Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 182
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2016-53
Den 21. april 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016
SAMLENOTAT
1. WTO: Forhandlingssituationen efter MC10 i Nairobi og EU’s prioriteter fremadrettet ......... 2
2. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP) .................................................................................... 5
3. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA) ............................................................................................. 8
1
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
1. WTO: Forhandlingssituationen efter MC10 i Nairobi og EU’s prioriteter fremadrettet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet vil drøfte forhandlingssituationen i WTO samt EU’s prioriteter fremadrettet. Sidste års ministerkonference
i Nairobi mundede ud i en aftale om bl.a. begrænsning af brug af eksportstøtteordninger inden for landbrug og ini-
tiativer til gavn for de mindst udviklede lande. Man kunne imidlertid ikke nå til enighed om en samlet aftale i
WTO om hele Doha-udviklingsrunden. Der er i WTO-medlemskredsen fortsat ikke klarhed over hvilke emner,
der skal fokuseres på frem mod næste ministerkonference ultimo 2017. EU’s medlemslande har generelt et ønske
om, at såvel relevante Doha-emner som emner, der går udover Doha-dagsordenen, kommer på bordet. Drøftelsen
ventes at tage udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen.
2. Baggrund
Verdenshandelsorganisationens 10. ministerkonference (MC10) løb af stablen i Nairobi, Kenya,
den 15.-19. december 2015. Man nåede ikke til enighed om en samlet aftale på tværs af Doha-
udviklingsrunden, men konferencen mundede ud i substantielle resultater på landsbrugsområdet
samt initiativer til gavn for de mindst udviklede landes integration i verdenshandelen.
På landbrugsområdet blev det besluttet at indføre begrænsninger på WTO-medlemmernes brug
af eksportstøtteordninger ift. eksportsubsidier, eksportkreditter, markedsforvridende fødevarebi-
stand, ligesom statsejede landbrugseksportvirksomheder også omfattes af aftalen. Ydermere blev
der åbnet op for forhandlinger om en permanent løsning vedr. offentlige fødevareopkøbspro-
grammer samt om en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM), der kan give udviklingslandene mulig-
hed for at pålægge importerede landbrugsprodukter særtold ved prisfald og stigninger i import-
volumen. For de mindst udviklede lande (LDC) blev man enige om mere fordelagtige oprindel-
sesregler, undtagelser fra WTO’s generelle bestemmelser på tjenesteydelsesområdet samt resulta-
ter relateret til bomuld. Herudover blev Liberia og Afghanistan optaget som nye medlemmer i
WTO. Endelig afsluttedes forhandlingerne blandt en større gruppe af WTO-medlemmer om den
udvidede informationsteknologiaftale (ITA2), der liberaliserer op mod 10 pct. af den samlede
verdenshandel.
WTO’s Doha-udviklingsrunde blev påbegyndt i 2001 med ca. 20 handelsrelaterede områder, der
hidtil er blevet forhandlet parallelt med sigte på at sænke barriererne for global handel med én
samlet aftale. Erklæringen fra ministerkonferencen i Nairobi konstaterer imidlertid, at der i
WTO-medlemskredsen er forskellige syn på, hvorvidt Doha-runden fortsat skal udgøre den
overordnede forhandlingsramme i WTO, eller om man skal se på andre tilgange. Resultatet af
ministerkonferencen åbner forsigtigt op for at inddrage emner, der ligger ud over Doha-dagsor-
denen, og for at forhandle afgrænsede aftaler i stedet for én altomfattende aftale.
3. Formål og indhold
Rådet vil på baggrund af en orientering fra Kommissionen drøfte forhandlingssituationen i WTO
i kølvandet af ministerkonferencen i Nairobi samt fastsætte EU’s prioriteter for WTO fremadret-
tet, herunder hvilke emner EU særligt skal arbejde for at fremme. Det kan forventes, at både ek-
2
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
sisterende Doha-emner, som bedst håndteres multilateralt, og emner uden for Doha-dagsorde-
nen vil indgå i EU’s prioriteter for de kommende år, herunder frem mod WTO’s ministerkonfe-
rence ultimo 2017.
Emner, der tidligere har været nævnt som mulige prioriteter for EU fremadrettet, omfatter bl.a.
hjemlig landbrugsstøtte og horisontale subsidier, investerings- og konkurrenceområdet, digital
handel, regler og transparens samt ikke-toldmæssige handelsbarrierer. Hertil kommer mulige sek-
toraftaler samt nye plurilaterale aftaler mellem en interesseret kreds af WTO-medlemmer. Samti-
dig vil EU også fremadrettet arbejde for initiativer, der styrker de mindst udviklede landes inte-
gration i det globale handelssystem. Det er forhåbningen, at EU kan præsentere sine samlede
multilaterale handelspolitiske prioriteter ifm. det uformelle handelsministermøde i Paris primo
juni i år i marginen af OECD’s ministermøde. Handelskommissær Malmström vil repræsentere
EU og medlemslandene på dette møde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel
218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentets seneste resolution om Doha-
udviklingsrunden blev vedtaget d. 26. november 2015 (P8_TA(2015)0415).
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande, herunder i WTO-sammenhæng. Det er på den bag-
grund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Eventuelle aftaler i WTO, herunder om de resterende emner i Doha-udviklingsrunden, forventes
ikke umiddelbart at få konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Generelt må fortsat global handelsliberalisering i regi af WTO forventes at få positive samfunds-
økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf afledte
effekter som højere vækst, et større beskatningsgrundlag og lavere forbrugerpriser.
For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser af global handelsliberalisering, forven-
tes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter og evt. af-
ledte virkninger fra aftaler om støtteordninger. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt an-
det lige medføre et højere dansk bidrag.
Eventuelle aftaler under WTO forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for miljøet eller be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev
hørt forud for vedtagelsen af EU’s forhandlingsdirektiver, ligesom Handelspolitisk Specialudvalg
løbende orienteres om forhandlingssituationen. Erhvervs-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisa-
tioner konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det såkaldte Beach Club-forum.
3
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt multilateralt handelssy-
stem samt spille en aktiv og central rolle i WTO. Der er fortsat ikke klarhed over de enkelte med-
lemslandes ønsker, præferencer og vægtning af mulige emner, der kan forhandles i WTO fremad-
rettet. Der er imidlertid på tværs af EU konsensus om, at både relevante, eksisterende Doha-em-
ner, og emner uden for Doha-dagsordenen skal indgå i EU’s prioriteter.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,
bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og
mest effektive værn imod protektionisme. Regeringen arbejder for, at WTO med afsæt i forhand-
lingsresultatet i Nairobi fremadrettet vil kunne levere ny handelsliberalisering, globale handelsreg-
ler, resultater til gavn for de mindst udviklede lande, samt tilpasse og forny sig i lyset af de aktu-
elle handelspolitiske udfordringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-
handlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har derud-
over været forelagt udvalget til orientering løbende, senest den 11. december 2015 forud for mi-
nisterkonferencen i Nairobi.
4
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
1624920_0005.png
2. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) den 27. november 2015. Æn-
drede afsnit er markeret med en streg i margen.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte status for de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev lanceret d.
17.-18. juni 2013. Der er blevet afholdt tolv forhandlingsrunder. Handelskommissæren forventes på rådsmødet at
orientere om status for forhandlingerne samt perspektiverne for det videre forhandlingsforløb.
2. Baggrund
Rådet vedtog d. 14. juni 2013 forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-frihandelsaftale. Fri-han-
delsforhandlingerne blev herefter formelt lanceret i margin af G8-topmødet i Nordirland d. 17.-
18. juni 2013. Der er blevet afholdt tolv forhandlingsrunder. Den trettende runde afholdes i den
sidste uge af april 2016.
Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA har til formål at sikre en gradvis og gensidig libe-
ralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering.
Forhandlingerne er overordnet struktureret efter tre hovedområder: 1) Markedsadgang, herunder
nedsættelse og afvikling af toldsatser, liberalisering af handlen med tjenesteydelser samt investe-
ringer og offentlige indkøb; 2) Reguleringsmæssigt samarbejde, herunder generelle principper for
reguleringsmæssig tilnærmelse samt konkrete afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde vedrø-
rende prioriterede sektorer som bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og biler; 3) Øvrigt
samarbejde i form af bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtighed, op-
rindelsesregler, energi, konkurrence og handelslettelse.
På området for markedsadgang har der været udvekslet to tilbud på toldsatser for varer. Der har
ligeledes været udvekslet tilbud på tjenesteydelsesområdet og for offentlige indkøb. Herudover
har der været drøftelser af tekstudkast på områder som landbrug samt vin og spiritus.
På området for reguleringsmæssigt samarbejde har der været drøftelser af horisontalt regulerings-
mæssigt samarbejde såvel som drøftelser om mulig tilnærmelse af lovgivningen inden for en
række nøglesektorer af særlig økonomisk betydning for samhandelen mellem EU og USA. Det
drejer sig bl.a. om lægemiddelområdet, hvor man f.eks. har drøftet bedre informationsudveksling
samt en mulig, afgrænset anvendelse af gensidig anerkendelse på enkelte områder.
På området for øvrigt samarbejde har man drøftet et bredt udsnit af emner relateret til samhan-
del såsom toldadministration samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Derudover
drøftes bl.a. muligheder for at samarbejde på energiområdet samt det fælles ambitionsniveau ved-
rørende bæredygtig udvikling. EU fremsatte i efteråret 2015 et ambitiøst tekstforslag om bære-
dygtighed udvikling, herunder miljø/klima og arbejdstagerforhold.
Der har fortsat kun været en begrænset substansdrøftelse af investeringsbeskyttelse, da man fra
EU’s side havde en længere tænkepause i 2014 og 2015 i lyset af den betydelige opmærksomhed,
5
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
1624920_0006.png
der er opstået om spørgsmålet. Det hidtidige system for investor-til-stat-tvistbilæggelse (ISDS)
har været kritiseret for at lide af en række mangler. I forlængelse af en offentlig høringsproces
fremsatte Kommissionen i september 2015 et nyt forslag til investeringsbeskyttelse i TTIP. For-
slaget imødekommer kritikken af det gamle system på særligt fire punkter: 1) Retten til at regu-
lere i offentlighedens interesse, 2) Voldgifttribunalernes funktion og virkemåde, 3) Forholdet
mellem international voldgift og nationale domstole og 4) Etablering af en appelinstans.
3. Formål og indhold
Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne,
herunder de væsentligste resultater af de seneste forhandlingsrunder samt perspektiverne for de
videre forhandlinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3
og jf. artikel 218 godkende det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat.
Europa-Parlamentet vedtog på sin plenarforsamling i juli 2015 en resolution om frihandelsfor-
handlingerne mellem EU og USA. I resolutionen støttes indgåelsen af en ambitiøs frihandelsaf-
tale med USA indeholdende en reformeret udgave af investeringsbeskyttelsesreglerne.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-
hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.
Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-
ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en af-
tale, der omfatter handlen mellem EU og USA, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne
ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i
form af øget samhandel med deraf afledte effekter som øget eksport, højere vækst, et større be-
skatningsgrundlag og højere lønninger.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser af en frihandelsaftale mellem EU og USA, for-
ventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. La-
vere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag.
Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte
adgang til en investeringsdomstol, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU el-
ler Danmark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af
erstatning. Oprettelsen af en investeringsdomstol mellem EU og USA forventes ikke at have
samfundsøkonomiske konsekvenser.
6
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
1624920_0007.png
En frihandelsaftale forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttel-
sesniveauet. En aftales bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive kon-
sekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev
hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiver om en frihandelsaftale mellem EU og USA.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred tilslutning til frihandelsforhandlingerne med USA. Medlemslan-
dene har i et vist omfang forskellige offensive og defensive prioriteter, f.eks. når det gælder told-
linjer.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med folketingsvedtagelserne V45 af 14. maj 2014 og V44 af 29. april 2015
arbejder regeringen for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst, be-
skæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for danske
virksomheder. Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU’s relationer til USA som strate-
gisk partner. Der lægges vægt på, at en frihandelsaftale mellem EU og USA ikke sænker eksiste-
rende beskyttelsesstandarder inden for eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder
og miljøbeskyttelse.
Regeringen støtter endvidere Kommissionens tilgang til investeringsbeskyttelse, herunder Kom-
missionens nye forslag til et investeringsbeskyttelseskapitel i TTIP fremsat i september 2015.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Status for frihandelsforhandlingerne med USA blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 20. november 2015. Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA blev forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2013. TTIP har også været genstand
for to forespørgselsdebatter, som mundede ud i folketingsvedtagelser V45 af den 14. maj 2014
samt V44 af den 29. april 2015.
7
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
3. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte status for den videre proces for de afsluttede forhandlinger om en frihandelsaftale mellem
EU og Canada. Kommissionen vil desuden få mulighed for at redegøre for de tekstjusteringer, som senest er foreta-
get i kapitlet om investeringsbeskyttelse.
2. Baggrund
EU og Canada indledte i 2009 forhandlinger om en ”Comprehensive Economic and Trade Agre-
ement” (CETA). Begge parter har stor interesse i aftalen. EU er Canadas næststørste samhan-
delspartner (kun overgået af USA). Canada indtager en 11. plads i EU’s internationale samhandel.
Forhandlingerne blev afsluttet på politisk niveau i efteråret 2013, og indtil for nylig har teksten
været genstand for en gennemgang af Kommissionens sprogjurister. Denne gennemgang blev
afsluttet i begyndelsen af 2016, og teksten er i øjeblikket under oversættelse til alle EU-sprog.
Kommissionen forventes i juni i år at fremlægge forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og
foreløbig anvendelse af aftalen. Rådet forventes at vedtage afgørelsen i løbet af efteråret 2016,
hvorefter aftalen vil kunne undertegnes og herefter anvendes foreløbigt, indtil de nationale ratifi-
kationsprocesser er afsluttet.
I forbindelse med den juridiske sproggennemgang af aftaleteksten har Kommissionen desuden i
samarbejde med Canada gennemført nogle justeringer af kapitlet om investeringsbeskyttelse med
henblik på at tilpasse enkelte af reglerne til den model, som Kommissionen har foreslået USA i
TTIP-forhandlingerne.
Det drejer sig for det første om en præcisering og udbygning af den klausul, som sikrer staternes
ret til at regulere på legitime politik-områder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdsta-
gerrettigheder mv. For det andet drejer det sig om en systemisk og organisatorisk reform af tvist-
bilæggelsesmetoden, så den hidtidige ad hoc voldgiftsmodel – ISDS (investor-state dispute settle-
ment) - afløses af et mere domstolslignende organ – ICS (investment court system) – som bl.a.
indeholder muligheden for at appellere en afgørelse.
3. Formål og indhold
På sit møde den 13. maj 2016 ventes Rådet at modtage en redegørelse fra Kommissionen vedr.
status for de kommende skridt i formaliseringen af aftalen, dvs. vedtagelse af rådsafgørelsen om
undertegnelse og evt. foreløbig anvendelse, Europa-Parlamentets godkendelse samt medlemslan-
denes ratifikationer. Endvidere forventes Kommissionen at redegøre for ændringerne i investe-
ringsbeskyttelseskapitlet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende den
endelige aftale.
8
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-
hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.
Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-
ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om aftale,
der omfatter handlen mellem EU og Canada, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne
ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i
form af øget samhandel med deraf afledte effekter som højere vækst, et større beskatningsgrund-
lag og højere lønninger.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser af en frihandelsaftale mellem EU og Canada
forventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. La-
vere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag.
I forhold til investeringsbeskyttelse vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark
i form af betaling af erstatning, såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller
Danmark.
Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttel-ses-
niveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige
organisationer, er blevet hørt i forbindelse med indledning af forhandlingerne og om afdækning
af Danmarks offensive og defensive interesser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen bred tilfredshed med den ambitiøse aftale. Trods forskellige særinteresser i
visse medlemslande, forventes aftalen undertegnet og i sidste instans også godkendt af både de
nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.
10. Regeringens generelle holdning
Frihandelsaftalen er i Danmarks interesse og et vigtigt led i EU’s bestræbelser på at indgå frihan-
delsaftaler med en række store markeder med deraf følgende forøget vækst i Danmark. Med hen-
syn til justeringerne i investeringsbeskyttelseskapitlet anses disse for en forbedring af det gamle
system. Regeringen støtter derfor disse ændringer.
9
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 182: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-handel) den 13.05.16
Fra dansk side findes det, at aftalen skal indgås som en blandet aftale. Regeringen ønsker, at afta-
len træder i kraft så hurtigt som muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Udkast til Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen for en frihandelsaftale blev forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. april 2009. Status for forhandlingerne er senest
blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. maj 2014.
10