Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 96
Offentligt
1576981_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Christiansborg
Dato
J. nr.
7. december 2015
2015-300
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Vedr. udskydelse af beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering
Hobro-Aalborg.
Til udvalgets orientering fremsender jeg hermed et notat fra Banedanmark
vedrørende hastighedsopgraderingen mellem Hobro og Aalborg. Projektet ind-
går dels i forbindelse med aftale om en grøn transportpolitik - der besluttede en
opgradering til 160 km/t - dels i med Togfondsaftalen, der afsatte midler til en
opgradering til 200 km/t. Det fremgår af sidstnævnte aftale, at Banedanmark
skal gennemføre en VVM-undersøgelse af projektet til 200 km/t frem til ultimo
2015.
Banedanmark oplyser i vedlagte notat, at der på nuværende tidspunkt er usik-
kerhed omkring projektets forudsætninger og dermed potentielt anlægsøko-
nomien. Det skyldes, at forsinkelsen af Signalprogrammet har gjort det nød-
vendigt for Banedanmark at replanlægge fornyelsesprojektet på strækningen.
Fornyelsesprojektet er igen en forudsætning for opgraderingen af strækningen.
På den baggrund indstiller Banedanmark, at beslutningsgrundlaget færdiggø-
res medio 2016. Den senere færdiggørelse af beslutningsgrundlaget vurderes
ikke at få betydning for udførelsesperioden.
Hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg til op til 200 km/t vil ligesom de
øvrige projekter i Togfonden indgå i regeringens serviceeftersyn, hvor der vil
blive taget stilling til projektets fremtid.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt