Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 135
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2016-44
Den 3. marts 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
SAMLENOTAT
1. Rusland ...................................................................................................................................................... 2
2. Libyen ........................................................................................................................................................ 5
3. Iran ............................................................................................................................................................ 7
4. Mellemøsten .............................................................................................................................................. 10
5. Kommissionens forslag til forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i
forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i
konfliktramte områder og højrisikoområder .................................................................................................... 12
6. Modernisering af EU-Mexico partnerskabsaftale ....................................................................................... 16
1
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0002.png
1. Rusland
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Siden begyndelsen af 2014 har EU’s relationer til Rusland i høj grad været præget af Ukraine-konflikten. EU
har indført en række sanktionstiltag som reaktion på Ruslands destabiliserende adfærd i forhold til Ukraine.
EU har dog fortsat dialog med Rusland på en lang række områder, eksempelvis har Kommissionen haft en lang
møderække om konsekvenserne af EU-Ukraine frihandelsaftalen (DCFTA) med Rusland og Ukraine. Ved
rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s forhold til Rusland, men ikke beslutninger om sanktionspolitikken.
Danmark lægger fortsat afgørende vægt på EU-enighed om en robust linje i EU’s Ruslands-politik.
2. Baggrund
EU’s forhold til Rusland blev frem til 2014 betegnet af såvel EU som Rusland som et Strategisk
Partnerskab, der byggede på stærke fælles interesser og ambitioner om styrket økonomisk inte-
gration, næret af Ruslands indtræden i WTO i 2012. Der blev afholdt halvårlige EU-Rusland top-
møder. Forhandlinger pågik fra 2008 og frem om en ny økonomisk samarbejdsaftale (”New Ag-
reement”), der skulle træde i stedet for partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1994. Parallelt her-
med pågik der forhandlinger om visumlempelser.
Siden marts 2014 har EU’s relationer til Rusland imidlertid i høj grad været præget af Ukraine-
konflikten.
EU har indført en række sanktionstiltag som reaktion på Ruslands ulovlige annektering af Krim
samt destabiliserende adfærd i Ukraine. Der er indført
diplomatiske sanktioner,
som indebærer, at
EU har suspenderet forhandlinger med Rusland om hhv. partnerskabs- og visumaftalen, ligesom
EU med de øvrige medlemmer af G7 har valgt at suspendere Ruslands deltagelse i G8. Der er
endvidere indført
individuelle sanktioner
(indrejseforbud og fastfrysning af aktiver) mod individer
og juridiske personer (pt. 149 personer og 37 entiteter), der underminerer/truer Ukraines territo-
riale integritet, suverænitet og uafhængighed. Endelig har EU vedtaget
målrettede økonomiske sankti-
oner
inden for 1) kapitalmarkedsbegrænsninger, 2) våbenembargo og restriktioner på salg af så-
kaldt dual-use teknologi, 3) begrænsning af Ruslands adgang til sensitiv teknologi med særligt fo-
kus på olieudvinding på dybt vand, fra skifer og i arktiske egne. Rusland har som reaktion på de
vestlige sanktioner i august 2014 indført importforbud mod landbrugsprodukter, råvarer og fø-
devarer fra EU, USA, Canada, Australien, Norge og Japan. Importforbuddet blev senest forlæn-
get i august 2015 og udløber nu i august 2016.
EU-landene Tyskland og Frankrig har været omdrejningspunktet for forhandlinger om konflik-
ten i det østlige Ukraine med Rusland og Ukraine i det såkaldte Normandiet-format. Siden no-
vember 2014 har Kommissionen været involveret i omfattende trilaterale drøftelser med Rusland
og Ukraine (23 dialogmøder) om konsekvenserne af implementering af EU-Ukraine frihandelsaf-
talen (DCFTA), som trådte i kraft den 1. januar 2016. Dialogen synes dog indstillet efter, at Rus-
land i december 2015 indførte fødevareimportforbud mod Ukraine og ophævede Ukraines delta-
gelse i SNG-frihandelsaftalen.
2
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
EU har i WTO rejst fire tvistbilæggelsessager mod Rusland, herunder den for Danmark særdeles
vigtige sag om Ruslands veterinært begrundede stop i februar 2014 for import fra EU af levende
grise og svinekød pga. erklæret frygt for afrikansk svinepest.
EU har signaleret, at man gerne ser et tættere og mere konstruktivt samarbejde med Rusland,
men at en afgørende forudsætning herfor er, at Rusland bidrager reelt til implementering af
Minsk-aftalen. Samtidig er der i EU-kredsen generel enighed om, at det er nødvendigt og ønsk-
værdigt at fastholde visse muligheder for dialog med Rusland om såvel Ukraine som en række
andre vigtige internationale emner, herunder Syrien, Irans atomprogram, klimaudfordringer og -
ikke mindst for Danmarks vedkommende - samarbejde i Arktis.
Gennem det omfattende militære engagement til støtte for Assad-regimet har Rusland over de
seneste seks måneder tiltaget sig en betydelig rolle i forhandlingerne om at finde en løsning på
konflikten i Syrien, hvilket senest er set ved opnåelsen af enighed mellem USA og Rusland om at
etablere en våbenhvile i hele landet.
3. Formål og indhold
Det forventes en generel drøftelse af forholdet til Rusland. Der forventes ikke at være fokus på
sanktionspolitikken, idet stillingtagen til en videreførelse af de økonomiske sanktioner først må
ventes tættere på de økonomiske sanktioners udløb den 31. juli 2016.
Givet at Rusland og de russisk-støttede separatister i Ukraine fortsat mangler at levere på centrale
dele af Minsk-aftalen (overholdelse af våbenhvilen, tilbagetrækning af tunge våben og ukrainsk
kontrol med egen grænse), synes der ikke i EU-kredsen at være parathed til at række ud til Rus-
land i forsøget på at skabe positivt momentum, førend Rusland har leveret et mere håndgribeligt
bidrag til Minsk-aftalens implementering. Det kan dog ikke udelukkes, at spørgsmålet om EU’s
relationer til den Eurasiske Økonomiske Union bestående af Rusland, Hviderusland, Kasakhstan
og Armenien vil blive rejst.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
3
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
I drøftelsen af den fremadrettede tilgang til Rusland forventes der blandt medlemslandene at
være forskelle i vægtningen af henholdsvis dialog/opblødning ift. Rusland og opretholdelse af
presset på Rusland for at bidrage til en løsning på konflikten i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark lægger fortsat afgørende vægt på EU-enighed om en robust linje i EU’s Ruslands-poli-
tik. Danmark bakker op om EU’s to-spors tilgang til Rusland: På den ene side er det nødvendigt
at fastholde presset på Rusland, på den anden side må vi forsøge at påvirke Rusland gennem kri-
tisk dialog.
Fra dansk side støttes fortsat, at døren for politisk dialog med Rusland holdes åben. Overvejelser
om udstrakte hænder eller egentlige indrømmelser i forhold til Rusland bør dog nøje afstemmes
med udviklingen i Ruslands generelle adfærd og særligt situationen i Ukraine.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen om EU’s generelle forhold til Rusland blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg
til orientering den 16. januar 2015.
4
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0005.png
2. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) vil have en drøftelse af den seneste udvikling i Libyen, herunder status
for den politiske aftale mellem parterne, etablering af en national samlingsregering samt EU’s reaktion på udvik-
lingen. Det vides endnu ikke, om der vil blive vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Til trods for indgåelsen af en politisk aftale den 17. december 2015 mellem dele af de libyske parter
er den politiske situation i Libyen forsat flydende og særdeles skrøbelig. Endelig etablering af en
libysk samlingsregering (Government of National Accord) udestår fortsat. Ultimo januar blev et
første forslag til sammensætningen af samlingsregeringen afvist af House of Representatives (HoR)
i Tobruk, der i henhold til den politiske aftale fra december 2015 officielt skal godkende samlings-
regeringen. Et nyt forslag til en samlingsregering blev fremsat af det såkaldte præsidentråd den 14.
februar, men en planlagt afstemning den 23. februar blev ikke gennemført. Flertallet af medlem-
merne af HoR har dog tilkendegivet deres opbakning til det nye forslag, og det er forhåbningen,
at HoR vil gennemføre en ny afstemning inden for kort tid.
Det internationale samfund, herunder EU, har budt den politiske aftale og den libyske samlings-
regering velkommen og kraftigt opfordret HoR til at give den endelige godkendelse og dermed
legitimere samlingsregeringen. Der er fra international side stort fokus på sikkerhedssituationen i
Tripoli, idet det er vigtigt, at samlingsregeringen får mulighed for hurtigt at indsættes her.
I et forsøg på at lægge yderligere pres på de libyske parter for at støtte den politiske aftale og
etableringen af samlingsregeringen pågår der pt. overvejelser i EU om at indføre sanktioner (inde-
frysning af aktiver samt rejseforbud i EU) mod centrale libyske aktører, som aktivt har forsøgt at
obstruere den politiske proces.
Parallelt med den politiske udvikling er sikkerhedssituationen i Libyen yderligere forværret. Der er
sket en optrapning af væbnede kampe mellem Tobruk-affilierede styrker og militante ekstremisti-
ske grupperinger, især i Benghazi. Samtidig er ISIL markant til stede i landet. Gruppen, der vurde-
res at omfatte op mod 4000 krigere i Libyen, udgør en stigende regional sikkerhedstrussel og truer
nu også de sydlige nabolande Niger og Chad. Det er bl.a. i lyset af ISIL’s ekspansion, at man skal
se det amerikanske luftangreb den 19. februar mod militante ISIL-krigere i nærheden af byen Sa-
bratah tæt på den tunesiske grænse.
I lyset af ISIL’s fremmarch har der været forlydender om mulig militær støtte fra visse lande til
Libyen – primært i form af træning og kapacitetsopbygning af militær- og politistyrker. Det frem-
hæves dog, at evt. militær støtte først vil kunne komme på tale, når en libysk samlingsregering er
dannet og en invitation fra denne foreligger.
5
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk
løsning på konflikten. EU står klar til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og finan-
siel støtte i form af en pakke på 100 mio. EUR. Det er forventningen, at støtten bl.a. vil gå til
kapacitetsopbygning, levering af basale ydelser, uddannelse, økonomi samt sikkerhedssektorre-
form. Mandatet for EU’s grænsemission i Libyen (EUBAM Libya) er desuden forlænget til august
2016.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte den seneste politiske udvikling i Libyen, herunder status for den politiske
aftale og etablering af en national samlingsregering samt EU’s reaktion på udviklingen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Sagen har dog konsekvenser for EU’s budget, idet der
afsættes 100 mio. EUR til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og finansiel støtte.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, svarende til en finansieringsandel på ca. 2 mio.
EUR (ca. 15 mio. kr.). Forslaget finansieres inden for den eksisterende ramme og medfører således
ikke merudgifter.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til den libyske nationale samlingsregering.
Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en samlingsregering med sigte på at
bidrage til fred og stabilitet i landet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har budt den politiske aftale samt dannelsen af en libysk national samlingsregering
velkommen og bakker op om FN’s fortsatte bestræbelser på at sikre opbakning til aftalen og god-
kendelse af samlingsregeringen som et vigtigt skridt mod at genoprette fred og stabilitet i Libyen.
Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement, herunder i form af støtte til en samlingsrege-
ring, i samarbejde med relevante internationale og regionale partnere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. februar 2016 til orientering.
6
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0007.png
3. Iran
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
EU-Iran forholdet er efter atomaftalen inde i en opbygningsfase. Rådet (udenrigsanliggender) forventes at drøfte EU-
Iran-dialogen, som blev indledt på embedsmandsniveau i starten af februar 2016. Fra EU’s side vil man i dialogen
understrege behovet for økonomiske reformer i Iran, ligesom EU i dialogen vil fokusere på temaer som illegal immi-
gration og menneskerettigheder. Fra iransk side lægges hovedvægt på styrkelse af de økonomiske relationer. Rådet
(udenrigsanliggender) forventes også at drøfte det foreløbige resultat af det iranske parlamentsvalg og valg til Eksper-
ternes Råd. Endelig forventes Rådet (udenrigsanliggender) at drøfte Irans regionale rolle, herunder i Syrien og Syrien-
forhandlingerne, samt ift. den diplomatiske krise mellem Iran og Saudi-Arabien.
2. Baggrund
Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets atomprogram blev der den 14. juli
2015 indgået en aftale (”Joint Comprehensive Plan of Action”) mellem Iran og E3+3 (Frankrig,
Tyskland og UK, samt Kina, Rusland og USA). Aftalen har nu passeret den amerikanske kon-
gres. Sanktionerne blev ophævet ved Implementation Day den 16. januar 2016, hvormed der nu
er basis for at påbegynde en egentlig EU-Iran-dialog.
Valget til det iranske parlament og Eksperternes Råd fandt sted den 26. februar 2016. Det ende-
lige resultat af parlamentsvalget ventes først at foreligge i slutningen af marts, idet der i en række
tilfælde vil skulle gennemføres en anden valgrunde. Det overordnede billede af tilhørsforholdene
for de opstillede kandidater er fortsat uklart. Præsident Rouhani har stadig opbakning fra et bety-
deligt flertal i befolkningen, men der kan spores en stigende utålmodighed med svag økonomisk
vækst og manglende jobskabelse.
Iran er en central spiller, hvis der skal findes politiske løsninger på konflikterne i Syrien og Irak.
Iran skal derfor engageres konstruktivt i at løse konflikterne. Iran har åbenlyse interesser i regio-
nen, som ikke forventes at ændre sig på mellemlang sigt. Striden mellem Iran og Saudi-Arabien
har endnu ikke haft en synlig afsmittende effekt på stedfortræderkrigene i Irak, Syrien og Yemen.
Forud for de intra-syriske drøftelser i Genève erklærede begge lande, at de vil arbejde aktivt for
fremdrift i forhandlinger.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte den igangværende EU-Iran-dialog. Den Fælles Udenrigstjeneste aflagde
besøg i Teheran den 7.-9. februar 2016. Besøget var et led i højniveau-dialogen mellem EU og
Iran, som fremadrettet planlægges at finde sted ca. hver 6.-8. måned med flere højniveaubesøg
planlagt inden for det næste halve år. Der er et gensidigt ønske om styrkede økonomiske relatio-
ner og styrket dialog inden for en lang række sektorer. En styrkelse af de økonomiske relationer
afhænger blandt andet af en hurtig genetablering af bankforbindelserne. Det er dog for indevæ-
rende bremset af tilbageholdenhed blandt de store internationale aktører som følge af fortsatte
amerikanske ekstraterritoriale sanktioner.
7
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
Det er indtil videre besluttet at lancere en bilateral immigrationsdialog med to elementer; (i) af-
ghanske flygtninge i Iran, og (ii) illegal immigration til EU. Spørgsmålet om tilbagetagelse af afvi-
ste asylansøgere, hvor Iran hidtil kun har villet modtage frivillige tilbagerejser, vil ligeledes indgå i
dialogen. Endelig vil menneskerettigheder indgå i dialogen. I den forbindelse vil der særligt blive
lagt vægt på Irans høje antal henrettelser for narkotikaforbrydelser.
Derudover ventes den nye dialog at munde ud i åbningen af en EU-delegation i Teheran.
Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) også vil drøfte resultatet af det iranske parlaments-
valg og valg til Eksperternes råd samt Irans regionale rolle.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Iran forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Med EU-Iran-dialogens fokus på økonomi og kommercielle
relationer mellem Iran og EU forventes dialogen at kunne få en positiv indvirkning på dansk er-
hvervsliv, som allerede er engageret eller ønsker at engagere sig på det iranske marked.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være fortsat enighed blandt medlemslandene om behovet for at styrke EU-Iran-
dialogen. Særligt på det kommercielle område, men også i forhold til menneskerettigheder, mi-
gration og i regionale spørgsmål, herunder særligt i forhold til den diplomatiske krise med Saudi-
Arabien og i Syrien-konflikten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om den styrkede EU-Iran-dialog. Særligt har regeringen fremhævet beho-
vet for at få tilbagetagelse af iranske afviste asylansøgere omfattet af dialogen. Menneskerettighe-
der og Irans regionale rolle bør også omfattes af dialogen.
Udenrigsministeren besøgte i begyndelsen af året Teheran med en større erhvervsdelegation. Der
var stor interesse fra både dansk og iransk side ift. at styrke samarbejdet på en række områder,
herunder særligt det kommercielle område.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
8
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
Iran har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved skriftlig forelæggelse
den 16. juli 2015. Ophævelsen af de økonomiske sanktioner mod Iran blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 25. september 2015.
9
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0010.png
4. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat, ændringer fremgår af streg i marginen
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den aktuelle udvikling, herunder
nyt fransk initiativ om international konference mhp. at genskabe momentum i den mellemøstlige fredsproces.
2. Baggrund
De seneste måneders voldelige begivenheder i Israel, Østjerusalem og på resten af Vestbredden
er ikke bragt til ophør. EU har på den baggrund klart tilkendegivet i de seneste rådskonklusioner
fra januar 2016, at alle parter må afstå fra enhver handling, der kan forværre situationen. EU har
tillige understreget, at alene en genetablering af en politisk horisont og en genoptagelse af dialog
mellem parterne kan standse volden.
Det internationale samfund har i længere tid været optaget af at bidrage til, at voldsspiralen kom-
mer til en ende. Dette er trods engagement fra bl.a. Mellemøstkvartetten, herunder med bidrag
fra EU, ikke i tilstrækkeligt omfang lykkedes. Kvartetten har derfor besluttet at udarbejde en rap-
port vedr. situationen, der samtidig ventes at indeholde anbefalinger om vejen frem. Som en af
deltagerne i Kvartetten vil EU være engageret i dette arbejde. Rapporten ventes færdig i løbet af
første halvår af 2016.
I tillæg hertil barsler Frankrig med et initiativ, der har til hensigt at genskabe politisk momentum
vedrørende fredsprocessen med fokus på at fastholde to-statsløsningen. Det præcise indhold af
det franske initiativ kendes p.t. ikke, men fra fransk side har man ladet forstå, at man har planer
om i løbet af foråret at tage initiativ til et møde på ministerniveau. Formatet for et sådant mini-
stermøde, herunder deltagerkredsen, er fortsat uklart, men i første om gang forventes de to di-
rekte parter, Israel og Palæstina, ikke at blive inviteret.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder
det franske initiativ om at mobilisere internationale og regionale aktører til en første ministeriel
drøftelse - eventuelt i april 2016 - for at genskabe politisk momentum vedrørende fredsprocessen
med fokus på at fastholde to-statsløsningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
10
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0011.png
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte freds-
forhandlinger.
10. Regeringens holdning
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere, her-
under i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte mulighe-
derne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af en to-
statsløsning. Regeringen ser i den forbindelse frem til en nærmere orientering på rådsmødet om
det franske initiativ.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 16. november
2016.
11
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0012.png
5. Kommissionens forslag til forordning om et EU-system for selvcertificering af due dili-
gence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og de-
res malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder
KOM (2014) 0111 og JOIN (2014) 8 final
Revideret udgave af samlenotat af 12. november 2015. Ændrede afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionens oprindelige forslag til forordning af 13. marts 2014 lagde op til en frivillig EU-certifikationsord-
ning for ansvarlige importører af fire mineraler fra konfliktramte områder og højrisiko-områder. Forslaget gælder
for importører og omfatter geografisk set konfliktområder i hele verden. Den ledsagende meddelelse fra Kommissio-
nen og Den Høje Repræsentant for den Fælles Udenrigstjeneste lagde op til en række støtteforanstaltninger til den
nye certifikationsordning, herunder finansiel støtte og en styrkelse af den eksisterende politiske dialog. I november
2015 fremlagde det luxembourgske formandskab et lettere revideret forslag om en frivillig certificeringsordning. I
slutningen af januar d.å. har Kommissionen fremlagt et kompromisforslag om en obligatorisk ordning for EU-
importører med henblik på at imødekomme Europa-Parlamentet. Kompromisforslaget er fremlagt til brug for tri-
logen, der indledtes 1. februar d.å.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 13. marts 2014 et forslag til forordning om et EU-system for selv-
certificering af fornøden omhu (due diligence)-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importø-
rer af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og
højrisikoområder.
Forordningsforslaget har sin baggrund i en mangeårig international debat om skadevirkningerne
af handel med mineraler udvundet i konfliktområder. Debatten har især haft fokus på mineraler-
nes betydning for omfattende menneskerettighedsovertrædelser i langvarige konflikter, f.eks. i
De Store Søers Region i det centrale Afrika. Da indsatsen for en forsvarlig tilvejebringelse af
konfliktmineraler indgår i EU’s overordnede udviklingspolitik og politik for fred og sikkerhed,
har Kommissionen og Den Høje Repræsentant ladet forordningsforslaget ledsage af en medde-
lelse JOIN (2014) 8 final, der opregner en række supplerende indsatser for ansvarlig tilvejebrin-
gelse af de fire mineraler fra konfliktramte områder og højrisiko-områder.
Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. Forslaget skal vedtages af Rådet og Parlamentet efter Traktatens regler om den
almindelige lovgivningsprocedure.
Forordningsforslaget bygger på OECD’s retningslinjer for fornøden omhu i forsyningskæderne
for de fire mineraler fra konfliktramte områder og høj-risiko områder og ligger i forlængelse af
gældende amerikansk lovgivning inden for det samme felt. I 2010 vedtog den amerikanske Kon-
gres således the Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, der forpligter
alle virksomheder, der er børsnoterede i USA, og som anvender ”konfliktmineraler”, til at orien-
tere US Securities and Exchange Commission om oprindelsen af disse mineraler og den risiko-
styring (due diligence), som man har anvendt ved indkøbet af mineralerne. Samme år vedtog Eu-
ropa-Parlamentet en beslutning om, at EU burde indføre en lovgivning svarende til den ameri-
kanske, og i en resolution fra februar 2014 har Parlamentet bekræftet denne holdning. Som svar
12
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0013.png
på Parlamentsbeslutningen fra 2010 fremlagde Kommissionen i meddelelser fra 2011 og 2012 sin
intention om at undersøge, hvordan man kunne forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at reducere finansieringen af væbnede grupper og sikkerhedsstyrker
gennem indtægter fra mineraludvinding i konfliktramte områder og højrisikoområder. Det er
hensigten at begrænse importen fra disse områder til ansvarlige operatører, inkl. udvindingsvirk-
somheder. Forordningsforslaget skal ses som endnu et skridt – i forlængelse af Dodd-Franks be-
tydning for markedet i Europa – til at etablere ansvarlighed som et grundlæggende markedsvilkår
inden for import til EU af de fire nævnte mineraler. Ifølge Kommissionen og den Høje Repræ-
sentants for EU’s fælles udenrigstjenestes fælles meddelelse er mellem 150.000-200.000 europæi-
ske virksomheder i praksis omfattet af Dodd-Frank, ikke mindst som underleverandører til børs-
noterede amerikanske virksomheder.
Forslaget er i overensstemmelse med og sigter på at bidrage til EU’s udenrigspolitiske mål og ud-
viklingsstrategi i relation til konfliktramte områder og højrisikoområder. Det understøtter også
EU’s politikker for virksomhedernes sociale ansvar, der siden 2012 har taget udgangspunkt i
virksomhedernes forpligtelse til at begrænse de potentielt negative konsekvenser, som deres virke
kan have på samfundet, herunder menneskerettighedskrænkelser.
Såvel i den amerikanske lovgivning som i de europæiske tiltag forstås ”konfliktmineraler” som
guld, tin, tantal og wolfram. Dodd-Frank Act er geografisk begrænset til De Store Søers Region,
mens det foreliggende forordningsforslag dækker konfliktmineraler overalt i verden. Fra Kom-
missionens side har man fundet det væsentligt at bidrage til G8-ledernes tilsagn fra topmødet i
Lough Erne i juni 2013 om at øge gennemsigtigheden i udvindingsindustrien som sådan. Kom-
missionens forslag omfatter importører af de pågældende mineraler og ikke som den amerikan-
ske lovgivning alle børsnoterede virksomheder, der anvender dem. Endelig sigter dette forslag (i
modsætning til Kommissionens senere kompromisforslag, se nedenfor) på en frivillig certifikati-
onsordning, hvor Dodd-Frank opererer med en obligatorisk rapportering og obligatorisk anven-
delse af fornøden omhu.
For at kunne certificere sig selv som en ansvarlig importør skal man kunne godtgøre, at man føl-
ger OECD’s retningslinjer for fornøden omhu. Det betyder, at man som virksomhed skal etab-
lere et stærkt ledelsessystem, identificere og vurdere risici i sin forsyningskæde, få foretaget uaf-
hængige tredjepartsaudits (kontrolbesøg) i forsyningskæden og aflægge rapport om sin praksis for
fornøden omhu til såvel den kompetente myndighed som opkøbere længere fremme i forsy-
ningskæden. Den pågældende myndighed skal også have oplyst, hvilke smelterier og/eller foræd-
lingsvirksomheder, der har leveret mineraler og metaller til virksomheden.
Kommissionen vil efter høring af OECD hvert år offentliggøre en liste over ansvarlige smelterier
og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer i henhold til forordningen.
Udover at administrere de oplysninger om importørernes forsyningskæder, som de kompetente
myndigheder modtager, skal myndighederne føre tilsyn med importørerne, herunder foretage
kontrolbesøg, og årligt rapportere til Kommissionen om de ansvarlige importører, som myndig-
heden har kendskab til.
13
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0014.png
Den fælles meddelelse fra Kommissionen og den Høje Repræsentants for EU’s fælles udenrigs-
tjeneste supplerer forordningsforslaget med en række ledsageforanstaltninger, der skal skabe inci-
tament for ansvarlig tilvejebringelse af de pågældende mineraler. Meddelelsen nævner bl.a. finan-
siel støtte til SMV’er, incitamenter i forbindelse med offentlige indkøb og styrkelse af den eksiste-
rende politiske dialog med tredjelande.
To år efter forordningens ikrafttrædelse foretager Kommissionen en evaluering, herunder af ef-
fektivitet og omkostninger.
Det luxembourgske formandskab fremlagde den 4. november 2015 et lettere revideret forslag på
grundlag af Rådets drøftelser. Det fastholdt en frivillig certificeringsordning for importører af rå-
varer. Forslaget søgte også at lette de administrative krav i forbindelse med forordningen mest
muligt, bl.a. ved at åbne for anerkendelse af eksisterende industriordninger for ansvarlig handel
med konfliktmineraler som tilstrækkeligt grundlag for at opnå certificering.
Som reaktion på Europa-Parlamentets resolution (se afsnit 4. nedenfor) fremlagde Kommissio-
nen i slutningen af januar et kompromisforslag, der lægger op til en obligatorisk ordning for EU-
importører af de pågældende mineraler. I modsætning til forslaget om en frivillig ordning arbej-
der dette seneste forslag fra Kommissionen således ikke med en certificeringsordning, kun med
kontrolforanstaltninger fra myndighedernes side. Kommissionens forslag fastholder de øvrige
administrative lettelser i det luxembourgske forslag, og det omfatter fortsat ikke importører og
producenter af halvfabrikata og færdigvarer indeholdende konfliktmineraler.
Det første møde i trilogen med Europa-Parlamentet blev afholdt den 1. februar uden bevægelse
fra de tre forhandlingsparters side. Et nyt møde er aftalt til den 5. april.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet er medlovgiver på forordningen efter reglerne om den almindelige lovgivningsproce-
dure.
I maj 2015 vedtog Parlamentet en resolution, som forkastede Kommissionens oprindelige forslag
og i stedet anbefalede en obligatorisk ordning gældende for alle importører og producenter af
halvfabrikata og færdigvarer indeholdende konfliktmineraler. Resolutionen var dermed i overens-
stemmelse med resolutionerne fra 2010 og 2014, som lægger op til en obligatorisk ordning om-
fattende alle importører og producenter på linje med Dodd-Frank-lovgivningen, men som samti-
dig er gældende for konflikt- og højrisikoområder i hele verden.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-kompetence.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da EU-forordninger er umiddelbart gæl-
dende i medlemsstaterne. Dette gælder, uanset om resultatet af trilogen skulle blive en obligato-
risk eller en frivillig ordning.
7. Konsekvenser
14
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0015.png
Såvel den frivillige som den obligatoriske ordning vurderes at ville have visse statsfinansielle kon-
sekvenser i form af tilsyn med importører, kontrolbesøg og rapportering til Kommissionen. Kon-
sekvenserne vil afhænge af forslagets endelige udformning, herunder hvor mange danske virksom-
heder, der vil blive omfattet. Forventningen er, at der vil være tale om et mindre antal.
Beskyttelsesniveauet vil ikke blive påvirket af forordningen.
8. Høring
Forordningsforslaget og den fælles meddelelse blev i 2014 sendt i høring til Handelspolitisk Spe-
cialudvalg, Udviklingspolitisk Specialudvalg, CONCORD Danmark, NGO-Forum og 92-grup-
pen samt Ulandssekretariatet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelserne af såvel det oprindelige forordningsforslag som det luxembourgske forslag har vist
et klart flertal blandt medlemsstaterne for en frivillig certificeringsordning med den lavest mulige
administrative belastning af virksomheder og nationale myndigheder. Det står for nærværende
åbent, om en tilstrækkelig andel af dette flertal vil være parat til at støtte Kommissionens kom-
promisforslag om en obligatorisk ordning for at imødekomme Europa-Parlamentet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter hovedlinjerne i det foreliggende forslag. Regeringen finder, at hensyn til stabi-
lisering, udvikling og CSR bør prioriteres, samtidigt med at legitim og ansvarlig handel med mi-
neraler fra konfliktområder ikke hindres, samt at de administrative byrder for virksomheder og
offentlige myndigheder begrænses. Da regeringen lægger vægt på et positivt forhandlingsresultat i
trilogen, vil den i givet fald være indstillet på at tilslutte sig Kommissionens kompromisforslag
om en obligatorisk ordning for EU-importører af råvarer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg modtog et grund- og nærhedsnotat om det oprindelige forordnings-
forslag og den fælles meddelelse den 11. april 2014. Sagen blev forelagt Folketingets Europaud-
valg til orientering den 20. november 2015.
15
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0016.png
6. Modernisering af EU-Mexico partnerskabsaftale
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 22. februar 2016. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) ventes i løbet af første halvår af 2016 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslut-
ning med tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Mexico om en modernise-
ring af den eksisterende globale aftale. Formålet med en modernisering er at indgå en ny, omfattende aftale med
henblik på at styrke det bilaterale politiske og økonomisk-kommercielle samarbejde.
2. Baggrund
EU og Mexico indgik i 1997 en aftale om økonomisk partnerskab, politisk dialog og samarbejde
(den ”globale aftale”). Aftalen mundede efterfølgende ud i en frihandelsaftale, der trådte i kraft
for henholdsvis varer i 2000 og tjenesteydelser i 2001. I 2008 blev Mexico udpeget til en af EU’s
strategiske partnere som det ene af blot to latinamerikanske lande. Under EU-Latinamerika (EU-
CELAC) topmødet i 2013 blev EU og Mexico enige om at se nærmere på potentialet i at moder-
nisere samarbejdet. Baseret på et fælles visionspapir genbekræftede parterne ønsket om at mo-
dernisere den globale aftale i forbindelse med EU-Mexico topmødet i juni 2015.
3. Formål og indhold
Rådet ventes i løbet af første halvår af 2016 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med
tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Mexico om en mo-
dernisering af den eksisterende globale aftale. Formålet er at indgå en ny, omfattende aftale om
politisk samarbejde på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område samt om økonomisk-kom-
mercielt samarbejde. Der ses behov for at tilpasse samarbejdet i lyset af udviklingen i det bilate-
rale forhold og nye globale politiske og økonomiske udfordringer.
En kommende aftale forventes at uddybe den
politiske dialog og samarbejde
mellem EU og Mexico
på en lang række områder af fælles interesse. Det gælder bl.a. retsvæsenet og konsulære emner;
miljø og energi; højere uddannelse; sundhed; transport; vækst, beskæftigelse og social sammen-
hængskraft; den digitale agenda; forskning og innovation; kultur; katastrofeberedskab; korrupti-
onsbekæmpelse; menneskerettigheder og retsstatsprincipper; international migration; narkotika-
bekæmpelse; udviklingsbistand; samt international sikkerhed og konfliktforebyggelse.
En modernisering af det
økonomisk-kommercielle samarbejde
har til formål at øge handlen og investe-
ringerne mellem EU og Mexico. Forhandlingerne ventes at medføre yderligere gensidig liberalise-
ring af handel med varer og tjenesteydelser samt udvide adgang til offentlige udbud. Hertil for-
ventes forhandlingerne bl.a. at omfatte et moderne investeringsfremme og -beskyttelsessystem
samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer, hvor hensyntagen til legitime offentlige
hensyn, fx forbrugerhensyn, sundhed og miljø, vil stå centralt. Endelig sigtes mod, at en moder-
nisering af frihandels- og investeringsaftalen understøtter social og miljømæssig bæredygtig ud-
vikling samt andre tværgående hensyn.
Der stiles også mod, at en kommende aftale vil indeholde standardklausuler om menneskeret-
tigheder og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.
16
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0017.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3, og jf. artikel 218, godkende en
eventuel aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-
hedsprincippet er overholdt for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.
Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-
ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale.
Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU og Mexico, der skal regulere EU’s
samlede relationer med Mexico, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke alene kan
opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.
6. Gældende dansk ret
En modernisering af den globale aftale, herunder frihandelsaftalen, mellem EU og Mexico for-
ventes ikke at få konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En modernisering af den Globale Aftale mellem EU og Mexico, herunder frihandelsaftalen, må
forventes at få positive
samfundsøkonomiske
og
erhvervsøkonomiske
konsekvenser i form af øget sam-
handel med deraf afledte effekter i form af øget eksport, højere vækst, et højere beskatnings-
grundlag og lavere forbrugerpriser.
For så vidt angår eventuelle
statsfinansielle
konsekvenser af en eventuel moderniseret aftale, for-
ventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. La-
vere indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag.
Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i deres endelige udformning kommer til at omfatte
investeringsbeskyttelse, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Dan-
mark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstat-
ning.
En frihandelsaftale forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesni-
veauet. En aftales bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have posi-
tive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) er
blevet hørt.
Der er indkommet høringssvar fra Landbrug og Fødevarer, Rederiforeningen og Dansk Industri
samt fra en enkelt virksomhed, der alle tilkendegiver såvel specifikke kommercielle interesser
som interesser af bredere karakter.
17
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
1606829_0018.png
Af høringssvarene fremgår, at Danmark har betragtelige kommercielle interesser forbundet med
en modernisering af aftalen med Mexico. Mexico udgør et således et marked af betydning for
danske virksomheder inden for en række sektorer. Der er interesse i at få nedbragt visse toldsat-
ser yderligere, yderligere reduktion af tekniske handelshindringer og modernisering af oprindel-
sesreglerne. Hertil er der bl.a. interesse i at få bedre betingelser for danske virksomheder gennem
revision af bestemmelser i Mexico om transparens i forbindelse med offentlige indkøb, toldpro-
cedure/handelslettelse og maritim regulering. Endelig giver høringssvarene udtryk for et ønske
om et forstærket samarbejde med Mexico om korruptionsbekæmpelse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s medlemslande forventes generelt at stille sig positive over for at indlede forhandlinger om
en modernisering af den globale aftale mellem EU og Mexico.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en modernisering af den eksisterende glo-
bale aftale med Mexico, herunder med henblik på at styrke dels den bilaterale politiske dialog og
dels et ambitiøst og omfattende resultat ift. at styrke samhandel og investeringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat om sagen den 22. februar
2016. Sagen hænger sammen med den oprindelige globale aftale med Mexico, som blev forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. maj 1998. Udvalget er efterfølgende
blevet løbende orienteret om særligt forhandlingerne om frihandelsaftalen frem mod dens sam-
lede ikrafttræden i 2002. EU’s forhold til Mexico blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg
den 11. maj 2012 til orientering.
18