackwater, var op til flere gange om ugen afhængig af de ope-
rative behov og indsættelser
68
. Denne grad af koordination og informationsind-
hentning er omtalt i besvarelse af Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 31:
”Som et led i
opretholdelsen af sikkerheden for de udsendte styrker taler Forsvaret løbende
med alle relevante aktører i et missionsområde.”
I forhold til opfattelsen af formaliseringsgraden af samarbejdet henviser Værns-
fælles Forsvarskommando til tidligere besvarelse af Forsvarsudvalgsspørgsmål
nr. 30: ”Relationen
var ikke baseret på en formaliseret, forpligtende aftale med
Blackwater, hvorfor forholdet betragtes som uformelt”.
Værnsfælles Forsvars-
kommando betragter fortsat samarbejdet med Blackwater i Irak som værende
uformelt, idet der hverken forelå en skriftlig eller mundtlig aftale med Blackwater
om gensidigt forpligtende aktioner. Et forsøg på etablering af et formelt samar-
bejde var i øvrigt afvist af amerikanerne.
23.
Samlet set er der fortsat ingen oplysninger, der peger på, at der har været et
formaliseret samarbejde mellem Forsvaret og Blackwater i Irak. Der har ved PT-
Bagdad - og i en kort periode ved PT-NTM - været tale om et uformelt samarbej-
de omkring indsættelse af en hurtig reaktionsstyrke samt løbende kommunikation
og koordination af sikkerhedssituationen i Bagdad med Blackwater via
Regional
Security Office
på den amerikanske ambassade. Dette forhold omkring brug af
den hurtige reaktionsstyrke blev godkendt ved skrivelse fra Forsvarsministeriet af
31. januar 2008 på grundlag af, at det uformelle samarbejde foregik i rammen af
koalitionen med amerikanerne i Irak
69
. Der er ikke fundet indikationer på, at der
har været foretaget betalinger til Blackwater i forbindelse med Forsvarets indsats
i Irak i perioden.
Starttidspunktet for Forsvarets kontakt med Blackwater er sandsynligvis en
ukendt dato medio 2004. Denne oplysning er baseret på skriftligt interview af
tidligere udsendt personel til Irak.
24.
Forsvarets udsendte styrker har i relation til Blackwater og øvrige aktører
ageret i henhold direktiver og bestemmelser. Forsvarets styrker og enkeltperso-
ner har i forbindelse med deres deployering til Irak – under komplicerede og van-
skelige sikkerhedsforhold – støttet blandt andre Udenrigsministeriet. De danske
styrker har i den forbindelse søgt at tilvejebringe det bedste grundlag for at gen-
nemføre støtten med fokus på en kvalitativ opgaveløsning, sikkerhed og overle-
velsesevne for det diplomatiske personale ved at kommunikere og koordinere
med alle relevante aktører i Irak.
67
68
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-NTM, PT-Basra og DANCON.
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
69
Skrivelse fra FMN til FKO, 31. januar 2008.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 13 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
25.
Baggrunden for, at Forsvarets bidrag til besvarelser af spørgsmål løbende
bliver udbygget og kvalificeret skal ses i lyset af følgende forhold:

Forsvarets arkiver er på en række områder vanskeligt tilgængelige og en
udtømmende identificering af dokumenter med relation til et specifikt em-
neområde er ikke i alle tilfælde realistisk.

Forsvarets virksomhed i Irak i relation til Blackwater ligger ca. 7-12 år tilba-
ge i tiden, hvilket selvsagt øger usikkerheden om specielt de hukommel-
sesbaserede oplysninger.

Kontakten til Blackwater var i perioden ikke udpeget som styringsinteres-
sant, herunder var Blackwater blot en blandt mange aktører, som var offici-
elle repræsentanter for de amerikanske myndigheder.

Forsvarets virksomhed i Irak var i perioden præget af stor sikkerhedsmæs-
sig kompleksitet og behov for kontakt til et stort antal aktører i både Bag-
dad- og Basra-området. Der har således ikke været fokus på selvstændig
dokumentation af kontakten til Blackwater.
Bidrag til FOU-, samrådsspørgsmål og øvrige spørgsmål fra Forsvarsmini-
steriet udformes med fokus på at besvare det stillede spørgsmål. Der fore-
tages således en vurdering af relevansen af foreliggende oplysninger. Der
er dermed mulighed for, at en fravalgt oplysning til ét spørgsmål senere kan
vise sig relevant for et andet spørgsmål uden det bliver nyttiggjort.
Kendskabet til og deltaljeringsgraden af Forsvarets relation til Blackwater og øv-
rige aktører i Irak er således løbende blevet udbygget i takt med den udvidede
gennemgang og –læsning af Forsvarets informationskilder. Forsvarets bidrag til
besvarelse af spørgsmål og til samråd er løbende søgt besvaret på grundlag af
det til enhver tidspunkt foreliggende materiale.
I forbindelse med Forsvarets bidrag til samrådsspørgsmål i slutningen af 2015,
blev der ikke foretaget en tilstrækkelig differentiering af to forskellige personbe-
skyttelsesbidrag i Bagdad. Udsendelse af PT-NTM var kendt i såvel Forsvarsmi-
nisteriet som Værnsfælles Forsvarskommando men kontakten mellem PT-NTM
og Blackwater var ikke erkendt i forbindelse med udtalelsen af 6. november 2015.
26.
Endelig og i forlængelse af Værnfælles Forsvarskommandos bidrag til besva-
relse af Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 31 skal opmærksomheden henledes på,
at Forsvaret også har haft kontakt med andre sikkerhedsfirmaer i Irak. Disse sik-
kerhedsfirmaer har blandt andre været:







Triple Canopy
AEGIS
Olive Group
Control Risk Group
Global Security
Hart
ArmorGroup
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 14 af 15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 201: Den Værnsfælles Forsvarskommandos Blackwater-redegørelse, fra forsvarsministeren
1629917_0015.png
Kontakterne har blandt andet omfattet koordination af skydebaner
70
, uformel in-
formationsudveksling om tid og sted for patruljevirksomhed
71
, koordination af
Rules of Engagement
i dansk ansvarsområde
72
, samt
tracking
af enheders tilste-
deværelse og position
73
.
I forbindelse med den seneste søgning på dokumenter vedrørende PT-Basra
fremgår yderligere civile sikkerhedsfirmaer, eksempelvis Erynis, Kellog Brown &
Root (KBR), FCO, USPI, Edinburgh Risk og DynCorp.
ERFARINGER
27.
Risikoen for, at der opstår ukorrektheder, eller at der ikke er tale om udtøm-
mende oplysninger i forbindelse med Forsvarets bidrag til besvarelse af FOU- og
samrådsspørgsmål er konstant til stede, idet viden og bidrag baseres på den til
enhver tid foreliggende erkendte viden. Samtidig er det erfaringen, at der kan
arbejdes videre med dels at forbedre forståelse af de stillede spørgsmål, dels at
forbedre Forsvarets egne muligheder for at dokumentere aktiviteter mv.
28.
Det er Forsvarets interne erfaring, at opfattelse af, hvorvidt et spørgsmål er
besvaret fyldestgørende og korrekt kan være præget af det enkelte individs bag-
grund, erfaring og vinkling. Med udgangspunkt i denne erkendelse bør det over-
vejes, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at søge supplerende forståelses-
mæssig kvalificering af stillede spørgsmål eller begreber. Som eksempel på dette
er der formentlig ikke en almen gyldig definition på begrebet ”samarbejde” i rela-
tion til Forsvarets berøring med Blackwater. Dette centrale omdrejningspunkt i
sagsbehandlingen af relationen til Blackwater har givet anledning til misforståel-
ser.
Med udgangspunkt i ovenstående bør opgavestillingen tilgodese, at besvarelser-
ne kan gøres så fyldestgørende som muligt. Er opgavestillingen ikke tilstrækkelig
klar, må Forsvaret fremadrettet i forbindelse med bidrag til besvarelse af FOU- og
samrådsspørgsmål i højere grad angive, hvad der lægges til grund for svaret.
Værnsfælles Forsvarskommando udarbejder ofte bemærkninger i tilknytning til
forslag til besvarelse af spørgsmål. Det kan eventuelt overvejes at medtage dele
af bemærkningerne i selve besvarelsen.
29.
Det er endvidere Forsvarets erfaring, at der er behov for, at udsendt perso-
nels og enheders mulighed for at dokumentere aktiviteter forbedres. Dette behov
omfatter blandt andet muligheden for, at man direkte fra et missionsområde kan
arbejde uhindret og fleksibelt med Forsvaret elektroniske sagsbehandlingsværk-
tøjer mv., herunder både klassificerede og uklassificerede systemer. Adgang
hertil vil indebære, at der ikke opbygges vanskeligt tilgængelige fysiske papir-
arkiver ved de enkelte missioner. Dette vil efter Værnsfælles Forsvarskomman-
dos vurdering øge muligheden for, at der kan gives mere komplette bidrag til be-
svarelse af stillede spørgsmål.
70
71
Interview med tidligere medarbejder ved PT-Bagdad.
Interview med tidligere medarbejdere ved PT-Bagdad.
72
Interview af CH O/DANCON og CH/DANCON.
73
Interview med tidligere medarbejder ved PT-Bagdad.
Sagsnr.: 2016/003413
Dok.nr.: 531791
Side 15 af 15