UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Den sociale profil i optagesystemet

Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed

i optaget til universiteterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Den sociale profil i optagesystemet

Tryk

Rosendahls

Foto

Polfoto

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form

på: www.eva.dk

ISBN (www): 978-87-7958-888-2

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Den sociale profil i optagesystemet

Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed

i optaget til universiteterne

2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Den sociale profil i optagesystemet

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form

på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7958-888-2

Foto: Polfoto

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Indhold

1.1

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.2

1.2.1

1.2.2

Resultater og perspektivering

Resultater

Social baggrund har betydning for karakterer på gymnasiale uddannelser,

men der er ikke tale om en stærk sammenhæng

Sammenhængen mellem gymnasialt karaktergennemsnit og frafald gælder

på tværs af forskellige sociale baggrunde

Størstedelen af den sociale baggrund slår først igennem på universiteterne

Perspektivering

Anvendelse af gymnasiale karakterer som optagekriterium skaber i flere tilfælde

mindre social ulighed i optaget til universiteterne sammenlignet med andre optagekriterier

Social baggrund har fortsat betydning for unges chancer i uddannelsessystemet

3.1

3.2

3.3

Indledning

Den sociale profil i optag via gymnasialt karaktergen-

nemsnit

Social baggrund har betydning for karakterer på gymnasiale uddannelser,

men der er ikke tale om en stærk sammenhæng

Sammenhængen mellem karakterer og frafald er ens på tværs af socialkategorier

Størstedelen af den sociale baggrund slår først igennem på universiteterne

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Supplerende tabeller

Littteratur

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Resultater og perspektivering

Dette notat bygger videre på rapporten ”Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregå-

ende uddannelser” (EVA, 2015a), der konkluderede, at karaktergennemsnittet fra gymnasiale

uddannelser delvist kan forudsige sandsynligheden for, at universitetsstuderende falder fra i løbet

af første studieår, for, at de påbegynder en ph.d.-uddannelse, og for, at de bliver ledige efter af-

slutningen af deres uddannelse. Når universiteterne anvender karaktergennemsnittet som ad-

gangskriterium, bidrager det således til at mindske frafaldet, øge det faglige niveau og mindske

dimittendledigheden, sammenlignet med hvis man så bort fra karaktergennemsnittet. Dette notat

ser nærmere på, hvad de studerendes sociale baggrund betyder i denne sammenhæng. I lighed

med den tidligere undersøgelse bygger analyserne på en totalundersøgelse af alle dem, som blev

optaget på en universitetsbacheloruddannelse i perioden 2004-2010.

Sammenholdes resultaterne fra nærværende analyse med tidligere forskning, tegner der sig sam-

let set et billede af, at anvendelse af gymnasiale karakterer som optagekriterium i flere tilfælde

skaber mindre social ulighed i optaget til universiteterne sammenlignet med andre optagelseskri-

terier.

1.1

1.1.1

Resultater

Social baggrund har betydning for karakterer på gymnasiale uddannelser, men

der er ikke tale om en stærk sammenhæng

Analyserne viser, at social baggrund har betydning for, hvilke karakterer unge opnår på gymna-

siale uddannelser, for studerende, der senere optages på en universitetsuddannelse. Det samlede

billede er dog, at der ikke er tale om en stærk sammenhæng, hvilket baseres på to forhold: For

det første viser resultaterne, at den sociale baggrund, uanset hvilke mål vi anvender, kun kan for-

klare en lille andel af variationen i, hvilke karakterer de unge opnår. For det andet er forskellen

mellem ydergrupperne i vores mål for social baggrund begrænset: Forskellen i det gymnasiale ka-

raktergennemsnit mellem studerende, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående

uddannelse, og studerende, hvor ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse og

samtidig har lav indkomst, er på 1,5 karakterpoint.

Dette er på den ene side en substantiel forskel, og resultaterne bekræfter dermed, at social bag-

grund har en signifikant og substantiel betydning for gymnasiale karakterer for unge, der er ble-

vet optaget på en universitetsuddannelse. På den anden side er en forskel på 1,5 karakterpoint

ikke en stor forskel, i betragtning af at det er forskellen mellem de to yderkategorier i målet for

social baggrund. Samlet set indikerer dette, at optag på grundlag af gymnasiale karakterer ikke i

betydelig grad øger den sociale ulighed. For at få det fulde billede må resultaterne dog sammen-

holdes med tidligere forskning, jf. perspektiveringen nedenfor.

1.1.2

Sammenhængen mellem gymnasialt karaktergennemsnit og frafald gælder på

tværs af forskellige sociale baggrunde

Sammenhængen mellem karaktergennemsnittet fra de gymnasiale uddannelser og sandsynlighe-

den for førsteårsfrafald, som er påvist i tidligere analyser, er stort set ens for alle sociale grupper,

og det gælder ligeledes nedbrudt på hovedområder. Gennemsnitligt set er det således ikke så-

dan, at studerende med en privilegeret social baggrund klarer sig godt på universitetet, uanset

hvilket karaktergennemsnit de har opnået i gymnasiet. Dette peger på, at de positive konsekven-

ser af at optage efter karaktergennemsnit – at man får studerende, der i mindre grad falder fra –

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

gælder, uanset hvilken social baggrund de studerende har. Dette illustreres i figur 1.1 nedenfor,

hvor kurverne for de respektive socialgrupper befinder sig stort set oveni hinanden.

Figur 1.1

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

sandsynligheden for førsteårsfrafald på universiteter – fordelt på sociale kategorier

45 %

Gennemsnitligt forudsagt

sandsynlighed for frafald

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

1.1.3

Størstedelen af den sociale baggrund slår først igennem på universiteterne

Kigger vi på den samlede betydning af social baggrund for frafald på universiteterne, viser resul-

taterne, at betydningen af social baggrund primært skyldes faktorer, der ikke hænger sammen

med de gymnasiale karakterer. Resultaterne indikerer dermed, at betydningen af social baggrund

på universiteterne primært går gennem andre kanaler end de gymnasiale karakterer. Dette er

gengivet i en forsimplet illustration i figur 1.2.

Figur 1.2

Illustration af sammenhænge mellem social baggrund, gymnasiale karakterer og frafald

Social baggrund har betydning for, hvilke gymnasiale karakterer de unge opnår (pil a). De gymna-

siale karakterer er dog primært bestemt af andre faktorer end social baggrund (den tykkere pil b).

Altså har social baggrund – via gymnasiale karakterer – en

indirekte

betydning for frafald på uni-

versitetet (gennem pil c). Samtidig har social baggrund også en

direkte

betydning for frafald på

universitetet (pil d). Den direkte sammenhæng ser på baggrund af analyserne ud til at udgøre

størstedelen af den samlede betydning af social baggrund (idet pil d er tykkere end pil a). Kigger

vi på den samlede betydning af social baggrund for frafald på universiteterne, indikerer resulta-

terne altså, at en stor del af den sociale baggrund (den direkte sammenhæng) først slår igennem

på universitetet.

1.2

1.2.1

Perspektivering

Anvendelse af gymnasiale karakterer som optagekriterium skaber i flere

tilfælde mindre social ulighed i optaget til universiteterne sammenlignet

med andre optagekriterier

Det fremføres ofte i debatten om optagesystemet, at karakteroptag favoriserer dem med en

stærk social baggrund (se fx Kvalitetsudvalget, 2015:119). Ovenstående analyser – baseret på

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

studerende, der er blevet optaget på en universitetsuddannelse – bekræfter på den ene side, at

der er en sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiale karakterer, mens der på den an-

den side ikke er tale om en stærk sammenhæng. Med hensyn til at vurdere anvendelsen af karak-

terer som optagekriterium er det for det første relevant at sammenholde resultaterne med tidlige-

re analyser af sammenhængen mellem social baggrund og gymnasiale karakterer for hele popula-

tionen af elever på gymnasiale uddannelser. For det andet må de gymnasiale karakterers egen-

skaber som optagelseskriterium vejes op imod alternative optagekriterier, hvorfor det er relevant

at sammenligne den sociale profil i karakteroptag med den sociale profil i andre optageformer

som fx kvote 2, herunder egnethedstests.

Resultaterne i nærværende notat viser, at der er en forskel i karaktergennemsnittet mellem yder-

kategorierne i målet for social baggrund på 1,5. Til sammenligning har tidligere analyser af sam-

menhængen for

hele

populationen på de gymnasiale uddannelser fundet tilsvarende forskelle på

omkring 2 karakterpoint (Andersen et al. 2014, EVA 2012, MBUL 2014).

Andersen et al. (2014)

konkluderer samtidig, at social baggrund kun har mindre betydning for gymnasiale karakterer,

hvis man sammenligner med betydningen af social baggrund for grundskolekarakterer. Også når

der sammenlignes grundskolekarakterers betydning for gymnasiekarakterer, har social baggrund

en mindre betydning. I dette perspektiv har social baggrund altså også kun en mindre betydning

for gymnasiale karakterer.

Anvendelsen af gymnasiale karakterer som optagelseskriterium må endvidere vejes op imod al-

ternative optagekriterier. Tidligere analyser har i den sammenhæng vist, at den sociale profil er

mere skæv i kvote 2 end i kvote 1 på en række uddannelser. Dette gælder særligt professionsret-

tede universitetsuddannelser (Se fx Thomsen, 2015a samt Geiser & Santelices, 2007), mens det

kan se anderledes ud på andre uddannelser. Kigger man på studerende med nogenlunde samme

karaktergennemsnit, har de studerende, der blev optaget via kvote 2 på en række uddannelser,

faktisk en mere privilegeret social baggrund end dem, der blev optaget via kvote 1. Dette kan

forklares med, at jo mere kvalitativ og helhedsorienteret adgangskriterierne er, jo større fordel har

studerende fra familier med en privilegeret social baggrund, fordi de er bedre i stand til at knæk-

ke den generelle akademiske kode (Thomsen, 2015a). Internationale studier har ydermere vist, at

generelle egnethedstest, der primært måler kognitive egenskaber, er væsentligt tættere korrele-

ret med social baggrund end karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser (Geiser & Sante-

lices, 2007). Der kan altså være en stærkere sammenhæng mellem alternative optageformer og

social baggrund, end der er mellem gymnasiale karakterer og social baggrund. Anvendelse af al-

ternative optageformer kan derfor resultere i et mere ulige optag med hensyn til social baggrund

sammenlignet med optag på baggrund af gymnasiale karakterer.

1.2.2

Social baggrund har fortsat betydning for unges chancer i

uddannelsessystemet

Uagtet ovenstående resultater og perspektiveringer har social arv fortsat betydning for de unges

chancer i uddannelsessystemet generelt. Tidligere forskning har vist, at mens social baggrund kun

har mindre betydning for gymnasiale karakterer, er der en væsentligt stærkere sammenhæng

mellem social baggrund og karakterer i grundskolen, ligesom der også er en betydelig selektion

ind på ungdomsuddannelserne med hensyn til social baggrund (Andersen et al., 2014). Nærvæ-

rende notat viser da også, at der er en sammenhæng mellem social baggrund og sandsynlighe-

den for frafald på universiteterne. Der bør således ikke være tvivl om, at social baggrund fortsat

har betydning for unges chancer for at klare sig godt i uddannelsessystemet.

I EVA, 2012 og MBUL, 2014 er forskellen i karaktergennemsnittet mellem yderkategorierne på tværs af gymnasiale ud-

dannelser dog ikke angivet. Vi kender derfor ikke den præcise gennemsnitlige forskel. Analyserne viser til gengæld, at

social baggrund ser ud til at have større betydning på STX sammenlignet med andre gymnasiale uddannelser. I MBUL

2014 identificeres således en forskel mellem yderkategorierne for forældres uddannelse (studerende med forældre, der

kun har grundskole, og studerende, hvor forældres højeste fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse) på

2,3 karakterpoint for STX. I denne analyse er vi dog interesserede i den gennemsnitlige betydning på tværs af gymnasiale

uddannelser, som i Andersen et al., 2014 opgøres til ca. 2 karakterpoint.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Indledning

Social mobilitet, mønsterbrydere og lige muligheder for alle i uddannelsessystemet fremhæves

ofte som vigtige mål for udviklingen af uddannelsessystemet både blandt politikere og i den of-

fentlige debat generelt. Tidligere forskning viser, at social baggrund har betydning for unges

chancer for at opnå succes i uddannelsessystemet (Se ibid. samt Thomsen, 2015b). I forlængelse

af denne debat er det en udbredt opfattelse, at anvendelsen af gymnasiale karakterer i optaget til

universiteterne bidrager til at øge den sociale skævhed i uddannelsessektoren. Vi ønsker med det-

te notat at kvalificere denne debat med empiriske analyser, hvor vi ser nærmere på sammenhæn-

gen mellem social baggrund og karakterer på gymnasiale uddannelser, sammenhængen mellem

social baggrund og frafald på universitetet og endelig på, om sammenhængen mellem karakter-

gennemsnit og frafald er forskellig for studerende med forskellige sociale baggrunde.

Notatet ligger i direkte forlængelse af EVA’s tidligere rapporter og notater om karakterers betyd-

ning i optagesystemet, som blandt andet har vist, at der er en markant sammenhæng mellem

(høje) karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og studerendes succes på universiteterne.

Notatets formål er at kvalificere og nuancere debatten omkring den sociale profil i optagesyste-

met.

Definition af social baggrund

Social baggrund er i dette notat operationaliseret som studerendes forældres uddannelsesbag-

grund, kombineret med indkomst i kategori 4 (se nedenfor). Det er naturligvis ikke et perfekt mål

for social baggrund, men tidligere studier har vist, at forældres uddannelse i høj grad korrelerer

med succes senere i livet, og det anvendes derfor ofte som indikator for social baggrund i littera-

turen (Se fx Sirin, 2005:418). Som analyserne nedenfor viser, er der statistisk sammenhæng mel-

lem forældres uddannelsesbaggrund og karakterer på gymnasiale uddannelser. Antagelsen er

dog ikke, at der er tale om kausalitet, i den forstand at man kunne forbedre den sociale bag-

grund ved at øge forældrenes uddannelsesniveau. Baggrunden for sammenhængen antages der-

imod at være, at forældres uddannelse er korreleret med en række karakteristika, der er forbun-

det med de studerendes sociale baggrund som fx opvækstvilkår, støtte og nærvær fra forældre

etc. Forældres uddannelse kan derfor anvendes som en indikator for social baggrund.

Med afsæt i ovenstående overvejelser, samt tidligere analyser på området,

har vi dannet 3 kate-

gorier for social baggrund, som udelukkende bygger på forældres uddannelse. I tillæg hertil har

vi dannet en fjerde kategori, hvor der, udover kriterierne om forældres uddannelse, er blevet tilfø-

jet et kriterie for deres husstandsindkomst. Således ender vi med 4 kategorier for socialbaggrund

defineret som:

1 Studerende, hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse (LVU).

2 Studerende, hvor mindst én forælder har enten en kort eller en mellemlang videregående ud-

dannelse (KVU/MVU) – inkl. erhvervsuddannelser (og ingen har en LVU).

3 Studerende, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse (VU) (dvs. hverken 1

eller 2 ovenfor), og deres hustandsindkomst er blandt de højeste 75 % i datasættet det på-

gældende år.

4 Studerende, hvor ingen af forældrene har en VU samt, at indkomsten for husstanden er

blandt de laveste 25 % i datasættet det pågældende år.

Hvis man lever op til kriteriet i kategori 1, placeres man der. Hvis man ikke har én forælder med

en lang videregående uddannelse, men til gengæld én med en mellemlang eller en kort videre-

Se EVA, 2012.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

gående uddannelse, placeres man i kategori 2. I mange tilfælde vil der være studerende, som fx

har én forælder med en lang videregående uddannelse og én med en mellemlang videregående

uddannelse. I sådanne tilfælde er kategorierne rangordnede sådan, at hvis man lever op til krite-

riet i kategori 1, indplaceres man der, selvom man også lever op til kriteriet i kategori 2. Samme

princip gælder de øvrige kategorier.

Som anført ovenfor er denne operationalisering langtfra et direkte eller perfekt mål for social

baggrund. Flere af analyserne i notatet stemmer dog overens med tidligere forskning i betydnin-

gen af social baggrund, hvilket bakker op om, at operationaliseringen kan anvendes som et validt

mål for social baggrund.

Rapportens analysemetoder

Notatet bygger videre på de tidligere EVA-rapporter og notater om karakterers betydning for stu-

derendes succes på universiteterne. Den primære analysemetode i dette notat er logistisk regres-

sion med klyngerobuste standardfejl på gymnasieuddannelsesniveau. Disse kan tage højde for

den datamæssige udfordring, der ligger i, at studerende på samme uddannelse og indenfor

samme universiteter kan have en tilbøjelighed til at ligne hinanden. Dette kan medføre problemer

med autokorrelation, som der tages højde for i de anvendte statistiske modeller.

For nærmere

metodiske specifikationer henvises til metodeappendikset til rapporten ”Gymnasiekarakterers be-

tydning for succes på videregående uddannelser”, EVA, 2015.

Datagrundlag

I de følgende analyser benyttes en bruttopopulation på de 124.887 studerende, som blev opta-

get på en universitetsbachelor på et af de 8 danske universiteter i perioden 2004-10. Al data om

den enkeltes forældre bygger på året, hvor den enkelte studerende var 15 år gammel. Data er

leveret gennem Danmarks Statistiks forskningsservice.

Projektets organisering

Undersøgelsen er gennemført af evalueringskonsulent Bjarke T. Hartkopf, evalueringskonsulent

Andreas Pihl Kjærsgård og metodekonsulent Søren Haselmann. Herudover har lektor Kim Man-

nemar Sønderskov fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet fungeret som ekstern

kvalitetssikrer med hensyn til analysedesign og valg af metode.

Som alternativ analysemetode til at korrigere problemerne med autokorrelation er der også blevet estimeret med fixed

effects-regressionsmodeller. Resultaterne er afrapporteret i appendiks og bekræfter resultaterne, hvilket udgør en indika-

tion på, at der ikke er betydelige problemer med at håndtere autokorrelation i analyserne.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Den sociale profil i optag via

gymnasialt karaktergennemsnit

I dette kapitel analyserer vi forskellige aspekter af samspillet mellem social baggrund, karakter-

gennemsnit fra gymnasiale uddannelser og frafald på universiteterne som mål for studerendes

succes.

Analyserne viser, at der som forventet er en sammenhæng mellem social baggrund og karakter-

gennemsnit fra gymnasiale uddannelser, således at studerende, der har svagere sociale baggrun-

de, i gennemsnit opnår lavere gymnasiale karaktergennemsnit end studerende, der har stærke

sociale baggrunde. For alle hovedområder ligger den gennemsnitlige forskel i gymnasiale karak-

tergennemsnit mellem socialkategori 1 og 4 på mellem 1,26 og 1,45 karakterpoint. Social bag-

grund forklarer endvidere kun en begrænset del af den samlede variation i gymnasiale karakter-

gennemsnit. Disse resultater stemmer overens med tidligere analyser, der har vist, at social bag-

grund kun i mindre grad er korreleret med gymnasiale karakterer for hele populationen af gym-

nasiale elever, hvis man sammenligner med sammenhængen mellem social baggrund og grund-

skolekarakterer (Andersen et al., 2014). Nærværende analyser bakker altså op om, at social bag-

grund kun har mindre betydning for, hvilket karaktergennemsnit de studerende opnår på de

gymnasiale uddannelser, om end analysen kun omfatter studerende, der er optaget på universite-

tet.

Analyserne viser, at det gymnasiale karaktergennemsnit har stort set samme betydning for sand-

synligheden for førsteårsfrafald på universitetet på tværs af de forskellige socialgrupper. Dette er

tilfældet både overordnet set og for de enkelte hovedområder. De positive konsekvenser af at op-

tage efter karakterer, herunder mindskelse af frafald, gælder dermed, uafhængigt af hvilken so-

cial kategori de studerende tilhører.

Resultaterne viser endvidere, at der er en sammenhæng mellem social baggrund og sandsynlig-

heden for frafald på universitetsuddannelser. Analysen viser dog også, at denne sammenhæng

kun delvist går gennem gymnasiale karakterer, dvs. at størstedelen af betydningen af social bag-

grund for frafald på universitetet altså kan tilskrives forhold, der ikke er korrelerede med gymna-

siale karakterer.

3.1

Social baggrund har betydning for karakterer på

gymnasiale uddannelser, men der er ikke tale om

en stærk sammenhæng

Analysen viser, at uanset hvordan social baggrund måles, kan de forskellige mål, som er med i

analysen (forældres uddannelse, etnicitet, beskæftigelsessituation og indkomst), maksimalt for-

klare 4,4 procent af den samlede variation i de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit.

Uanset hvilke indikatorer man vælger, har social baggrund altså ikke stor betydning for de stude-

rendes karaktergennemsnit på gymnasiale uddannelser for studerende, der er optaget på en uni-

versitetsbachelor. Den indikator, der har størst selvstændig forklaringskraft, er forældres uddan-

nelse, hvorfor det er oplagt at anvende denne i de videre analyser.

Kigger vi på det mål, der jf. ovenfor er konstrueret for social baggrund, fremgår det, at det gym-

nasiale karaktergennemsnit for studerende, hvor ingen af forældrene har en videregående ud-

dannelse og samtidig har lav indkomst, i gennemsnit er ca. 1,5 karakterpoint lavere end for stu-

derende, hvor mindst én af forældrene har en LVU. Forskellen er dog mindre (knap 1 trin på ka-

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

rakterskalaen) for studerende med forældre uden uddannelse, men som tjener mere. Tilsvarende

har studerende, hvor mindst én forælder har KVU/MVU, i gennemsnit et gymnasialt karaktergen-

nemsnit, der er ca. 0,7 karakterpoint lavere end studerende, hvor mindst én af forældrene har en

LVU.

Tabel 3.1

Sammenhæng mellem social baggrund og gymnasialt karaktergennemsnit for

studerende på universiteter. Samlet mål for social baggrund og alternative mål

Variable

Bivariate modeller

(Ustandardiserede

regressionskoefficienter, signifikans

og R2 i parentes)

Social baggrund

Socialkategori 4

Socialkategori 3

Socialkategori 2

Socialkategori 1 (ref.)

Mors etnicitet

Indvandrer

Efterkommer

Dansk (ref.)

Forældres uddannelse

Ingen forælder har VU.

Min. én forælder har KVU/MVU/EUD

Min. én forælder har LVU (ref.)

Mors beskæftigelsessituation

Ikke i arbejde

I arbejde (ref.)

Husstandsindkomst (i 1.000 kr.)

Fraktalindkomst, mor

-0,678***(0,010)

Ref. (0,010)

0, 00033***(0,009)

0,381***(0,010)

-0,282***(0,044)

Ref. (0,044)

0,00014***(0,044)

0,072***(0,044)

-1,298*** (0,029)

-0,699*** (0,029)

Ref. (0,029)

-1,026*** (0,044)

-0,626*** (0,044)

Ref. (0,044)

-0,994*** (0,018)

-0,083 (0,018)

Ref. (0,018)

-0,730*** (0,044)

-0,124 (0,044)

Ref. (0,044)

-1,484*** (0,030)

-0,973*** (0,030)

-0,697*** (0,030)

Ref. (0,030)

Kontrolleret model

(Ustandardiserede

regressionskoefficienter, signifikans

og R2 i parentes)

***: Signifikant på 0,001-niveauet; **: Signifikant på 0,01-niveauet; *: Signifikant på 0,05-niveauet.

Note: Analyserne er baseret på OLS-regressioner med klyngerobuste standardfejl på gymnasieuddannelsesniveau.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Analysen viser, at 2,9 % af variationen i de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit statistisk

kan forklares af forældrenes uddannelse. Til sammenligning kan etnisk baggrund forklare 1,8 %

af variationen. Dette bekræfter relevansen af at fokusere på forældres uddannelsesbaggrund, når

betydningen af social baggrund undersøges i dette notat.

Børn af indvandrere har i gennemsnit et lavere karaktergennemsnit end børn af efterkommere

eller flergenerationsdanskere på ca. 1 karakterpoint. At børn af indvandrere generelt set scorer

lavere, er måske ikke så overraskende, derimod er det opløftende, at der ikke er nogen statistisk

signifikant forskel mellem flergenerationsdanskere og børn af efterkommere.

I højre kolonne i tabel 3.1 inkluderes de alternative mål for social baggrund i en samlet model

med henblik på at udskille de forskellige måls unikke effekt; for eksempel effekten af, at forældre

har en høj uddannelse, når deres husstandsindkomst, etnicitet, om mor er i arbejde og mors ind-

komst holdes konstant.

I denne samlede model kan de forskellige mål for de studerendes sociale baggrund samlet set

forklare 4,4 % af variationen i de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit. Selv indenfor

samfundsvidenskab, hvor modeller ofte kun forklarer en mindre andel af den samlede variation,

er dette lavt. Dette indikerer, at de studerendes sociale baggrund ikke har stor betydning for,

hvilket karaktergennemsnit de studerende opnår i gymnasiet, selv ikke når der inddrages flere

mål i modellen. Igen omfatter disse analyser dog kun studerende, der er blevet optaget på en

universitetsuddannelse.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Det fremgår af resultaterne, at en stor del af den i forvejen begrænsede effekt af de to ind-

komstmål, samt om mor er i arbejde eller ej, er næsten forsvundet i højre kolonne. Dette er et

tegn på, at disse mål ikke har stor unik betydning, når de øvrige variable holdes konstante. Om-

vendt ændrer korrelationen mellem etnicitet samt specielt forældrenes uddannelse og karakter-

gennemsnittet sig ikke synderligt fra midterste til højre kolonne.

De fleste studerende har mindst én forælder med en KVU eller MVU

Figur 3.1 samt tabel 5.2 i appendiks viser, at der generelt for danske universitetsstuderende er en

forskel i det gennemsnitlige gymnasiale karaktergennemsnit for studerende i socialkategori 1 i

forhold til socialkategori 4. Mens førstnævnte samlet set har et karaktergennemsnit fra gymnasiet

på 8,16, er gennemsnittet for socialkategori 4 på 6,73.

Dette stemmer ligeledes overens med analyserne i tabel 3.1 ovenfor. Det fremgår endvidere af

tabel 4.2 i appendiks, at der er en svag tendens til, at spredningen i karaktergennemsnit stiger, jo

lavere socialkategori den enkelte studerende befinder sig i. Der er altså en anelse større forskel på

studerende i socialkategori 4 end studerende i socialkategori 1-3 mht. karaktergennemsnit.

Figur 3.1

Gennemsnitligt gymnasialt karaktergennemsnit for de 4 socialkategorier på de fem

hovedområder

9,5

Karaktergennemsnit

8,5

7,5

6,5

Social kategori 1

Humaniora

Sundhedsvidenskab

Social kategori 2

Naturvidenskab

Det tekniske område

Social kategori 3

Social kategori 4

Samfundsvidenskab

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Figur 3.2 samt tabel 4.2 i appendiks viser, hvordan de studerende, som blev optaget på et univer-

sitet i perioden 2004-10, placerer sig i de forskellige sociale kategorier. Størstedelen af de stude-

rende, 68 %, har mindst en forælder med en KVU eller MVU som højeste uddannelse. 24 % af

de studerende har mindst én forælder med en LVU, mens kun 8 % af de studerende i perioden

har forældre uden en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Af de 8 % kommer

størstedelen endvidere fra hjem, hvor husstandsindkomsten var blandt de laveste 25 % i det på-

gældende år. Der er med andre ord et stort sammenfald mellem det at have forældre uden en

videregående uddannelse og en relativt lav husstandsindkomst. Den mindste analyseenhed i vores

data er således studerende, som har forældre uden nogen videregående uddannelse, og som

kommer fra hjem med en husstandsindkomst, der ligger højere end de laveste 25 % af populati-

onen.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Figur 3.2

Andele studerende fra de fire socialgrupper på de fem hovedområder

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den sociale profil er forholdsvis ens på tværs af hovedområder

Når vi ser på de enkelte hovedområders sociale profil, tegner der sig overordnet set det samme

mønster som for den samlede population. Der er dog også nogle forskelle de enkelte hovedom-

råder imellem. Studerende på humaniora har generelt set et lavere karaktergennemsnit end de

øvrige for alle 4 socialgrupper, mens sundhedsvidenskab ligger højest.

De forskellige hovedområder synes derfor at have forholdsvis ens sociale profiler. Også andelen af

studerende fra socialkategori 3 og 4 er forholdsvis stabil de enkelte områder imellem. Det går så-

ledes fra 6 % på det tekniske område til 9 % på humaniora, mens de øvrige områder ligger et

sted imellem. Sundhedsvidenskab skiller sig ud ved at have en noget større andel af studerende

fra socialkategori 1 (34 %) end de øvrige, der alle har en andel på mellem 20-26 %, jf. figur 3.2.

3.2

Sammenhængen mellem karakterer og frafald er ens på

tværs af socialkategorier

Figur 3.3 viser, at der ikke er stor forskel på sammenhængen mellem karakterer og frafald for de

forskellige kategorier.

Det fremgår af, at linjerne i høj grad følger hinanden. Formelle statistiske

test for interaktion viser ligeledes, at der ikke kan påvises signifikante forskelle i sammenhængen

mellem karakterer og frafald for de forskellige socialkategorier.

Uanset hvilken socialkategori de

studerende tilhører, fungerer karakterer altså lige godt som optagekriterium med hensyn til at

mindske frafaldet. Det er altså ikke sådan, at studerende fra den mest privilegerede sociale kate-

gori klarer sig godt uanset hvad. Karaktergennemsnittet fra gymnasiet har lige så stor betydning

for denne gruppe, selvom de gennemsnitligt set har mindre sandsynlighed for frafald. Og de po-

sitive konsekvenser af at anvende karaktergennemsnittet som optagekriterium, i dette tilfælde

mindskelse af frafald, gælder dermed for studerende fra alle fire kategorier af social baggrund.

Som anført ovenfor er analyserne gennemført med logistiske regressionsmodeller med klyngerobuste standardfejl.

Der er testet for interaktion mellem karaktergennemsnit og social baggrund via både lineære fixed effects-

regressionsmodeller samt logistiske regressionsmodeller med klyngerobuste standardfejl. I begge tilfælde kan der ikke

påvises signifikante interaktionsled. Se tabel 5.3 i appendiks.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Figur 3.3

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

sandsynligheden for førsteårsfrafald på universiteter – fordelt på sociale kategorier

Gennemsnitligt forudsagt sandsynlighed for

frafald

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 3.3, at sandsynligheden for at falde fra sin universitetsuddannelse på første

år er faldende, jo højere karaktergennemsnit den enkelte har opnået i gymnasiet. Og det væsent-

lige i denne sammenhæng er, at det er gældende for alle fire socialgrupper. Sammenhængen

mellem karaktergennemsnit og frafald er altså den samme for de fire kategorier for social bag-

grund.

Denne konklusion holder også samlet set, når analyserne deles op på hovedområder,

hvilket fremgår af figur 4.1-4.5 i appendiks samt tabel 4.4, der viser statistiske test af, om der er

interaktion.

Figuren viser også, i overensstemmelse med resultatet, at studerende fra socialkate-

gori 1 har den mindste gennemsnitlige frafaldssandsynlighed sammenlignet med studerende fra

andre grupper med samme karaktergennemsnit, mens socialkategori 4 omvendt ligger højest.

3.3

Størstedelen af den sociale baggrund slår først igennem

på universiteterne

Kigger vi på sammenhængen mellem social baggrund og sandsynligheden for at falde fra inden

for det første år, viser figur 3.4, at der er en klar sammenhæng. Kigger vi nærmere på forskellene

i frafaldssandsynlighed, viser resultaterne, at det især er gruppe 1, der skiller sig ud fra de andre

sociale grupper. Det er altså især de studerende, som har mindst én forælder, der selv har taget

en lang videregående uddannelse, der har mindre sandsynlighed for at falde fra på universitetet.

Forskellene mellem de øvrige grupper er mindre, men tendensen er dog entydigt, at jo lavere so-

cial kategori de studerende tilhører, jo større frafaldssandsynlighed har de i gennemsnit.

Dette er ikke overaskende, eftersom analysen ovenfor viser, at der er en sammenhæng (om end

der ikke er tale om en stærk sammenhæng) mellem social baggrund og karakterer i gymnasiet,

ligesom andre analyser har vist, at der er en markant sammenhæng mellem karaktergennemsnit-

tet fra gymnasiale uddannelser og frafaldssandsynlighed (EVA, 2015). De faktorer, der er korrele-

rede med forældres uddannelse, og som dermed indfanges i vores mål for social baggrund, ser

altså ud til at have en vis betydning med hensyn til både det gymnasiale karaktergennemsnit og

sandsynligheden for senere at falde fra på universitetet.

Dette billede bekræftes også af analyserne i tabel 4.3, der viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit og første-

årsfrafald, kontrolleret for social baggrund. Det er her slående, at styrken af sammenhængen er helt uændret, når vi hol-

der social baggrund konstant.

Bemærk endvidere, at nogle af tendenserne på hovedområder er baseret på relativt få observationer, hvorfor der er be-

tydelig usikkerhed om, hvorvidt der er tale om reelle eller tilfældige forskelle.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Figur 3.4

Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for frafald inden for det første år på

universitetsuddannelser, opdelt på sociale kategorier

25 %

21,0 %

Gennemsnitlig forudsagt

sandsynlighed for frafald

20 %

14,4 %

18,4 %

19,5 %

15 %

10 %

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Note: Social baggrund er, jf. kapitel 2, primært operationaliseret som forældres højeste uddannelse. Kategori 4 omfatter

dog studerende, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse OG hvor foræl-

drenes husstandsindkomst er blandt de 25 procent laveste i populationen det pågældende år.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Resultaterne i figur 3.4 bekræfter for det første, at der er signifikante forskelle i sandsynligheden

for frafald mellem de forskellige sociale kategorier. For det andet viser resultaterne, at forskellene

også er signifikante, når der kontrolleres for karaktergennemsnittet. Det betyder, at der også er

substantielle forskelle i sandsynligheden for frafald, når man sammenligner studerende med for-

skellig social baggrund men samme karaktergennemsnit. Udover at der er nogle forhold, der har

betydning for både karakterer på gymnasiale uddannelser og frafald på universitetet, er der altså

også nogle forhold, der knytter sig til de studerendes sociale baggrund, der ikke har betydning

for karakterer på gymnasiale uddannelser, men som senere får betydning for, hvordan de stude-

rende klarer sig på universitetet.

Dette er interessant med hensyn til, hvilken rolle karakterer fra gymnasiet spiller i forhold til sam-

menhængen mellem social baggrund og sandsynligheden for frafald. Her indikerer resultaterne,

at lidt under halvdelen af den betydning, som social arv har for frafald, også er korreleret med

karaktergennemsnittet, mens størstedelen af betydningen af social baggrund for frafald kan til-

skrives forhold, der ikke er korreleret med karaktergennemsnittet i gymnasiet. Betydningen af so-

cial baggrund for frafald på universitetet går altså kun delvist gennem gymnasiale karakterer.

Dette stemmer ligeledes overens med resultaterne ovenfor, som viste, at social arv kun i mindre

grad er korreleret med karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser for studerende, der

optages på universiteterne.

Tabel 3.2

Sammenhængen mellem social baggrund og sandsynligheden for førsteårsfrafald

Logistisk regression med klyngerobuste standardfejl på universitetsuddannelser

Average marginal effects (AME)

Social baggrund

Social kategori 4

Social kategori 3

Social kategori 2

Social kategori 1 (ref.)

Karaktergennemsnit

0,070***

0,051***

0,039***

Ref.

0,040***

0,034***

0,027***

Ref.

-0,020***

***: signifikant på 0,001-niveauet; **: signifikant på 0,01-niveauet; *: signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Appendiks A

Supplerende tabeller

Robusthedsanalyse. Sammenhængen mellem forskellige mål for social baggrund og

karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser med alternativ model

Sammenhængen mellem de forskellige mål for social baggrund og karaktergennemsnit fra gym-

nasiale uddannelser er i tabel 4.1 estimeret med en lineær fixed effects-regressionsmodel. Dette

er en alternativ måde at tage højde for potentielle problemer med autokorrelation på, hvor man

kun kigger på variationen inden for gymnasierne. Resultaterne er stort set identiske med resulta-

terne i tabel 3.1, hvilket er en bekræftelse af gyldigheden af resultaterne.

Tabel 4.1

Lineær fixed effects-regressioner for sammenhæng mellem social baggrund og

karaktergennemsnit fra gymnasiet, samlet mål for social baggrund og alternative mål

Bivariate modeller

(ustandardiserede

regressionskoeffienter,

signifikans og R2 i parentes)

Social baggrund

Social kategori 4

Social kategori 3

Social kategori 2

Social kategori 1 (ref.)

Mors etnicitet

Indvandrer

Efterkommer

Dansk (ref.)

Forældres uddannelse

Ingen forælder har VU

Min. én forælder har KVU/MVU

Min. én forælder har LVU (ref)

Mors beskæftigelsessituation

Ikke i arbejde

I arbejde (ref.)

Husstandsindkomst (i 1000 kr.)

Fraktalindkomst, mor

-0,634***(0,010)

Ref. (0,010)

0,0003***(0,009)

0,332***(0,010)

0,00015*** (0,044)

0,060*** (0,044)

-0,274*** (0,044)

-1,183***(0,029)

-0,628***(0,029)

Ref. (0,029)

-0,927*** (0,044)

-0,563*** (0,044)

Ref. (0,044)

-1,003*** (0,018)

-0,174 (0,018)

Ref. (0,018)

-0,750*** (0,044)

-0,157 (0,044)

Ref. (0,044)

-1,370*** (0,030)

-0,862*** (0,030)

-0,629*** (0,030)

Ref. (0,030)

Kontrolleret model

(ustandardiserede

regressionskoeffienter,

signifikans og R2 i parentes)

***: signifikant på 0,001-niveauet; **: signifikant på 0,01-niveauet; *: signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Karakterfordelinger opdelt på social baggrund og hovedområder

Tabel 4.2

Karakterfordelinger fordelt på de fire kategorier for social baggrund og hovedområder

Antal indenfor hver gruppe

(andele af studerende i

parentes)

Samlet for alle studerende

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Samlet

Humaniora

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Naturvidenskab

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Samlet for naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Samlet for samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Samlet for teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

Social kategori 1

Social kategori 2

Social kategori 3

Social kategori 4

Samlet for sundhedsvidenskab

3.096 (34 %)

5.033 (56 %)

182 (2 %)

440 (5 %)

9.020 (100 %)

9,4558

8,8752

8,6879

8,1648

9,0263

1,6163

1,8250

1,9417

2,0395

1,8075

2.421 (26 %)

6.101 (66 %)

210 (2 %)

329 (4 %)

9.204 (100 %)

8,1867

7,6220

7,5800

6,9207

7,7374

1,9323

1,9996

2,0526

1,9728

2,005

11.429 (24 %)

31.134 (65 %)

1.536 (3 %)

2.398 (5 %)

47.516 (100 %)

8,1931

7,6209

7,3894

6,8762

7,6998

2,0816

2,0944

2,1457

2,2347

2,1307

4.779 (25 %)

12.395 (66 %)

498 (3 %)

838 (4 %)

18.848 (100 %)

8,010

7,3857

7,0291

6,5582

7,4848

2,1728

2,1399

2,1861

2,2337

2,1866

8.018 (20 %)

27.515 (68 %)

1.270 (3 %)

2.533 (6 %)

7,7117

7,0688

6,8518

6,3745

2,1412

2,1161

2,1927

2,2271

29.743 (24 %)

82.178 (66 %)

3.696 (3 %)

6.538 (5 %)

124.887 (100 %)

8,1649

7,4775

7,2309

6,7300

7,5819

2,1157

2,1304

2,1889

2,2510

2,1731

Karaktergennemsnit

Standardafvigelse på

karaktergennemsnit

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Er sammenhængen mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald ens for

studerende med forskellige niveauer af social baggrund? Test af interaktion

Tabel 4.3 viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser og

sandsynligheden for frafald. Det testes endvidere, om sammenhængen ændres, når der kontrolle-

res for social baggrund, hvilket ikke er tilfældet. Dernæst testes det ligeledes, om sammenhæn-

gen ændres signifikant for forskellige niveauer af social baggrund, hvilket heller ikke er tilfældet.

Tabel 4.3

Sammenhæng

mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald, bivariat og

kontrolleret for social baggrund og med interaktion

Lineære fixed effect regressioner

Ustandardiserede regressionskoeffienter,

signifikans og R2 i parentes

Logistisk regression

med klyngerobuste standardfejl

Average marginal effects (AME),

signifikans og AIC i parentes

Bivariat

-0,020***

(0,918)

Kontrolleret

-0,020***

(0,915)

0,040***

(0,915)

0,034***

(0,915)

0,027***

(0,915)

Ref.

(0,915)

Bivariat

Karaktergennemsnit

Social baggrund

Social kategori 4

Social kategori 3

Social kategori 2

Social kategori 1 (ref.)

Interaktion mellem

karaktergennemsnit og

social baggrund

Social baggrund*Social kategori 4

Social baggrund*Social kategori 3

Social baggrund*Social kategori 2

Social baggrund*Social kategori 1 (ref.)

-0,013***

(0,014)

Kontrolleret

-0,012***

(0,015)

0,031***

(0,015)

0,023***

(0,015)

0,019***

(0,015)

Ref.

(0,015)

Interaktion

-0.011***

(0,015)

0,042*

(0,015)

0,036

(0,015)

0,029**

(0,015)

Ref.

(0,015)

-0,002

(0,015)

-0,002

(0,015)

-0,001

(0,015)

Ref.

(0,015)

***: signifikant på 0,001-niveauet; **: signifikant på 0,01-niveauet; *: signifikant på 0,05-niveauet.

Note: I modellen med klyngerobuste standardfejl er testen af interaktion ikke afrapporteret, da de ikke kunne angives

som AME. Signifikanstestene for interaktion giver dog samme resultater som i modellen med fixed effects.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Test af interaktion på hovedområder

Tabel 4.4 præsenterer statistiske test af, om sammenhængen mellem karaktergennemsnit og

sandsynligheden for frafald på hovedområder er forskellig for studerende med forskellige sociale

baggrunde. Dette er samlet set ikke tilfældet. Der er en enkelt kategori, hvor der ser ud til at væ-

re signifikant forskel på sammenhængen på humaniora. Det generelle billede er dog, at der ikke

er signifikante forskelle.

Tabel 4.4

Sammenhængen mellem karaktergennemsnit og sandsynligheden for frafald på første

år, og test af om sammenhæng ændres med social baggrund, på hovedområder

Lineære fixed effect-regressioner

Ustandardiserede regressionskoefficienter og signifikanstest

Humaniora

Naturvidenskab

Samfunds-

videnskab

Karaktergennemsnit

Social baggrund

Socialgruppe 4

Socialgruppe 3

Socialgruppe 2

Socialgruppe 1 (ref.)

Interaktion mellem

karaktergennemsnit og

social baggrund

Social bag-

grund*Socialgruppe 4

Social bag-

grund*Socialgruppe 3

Social bag-

grund*Socialgruppe 2

Social bag-

grund*Socialgruppe 1 (ref.)

Ref.

-0,003

0,004

-0,001

-0,003

-0,002

-0,004

-0,002

0,002

-0,014

-0,018

-0,008*

0,006

0,003

-0,015

-0,002

0,086**

0,049

0,042*

Ref.

-0,009

0,037

-0,015

Ref.

0,010

0,006

0,031

Ref.

0,16 *

0,15

0,061

Ref.

-0,006

0,18

0,033

Ref.

-0.009***

-0,021***

-0,009***

-0,019***

Teknisk videnskab

Sundheds-

videnskab

0,003

***: signifikant på 0,001-niveauet; **: signifikant på 0,01-niveauet; *: signifikant på 0,05-niveauet.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af Danmarks Statistik.

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

Appendiks B

Littteratur

Andersen, Lotte Bøgh et al. (2014).

Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne

. Rockwool

Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Se også uddybning i nyhedsbrev fra Rockwool

Fondens Forskningsenhed, august 2014, under overskriften

”Elevers sociale baggrund har mindre betydning

for karaktererne i gymnasiet”

EVA (2012).

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter gymnasiereformen

. Danmarks Eva-

lueringsinstitut.

EVA (2015a).

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

. Danmarks

Evalueringsinstitut.

EVA (2015b).

Studenterservicer

. Danmarks Evalueringsinstitut.

Geiser, S & Santelices, M.V. (2007). “Validity in high-school grades in predicting student success beyond the

freshman year. Record vs. Standardized Tests as indicators of Four-Year College Outcomes”. University of

California, Berkeley.

Kvalitetsudvalget (2015)

. Høje Mål – Fremragende undervisning i videregående uddannelser

. Udvalg for Kva-

litet og Relevans i de Videregående Uddannelser.

MBUL (2014).

Bilag – De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014.

Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling.

Sirin, R Selcuk (2005). “Socioeconomic Status and Academic Achievement: A Meta-Analytic Review of Re-

search”.

Review of Educational Research

, vol. 75, no. 3, p. 418.

Thomsen

Jens Peter (2015a). “Access to selective university programs through the alternative qualifications

admission system – a lever for first generation students or a safety net for the professional classes?”

SFI-

Working paper

, august 2015.

Thomsen, Jens Peter (2015b). “Maintaining inequality effectively? – Access to higher education programmes

in a universalist welfare state in periods of educational expansion 1984-2010”.

European Sociological Re-

view

Den sociale profil i optagesystemet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.