Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1586400_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
Transport- og Bygningsministeriet
2. halvår 2015
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0003.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
Transport- og Bygningsministeriet
2. halvår 2015
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0004.png
Indhold
1.
2.
3.
3.1
3.1.1.
INDLEDNING ...................................................................................................... 8
STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE.............................. 10
JERNBANER ....................................................................................................... 12
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................. 14
Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ...................................................... 15
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense ... 15
VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ........................................................... 15
Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup .................................................. 16
Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .............................................................. 16
Niveaufri udfletning Ringsted Øst ....................................................................................................... 17
3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK .....................................................................................................18
VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg ................................................. 18
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg.......................................................................... 18
VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvestbanen ................................. 19
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn ................................................................... 20
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ...................................................................................... 20
VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus ............................................................................. 20
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn ...................................................................................... 21
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord ............................................................................... 21
VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-Helsingør ............................... 21
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger ............................................................. 22
VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg .................................................................................. 23
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ..................................................................................... 23
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet ............................................................. 23
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor ..................................................................................... 23
Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg...........................................................................24
Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland .............................................................. 24
Analyse til fremme af gods på bane..................................................................................................... 25
3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik ....................................................................... 26
Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa.....................................................................................26
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer ...................................................................26
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen ............................................ 27
Nyt vendespor ved Enghave Station ................................................................................................... 27
Esbjerg Nærbane, inkl. lokalisering af Jerne station .........................................................................28
Flytning af Herlev Station....................................................................................................................28
Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge ...........................................................28
Ny station ved Kalundborg Øst ...........................................................................................................29
3.2
Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 30
Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød) ............................................................................. 30
Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens .......................................................................................................... 31
Opgradering af Hobro-Aalborg .......................................................................................................... 32
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0005.png
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ................................................................................................ 33
Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 34
Signalprogrammet ............................................................................................................................... 35
Fordelingsstation Vestfyn ....................................................................................................................39
Elektrificering hhv. hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .......................... 39
Elektrificering af Fredericia - Aalborg ............................................................................................... 40
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ....................................................................................................... 41
Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal ......................................................... 41
3.3
Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 43
Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe ......................................................................................... 43
Sporombygning Taulov-Padborg ........................................................................................................44
Sporombygning Odense - Fredericia...................................................................................................44
Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup .................. 45
Sporombygning af Køge Bugt-banen ..................................................................................................46
Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense ............................................................................................... 46
3.4
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet ............................................................................................ 48
4.
4.1
VEJE .................................................................................................................. 49
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ................................................................... 50
VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg ........................................................................................50
3. Limfjordsforbindelse ........................................................................................................................ 51
VVM af omfartsvej ved Haderup ......................................................................................................... 52
VVM af Ribe Omfartsvej ...................................................................................................................... 52
VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................ 53
Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning .................................................................. 53
4.2
Anlægsprojekter på vejområdet............................................................................................................... 54
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 ......................................................................................................... 55
Middelfart-Nørre Aaby (udbygning af motorvejen på Vestfyn, 1. etape) ......................................... 55
Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej ................................................................................... 55
Sdr. Borup-Assentoft (nordligt hængsel til Djursland) ...................................................................... 56
Udbygning af Motorring 4 omkring København ................................................................................ 56
Omfartsvej ved Nykøbing Falster ........................................................................................................ 57
Motorring 4-Tværvej N (Frederikssundmotorvejens 2. etape) .......................................................... 57
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) .................................................................................................58
Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) ............................................58
Nordlig omfartsvej ved Næstved ......................................................................................................... 59
Tilslutningsanlæg ved Odense ............................................................................................................. 59
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ....................................................................................... 60
Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ................................................ 61
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ............................................................................................... 63
Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-forbindelsen) ..................................................................63
Storstrømsbroen ...................................................................................................................................64
4.3
Større bygværker ...................................................................................................................................... 66
Skibsstødssikring ..................................................................................................................................66
Mønbroen .............................................................................................................................................. 67
Spunsvæggen på Lyngbyvej ................................................................................................................ 67
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0006.png
4.4
Efterslæbsnedbringning mv. ................................................................................................................... 69
5.
BYGNINGER ....................................................................................................... 71
Niels Bohr Bygningen........................................................................................................................... 72
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen) ................................................ 73
Udbygning af Københavns Universitet, Amager - 3. etape ................................................................ 74
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset .......................................................... 75
Copenhagen Plant Science Center 1 ..................................................................................................... 75
Pharma Science Building ..................................................................................................................... 76
Renovering af laboratorier på Risø ..................................................................................................... 77
OPP-projekter ....................................................................................................................................... 78
6.
LETBANER ......................................................................................................... 79
Aarhus Letbane ..................................................................................................................................... 79
Odense Letbane ..................................................................................................................................... 81
Letbane på Ring 3 .................................................................................................................................82
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet .......................................................83
7.
FEMERN BÆLT.................................................................................................. 85
Kyst til kyst-forbindelsen .....................................................................................................................85
Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen ....................................................89
8.
METROEN ......................................................................................................... 92
Cityringen .............................................................................................................................................92
Nordhavnsafgreningen ........................................................................................................................ 99
Sydhavnsmetroen ............................................................................................................................... 101
Perrondøre .......................................................................................................................................... 102
9.
PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 104
Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik .................................................................... 105
Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik .........................................112
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK ......................................................................................114
Pulje til overkørsler ............................................................................................................................. 115
10.
BILAG ............................................................................................................... 116
Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet .......................................................... 116
Bilag 2: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på fjernbanen .............................................. 117
Bilag 3: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på S-banen ................................................... 118
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet .......................................................................... 119
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0007.png
7/120
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0008.png
8/120
1. Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter for 2. halvår 2015, herefter Anlægsstatus, giver en
orientering til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
om status og udvikling i anlægsprojekter på transportområdet under Transport- og Byg-
ningsministeriet. Som noget nyt med Anlægsstatus for 2. halvår indgår der også en sta-
tus for byggeprojekter under Bygningsstyrelsen. Forbruget for igangværende projekter
er opgjort pr. 30. september 2015. Der afrapporteres på projekter igangsat med aftalerne
om en grøn transportpolitik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, fi-
nanslovsaftaler, samt tidligere igangsatte projekter.
Tabel 1.1: Transportpolitiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus
Aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen
af puljer
Aftale om visse vejprojekter
Aftale om bedre veje mv.
Dato
29. januar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
2. december 2009
Forligskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik, dog uden
Radikale Venstre
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
2
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Togfonden DK
3)
Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Lov om en
Cityring (lov nr. 552 af 6. juni
2007), dog uden De Konservative
4)
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og
om modulvogntog
Aftale om bedre mobilitet
Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre
sikkerhed i overkørsler
Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområ-
det
Aftale om elektrificering af jernbanen mv.
Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive
trafik
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den
kollektive trafik
Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn
mv.
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen
Aftale om supercykelstier mv.
Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler
Aftale om kollektiv trafik i yderområderne
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og
trafiksikkerhedsbyer
Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK
Aftale om fremme af veterantogskørsel
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
1. september 2010
26. november 2010
16. december 2010
5. maj 2011
17. november 2011
7. februar 2012
1. marts 2012
12. juni 2012
20. juni 2012
21. marts 2013
25. april 2013
16. maj 2013
19. juni 2013
25. juni 2013
14. november 2013
14. januar 2014
28. januar 2014
21. februar 2014
Aftale om ungdomskort og fjernbusser
Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af
en cykelstitunnel ved Kildedal Station
26. februar 2014
13. marts 2014
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0009.png
9/120
Aftale om indkøb af dobbeltdækkere
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014 – Udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-
fonden
Aftale om ny letbane i Aalborg
Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderom-
råder
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling
1. april 2014
28. maj 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
13. november 2014
10. december 2014
22. maj 2015
26. maj 2015
Bedre og billigere kollektiv trafik
Togfonden DK
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Finanslov 2015
5)
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
1) Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, og
Liberal Alliance.
2) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
3) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
4) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.
5) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Orientering for 1. halvår 2015 blev fremsendt til Folketinget i august 2015.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggø-
relse. Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en
del af status indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0010.png
10/120
2. Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 2014, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Bygningsministe-
riet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I
tabellen nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve. Ved nye
ændringer redegøres konkret for baggrunden for udmøntningen.
Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
(mio. kr. 2015-priser)
Projekt
Omfartsvej ved Nykøbing Falster
Opgradering Hobro-Aalborg
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)
Oprindelig
Tidligere udmøn-
Udmøntning siden
reserve
tet reserve
forrige anlægsstatus
36,7
63,5
0,0
26,9
63,6
0,0
6,9
0,0
6,6
223,6
0,0
6,4
Resterende
reserve
-26,8
-36,7
0,3
217,2
Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end
dét, der er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering – en række principper for,
hvordan der for større vej- og baneprojekter på Transport- og Bygningsministeriets om-
råde budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med
akt. 16 af 24. oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række doku-
menter udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg)
svarende til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrel-
ser, som erfaringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig vi-
den, mv. Af disse svarer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndighe-
den. De resterende 20 pct. er projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler
i den centrale reserve skal godkendes af Transport- og Bygningsministeriets departe-
ment og Finansministeriet inden for nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er
således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig
fordyrelse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog
med. Hvis projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så
vidt angår vejprojekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter)
forelægges projektet dog for Finansudvalget, før der kan disponeres.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvej-
nettet fra 2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21.
marts 2013. Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser)
til en styrket vejvedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler
fra anlægsprojekternes centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-
priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedligeholdelse af banenettet fra 2015-
2020, der på samme måde finansieres af projekternes centrale anlægsreserver. Midlerne
overføres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der
ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er målet, at det ordinære vedligeholdelses-
budget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes efterslæb.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0011.png
11/120
Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-
Næstved
Som følge af merudgifter er der overført 6,6 mio. kr. (2015-priser) fra den centrale an-
lægsreserve til projektet. Merudgifterne skyldes, at der på dele af strækningen er identi-
ficeret et behov for større ballastmængder end forudsat for at kunne idriftsætte banen til
160 km/t.
Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)
Alle væsentlige arbejder på projektet er udført, hvorfor projektet er under nedlukning.
På grund af uventede udgifter i forbindelse med nedlukning af projektet, herunder sær-
ligt forøgede bygherreomkostninger grundet bl.a. en forlængelse af perioden med byg-
geplads og øgede omkostninger til besigtigelser mv., har projektet imidlertid behov for et
mindre træk på dets bidrag til den centrale anlægsreserve. Projektet er derfor tilført 6,4
mio. kr. fra den centrale anlægsreserve.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0012.png
12/120
3. Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende anlægs-, fornyelses- og pul-
jeprojekter på baneområdet
1
.
I afsnit 3.1 gives en status forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I
afsnit 3.2 gives en status for anlægsprojekter under projektering på baneområdet. I af-
snit 3.3 gives en kort status for fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 3.4
gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
For en oversigt over puljeprojekter under Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark, se
kapitel 8. Puljeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet.
Boks 1. Markedssituationen på jernbaneområdet
Efter Banedanmarks vurdering har markedet de seneste år været positivt set
fra bygherrens synspunkt. Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, om
denne tendens vil fortsætte. Det er derfor Banedanmarks opfattelse, at mar-
kedet for rådgivning er tæt på mætningspunktet med stigende priser til føl-
ge. På markedet for entreprenørydelser oplever Banedanmark derimod kon-
kurrence og fortsat stor interesse for Banedanmarks udbud, om end der
også er en tendens til stigende priser på nogle opgaver. Det er Banedan-
marks vurdering, at nogle af de større entreprenører er blevet mere selekti-
ve, når de vælger at søge prækvalifikation i forbindelse med Banedanmarks
udbud. Omvendt er der sket en stigning i udenlandske entreprenørers inte-
resse for at udføre anlægsopgaver. Et par store udenlandske entreprenører
ser således ud til at etablere sig eller ekspandere i Danmark. Der er mange
opgaver for anlægsentreprenører i de næste mange år, og det er derfor en
fordel at få øget antallet og kapaciteten af store entreprenører.
Boks 2. TEN-støtte på jernbaneområdet
I slutningen af 2012 og i 2013 blev en række af Banedanmarks projekter
tildelt EU-støtte. De individuelle støttebeløb fremgår under de enkelte pro-
jekter. Samlet blev der tildelt ca. 627 mio. kr. til Banedanmarks projekter.
Yderligere er der i foråret 2014 givet tilsagn om støtte til tre nye projekter.
Samlet blev der i 2014 tildelt ca. 145 mio. kr., heraf ca. 112 mio. kr. til forbe-
redende undersøgelser af den nye Storstrømsbro i regi af Vejdirektoratet.
I 2015 har Signalprogrammet fået tildelt i alt ca. 141 mio. kr. i støtte til to
projekter under Signalprogrammet. Udbetalingen af støtte sker løbende i
rater i perioden 2013-2016/17 i henhold til projekternes fremdrift og under
forudsætning af, at de forudsatte støtteberettigede udgifter afholdes.
1
Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved
udbud af projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0013.png
13/120
Boks 3. Elektrificeringsprogrammet
I lyset af de mange nye elektrificeringsprojekter – og i lyset af positive erfaringer
fra Signalprogrammet – er Banedanmarks elektrificeringsprojekter blevet sam-
let i det såkaldte Elektrificeringsprogram. Med Elektrificeringsprogrammet elek-
trificeres store dele af det danske jernbanenet, hvilket skaber rammerne for en
mere moderne, stabil, billig og miljøvenlig jernbane.
I det følgende gives en oversigt over projekter i Anlægsstatus, der indgår i Elek-
trificeringsprogrammet:
Infrastrukturfonden/den grønne forligskreds:
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov (kapitel 3.2. – projekter under
udførelse)
Elektrificering af Femern landanlæg (kapitel 6 – Femern-projektet)
Finanslovsaftale 2013:
Elektrificering af Køge Nord-Næstved (kapitel 3.2 – projekter under ud-
førelse)
Togfonden DK:
Elektrificering af Fredericia-Aalborg (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i re-
gi af Togfonden DK), heraf særligt Fredericia-Langaa. Strækningen
VVM-undersøges i to delstrækninger:
o
Nord for Aarhus inkl. Aarhus H
o
Syd for Aarhus
Elektrificering af Aalborg-Frederikshavn (kapitel 3.1.2. – undersøgelser
i regi af Togfonden DK)
Elektrificering af Vejle-Struer (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i regi af
Togfonden DK)
Elektrificering af Roskilde-Kalundborg (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i
regi af Togfonden DK)
Hastighedsopgradering af Køge Nord-Næstved (kapitel 3.2 - projekter
under udførelse)
Aftale om trafik for 2007:
Fordelingsstation Vestfyn (kapitel 3.2 – projekter under anlæg)
Projekterne udbydes i et samlet funktionsudbud. Banedanmark prækvalificerede
ultimo marts 2014 en række konsortier til at byde på elektrificeringen af en ræk-
ke statslige jernbanestrækninger. De endelige tilbud blev modtaget ultimo marts
2015, og der blev indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29.
maj 2015. Den endelige aftale overholder budget- og tidsramme.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0014.png
14/120
3.1
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-
rådet
I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser
mv. på baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik (Infra-
strukturfonden), Togfonden DK samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.
Tabel 3.1 VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet
(mio. kr. 2015-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse af Forbrug pr.
totaludgift
30.09.2015
Infrastrukturfonden
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af
banen mellem Ringsted og Odense
VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn
Anlæg af ny station ved i Favrholm (syd for Hillerød)
Anlæg af ny station ved Gødstrup
Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg
Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Togfonden DK
VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-
Aalborg
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg
VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af
Nordvestbanen
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus
VVM-analyse af en ny bane over Vestfyn
1)
1)
akt. 116 2008/2009
Aftale 21. marts 2013
Aftale 7. februar 2012 og Aftale
26. november 2010
Aftale 7. februar 2012 og Aftale
26. november 2010
Aftale 21. marts 2013
Aftale 24. juni 2014
19,2
8,1
1,4
2,5
6,0
15,1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
13,9
6,5
1,0
0,9
5,7
9,3
akt. 74 af 27. februar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
70,9
54,4
17,2
3)
20,2
32,3
62,7
67,2
91,4
3,6
26,1
5,4
14,5
1,8
1,8
4,0
3,6
2,0
1,5
13,1
15,0
4,0
1,0
4,0
4,0
5,1
16,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
19,6
8,8
0,0
0,0
0,0
2,6
14,8
38,1
2,4
0,9
0,0
5,5
0,0
0,0
1,9
0,3
1,3
0,2
0,6
0,9
0,7
0,1
0,2
0,8
5,0
0,0
VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord
VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen
Østerport-Helsingør
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg
2)
akt. 124 af 19. juni 2014
VVM Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland Aftale af 14. januar 2014
Analyse til fremme af gods på bane
2)
Bedre og billigere kollektiv trafik
Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa
Beslutningsgrundlag for Glostrup St. og Ørestad st.
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-
Aftale af 12. juni 2014
banen
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st.
Beslutningsgrundlag for station i Jerne
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane
2)
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st.
Forundersøgelse af mulighed for ny S-togsstation i Vinge
Ny station ved Kalundborg Øst
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 22. maj 2016
1) Gennemføres af Vejdirektoratet
2) Gennemføres af Trafikstyrelsen
3) Beløbet angår alene elektrificeringsdelen af projektet
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændrin-
ger. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0015.png
15/120
3.1.1. Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn trans-
portpolitik
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mel-
lem Ringsted og Odense
Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejseti-
den på jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersø-
ges muligheder for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen
gennem tekniske opgraderinger og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at
realisere en rejsetid på 58 minutter mellem København og Odense.
Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende
justeringer, afsat 19,2 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der
blev derudover reserveret 0,7 mia. kr. (2015-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev
det besluttet, at 356,6 mio. kr. (2015-priser) af de reserverede midler skulle anvendes til
anlæg af en niveaufri udfletning ved Ringsted Station, jf. afsnittet for Ny bane Køben-
havn-Ringsted i kapitel 3.2.
Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget gennemføres i samarbejde med Sund
& Bælt, idet væsentlige aktiviteter skal ske på deres område. Afleveringen af beslut-
ningsgrundlaget er udskudt fra ultimo 2015 til medio 2016, således at resultatet af test-
kørslerne kan indarbejdes og afleveres medio 2016.
VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev
der afsat 284,5 mio. kr. (2015-priser) til etablering af en baneforbindelse til Aalborg
lufthavn. Heraf er der til VVM-undersøgelsen af projektet afsat 8,1 mio. kr. (2015-
priser). Der er tildelt 0,5 mio. EUR i TEN-T midler til VVM-undersøgelsen i oktober
2014.
I aftalen er det endvidere besluttet, at tidligere reserverede midler til at etablere støjre-
ducerende foranstaltninger omkring det eksisterende togserviceanlæg i Lindholm ved
Aalborg tilbageføres til Infrastrukturfonden, idet togserviceanlægget med anlæg af den
nye stikbane kan flyttes til et egnet sted omkring lufthavnen.
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der
etableres ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg
et egnet sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm.
Der er arbejdet med en nordlig og sydlig linjeføring for stikbaneløsningen, og der er truf-
fet beslutning om, at den nordlige løsning fremlægges til politisk behandling i anlægslo-
ven for projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0016.png
16/120
Et høringsnotat er offentliggjort i oktober 2015 med henblik på fremsættelse af forslag til
anlægslov i foråret 2016.
Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,3 mio.
kr. (2015-priser) til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved det plan-
lagte regionshospital i Hillerød og 16,1 mio. kr. (2015-priser) til etablering af en station i
Gødstrup, nordvest for Herning, ved det nye regionshospital.
I samarbejde med kommunerne, regionerne og (i Hillerød) med Lokaltog er der udar-
bejdet idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm (syd for Hil-
lerød) og et forslag for en station i Gødstrup.
Ny station ved Favrholm
De anslåede udgifter til etablering af stationen syd for Hillerød, nu Favrholm Station,
beløber sig til 115,0 mio. kr. eksklusive stiforbindelse mellem station og hospital. Staten
finansierer 48,3 mio. kr. (2015-priser) til undersøgelser og anlægsprojekt. Lokaltog, Hil-
lerød Kommune og Region Hovedstaden vil skulle afholde de resterende udgifter.
I det videre arbejde med Favrholm St. tages der udgangspunkt i en variant, som ikke
inkluderer anlæg til håndtering af ekstra tog, der vender i Favrholm fra de nordlige lo-
kalbanelinjer. Den nye station planlægges åbnet i 2020.
Ny station ved Gødstrup
Stationsprojektet samordnes med projektet for regionshospitalet, inden detailprojekte-
ringen kan påbegyndes. Stationen i Gødstrup var oprindeligt planlagt åbnet samtidig
med hospitalets 1. etape i 2016. Hospitalets åbning er nu udsat til 2019, hvorfor Herning
Kommune udskyder etableringen af stationsforplads og adgangsveje til stationen (pro-
jekter, som kommunen står for) til ultimo 2017 / primo 2018. Da det skønnes at være en
fordel for det samlede projekt, at stationsprojektet følger tidsplanen for de øvrige projek-
ter, agter Banedanmark at sætte arbejderne omkring stationen i bero, således at anlæg af
en ny station ved Gødstrup Sygehus udskydes til et tidspunkt i 2017 eller 2018.
Jf. kapitel 3.1.2 nedenfor indgår der i Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af
Togfonden DK af 14. januar 2014 etablering af et ekstra spor ved Gødstrup efter Signal-
programmets udrulning (dvs. efter 2020), som vil forbedre mulighederne for trafikering
af Gødstrup station. Der er afsat 42,6 mio. kr. (2015-priser) til projektet.
Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg
Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gen-
nemført en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t
inkl. nedlæggelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn trans-
portpolitik har besluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0017.png
17/120
fra 160 km/t til maksimalt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 73,5 mio. kr.
(2015-priser) til opgraderingen.
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 110,4 mio. kr.
(2015-priser) til opgraderingen mellem Hobro og Aalborg. Projektet indgår endvidere
som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrificering mellem Fredericia-
Aalborg, som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28.
maj 2014.
I de politiske aftaler har det hidtil været forudsat, at beslutningsgrundlaget for yderligere
opgradering af hastigheden skulle afleveres ved udgangen af 2015, og at anlægsarbejder-
ne skulle gennemføres sammen med planlagt fornyelse i 2018-19. Forsinkelsen af Sig-
nalprogrammets udrulning på fjernbanen (se kapitel 3.2) vil have betydning for både
tidsplan og mulighed for samtidig udførelse af opgradering og fornyelse. Sidstnævnte
har endvidere betydning for omkostningerne forbundet med opgraderingen pga. an-
lægssynergi mellem de to projekter.
Arbejdet med at konsekvensvurdere Signalprogrammets forsinkelse er igangsat i Ba-
nedanmark. Det er dog allerede fastlagt, at test af det nye signalsystem på strækningen
forventes at ske i 2018. Det vil ikke være muligt at lave samtidige anlægsarbejder, hvor-
for udførelse af opgraderingsprojektet vil blive udsat min. 1 år. I lyset af ovennævnte
forhold, som indebærer væsentlig usikkerhed omkring opgraderingsprojektets anlægs-
økonomi, udsættes afleveringen af beslutningsgrundlaget til medio 2016. En udsættelse
af beslutningsgrundlaget forventes ikke at få betydning for udførelsesperioden.
Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Med Trafikaftale 2014— udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.
juni 2014 blev der afsat 15,0 mio. kr. (2014-priser) til udarbejdelse af en supplerende
VVM, der belyser en østlig placering af en niveaufri udfletning ved Ringsted station. Den
supplerende VVM-undersøgelse skal, i sammenhæng med de allerede gennemførte
VVM-undersøgelser af en vestlig placering af en niveaufri udfletning, danne grundlag for
at beslutte, hvor en niveaufri udfletning ved Ringsted station skal placeres.
Den supplerende VVM-undersøgelse forventes færdig i foråret 2016.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0018.png
18/120
3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK
Indledningsvist bemærkes, at regeringen ikke er en del af forliget om Togfonden DK,
som blev indgået i januar 2014. Der er derfor ikke tale om et forlig, som regeringen er
forligsmæssigt bundet af. Det nylige kasseeftersyn viser, at Togfonden – baseret på fore-
løbige skøn – er underfinansieret med 9 mia. kr.
Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden, sådan som det er annonceret i
regeringsgrundlaget. Alle projekter i Togfonden er omfattet af serviceeftersynet, dvs.
både igangsatte og ikke igangsatte projekter.
Beskrivelsen af undersøgelser og projekter nedenfor er udtryk for status inden regerin-
gens serviceeftersyn.
VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 70,9 mio. kr. (2015-priser) til
projektering af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse af en elektrifi-
cering af strækningen mellem Fredericia og Aalborg.
Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev
det besluttet at fremrykke projektering og udførelse af dele af de forberedende arbejder
til elektrificeringen mellem Fredericia-Langå til før 2020.
Forligskredsen har i oktober 2014 besluttet at samordne VVM-projekterne for elektrifi-
cering og hastighedsopgradering på strækningen og i den forbindelse opdele stræknin-
gen i to: et projekt nord for Aarhus (Aarhus-Hobro) inklusiv Aarhus H og et projekt syd
for Aarhus (Fredericia-Aarhus). Beslutningsgrundlag for elektrificering på strækningen
Aarhus-Aalborg (Lindholm) afleveres ultimo 2016 sammen med beslutningsgrundlag for
elektrificering af Aarhus H. Beslutningsgrundlag for elektrificering af strækningen Fre-
dericia-Aarhus afleveres medio 2017. VVM-processerne koordineres med hastighedsop-
graderingerne af Fredericia-Aalborg.
Høringsnotat for idéfasen for strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm), inklusiv ombyg-
ningen af Aarhus H er færdiggjort ultimo 2015. VVM-høringsnotat for idéfasehøringen
af strækningen Fredericia-Aarhus forventes udsendt ved årsskiftet 2015/16.
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,4 mio. kr. (2015-priser) til at
gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgra-
dering af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0019.png
19/120
samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-
Hobro.
Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev
det besluttet at fremrykke opgradering af dele af strækningen Fredericia-Aalborg til før
2020.
Forligskredsen har i oktober 2014 besluttet at samordne VVM-projekterne for elektrifi-
cering og hastighedsopgradering på strækningen og i den forbindelse opdele stræknin-
gen i to, jf. oven for: et projekt nord for Aarhus inklusiv Aarhus H og et projekt syd for
Aarhus. Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Aarhus-Hobro
afleveres ultimo 2016 sammen med beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse af Aar-
hus H.
Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus afle-
veres medio 2017. VVM-processerne koordineres med elektrificeringen af Fredericia-
Aalborg.
Høringsnotat for idéfasen for strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm), inklusiv ombyg-
ningen af Aarhus H forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2015/16. Høringsnotat for
idéfasehøringen af strækningen Fredericia-Aarhus forventes udsendt ved årsskiftet
2015/16.
VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvest-
banen
Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 er det besluttet at gen-
nemføre en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgrade-
ring af hastigheden fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalund-
borg. Derudover udrulles Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt
gennemførelse af fornyelsesarbejder.
Projektet er fremrykket i forhold til den politiske aftale om Togfonden DK. Dette er sket
for at opretholde aktivitet i Elektrificeringsprogrammet i en situation, hvor tidsplanen
for Ringsted-Femern Banen og dermed elektrificering af sidstnævnte strækning er under
revurdering i lyset af tidsplanen for Femern Bælt-forbindelsen og de tyske jernbane-
landanlæg. Det er således en økonomisk grundforudsætning i Elektrificeringsprogram-
met, at elektrificeringen kan gennemføres af entreprenørerne i et jævnt udrulningsfor-
løb.
Ved at gennemføre elektrificering mellem Roskilde og Kalundborg i 2017-2021 – i stedet
for som forudsat i 2019-2024 – vurderes det muligt at sikre et jævnt udrulningsforløb og
at opfylde kontrakten med Aarsleff Siemens trods en eventuel udsættelse af elektrifice-
ringen af Ringsted-Femern Banen. Samtidig giver det mulighed for én samlet moderni-
sering af Nordvestbanen – med både hastighedsopgradering, elektrificering og udrul-
ning af Signalprogrammet – frem mod 2021 med færrest mulige gener for togpassage-
rerne til følge pga. koordinerede sporspærringer.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0020.png
20/120
Der er herved forudsat følgende tidsplan for Nordvestbanen:
Projektering og udrulning af Signalprogrammet mellem Roskilde og Kalundborg
i 2018-20 med efterfølgende test indtil marts 2021.
VVM-beslutningsgrundlag for elektrificering Roskilde – Kalundborg i 2016-2017
og efterfølgende detailprojektering og anlæg i 2017-2021.
VVM-beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering Holbæk- Kalundborg i
2016-2017 og efterfølgende detailprojektering og anlæg i 2018-2019 (togfonds-
projekt). Samtidig gennemførelse af planlagte vedligeholdelsesarbejder på
strækningen. Ibrugtagning i 2021 efter udrulning og test af Signalprogrammet.
Der er tale om gensidigt afhængige projekter, som betyder, at Banedanmarks tidsplan
bliver optimeret i arbejdet med VVM-beslutningsgrundlaget.
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 20,2 mio. kr. (2015-priser) til at gennemføre en
VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn. Under-
søgelsen igangsættes i 2018.
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 32,5 mio. kr. (2015-priser) til at gennemføre en
VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer. Undersøgelsen
igangsættes i 2017.
VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der afsat 3,4 mia. kr. (2015-priser) til at anlægge en ny 23 km lang højhastighedsbane
fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus. Der er afsat i alt 62,7 mio.
kr. (2015-priser) fra 2015-17 til at gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslut-
ningsgrundlag for projektet, som sammen med de øvrige projekter i Togfonden DK mu-
liggør en gennemførelse af kapacitets- og rettidighedsfremmende initiativer.
Den nye bane vil give ekstra kapacitet mellem Aarhus og Trekantområdet. Den øgede
kapacitet på banen betyder, at der kan køre flere tog, samt at Superlyntogene ikke skal
vente på langsommere IC- og regionaltog.
Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante
forslag vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutnings-
grundlag.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0021.png
21/120
Høringsnotat fra idéfasehøringen forventes udsendt ved årsskiftet 2015/16.
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,0 mio. kr. (2014-priser) til gen-
nemførelse af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetids-
reduktion og øget kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.
Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar
2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.
Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag,
som vil indgå i det videre VVM-arbejde. I efteråret der i samarbejde med Energinet be-
sluttet at udarbejde et tillæg til VVM-analysen vedr. gas og el ledninger på strækningen.
VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i første halvdel af 2016, hvor der gennemføres en
otte ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og ind-
stilling om projektet.
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,0 mio. kr. (2014-priser) til en
VVM-undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet.
Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.
Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar
2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.
Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire linjeføringsforslag, som vil indgå
i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag samt en tunnelløsning.
VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i anden halvdel af 2016, hvor der gennemføres
en otte ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og
indstilling om projektet.
VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-
Helsingør
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der afsat 1.091 mio. kr. (2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennem-
føre en hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, jf. også projektet
"VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger" nedenfor. Strækningen
Østerport-Helsingør er en del heraf, og der er med aftalen samlet afsat 115,9 mio. kr.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0022.png
22/120
(2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre en hastighedsopgra-
dering af strækningen. Heraf er der givet 3,6 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af
beslutningsgrundlag (VVM-undersøgelse).
Da projektet skal koordineres med en planlagt sporfornyelse på strækningen i 2017, er
udførelsen af opgraderingen på strækningen fremrykket fra 2020-2024 til 2016-2017, jf.
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014.
De tekniske undersøgelser i forbindelse med VVM-arbejdet viser, at anlægsoverslaget
ikke kan holdes inden for de afsatte 115,9 mio. kr. Transport- og Bygningsudvalget er
orienteret om, at VVM-projektet sættes i bero indtil videre.
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der afsat 1.091 mio. kr. (2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennem-
føre hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførel-
sen af det nye signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.
De regionale hastighedsopgraderinger gennemføres på følgende strækninger: Køge-
Næstved, Holbæk-Kalundborg, Østerport-Helsingør, Aalborg-Frederikshavn, Sønder-
borg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Struer-
Thisted samt Skanderborg-Skjern. Af tidsmæssige årsager gennemføres Østerport-
Helsingør, Køge-Næstved og Holbæk-Kalundborg i separate projekter, jf. ovenstående
særskilte afsnit om strækningen Østerport-Helsingør og Nordvestbanen samt kapitel 3.2
for så vidt angår Køge-Næstved projektet.
Med Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det
besluttet, at arbejdet med overkørsler mv. på regionalbanerne fremrykkes til perioden
2016-2020, således at disse arbejder kan ske samtidig med Signalprogrammets udrul-
ning. Med finansloven for 2015 blev der på denne baggrund fremrykket 2,0 mio. kr.
(2015-priser) af det afsatte beløb til øvrige regionale hastighedsopgraderinger på 1.064,9
mio. kr. (2015-priser) for at sikre, at projekteringsgrundlaget for overkørsler i Signal-
programmet så vidt muligt er forberedt for hastighedsopgraderingen og således undgå,
at overkørsler opgraderes af flere omgange, både gennem overkørselsprojekt og gennem
Togfonden DK.
I perioden 2014-2015 er der afsat i alt 2,5 mio. kr. til at skabe et samlet overblik over-
strækningerne, således at hastighedsopgraderingen af den enkelte strækning koordine-
res med andre anlægsarbejder som f.eks. sporfornyelser. Herudover vil der blive udar-
bejdet en trafikal analyse af strækningerne, med henblik på at sikre, at hastighedsopgra-
deringerne på de enkelte strækninger giver den optimale trafikafvikling. Endelig gives
der opdaterede anlægsoverslag på de enkelte opgraderingsstrækninger.
Overblikket over strækningerne og deres gennemførelse er færdiggjort ultimo 2015. Un-
dersøgelsen indikerer, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de fleste
af strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end tidligere
antaget. Undersøgelsen indikerer endelig, at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0023.png
23/120
tidsplan i vidt omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre sig. Der
foretages derfor yderligere konsolideringer i forbindelse med det videre arbejde med
beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger. Ligeledes indgår strækningerne som
øvrige projekter i Togfonden DK i det ovenfor nævnte serviceeftersyn.
VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,4 mio. kr. (2015-priser) til at gennemføre en
VVM-undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Undersøgelsen igangsættes i
2020.
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersø-
gelser af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af
investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye banefor-
bindelse til Billund skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg
til Billund. Der er afsat 763,9 mio. kr. (2015-priser) til projektet, heraf 14,5 mio. kr. til
gennemførelse af VVM-analysen, som udarbejdes i 2014-2016.
Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane
til Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den
eksisterende Vejle-Herning-bane ved Jelling. Som en del af VVM-undersøgelsen afdæk-
kes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem Vejle og Jelling. Der foretages desu-
den supplerende VVM-undersøgelser af stationen ved Billund Lufthavn, herunder af en
nedgravet stationsløsning.
Der har været afholdt idéfasehøring for projektet i vinteren 2014. Den offentlige høring
forventes afholdt primo 2016.
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er det besluttet at afsætte 50,7 mio. kr. (2015-priser) til at undersøge og udbygge kapaci-
teten på strækningen Herning-Holstebro mhp. at skabe grundlag for at køre direkte tog
mellem Aarhus og Holstebro. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020.
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Jf. projektet "Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup" under
afsnit 3.1.1 blev det med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012
besluttet at etablere en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0024.png
24/120
udskudt fra 2016 til 2019. Stationen skulle umiddelbart kun have ét spor, men Ba-
nedanmark har vurderet, at etableringen af et ekstra spor, som vil forbedre muligheder-
ne for trafikering af stationen, vil koste 42 mio. kr., hvis det etableres efter Signalpro-
grammets udrulning på strækningen i 2019. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-
møntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det derfor besluttet at afsætte 42,6 mio.
kr. (2015-priser) til dette formål. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020-
2021.
Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
samt Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det
besluttet at igangsætte en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus-Galten-
Silkeborg, herunder belysning af synergieffekter med fjerntogstrafikken og Aarhus Let-
bane. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2015-priser) til forundersøgelsen. Parterne vil senest i
2024 skulle tage beslutning om projektet, herunder igangsættelse af en evt. VVM-
undersøgelse.
Forundersøgelsen forløber efter planen, idet det dog er blevet besluttet at udskyde af-
slutningen til februar 2016, så resultaterne kan regnes igennem på den nye version af
Landstrafikmodellen, der kommer i januar. Der har været afholdt møder med lokale
parter i forbindelse med undersøgelsen.
Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland
I forbindelse med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14.
januar 2014 blev der afsat en ramme på 110 mio. kr. (2014-priser) til forbedring af gods
og passagerkapaciteten i Nordjylland, idet nærmere analyser skulle vise den mest hen-
sigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning.
I efteråret 2014 besluttede forligskredsen bag Togfonden, at:
Der afsættes 30 mio. kr. af ovennævnte 110 mio. kr. som statsligt tilskud til
Nordjyske Jernbaner i 2015-2016 til en ny krydsningsstation ved Vidstrup på
Hirtshalsbanen til 18 mio. kr. og til en ombygning af Hirtshals Station til 12 mio.
kr. Projekterne er nødvendige for, at man lokalt kan udvide togbetjeningen mar-
kant med nye direkte forbindelse til Aalborg og Skørping.
En yderligere forbedring af kapaciteten på strækningen mellem Hjørring og Aal-
borg er nødvendig for en ønskelig robusthed og regularitet i trafikafviklingen,
herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken. Banedanmark vil 2015-2016
analysere udbygningsmulighederne på strækningen (f.eks. krydsningsstationer
og dobbeltspor), og på den baggrund komme med forslag til kapacitetsudvidel-
ser. Når analysen er færdig, kan der træffes beslutning om en udmøntning af de
resterende 80 mio. kr. af ovennævnte 110 mio. kr., herunder om det fulde beløb
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0025.png
25/120
skal anvendes på Banedanmarks strækning, eller om yderligere midler skal di-
sponeres til Nordjyske Jernbaner.
Banedanmark er i gang med kapacitetsanalyserne, der udføres i tæt samarbejde med
Nordjyske Jernbaner (Region Nordjylland).
Analyse til fremme af gods på bane
I Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 blev
der afsat 2,0 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af fremme af gods på bane. Analysen
skal undersøge, om der er yderligere flaskehalse for banegodstrafikken og herunder vur-
dere potentialet for mere gods på banen, samt hvordan dette potentiale i givet fald kan
indfris. Analysen omfatter samtlige banestrækninger. Analysen forventes afsluttet ulti-
mo 2015.
Transportbranchen er løbende inddraget i analysen.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0026.png
26/120
3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik
Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen
skal Banedanmark og Trafikstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde beslutningsgrundlag
for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 3.1. Derudover er der i
forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yder-
områder af 22. maj 2015.
Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 blev det besluttet at
gennemføre en hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa, som vil indebære,
at den 28,7 kilometer lange strækning opgraderes fra nuværende maksimalt 75 km/t til
100 km/t. Aarhus Letbane I/S har i oktober 2014 besluttet at købe tog, der kan køre op
til 100 km/t, som skal betjene strækningen til Grenaa.
Som en del af hastighedsopgraderingen kan der etableres en krydsningsstation på
strækningen (eventuelt i Trustrup), således at der bliver mulighed for at forøge den nu-
værende timedrift på strækningen til halvtimesdrift.
Beslutningsgrundlag for projektet forventes afleveret medio 2016.
Opgraderingen koordineres med planlagt fornyelse af jernbanestrækningen mellem
Aarhus og Grenaa. Arbejdet tilstræbes endvidere koordineret med Aarhus Letbanes an-
lægsarbejder for elektrificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv.
Der pågår en tæt dialog med Aarhus Letbane om tilpasning af konkrete tidsplaner for
alle relevante aktiviteter. Der sigtes fortsat mod, at arbejdet omkring hastighedsopgra-
deringen er gennemført, når letbanedriften ifølge Aarhus Letbanes planer forventes
igangsat på strækningen i løbet af 2017. Hastigheden kan først i fuldt omfang sættes op
forventeligt i 2018, når også sikringen eller nedlæggelsen af usikrede overkørsler på
strækningen er gennemført. Den konkrete tilrettelæggelse heraf drøftes pt. med Ba-
nedanmark, idet arbejderne med overkørslerne på strækningen finansieres af rådig-
hedspuljen til overkørsler, jf. kapitel 9.
Der er afsat 53,6 mio. kr. (2015-priser) til projektet, herudover 1,5 mio. kr. (2015-priser)
til udarbejdelse af beslutningsgrundlaget, som forventes færdigt medio 2016.
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at
igangsætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Elle-
bjerg til Københavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-
projektet er bl.a., at kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved an-
læg af nye spor og perroner.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0027.png
27/120
Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i
Glostrup og Ørestad. Der er afsat i alt 13,1 mio. kr. (2015-priser) til undersøgelserne,
som forventes afsluttede i 2016. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennem-
førelse af anlægsprojekterne.
Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og
ændring af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forbe-
redt til en sådan udvidelse.
Kapaciteten på Glostrup station udvides til fire spor samt etablering af nye perroner. Der
etableres en forplads på den sydlige side af stationen med fodgængertunnel til Letbanen
for Ring 3 og perroner.
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at
afsætte 15,0 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for kapaci-
tetsmæssige forbedringer på S-banen. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i dag
120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige
årsager.
Dette projekt vil skabe grundlaget for at kunne opgradere hastigheden helt eller i muligt
omfang til 120 km/t efter udrulning af Signalprogrammet på S-banen. Projektet omfat-
ter fjernelse af sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan
nedbringes.
Beslutningsgrundlag for det samlede projekt afleveres i 2016. Der er ikke reserveret mid-
ler til efterfølgende gennemførelse af anlægsprojektet.
Nyt vendespor ved Enghave Station
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at
afsætte 4,0 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for etable-
ring af et nyt vendespor ved Enghave Station. Der kan indføres reel 10 minutters drift på
Frederikssundbanen med hurtige tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor
ved Enghave st. og indføres en ekstra linje, som vender et sted på strækningen vest for
København H.
Med reel 10 minutters drift på Frederikssundbanen skabes mulighed for en højfrekvent
hurtig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og hhv. metroen i
Vanløse, Ringbanen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til
S-, Regional- og IC-tog.
Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter der-
for alene udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau og ventes afleveret i foråret
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0028.png
28/120
2016. Placeringen af vendesporet skal indpasses i forhold til den nye station ved Carls-
berg. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af anlægsprojektet.
Esbjerg Nærbane, inkl. lokalisering af Jerne station
Der er afsat 4,0 mio. kr. til analysen. Der er afsat 26,7 mio. kr. til den nye station i Jerne.
Analysen af Esbjerg Nærbane forløber planmæssigt og afsluttes i 2016. Beslutnings-
grundlag for lokalisering af Jerne station er i behandling i Naturstyrelsen og overdrages
derefter til Banedanmark.
Flytning af Herlev Station
Med
Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at
igangsætte undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2015-
priser) til undersøgelserne. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse
af anlægsprojektet.
Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen
kan der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.
Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projektering til fase
2-niveau.
Beslutningsgrundlaget forventes afsluttet medio 2016.
Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge
Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret
55 mio. kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2015-priser)
i 2015 til et statsligt bidrag til forberedelse af projektet.
Banedanmark skal i den forbindelse bistå de lokale parter og varetage projekteringsle-
delsen i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for Vinge station. Der skal
som første skridt indgås en samarbejdsaftale for at klarlægge roller og ansvar i arbejdet.
Regeringens kasseeftersyn viser, at der er behov for en tilpasning af niveauet for de of-
fentlige investeringer, og fra statslig side tages der derfor stilling til en eventuel udmønt-
ning af det reserverede beløb, når en samlet plan for løsning af investeringsudfordringen
foreligger.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0029.png
29/120
Ny station ved Kalundborg Øst
Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
afsat 16,0 mio. kr. (2015-priser) til en ny station ved Kalundborg Øst. Heraf er afsat 1,3
mio. kr. (2015-priser) til en undersøgelse af projektet. Undersøgelsen igangsættes i 2016.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0030.png
30/120
3.2
Projekter under gennemførelse
I det følgende gives en status for igangværende anlægsprojekter.
Tabel 3.2. Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Total-udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2015
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-
Lov 232 af 17. marts 2010
Vipperød)
1) 2)
Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens
Hobro-Aalborg
2)
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
Ny bane København-Ringsted
1)
Lov 447 af 23. maj 2012
Lov 498 af 22. maj 2013
Akt. 106 af 26. marts 2015
Lov 609 af 12. juni 2013 /
FL13
Lov 527 af 26. maj 2010
Akt. E af 8. dec. 2011
Akt. J af 19. maj 2011
Akt. 194 af 27. marts 2008
Akt. 154 af 18. juni 2009
Akt. 95 af 11. februar 2010
Akt. 69 af 3. juni 2010
1.372,2
694,9
211,4
1.006,6
11.616,8
3)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
1.132,2
536,4
150,8
372,3
4.705,3
100,0%
79,2%
100,0%
100,0%
0,0%
2014
2015
2015
2016
2018
Signalprogrammet
1)
19.121,8
Ja
5.864,3
2,3%
2018/2021
Øvrige projekter
Fordelingsstation Vestfyn
Elektrificering Køge Nord - Næstved
FL07
FL13
31,9
647,1
Nej
Ja
0,0
154,1
0,0%
2,8%
2018
2018
Togfonden DK
Hastighedsopgradering Køge Nord-
Næstved
2)
Elektrificering af Fredericia - Aalborg
Niveaufriudfletning ved Ny Ellebjerg
Akt. 124 af 19. juni 2014
FL15
Lov 543 af 29. april 2015
44,9
4.586,4
308,3
Ja
Ja
Ja
17,1
39,4
0,1
100,0%
0,0%
0,0%
2016
2023
2019
Kollektiv trafik
Yderligere udvidelse af kapaciteten i
Padborg Kombiterminal
Aftale af 12. juni 2014 / FL15
8,2
Nej
0,2
100,0%
2015
1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafikstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgodkendelse af
projektet.
2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.
3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station.
Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte
afviger beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-
støtte. ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-
sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der
pt. er disponeret over.
Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)
Formål
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og Aftale om en moderne
jernbane af 22. oktober 2009 blev det besluttet at udbygge Nordvestbanen ved anlæg af
et ekstra jernbanespor på strækningen mellem Lejre og Vipperød. Anlægslov for projek-
tet blev vedtaget i marts 2010.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0031.png
31/120
Udbygningen giver mulighed for rejsetidsreduktioner på op til seks minutter hver vej for
den enkelte togpassager, bedre køreplaner og en fordobling af trafikomfanget til gavn for
pendlerne.
Status
Det nye dobbeltspor blev åbnet i august 2014. Strækningen blev ibrugtaget fuldt ud i
forbindelse med køreplansskiftet ultimo 2014, hvor dobbeltsporet blev indarbejdet i
køreplanen, hvilket er et halvt år tidligere end oprindelig planlagt.
Alle væsentlige arbejder på projektet er således udført, og udestående arbejder er næsten
alle afsluttede, hvorfor projektet er under nedlukning.
Den budgetmæssige situation
Projektet har en bevilget totaludgift på 1.372,2 mio. kr. (2015-priser). Den bevilgede
totaludgift forventes overholdt. Grundet uventede udgifter i forbindelse med nedlukning
af projektet, herunder særligt forøgede bygherreomkostninger grundet bl.a. en forlæn-
gelse af perioden med byggeplads og øgede omkostninger til besigtigelser mv., har pro-
jektet imidlertid behov for et mindre træk på dets bidrag til den centrale anlægsreserve.
Projektet er derfor tilført 6,4 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve.
Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 blev der opnået enighed om, at
der skal anlægges dobbeltspor på strækningen mellem Vojens og Vamdrup i Sønderjyl-
land. En opdatering af den tidligere udarbejdede VVM-redegørelse blev afsluttet i efter-
året 2011.
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 var der enighed om at
etablere dobbeltsporet med udgangspunkt i en optimeret sporspærringsmodel, som re-
ducerer de trafikale gener i anlægsperioden markant i forhold til tidligere undersøgte
modeller.
Status
Udførelsen blev indledt umiddelbart efter indgåelse af kontrakt med hovedentreprenør-
firmaet i marts 2014, og anlægget er som forudsat ibrugtaget i august 2015. Færdiggørel-
sen af mindre restarbejder pågår, og der er afholdt afleveringsforretning med hoveden-
treprenøren i oktober 2015. Et-årsjustering og endelig opmåling af eksproprierede area-
ler påregnes gennemført i løbet af 2016.
I april 2014 besluttede forligskredsen bag projektet at forlænge den eksisterende støj-
skærm i Vamdrup med 250 meter ved Hestehaven og Søndergade. Støjskærmen blev
færdigetableret i løbet af sommeren 2015.
Den budgetmæssige situation
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0032.png
32/120
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 694,9 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt. I alt er projektet blevet tildelt 77,6 mio. kr. i EU-støtte,
fordelt med 18,6 mio. kr. til projekteringsfasen og 58,7 mio. kr. til anlægsfasen.
Opgradering af Hobro-Aalborg
Formål
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der reserveret 200 mio.
kr. (2009-priser) til en opgradering af strækningen mellem Hobro og Aalborg til 160
km/t. Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013
blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. (2013-priser) til projektet.
Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg vil reducere rejsetiden til og fra Nord-
jylland markant og sikre et løft af den kollektive trafik i hele området. Endvidere vil op-
graderingen udgøre et vigtigt bidrag til realiseringen af kapacitets- og rettidighedsfrem-
mende initiativer mellem Aarhus og Aalborg. Projektet gennemfører ikke selve ha-
stighedsopgraderingen nu, men forbereder den ved at nedlægge overkørsler og stations-
overgange i niveau.
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der politisk truffet beslutning om at opgradere hastigheden på strækningen til 200
km/t. Den fornødne tilpasning af spor, broer, dæmninger med mere forudsætter vedta-
gelse af en ny anlægslov. Der henvises i øvrigt til afsnittet om Supplerende VVM-analyse
af opgradering Hobro-Aalborg under afsnit 3.1.
Status
Arbejder vedrørende Skørping erstatningsanlæg er afsluttet, dog udestår endelig opmå-
ling af eksproprierede arealer m.m. Anlæggene på Skørping station blev taget i brug ul-
timo 2014, dog med undtagelse af elevatorer og de afledte arbejder heraf. Elevatorerne
på stationen, ved gangtunnellen og ved Svenstrup er nu sat i drift. Mindre arbejder i
Skørping er under ibrugtagning. De øvrige dele af projektet, der vedrører etablering af
erstatningsanlæg i Ellidshøj og Svenstrup, er kontraheret, og arbejderne er under opstart
i marken. Overkørslerne på strækningen planlægges nedlagt primo 2016 som forudsat.
Den budgetmæssige situation
Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 171,7 mio. kr. (2014-
priser). Dertil bidrager Rebild Kommune med 3,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet.
Bevillingen blev med akt 106 af 26. marts 2015 forhøjet til i alt 211,4 mio. kr. (2015-
priser). Merbevillingen skyldes primært for lavt budgetterede bygherreomkostninger i
det oprindelige budget, ekstraordinære krav fremsat ved ekspropriationsforretning samt
kommunale krav til projektet.
Den nye, bevilgede totaludgift forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0033.png
33/120
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
Formål
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der truffet beslut-
ning om igangsætning af elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.
Status
Inden udrulningen af elektrificering udføres de forberedende arbejder, som i hovedtræk
omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget, etable-
ring af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder, hegn mv.
samt rydning af beplantning langs med banen. På denne strækning gennemføres også en
immunisering af sikringsanlægget, da signalerne først udskiftes efter elektrificeringen af
banen. Ekspropriationskommissionen har gennemført ekspropriationer for arealerhver-
velsen til broerne. De forberedende arbejder er bortset fra rydningen af beplantningen
færdige ultimo 2015, således at udrulningen af elektrificeringen kan gennemføres plan-
mæssigt i 2016.
De endelige tilbud på elektrificeringen blev, jf. boks 3 ovenfor, modtaget ultimo marts
2015, og der blev indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj
2015. Ibrugtagningstidspunktet for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra
2015 til 2. halvår 2016 med ibrugtagning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af
leverandørerne afgav et konditionsmæssigt tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen
af Esbjerg-Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.
Efter kontraktindgåelsen med Aarsleff-Siemens påbegyndte Banedanmark i sommeren
2015 udarbejdelse af generisk systemdesign af hele kørestrømsanlægget. Samtidig udar-
bejdes allokeringsdesign af kørestrømsanlægget for selve strækningen Esbjerg-
Lunderskov med henblik på udrulningen af elektrificering i 2016.
De nødvendige sporspærringer i forbindelse med forberedelsesarbejderne og udrulnin-
gen af elektrificeringen frem til færdiggørelsen i 2016 er aftalt i dialog med jernbanevirk-
somhederne.
Den budgetmæssige situation
Projektet har en totaludgift på 1.006,6 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.
Projektet blev i 2013 tildelt 86,1 mio. kr. i EU-støtte. Størrelsen af den faktisk udbetalte
støtte afhænger blandt andet af den endelige udførelsesperiode.
Totalbevillingen for projektet forventes overholdt med udskydelsen til 2016; dette gæl-
der uanset et forventet bortfald af TEN-T støtte fra EU, der var betinget af, at de støttede
arbejder blev gennemført i 2015.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0034.png
34/120
Ny bane København-Ringsted
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlæg-
ges en ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye kor-
ridor styrker grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og
banegodstrafikken. Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er ved-
taget af Folketinget den 18. maj 2010.
Den nye bane forventes ibrugtaget i 2018.
Status
Projektet er nået til udførelsesfasen, og alle større entreprisekontrakter er indgået med
undtagelse af jernbanetekniske kontrakter. Der udestår således på udbudssiden næsten
udelukkende jernbaneteknik i form af signaler og kørestrøm, der håndteres af henholds-
vis Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Seneste udbud vedrørte leverance
af skinner, hvor kontrakten nu er tildelt den vindende tilbudsgiver.
Alle arkæologiske prøvegravninger er gennemført. Ledningsomlægninger er for langt
hovedpartens vedkommende afsluttet. Tilsvarende er nedrivning af bygninger og ryd-
ning af bevoksninger afsluttet. Ekspropriationer er (med undtagelse af Ringsted station)
afsluttet, men afregningsmæssigt udestår betydelige beløb, idet ekspropriationsafreg-
ningen med kommunerne samles sammen og sker efterfølgende.
Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Arbejdet med udarbejdel-
se af design og udbudsmateriale pågår, og udbudsmateriale forventes udsendt i 1. kvartal
2016. Selve udførelsen af den nye station er i samråd med Køge Kommune udskudt i
forhold til den oprindelige plan, så den står færdig i 2018. Dette optimerer projektet og
medfører ikke forsinkelse i forhold til ibrugtagning af banen.
Projekteringsarbejdet, de forberedende arbejder og de første egentlige anlægsarbejder
har ikke afdækket forhold og særlige risici, der truer overholdelsen af projektets samlede
budget. Der er heller ikke indikationer på, at tidsplanen ikke skulle holde. De væsentlig-
ste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget i december 2018 som forudsat er ud-
færdigelsen og etablering af kørestrøm og signaler samt udstedelse af ibrugtagningstilla-
delse.
Projektets fremdrift er således tilfredsstillende, og tidsplanen forventes overholdt.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-
ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning Kø-
benhavn-Ringsted over Køge gav Folketinget bemyndigelse til som en del af København-
Ringsted projektet at etablere en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhøren-
de anlæg.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0035.png
35/120
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresunds-
banen (Kastrup – Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye
spor. Projektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
Projektets anlægsomkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser)
for en broløsning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende koloni-
haver.
Forberedende arbejder i form af planlægning af ledningsomlægninger, ekspropriationer
og opmåling pågår. Der er udarbejdet udbudsstrategi, hvor det er besluttet at udbyde
bygningen af udfletningen som en totalentreprise.
Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.
Niveaufri udfletning Ringsted Station
Med fortroligt akt N af 30. maj 2013 blev en niveaufri udfletning ved Ringsted Station
igangsat. Projektet blev integreret i Ny Bane København-Ringsted. Med Trafikaftale
2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014 er der
dog igangsat en supplerende VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ring-
sted Station. Der henvises til projektbeskrivelsen under afsnit 3.1.1 for mere herom.
Den budgetmæssige situation
Projektets totaludgift udgør 11.616,8 mio. kr. (2015-priser) ekskl. Niveaufri udfletning
Ny Ellebjerg jf. nedenfor. De hidtil kontraherede kontrakter er indgået til væsentligt
lavere priser end forudsat i anlægslovens budget, og pt. forventes et væsentligt mindre-
forbrug i projektet. Der er i forbindelse med TEN-T ansøgningsrunden for 2013-2015
givet foreløbigt tilsagn fra Europa-Kommissionen om støtte til projektets detailprojekte-
ring på 227,9 mio. kr.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 364,2 mio. kr. (2015-priser) og fi-
nansieres i regi af Togfonden DK.
Projektets bevilgede totaludgifter forventes overholdt.
Signalprogrammet
Formål
Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at
etablere et nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et
signalsystem baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2, og på S-
banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC).
Status
Tidsplanen for Early Deployment strækningen Jægersborg-Hillerød har været stram fra
projektets begyndelse, og Signalprogrammet har måttet konstatere, at leverandøren
Siemens undervejs har haft svært ved at holde leveranceplanen. Alt installationsarbejde
på strækningen blev afsluttet ultimo september 2014, og udrulningen på næste stræk-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0036.png
36/120
ning er i gang. Indtil videre er 98 S-tog som forudsat blevet udstyret med modtagerud-
styr til det nye signalsystem, og uddannelse af lokomotivførere i det nye signalsystem er
gennemført.
Afprøvningen af S-banens nye signalsystem på strækningen Jægersborg-Hillerød var
imidlertid mere omfattende end forventet, og en omfattende godkendelsesproces med et
nyt EU-direktiv om CSM (Common Safety Method) bliver for første gang udmøntet i
praksis i forbindelse med godkendelsen af et nyt signalsystem. Dette har vist sig væsent-
ligt mere kompliceret og betydeligt mere tidskrævende end forventet. Siemens’ og Sig-
nalprogrammets uafhængige assessorer er ved at færdiggøre materialet til Trafik- og
Byggestyrelsens godkendelse af det nye signalsystem.
Trafik- og Byggestyrelsens endelige godkendelse forventes at foreligge i medio januar
2016. Overgangen til idriftsættelse planlægges i samarbejde med DSB at ske kort efter
nytår 2016 for ikke at forsinke weekendtrafikken i julemåneden. Dette forløb reducerer
risici i forhold til driftsafviklingen og generne for passagererne.
Testen af det nye signalsystem på næste udrulningsstrækning, Hellerup-Klampenborg,
forventes at berøre passagererne i mindre omfang end på Early Deployment stræknin-
gen, da Signalprogrammet på det tidspunkt vil have opnået en systemgodkendelse og
indsamlet erfaring om udrulningen på den første strækning. Det nye signalsystem for-
ventes idriftsat på strækningen i 1. kvartal 2017.
Signalprogrammet og Siemens vil i samarbejde vurdere effekten af udrulningen på de
øvrige strækninger og tilpasninger i forbindelse med større sporfornyelsesprojekter; en
revideret plan forventes at foreligge ved årsskiftet 2015/2016. Der henvises endvidere til
bilag 3 for en foreløbig, revideret plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på S-
banen. Banedanmark vurderer dog, at ændringen af idriftsættelsesplanen ikke vil påvir-
ke tidspunktet for projektets afslutning, idet leverandøren stadig forventer at færdiggøre
udrulningen på S-banen ultimo 2018. Projektafslutningen foregår derefter i 2019 og
2020, mens banen kører i fuld drift.
Fjernbaneprojektet er sammen med leverandørerne på fjernbanen i gang med Early De-
ployment-fasen på strækningerne Roskilde-Køge-Næstved og Langå-Frederikshavn. På
baggrund af erfaringerne fra S-baneprojektet har Signalprogrammet iværksat en konso-
lidering af mulige ændringer af delmilepæle for projekter, som indgår i fjernbaneprojek-
tet. Her har leverandørerne tilsvarende haft svært ved at holde leveranceplanerne, lige-
som der skal forventes længere tid til test og godkendelse. Signalprogrammet har sam-
men med dets leverandører derfor gennemført en analyse af planen for udvikling, test og
ibrugtagning af det nye signalsystem på de første fjernbanestrækninger. Analysen viser,
at projektet generelt er i en fin udvikling, men at udviklingen og godkendelsen af visse
delsystemer er forsinket, ligesom den forudsatte tidsplan i kontrakterne ikke rummer
tilstrækkelig tid til test og sikkerhedsgodkendelser på de første fjernbanestrækninger.
Signalprogrammet er derfor sammen med leverandørerne i gang med at udarbejde nye
tidsplaner for idriftsættelse af signalsystemet på fjernbanen. Strækningen Langå-
Frederikshavn ventes således idriftsat i to stadier: strækningen Lindholm-Frederikshavn
ved årsskiftet 2017/2018, derefter strækningen Langå-Lindholm i april 2018. (Ved kon-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0037.png
37/120
traktindgåelse var det forudsat at Langå-Frederikshavn skulle idriftsættes i oktober
2016.) Endvidere foretages en ændring for så vidt angår den næste vestlige udrulnings-
strækning, Fredericia-Langå; denne forkortes til strækningen Vejle-Langå for at tage
højde for risici for trafikafviklingen i forbindelse med en stor uddannelses- og udrust-
ningsaktivitet i et meget koncentreret tidsrum. Strækningen ventes at overgå til overvå-
get passagerdrift i oktober 2018. For så vidt angår Early Deployment-strækningen Ros-
kilde-Køge-Næstved, ventes det nye signalsystem idriftsat i to stadier: først strækningen
Roskilde-Køge, derefter Køge-Næstved, således at hele strækningen er idriftsat i 2. halv-
år 2017 i stedet for maj 2016 som forudsat i kontrakten.
Signalprogrammet arbejder på en opdatering af tidsplanen for den resterende udrulning
på fjernbanen, herunder sammenhængen med nye projekter (Elektrificeringsprogram-
met, ombygningen af Aarhus Banegård, og Ny bane København-Ringsted). Der henvises
endvidere til bilag 2 for en foreløbig, revideret plan for idriftsættelsen af Signalpro-
grammet på fjernbanen.
I forhold til ombordudrustning arbejder Signalprogrammet med at afdække nogle ude-
stående forhold, herunder bl.a. udrustning af ombordudstyr i eksterne entreprenørers
troljer og arbejdsmaskiner, veterantog mv.
Hele fjernbanen forventes fortsat at være overgået til det nye signalsystem i 2021. Pro-
jektafslutningen foregår derefter i 2022 og 2023, mens banen kører i fuld drift.
Opførelsen (ved Dybbølsbro Station) af trafikkontrolcenteret for den østlige del af fjern-
banetrafikken og S-banetrafikken blev forsinket af Pihl og Søns konkurs. Tidspunktet for
færdiggørelse af byggeriet blev derfor udskudt, men byggeriet står nu færdigt og er
ibrugtaget i oktober 2015. Trafikkontrolcenteret for den vestlige del af fjernbanetrafik-
ken, der er under opførelse i Fredericia, blev afleveret til Banedanmark inden udgangen
af 3. kvartal 2015 og er ibrugtaget i november 2015. Ekstraomkostningerne ved etable-
ringen af trafikkontrolcenteret i København som følge af konkursen dækkes af Signal-
programmets bevilling. Yderligere afledte effekter på de øvrige af Signalprogrammets
projekter er blandt andet imødekommet ved optimering af leverandørernes installati-
onsarbejder.
I forbindelse med bygningen i København anlægger Banedanmark endvidere vej og for-
syningskabler mv. på Carsten Niebuhrs Gade i København på arealer, der dels er ejet af
Banedanmark, dels af DSB. Indledningsvist har Banedanmark afholdt samtlige omkost-
ninger til anlægget, og DSB ventes snarest at afholde sin andel af omkostningerne. Ba-
nedanmark kompenseres behørigt.
Udviklingen af den såkaldte ERTMS niveau 2, baseline 3 er en forudsætning for udrul-
ningen af Signalprogrammet, da den definerer de tekniske specifikationer for den
ERTMS-version, der tages i brug i Danmark. Signalprogrammet har lagt til grund, at
disse specifikationer skulle have været lagt fast ved udgangen af 2015. Det Europæiske
Jernbaneagenturs (ERA’s) definitioner af disse specifikationer havde i første omgang
ikke taget højde for ønskerne hos de fremtidige brugere af ERTMS, hvilket kunne have
medført en væsentlig indvirkning på Signalprogrammets udrulning i forhold til både tid
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0038.png
38/120
og økonomi. Transport- og Bygningsministeriet og Signalprogrammet har forhandlet
sammen med Storbritannien og Nederlandene med ERA for at få løst denne udfordring.
En særlig udfordring har fra dansk side været specifikationen for transmission af tog-
kontroldata over GSM-R radiosystemet (ETCS over GPRS). Som det fremgår af bag-
grundsmaterialet for Signalprogrammet, er denne transmission nødvendig for at kunne
befærde jernbaneknudepunkter med høj trafikintensitet som f.eks. Københavns Hoved-
banegård. Signalprogrammet har baseret sine kontrakter på den specifikation, som en
TEN-T arbejdsgruppe har udviklet. To leverandører vil i 2016 være parat med udstyr,
som lever op til denne specifikation. Der er forhandlet en aftale med ERA, hvor denne
udfordring søges løst i forbindelse med næste udgave af ETCS-specifikationen, Baseline
3, Release 2, som forventes at træde i kraft ved udgangen af 2016. For ikke at sætte Sig-
nalprogrammet i bero indtil industrien kan levere løsninger baseret herpå, gennemfører
Signalprogrammet en interimsløsning.
Arbejdet blev formelt set udført under ERA’s tilsyn, men ERA har besluttet at ændre i
specifikationens principper. ERA lægger vægt på, at løsningen forbereder uafhængighed
mellem ETCS og kommunikationssystemet, hvilket vil være nyttigt, når GSM-R skal
erstattes af et andet kommunikationssystem i slutningen af 2020’erne. Men her og nu vil
det betyde dels at ETCS over GPRS først er til rådighed fra leverandørernes side i 2019-
20, hvorfor Signalprogrammet gennemfører en interimsløsning.
Banedanmark og Transport- og Bygningsministeriet har i fællesskab søgt at løse udfor-
dringerne omkring specifikation gennem gentagne drøftelser med Kommissionen og
ERA. En kompromisløsning er udarbejdet og omhandler, at Danmark i en periode an-
vender de såkaldte EoG-principper for kommunikation ved trafikknudepunkter, som er
udviklet i ERTMS-arbejdsgruppen, og efterfølgende overgår til de EoG-principper, som
forventes at træde i kraft ved udgangen af 2016.
Den budgetmæssige situation
Med fortrolig akt. J af 10. maj 2011 og fortrolig akt. E af 30. november 2011 fik Ba-
nedanmark bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis
S-baneprojektets og fjernbaneprojektets afslutning i 2022 og 2023.
Der er efterfølgende med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nord-
havn af 20. juni 2012 samt med finansloven for 2013 tilbageført midler til Infrastruktur-
fonden for i alt 4,1 mia. kr. frem til 2020. Besparelserne følger af Signalprogrammets
indgåede kontrakter for de nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalpro-
grammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af projektet.
Projektets totaludgift udgør 19.121,8 mio. kr. (2015-priser) og forventes overholdt.
Signalprogrammet har fået tilsagn om TEN-T midler fra EU til medfinansiering af dels
udrustning og serieinstallation af en række tog til kørsel i Danmark, dels Early Deploy-
ment-strækningen Langå-Frederikshavn. På nuværende tidspunkt har Signalprogram-
met opnået en samlet EU-støtte på ca. 259,5 mio. kr.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0039.png
39/120
Europa-Kommissionen opslog i september 2014 en ny ansøgningsrunde for finansie-
ringsperioden 1. januar 2014-31. december 2020. Signalprogrammet har foreløbigt fået
tildelt i alt ca. 141 mio. kr. til to projekter: udrulning af ERTMS på Ny bane København –
Ringsted, da denne udgør del af ScanMed corridor, TEN-jernbanekorridoren mellem
Skandinavien og Middelhavet, og indkøb og installation af det nødvendige ombordud-
styr, som togene skal have installeret, når ERTMS tages i brug, da dette er med til at
fremme et sammenhængende europæisk jernbanenetværk.
Fordelingsstation Vestfyn
Formål
Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation
på Vestfyn.
Status
Som oplyst i tidligere fremsendte Anlægsstatus forventes det, at der kan opnås stor-
driftsfordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vest-
fyn sammen med elektrificeringen af de besluttede strækninger, herunder Esbjerg-
Lunderskov, jf. tidligere afsnit.
Alle elektrificeringsprojekterne indgår i et samlet elektrificeringsudbud, der er afsluttet
med en kontraktindgåelse ultimo maj 2015, jf. boks 3. I den forbindelse er der gennem-
ført nye analyser af den samlede kørestrømskapacitet, som skal analyseres yderligere,
eftersom der er valgt system, og der er gennemført detailprojektering. Det betyder, at
anlægget af fordelingsstationen forventeligt først vil kunne ske efter 2016. Udsættelsen
af etableringen vil ikke medføre negative konsekvenser for togdriften.
Den budgetmæssige situation
Projektet fremgik senest af finansloven for 2013 og har en bevilget totaludgift på 31,9
mio. kr. (2015-priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på fi-
nansloven for 2015.
Den bevilgede totaludgift forventes ikke overholdt.
Elektrificering hhv. hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-
Næstved
Formål
I aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 er der truffet be-
slutning om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og
Næstved til 160 km/t.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0040.png
40/120
Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af
strækningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig poli-
tisk beslutning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.
Med projekterne spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge. Elektrificering
og opgradering af strækningen gennemføres af Elektrificeringsprogrammet frem til
2018.
Status
Inden udrulningen af elektrificeringen udføres de forberedende arbejder, som i hoved-
træk omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget,
etablering af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder,
hegn mv. samt rydning af beplantning langs med banen. Ekspropriationskommissionen
har gennemført ekspropriationer for arealerhvervelsen til broerne. 10 broer på stræk-
ningen er udskiftet til nye moderne broer med to vognbaner, mens to broer bliver revet
ned umiddelbart før udrulningen af elektrificeringen i 2018.
Hastighedsopgraderingen omfatter forskellige banetekniske arbejder som justering af
spor og øgede længde af sporsænkninger, så hastigheden efter udskiftningen af signaler-
ne i 2017 kan hæves fra 120 km/t til 160 km/t.
Sporspærringer i forbindelse med forberedelsesarbejderne for begge projekter er foreta-
get i dialog med jernbanevirksomhederne og tilrettelagt og samordnet med andre pro-
jekter på strækningen. De store arbejder såsom udskiftning af broer blev gennemført i en
lang lukning af banen fra medio august til ultimo oktober 2015.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2015 en
bevilget totaludgift på 647,1 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.
Hastighedsopgraderingen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for
2015 en bevilget totaludgift på 44,9 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt. Som
følge af merudgifter tilføres projektet dog 6,6 mio. kr. (2015-priser) af dets eget bidrag til
den centrale anlægsreserve. Merudgifterne skyldes, at der på dele af strækningen er
identificeret et behov for større ballastmængder end forudsat for at kunne idriftsætte
banen til 160 km/t. Når der opgraderes til 160 km/t, skal alle normkrav til ballasttykkel-
ser m.v. for større ombygninger overholdes, hvorfor en opgradering af ballasten er blevet
nødvendig.
Elektrificering af Fredericia - Aalborg
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er der truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen mellem Fre-
dericia-Aalborg.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0041.png
41/120
I Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det be-
sluttet at fremrykke 200 mio. kr. til opgradering og elektrificering af dele af strækningen
Fredericia-Langå fra 2020-2024 til før 2020.
Se afsnit 3.1.2 for status for udførelsen af VVM for projektet.
Status
På finansloven for 2015 er der afsat 43,9 mio. kr. til opstart af projektet i 2015. De afsatte
midler anvendes både til tværgående omkostninger i forbindelse med udbud af det sam-
lede Elektrificeringsprogram samt opbygning af projektorganisationen. For så vidt angår
projektorganisationen er der således tale om en slags frontløber-organisation for hele
Elektrificeringsprogrammet, der har både projekter fra Aftale om en grøn transportpoli-
tik og fra Togfonden DK.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aalborg har på finansloven for 2015 en be-
vilget totaludgift på 4.586,4 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-
ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der
henvises til afsnittet herom for en status for projektet.
Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal
Formål
Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 reserveret
8,0 mio. kr. (2014-priser) som et muligt bidrag til en yderligere udvidelse af kapaciteten
på kombiterminalen i Padborg, såfremt der kan findes en hensigtsmæssig løsning.
Udvidelsen af kombiterminalen i Padborg omhandler hovedsageligt anlæg af et belæg-
ningsareal på ca. 11.500 m2 med tilhørende afvanding og belysning. Baggrunden er at
terminalen i dag opererer tæt på kapacitetsgrænsen, hvilket ikke harmonerer med den
forventede stigning i godsmængde.
Status
Projektet har været forsinket, da der har været dialog mellem Banedanmark og Aaaben-
raa Kommune om mageskifte af det pågældende areal. I august 2015 godkendte trans-
port- og bygningsministeren imidlertid, at projektet igangsættes.
Der blev afholdt licitation og tegnet kontrakt med entreprenøren d. 27. august 2015, og
entreprenøren indledte arbejdet primo september med udgravningen til pladsen, afvan-
dingsarbejder og ny belægningsopbygning.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0042.png
42/120
I forbindelse med udgravningen stødte entreprenøren på en usædvanlig stor mængde
store sten, ligesom der blev truffet blødbund. De forventede ekstraudgifter blev skønnet
til 1,7 mio. kr.
Henset til projektets meget fremskredne stadie på det tidspunkt, blev der fundet en løs-
ning, hvor den forudsatte udvidelse gennemføres som planlagt. Merudgifterne på 1,7
mio. kr. afholdes af Banedanmarks rådighedspulje for funktionalitetsfremmende foran-
staltninger.
Projektet forventes afsluttet omkring årsskiftet 2015/2016 med forbehold for vejrlig.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 8,2 mio. kr. (2015-
priser), som ikke kan overholdes. Merudgifterne afholdes af Banedanmarks rådigheds-
pulje for funktionalitetsfremmende foranstaltninger.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0043.png
43/120
3.3
Fornyelsesprojekter på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.)
under gennemførelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den
samlede bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår
således til at finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter. Det er Banedanmarks vurdering,
at de nuværende konstaterede fordyrelser kan rummes inden for den samlede bevilling.
Tabel 3.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
(mio. kr. 2015-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2015
0,0
1)
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe
Aftale om trafik 2007
Sporombygning Taulov - Padborg
Akt. 15 af 16. januar
2014
261,4
Ja
210,9
2016
Akt. 62 af 7. februar
2013
157,9
Ja
2015
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Sporombygning Odense - Fredericia
Udskiftning af køreledningsanlæg på S-
banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Sporfornyelsesprojekt Nyborg - Odense
Akt. 14 af 30. oktober
2014
Akt. N af 12. maj
2015
Akt. R af 3.
september 2015
Akt. Q af 3.
september 2015
477,5
Nej, men inden
for forelæg-
gelsesgrænsen
Ja
Ja
Ja
452,1
2015
(fortroligt)
(fortroligt)
(fortroligt)
23,4
48,7
34,6
2016
2017
2016
1) Banedanmarks udgifter til projektet refunderes fuldt ud af DSB og Købehavns Kommune, hvorfor forbruget er
angivet som 0,0 mio. kr. Projektets faktiske udgifter pr. 30.09.2015 var 126,4 mio. kr.
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-
sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes.
Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe
Formål
I Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 er det besluttet at forlænge den eksi-
sterende transfertunnel på Nørreport Station og etablere adgang via trappe og rulletrap-
pe til gågadedelen af Frederiksborggade. Projektet vil muliggøre en forbedring af ad-
gangsforholdene til især Metroen, men også til S-tog og regionaltog, efter renoveringen
af Nørreport Station.
Opgaven opdeles i seks faser: omlægning af ledninger, etablering af byggegrube, udgrav-
ning over grundvandsspejl, udgravning under grundvandspejl, etablering af tunnel og til
sidst aptering.
Status
De første fire faser er gennemført, og etablering af tunnelen er tæt på at være færdig, idet
de sidste betonarbejder nu er afsluttede. Apteringsarbejder er påbegyndt, og rulletrap-
perne er under installering.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0044.png
44/120
Trappen forventes færdiggjort til ibrugtagning med udgangen af 2015. På grund af diver-
se forsinkelser af projektet er fjernelse af sporafstivningen i spor 1 dog udskudt til på-
sken 2016. De afsluttende arbejder med reetablering af belægning i terræn vil blive ud-
ført i 1. kvartal 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet er tiltrådt af Finansudvalget ved akt. 62 af 7. april 2013. Projektet har en for-
ventet totaludgift på 157,9 mio. kr. (2015-priser), som finansieres af DSB og Metrosel-
skabet. Metrotrappen udføres af Banedanmark.
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning Taulov-Padborg
Formål
På baggrund af Aftale om trafik for 2007 af 26. oktober 2006 gennemfører Banedan-
mark sporfornyelse af Taulov, Rødekro, Vejbæk, Tinglev og Padborg stationer samt
strækningen Tinglev-Vejbæk. Arbejderne gennemføres for at opretholde det nuværende
trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret
drift på strækningen. Desuden hæves eksisterende lokale hastighedsnedsættelser, som
skyldes sporets tilstand. Sporfornyelsen omfatter fornyelse af spor og sporskifter samt
afledte arbejder inden for jord og afvanding, sikring, ATC, fjernstyring og kørestrøm.
Status
Arbejderne, herunder fornyelse af broer på strækningen, samt perronfornyelse i Tinglev,
er gennemført i ly af spærringer fra projektet vedr. anlæg af dobbeltspor på strækningen
Vamdrup-Vojens i flere etaper i 2014 og 2015. Den sidste etape er udført i sommeren
2015, og der resterer nu 1 års justering og nedlukning af projektet.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt akt. 15 af 8. januar 2014 om igangsættelsen af sporombyg-
ningen på Taulov-Padborg. Den bevilgede totaludgift på 258,3 mio. kr. (2014-priser)
forventes overholdt.
Sporombygning Odense - Fredericia
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark
en sporombygning af strækningen Odense – Fredericia i 2015. Arbejderne gennemføres
for at opretholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med
hastighedsnedsættelser og reduceret drift på strækningen.
Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning, fornyelse af sporskifter, afvandings- og
kørestrømsarbejder samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Sideløbende med
sporarbejdet udføres arbejde på broerne på strækningen.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0045.png
45/120
Status
Sommerspærringen 2015 og de fleste af de forbundne arbejder blev gennemført som
planlagt. Der mangler en række restarbejder bl.a. drænarbejder og opsætning af additi-
onstage på broerne. Disse arbejder udskydes til 2016, hvor det er muligt at få spærringer
i forbindelse med sporombygningsprojektet på strækningen Nyborg-Odense.
Under udførelsen har projektet siden opstarten været ramt af både signalfejl på Vestfyn
og forsinkelser samt aflysninger på grund af overgravning af de lyslederkabler, der
transmitterer alle signaler videre ud til de enkelte signaler og sporskifter på stræknin-
gen. Banedanmark valgte at lægge et ekstra lyslederkabel mellem Odense og Middelfart
for at imødegå flere fejl. Projektet har også oplevet betydelige mængdereguleringer af
bl.a. ballast.
I forbindelse med sporombygningsprojektet blev der endvidere gennemført en fornyelse
af perronerne på Ejby, Gelsted og Tommerup stationer. Fornyelsen af perronerne på
Ejby St. blev kompliceret af fundet af blød bund under perronerne, der derfor måtte ud-
skiftes og stabiliseres inden genetableringen af perronerne. Dette krævede spærring af
de to tilstødende spor ved stationen, og genetableringen af perronerne måtte gennemfø-
res i spærringer efter selve sporombygningsprojektet. Der udestår kun få aktiviteter om-
kring dette fornyelsesarbejde.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt akt. 14 af 30. oktober 2014 om igangsættelsen af sporom-
bygningen på Odense-Fredericia. Den bevilgede totaludgift på 468,4 mio. kr. (2014-
priser) forventes ikke overholdt, men overskridelsen af bevillingen vil være mindre end
projektets forelæggelsesgrænse.
Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-
Høje Taastrup
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark i
2015–2016 en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-
Høje Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for drifts-
forstyrrelser samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.
Arbejdet indebærer udskiftning af køreledningsanlægget i form af de bærende konstruk-
tioner (master og fundamenter) samt køreledningen. Som et led i arbejdet opsættes
endvidere skærmtage eller spærringer på vej- og stibærende broer over strømførende
dele.
Status
Projektudførelsen blev indledt ultimo september 2015. Projektets fremdrift er som plan-
lagt.
Den budgetmæssige situation
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0046.png
46/120
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af ud-
skiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup.
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark
en sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlæg-
get fra Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016/2017 for at opretholde det nuværen-
de trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og redu-
ceret drift på strækningen.
Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskif-
ter samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a.
fornyelse af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres
arbejde på broerne på strækningen.
Status
Projektet er i projekteringsfasen. Udbudsmateriale til entreprenørerne forventes ud-
sendt i december 2015. Projektet følger tidsplanen.
Sporombygningen er planlagt udført primært i otte ugers totalspærring over sommeren
2016. Kørestrømsarbejderne udføres primært i efterfølgende lange aften- og natspærrin-
ger af enkelte delstrækninger i perioden sommeren 2016 – ultimo 2017.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af
fornyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense
Formål
Strækningen mellem Nyborg og Odense er på baggrund af teknisk gennemgang og ana-
lyser vurderet moden til sporfornyelse. Arbejderne gennemføres for at opretholde det
nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser
og reduceret drift på strækningen. Fornyelsen omfatter udskiftning af skinner, udveks-
ling af sveller, ballastrensning, bundudskiftning, udveksling af sporskifter, samt følgear-
bejder i forhold til kørestrøm, sikring og afvanding. Projektet omfatter ligeledes en ny
perron mellem spor 7 og 8 på Odense Station. Projektet er omfangsrigt, og for at udnytte
sporspærringer optimalt udføres brofornyelse af tre broer på strækningen sideløbende
med sporfornyelsen.
Status
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0047.png
47/120
Projektet er planlagt udført fra ult. april 2016 til august 2016. I forbindelse med Kristi
Himmelfartsdag og pinsen 2016 indføres totalspærring af strækningen i hhv. 84 og 45
timer. I det omfang det er muligt og økonomisk fordelagtigt, udføres forberedende ar-
bejder før april 2016.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. Q af 3. september 2015 om igangsættelsen af
sporfornyelsesprojektet Nyborg-Odense. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0048.png
48/120
3.4
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelse- og vedligeholdelsesindsats på
Banedanmarks jernbanenet.
Tabel 3.4. Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)
Mio. kr.
Forudsat
Forbrug / Prognose
Merforbrug
2015
2.239,0
2.308,3
69,3
2016
2.107,3
2.604,4
497,1
2017
1.879,9
2.135,0
255,1
2018
2.260,1
2.123,5
-136,6
2019
2.956,8
2.884,5
-72,4
2020
2.656,3
2.584,0
-72,3
Total
14.099,4
14.639,5
540,1
Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på Banedanmarks konto 05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr. Bevil-
lingen er baseret på ÆF16. Prognosen for 2016 er baseret på Banedanmarks vedligeholdelsesbudget for 2016 og
Banedanmarks fornyelsesplan 2016-2018. Fornyelsesprognosen for 2017-2018 er ligeledes baseret på Banedan-
marks fornyelsesplan 2016-2018.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for
fornyelse og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet
frem til 2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de
mange nyanlæg, som skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.
Status
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug på 540,1 mio. kr.
Dette svarer til opsparingen på konto 28.63.05 primo 2015. Banedanmark budgetterer
således med forbrug af opsparingen i år 2015, 2016 og 2017.
På Forslag til Finanslov for 2016 er bevillingen korrigeret som følge af, at fornyelsen af
udvalgte strækninger er udskudt til efter 2020. Dette er et resultat af koordineringen
med hastighedsopgraderinger mv., jf. Aftale: Fremrykning af investeringer mv. i Tog-
fonden DK af 27. maj 2014. Derudover er fornyelsen af strækningen Høje-Taastrup-
Roskilde udskudt fra 2016. Der er tillige korrigeret for dette i Banedanmarks prognose
for perioden.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0049.png
49/120
4. Veje
I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende anlægsprojekter på vejområ-
det.
Afsnit 4.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet,
mens afsnit 4.2 giver en status for igangværende anlægsprojekter. Afsnit 4.3 giver en
status for større bygværker og afsnit 4.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.
I afsnit 8 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Byg-
ningsministeriet.
Boks 4. Markedssituationen på vejområdet
Overordnet set vurderes markedssituationen på vejområdet
fortsat at være gunstig, idet et tilfredsstillende antal aktører
byder ind på Vejdirektoratets udbud – og dette med priser,
der fortsat vurderes fordelagtige. Vejdirektoratet følger lø-
bende udviklingen på anlægsmarkedet for herigennem at
vurdere, om aktivitetsniveauet påvirker konkurrenceintensi-
teten og prisniveauet i de gennemførte udbud.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0050.png
50/120
4.1
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejom-
rådet
Tabel 4.1 giver en oversigt over samt status for aktuelle VVM-undersøgelser, forundersø-
gelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik eller
tidligere aftaler. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes in-
den for den samlede ramme til undersøgelser.
Tabel 4.1. Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet
(mio. kr. 2015-priser)
Hjemmel/
Aftale
Akt. 116 2008/2009
Aftale af 22. okt. 2009
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Total
udgift
26,7
6,0
10,3
7,1
8,0
14,9
3,0
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.2015
25,3
4,8
26,0
5,6
10,0
3,5
0,5
Infrastrukturfonden
VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg
Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9
VVM af 3. Limfjordsforbindelse
VVM af Haderup Omfartsvej
VVM af Ribe Omfartsvej
VVM af Næstved-Rønnede
Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej v. Auning
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-
sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes.
VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg
VVM-undersøgelsen har omfattet to strækninger: Viborg V-Rødkærsbro (ca. 11 km) og
Søbyvad-Aarhus (ca. 21 km). VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i foråret
2012, og der indkom mange høringssvar. Vejdirektoratet har på baggrund af den offent-
lige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Indstillingen for
projektet blev fremsendt i efteråret 2012, og der blev gennemført en supplerende VVM-
undersøgelse af et alternativt forslag på strækningen Søbyvad-Aarhus, som blev afsluttet
i 2013.
I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev linje-
føring Nord ved Viborg besluttet, og Vejdirektoratet pålagde på den baggrund byggelin-
jer i oktober 2013. De berørte lodsejere kan nu begære overtagelse, såfremt de opfylder
vilkårene for dette. Der er ingen seneste tidsfrist for indsendelse af denne begæring.
Med Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.
juni 2014 blev det besluttet at vælge linjeføring Syd mellem Søbyvad og Sabro og linjefø-
ring Nord fra Sabro til Aarhus. Af aftalen fremgår, at:
”Parterne er enige om, at linjeføring syd vælges på delstrækning 1 og 2, og linjeføring
nord vælges på delstrækning 3, og dermed opgives øvrige linjeføringer på strækningen
Aarhus-Søbyvad.
Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 32,2 mio. kr. til at finansiere
forlodsovertagelser af ejendomme i den valgte linjeføring.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0051.png
51/120
Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring.
Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at søge om at blive overtaget efter de gælden-
de regler herom.”
Vejdirektoratet har i slutningen af 2014 pålagt byggelinjer på den pågældende stræk-
ning, og planlægningsbyggelinjer fra 1973 blev ophævet i marts 2015.
Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9
Vejdirektoratet har i 2012 offentliggjort en forundersøgelse, som belyser behov og mu-
ligheder for opgradering af vejforbindelsen over Tåsinge og Langeland og på Lolland
mellem Tårs og Maribo. I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af
21. marts 2013 fremgår det, at
”Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført
en forundersøgelse af mulighederne for at opgradere rute 9 mellem Svendborg og
Spodsbjerg og mellem Tårs og Maribo.
Parterne noterer sig, at Lolland Kommune har et ønske om erhvervsudvikling på area-
ler i forbindelse med tilslutningsanlæg 48 ved Maribo på E47. Parterne er enige om at
indskrænke de statslige arealinteresser i erhvervsområdet, som berøres af en række af
linjeføringerne i forundersøgelsen af Rute 9. Parterne er opmærksomme på, at der ved
en eventuel senere beslutning om udbygning af rute 9 skal ske en fornyet undersøgelse
af mulighederne for en højklasset tilslutning af rute 9 til E47.”
Med aftale af 26. november 2010 har parterne reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommen-
de VVM-undersøgelse af strækningen.
3. Limfjordsforbindelse
I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 fremgår det, at
Parterne noterer sig, at der i forlængelse af den gennemførte
VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse er foretaget en opdatering af de fore-
liggende trafikberegninger med brug af den nye Landstrafikmodel. Grundlaget for de
trafikale konsekvenser af de to tilbageværende linjeføringer er således blevet opdate-
ret. Beregningerne viser fortsat, at det er en linjeføring over Egholm, som er den sam-
fundsøkonomisk bedste løsning, og Vejdirektoratet fastholder på den baggrund sin
indstilling om linjeføring i Egholmlinjen.
Parterne er enige om, at linjeføringen fastlægges i Egholmlinjen, svarende til Vejdirek-
toratets indstilling. Arealreservationen på den tilbageværende østlige forbindelse, der
er en 11 km lang udbygning af E45 samt anlæg af en paralleltunnel, opgives.
Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring.
Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at søge om at blive overtaget efter de gælden-
de regler herom.
Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 43,1 mio. kr. til at finansiere
forlodsovertagelser af ejendomme i den valgte linjeføring.”
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0052.png
52/120
Vejdirektoratet har afsluttet arbejdet med at pålægge byggelinjer på Egholmlinjen.
VVM af omfartsvej ved Haderup
I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 fremgår det, at:
Parterne noterer sig, at Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af
en omfartsvej ved Haderup pågår som planlagt og forventes afsluttet senere på året.
Parterne noterer sig endvidere, at forundersøgelsen af projektet viste, at etablering af
en omfartsvej ved Haderup både vil forbedre fremkommeligheden og aflaste stræknin-
gen gennem byen, herunder for tung trafik. Projektet har et højt samfundsøkonomisk
afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i området.
Parterne er enige om at afsætte 250 mio. kr. til en realisering af projektet. Parterne vil
drøfte den konkrete udformning af projektet, når den færdige VVM-undersøgelse fore-
ligger.”
VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i 2014. Vejdirektoratet har på baggrund
af den offentlige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Ind-
stillingen for projektet er fremsendt til daværende transportminister i december 2014.
VVM af Ribe Omfartsvej
I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 fremgår det, at:
Parterne noterer sig, at der er gennemført en forundersøgelse af
rute 11 mellem E20 Esbjergmotorvejen og grænsen, samt rute 24 mellem Ribe og Gred-
stedbro. Forundersøgelsen viste, at der med jævne mellemrum er trængsel på rute 11
ved Ribe. En omfartsvej vil medføre væsentlige tidsbesparelser, og projektet har et højt
samfundsøkonomisk afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i om-
rådet.
Parterne noterer sig endvidere, at der er igangsat en VVM-undersøgelse for en om-
fartsvej ved Ribe, som forventes færdig i løbet af 2015.
I forundersøgelsen blev de samlede anlægsomkostninger til etablering af en omfartsvej
vest om Ribe (alternativ A) som motortrafikvej med 2+1 spor beregnet til 372,4 mio. kr.
(2014-priser). Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 372,4 mio. kr. til en
realisering af projektet. Parterne vil drøfte den konkrete udformning af projektet, når
den færdige VVM-undersøgelse foreligger.”
Vejdirektoratets VVM-undersøgelse er blevet sendt i høring, og høringsperioden afslut-
tedes den 25. november 2015. Der blev i forbindelse med høringen afholdt borgermøde
den 28. oktober 2015. Ekstra miljøarbejder grundet nærheden til et Natura-2000 be-
skyttet område har medført, at undersøgelsen er blevet dyrere end oprindeligt forventet.
Merforbruget dækkes af mindreforbrug på øvrige undersøgelser..
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0053.png
53/120
VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede
I Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 fremgår det, at:
Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en for-
undersøgelse af mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede.
Forundersøgelsen omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder,
hvor en motorvej i linjeføring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.
Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr.
til en VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er
på baggrund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-
undersøgelse af rute 54, Næstved – Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgel-
sen.
Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra
Sydmotorvejen (ved Rønnede) mod Næstved."
VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i
2014, og undersøgelsen afsluttes i 2016.
Der er godkendt et kommissorium for VVM-undersøgelsen, hvor de fire forslag til linje-
føringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.
Det indledende borgermøde blev afholdt ultimo 2014. Høringsnotat fra idéfasen er of-
fentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside. Feltundersøgelserne for natur er i overve-
jende grad afsluttet.
I forbindelse med arbejdet på rute 54 har Vejdirektoratet gennemført en miljøscreening
af anlæg af nordvendte ramper ved afkørsel 36 ved Ulse på Sydmotorvejen. Screeningen
er fremsendt til Naturstyrelsen, som skal afgøre, om anlæg af ramperne er VVM-pligtige.
Hvis dette er tilfældet, vil de være omfattet af VVM-undersøgelsen for rute 54.
Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning
I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 fremgår det, at parterne er enige om, at der afsættes 3,0 mio. kr. til en forundersø-
gelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning.
Vejdirektoratet har igangsat opgaven i efteråret 2014. og den forventes afsluttet ultimo
2015.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0054.png
54/120
4.2
Anlægsprojekter på vejområdet
Nedenfor gives en status på igangværende anlægsprojekter på vejområdet. Bilag 4 inde-
holder en oversigt over den geografiske placering af igangværende større anlægsprojek-
ter på statsvejnettet. Alle Vejdirektoratets igangværende anlægsprojekter er finansieret
af Infrastrukturfonden.
Tabel 4.2. Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter
(mio. kr. 2015-priser)
Hjemmel/
Aftale
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2015
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3
Middelfart-Nørre Aaby (Udbygning af
motorvejen på Vestfyn 1. etape)
Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej
Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til
Djursland)
Udbygning af Motorring 4 (Taastrup -
Frederikssundmotorvej)
Omfartsvej ved Nykøbing Falster
1)
Motorring 4-Tværvej N.
(Frederikssundmotorvejen, 2. etape)
Forbedring af kapaciteten ved den
eksisterede Limfjordsforbindelse
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Øverødvej-Hørsholm S.
(Helsingørmotorvejen 1. etape)
Nordlig Omfartsvej ved Næstved
Tilslutningsanlæg 50 ved Odense
Udbygning af strækning i forlængelse af
Djurslandsmotorvejen
Rundkørselsforhold ved Viborg
Holstebromotorvejen
Greve S.-Køge S. (Køge Bugt 1. og 2.
etape)
Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-
forbindelsen)
Syd om Regstrup
Storstrømsbroen
FL2000
Akt. 90 2008/2009
Anlægslov L524 af
26. maj 2010
Anlægslov L525 af
26. maj 2010
Anlægslov L526 af
26. maj 2010
Anlægslov L1535 af
21. december 2010
Anlægslov L458 af
18. maj 2011
Anlægslov L1506 af
27. december 2009
Akt 48 af 4.
december 2014
Anlægslov af 6. maj
2009
Anlægslov L528 af
26. maj 2010
Anlægslov L459 af
18. maj 2011
Akt. 81 2012/2013
Akt 48 af 4.
december 2014
FL2015
Akt. 85 2012/2013
Anlægslov L1533 af
21. december 2010
Akt. 83 2012/2013
Anlægslov L21 af 18.
december 2014
Anlægslov L526 af
29. april 2015
Anlægslov L175 af
26. maj 2015
1.481,3
Ja
962,9
0%
2013
(Hønsinge
omfartsvej: 2017)
2014
1.237,5
Ja
597,7
0%
474,5
Ja
248,1
0%
2014
348,4
Ja
205,0
0%
2014
352,6
Ja
215,5
0%
2014
278,4
1.308,7
38,8
6.765,0
1.481,7
749,0
209,5
56,5
23,7
2)
3.933,5
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
216,7
763,7
3,5
3.152,4
686,0
376,0
101,8
2,0
0,3
569,3
86%
0%
0%
0%
0%
48%
89%
0%
0%
0%
2014
2015
2015
2016
2016
2016
2016
2016
2016
Sydlige del: 2017
Nordlige del: 2018
1. etape: 2015
2. etape: 2018
2019
2019
2024
2.499,8
Ja
1.192,3
0%
657,5
426,1
4163,8
Ja
Ja
Ja
89,5
1,5
82,9
-
0%
0%
1) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.
2) Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 24,9 mio. kr. Forligskredsen har siden vedtaget et
projekt til 23,7 mio. kr. Differencen indarbejdes på finansloven for 2016.
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-
sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der
pt. er disponeret over.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0055.png
55/120
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3
Formål
Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem
Holbæk og Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.
Status
Motortrafikvejen åbnede for trafik den 29. november 2013.
Anlæg af Hønsinge Omfartsvej er en del af projektet, jf. akt. 170 af 2. august 2011. Grun-
det kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende VVM-
redegørelse kunne omfartsvejen dog ikke åbne i 2014 som forudsat i aktstykket.
Den supplerende VVM-undersøgelse er gennemført uden bemærkninger i høringsfasen,
og detailprojekteringen er startet i foråret 2015. Besigtigelse og ekspropriation forventes
gennemført frem til sommeren 2016, hvorefter anlægsarbejderne kan påbegyndes.
Hønsinge Omfartsvej forventes således at kunne åbnes i 2017.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.481,3 mio. kr. (2015-
priser). Der er ved bevillingsafregningen for 2014 tilbageført 100,0 mio. kr. til Infra-
strukturfonden. Derudover blev der ved bevillingsafregningen i 2013 tilbageført 250
mio. kr. Disse 250 mio. kr. er fratrukket den på finansloven for 2015 bevilgede totalud-
gift. Der bliver en yderligere billiggørelse.
Middelfart-Nørre Aaby (udbygning af motorvejen på Vestfyn, 1. etape)
Formål
Formålet med projektet er at udbygge motorvejen på Vestfyn mellem Middelfart og Nør-
re Aaby for at forbedre fremkommeligheden for trafikanter mellem Øst- og Vestdanmark
samt forbedre trafikafviklingen lokalt og regionalt.
Status
Projektet blev åbnet i 2014, et år tidligere end oprindeligt planlagt. Der udestår alene
mindre afsluttende arbejder.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.237,5 mio. kr. (2015-
priser). Der er en væsentlig billiggørelse af projektet. På forslag til tillægsbevillingsloven
for 2015 tilbageføres der 190,3 mio. kr. til Infrastrukturfonden, og yderligere 109,7
mio.kr. tilbageføres på finansloven for 2016, så der samlet tilbageføres 300,0 mio. kr. til
Infrastrukturfonden. Der forventes en yderligere billiggørelse.
Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej
Formål
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0056.png
56/120
Med udbygningen af omfartsvejen til motorvej vil hele strækningen mellem Herning og
Vejle i 2014 være motorvej.
Status
Projektet blev åbnet for trafik i maj 2014. Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 474,5 mio. kr. (2015-
priser). Der bliver en billiggørelse af projektet. I den forbindelse tilbageføres på forslag
til tillægsbevillingslov for 2015 80,0 mio. kr. til Infrastrukturfonden. Der forventes en
yderligere billiggørelse.
Sdr. Borup-Assentoft (nordligt hængsel til Djursland)
Formål
En etablering af et nordligt hængsel til Djursland vil aflaste den nuværende hovedlande-
vejsstrækning igennem den sydlige del af Randers og betyde, at det vil blive lettere at
komme fra Djursland til motorvejsnettet.
Status
Projektet er åbnet den 3. september 2014, ca. fire uger tidligere end forventet.
Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 348,4 mio. kr. (2015-
priser). Der er en billiggørelse af projektet. I den forbindelse tilbageføres der på forslag
til tillægsbevillingslov for 2015 19,0 mio. kr., og yderligere 21,0 mio.kr. tilbageføres på
finansloven for 2016, så der samlet tilbageføres 40,0 mio.kr. til Infrastrukturfonden.
Udbygning af Motorring 4 omkring København
Formål
Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Mo-
torring 4 omkring København mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen ved at ud-
bygge den ca. 4 km lange strækning fra 4 til 6 spor.
Status
Projektet åbnede for trafik i oktober 2013, et år tidligere end oprindeligt forudsat. I 2014
blev der lavet forstærknings- og slidslagsarbejder samt færdiggørelsesarbejder uden for
kørebanerne, således at den fuldt færdige motorvej kunne tages i anvendelse i juli 2014.
Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.
Den budgetmæssige situation
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0057.png
57/120
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 352,6 mio. kr. (2015-
priser). Der er en billiggørelse af projektet. I den forbindelse tilbageføres 25,0 mio. kr. til
Infrastrukturfonden på finansloven for 2016. Der forventes en yderligere billiggørelse.
Omfartsvej ved Nykøbing Falster
Formål
Formålet med projektet er at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, der vil
aflaste byen for gennemkørende trafik, herunder for tung trafik til og fra Gedser Havn.
Status
Projektet åbnede den 15. november 2014, ca. en måned før oprindelig planlagt.
1 års gennemgang er gennemført uden særlige bemærkninger.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en totaludgift på 278,4 mio. kr. (2015-priser), som
forventes overholdt.
EU-støtten til projektet er endeligt afregnet og blev på 34,1 mio.kr. Den statslige udgift
til projektet reduceres svarende til den opnåede EU-støtte. Når projektet er afsluttet,
tilbageføres midlerne til Infrastrukturfonden.
Motorring 4-Tværvej N (Frederikssundmotorvejens 2. etape)
Formål
Frederikssundmotorvejens 2. etape omfatter anlæg af 4-sporet motorvej fra Motorring 4
til Tværvej samt en forlængelse af Tværvej som motortrafikvej, så der opnås forbindelse
fra motorvejen ved Ledøje-Smørum til Frederikssundsvej.
Status
Projektet åbnede for trafik 13. juli 2015, godt 3 måneder tidligere end forventet.
Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.308,7 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt. Der forventes en væsentlig billiggørelse af projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0058.png
58/120
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Formål
Formålet med motorvejsprojektet er at forbedre de overordnede vejforbindelser mellem
Midt- og Vestjylland og Aarhus-området. Projektet vil forbedre fremkommelighed, tra-
fiksikkerhed og miljø i forhold til de nuværende statslige vejforhold.
Udover at fuldende motorvejen til Herning vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at
trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere.
Status
Delstrækningen mellem Hårup og Låsby åbnede den 1. december 2014 – ca. 10 måneder
før tid. På den resterende strækning forløber arbejdet som planlagt. Anlægsarbejdet med
etablering af en nedgravet motorvej gennem Silkeborg by har god fremdrift, og stræk-
ningen Funder-Hårup forventes at åbne i efteråret 2016.
De mest støj- og geneskabende arbejder blev afsluttet i sommeren 2014.
Der resterer kun en række mindre udbud (beplantning, skilte mv.).
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 6.765,0 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt. Der forventes en meget væsentlig billiggørelse af pro-
jektet.
Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape)
Formål
Formålet med projektet er at udbygge Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Hørs-
holm Syd for at forbedre fremkommeligheden på en af de vigtigste pendlerstrækninger
til og fra København.
Status
Projektet forløber som planlagt, men selve vejanlægget forventes stort set afsluttet alle-
rede i 2015. Færdiggørelse af støjskærme, broer og udlægning af slidlag gennemføres i
2016, så projektet som helhed åbner i 2016 som planlagt.
Den 27. september 2014 var der et delvist brokollaps under støbningen af broen ved
Egebækvej, som medførte en midlertidig lukning af motorvejen. Ingen kom til skade ved
ulykken. Daværende transportminister nedsatte efterfølgende en uvildig ekspertgruppe.
Ekspertgruppens redegørelse viste, at det delvise brokollaps efter alt at dømme blev
fremkaldt af manglende langsgående afstivning af træspærene, eventuelt initieret af et
lokalt brud som efterfølgende bredte sig til hele spærkonstruktionen, fordi spærrernes
længdestabilitet ikke var sikret korrekt.
Umiddelbart efter kollapset blev der indført nogle foreløbige skærpede kontrol- og til-
synsprocedurer ved brostøbninger. Der pågår aktuelt i samarbejde med branchen et
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0059.png
59/120
arbejde med at lave en præcisering og skærpelse af de tidligere gældende krav og proce-
durer.
Som følge af brokollapset blev tidsplanen revurderet, således der blev lagt en ekstra ind-
sats i vejarbejder, imens en ny broentreprenør blev fundet. Dette betyder, at ibrugtag-
ning af 3 spor i hver retning skete inden udgangen af 2015. Slidlag på hele strækningen
planlægges til sommerferien 2016, hvor trafikken er væsentlig lavere. Færdiggørelse af
broerne er i fuld gang, og der arbejdes parallelt på flere broer. Øverødvej åbner ligeledes
ved udgangen af dette år. De to sidste broer ventes færdig i sommeren 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.481,7 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt. Der forventes en billiggørelse af projektet.
Nordlig omfartsvej ved Næstved
Formål
Formålet med projektet er at anlægge en nordlig omfartsvej ved Næstved, der vil forbed-
re fremkommeligheden og trafiksikkerheden og aflaste Næstved by for gennemkørende
trafik.
Status
Projektet forløber planmæssigt, og der forventes åbning i 2016.
Højbroen over Susåen forventes støbt i 1. kvartal 2016. Den østlige vejentreprise er fær-
diggjort, således at den østlige del af omfartsvejen blev taget i brug den 24. november
2015. Den vestlige vejentreprise er kontraheret i begyndelsen af 2015 og ventes færdig
ultimo 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 749,0 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt.
Tilslutningsanlæg ved Odense
Formål
Med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 afsatte forligskredsen 45 mio. kr.
til et tilslutningsanlæg 50, der skal forbinde det kommende Odense Universitetshospital
(OUH) med motorvejen.
Parterne blev med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts
2013 enige om at afsætte yderligere 161 mio. kr. til anlæg af tilslutningsanlægget, som
udformes som et såkaldt trompetanlæg. Parterne ønsker, at tilslutningsanlægget etable-
res, så det kan være til mest mulig gavn for arbejdet med opførelse af det nye sygehus.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0060.png
60/120
Status
Det nye tilslutningsanlæg ligger ca. 800 meter vest for motorvejskryds Odense. En ud-
bygning af motorvejsstrækningen til seks spor fra det nye tilslutningsanlæg frem til mo-
torvejskryds Odense er nu indarbejdet i projektet, jf. orienterende akt. 20 af 6. november
2014.
Projektet forløber planmæssigt, og de østvendte ramper er taget i brug den 21. oktober
2015. De vestvendte ramper samt nedlæggelse af det eksisterende tilslutningsanlæg for-
ventes at være færdig medio 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 209,5 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt.
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Formål
Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum
og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hoved-
landevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set
i lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.
I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokra-
terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti anføres følgende:
”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motor-
vej i en linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som mo-
torvej på vejforbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.
Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem mo-
torvejsforbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.
I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”
Status
Projektet forløber planmæssigt. Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forventes at
kunne åbne i foråret 2017 med visse efterfølgende arbejder. Hele motorvejen forventes
at kunne åbne i 2018.
Ekspropriationer er påbegyndt primo 2015, og totalekspropriationer er afsluttet i efter-
året 2015.
Der var første spadestik den 19. marts 2015. Der er indgået entreprisekontrakter for seks
af de syv totalentrepriser samt en af de fire hovedentrepriser. I foråret 2016 forventes
det, at der er indgået kontrakt for alle større entrepriser. Mindre fagentrepriser udbydes
fra efterår 2015 og frem.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0061.png
61/120
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 3.933,5 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt.
Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)
Formål
Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen
mellem Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken
med kollektiv transport ved den kommende station i Køge Nord.
Status
Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnede 31. august 2015, godt og vel et år
tidligere end oprindeligt planlagt, mens strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape), som
blev igangsat med akt. 83 af 17. april 2013, forventes åbnet senest i 2018.
Projektet udføres i tæt koordination med Banedanmarks projekt om anlæg af en ny jern-
bane mellem København og Ringsted.
Arbejderne på 1. etape blev udbudt som tre strækningsopdelte hovedentrepriser, og kon-
trakterne medførte, at anlægsperioden blev afkortet med godt ét år. 2. etape udbydes
som to strækningsopdelte hovedentrepriser, som begge er kontraheret og igangsat. Der-
udover udbydes en række fagentrepriser.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 2.499,8 mio.kr. (2015-
priser), som forventes overholdt.
Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen
Formål
En udbygning af den nuværende motortrafikvej til 2+1-sporet motortrafikvej vil forbedre
trafikafviklingen, idet der vil komme flere muligheder for overhaling, særligt i myldreti-
den, da der på strækningen er tale om udpræget bolig-arbejdsstedstrafik. Der blev afsat
midler til projektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infra-
strukturfonden af 24. juni 2014.
Status
Detailprojektering pågår. Der forventes udbud til anlæg i slutningen af 2015 og anlægs-
start i foråret 2016, således at udbygningen til 2+1 vej kan gennemføres med en forven-
tet åbning for trafik i alle spor med udgangen af 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 56,5 mio.kr. (2015-
priser), som forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0062.png
62/120
Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse
Formål
Formålet med udbygning med et 3. sydgående spor på delstrækningen mellem Lim-
fjordstunnelen og frakørsel 24 Øster Uttrup Vej er at udbedre de allerede konstaterede
kapacitets- og fremkommelighedsproblemer på E45 ved Aalborg og dermed tilvejebringe
en bedre trafikafvikling op ad bakken syd for Limfjorden. Der blev afsat midler til pro-
jektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af
24. juni 2014.
Status
Projektet er igangsat primo 2015. Arbejder, som berører Limfjordstunnellen (forberedel-
sesarbejder), blev igangsat inden sommerferien 2015. Resterende anlægsarbejder er
afsluttet i november 2015 – et år tidligere end i den oprindelige tidsplan.
Alene mindre afsluttende arbejder vil pågå i 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 38,8 mio. kr. (2015-
priser), som forventes overholdt.
Rundkørselsforhold ved Viborg
Formål
Viborg Kommune planlægger som led i frikommuneforsøget at udvide et detailhandels-
center, der støder op til statsvejnettet ved krydsningen mellem Holstebrovej (rute 16) og
Vestre/Søndre Ringvej (rute 13/26). Vejdirektoratet vurderer, at den planlagte udvidelse
vil medføre væsentlig trafikvækst. Der er derfor behov for udbygning af den eksisterende
rundkørsel i krydsningen mellem statsvejene. Der blev afsat midler til projektet med
Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014.
Status
Projekteringen er igangsat, og projektet forventes færdig i 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har en bevilget totaludgift på 23,7 mio.kr. (2015-priser), som forventes over-
holdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0063.png
63/120
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Formål
Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritids-
trafik til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del
pendlertrafik. Pendlingen i retning fra Kalundborg mod Holbæk og hovedstadsområdet
er størst og har samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører er-
hvervsområderne i den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstra-
fik på strækningen. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidi-
ge trafikvækst samt erhvervs- og samfundsudviklingen i området.
Status
Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Projektet for-
løber planmæssigt og forventes åbnet ultimo 2019.
Detailprojektering pågår, og linjebesigtigelse er berammet til den 8.-9. december 2015. Ar-
kæologiske undersøgelser igangsættes primo 2016. Ekspropriationer forventes gennemført
1. kvartal 2017, og anlægsarbejderne forventes udbudt i totalentreprise 4. kvartal 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet har en bevilget totaludgift på 426,1 mio. kr. (2015-priser), som forventes over-
holdt.
Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-forbindelsen)
Formål
En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkomme-
ligheden over Roskilde Fjord. Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med
Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igen-
nem årene medført stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med
deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige
forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne og i weekender med megen trafik til som-
merhusområderne i Hornsherred.
Status
Anlægslov for Ny fjordforbindelse ved Frederikssund blev vedtaget den 18. december
2014. Efter en navnekonkurrence med afslutning i november 2015 er det valgt, at broen
over Roskilde Fjord skal hedde Kronprinsesse Mary Bro.
I november 2015 er nedsat en bestyrelse for den selvstændige offentlige virksom-
hed ”Fjordforbindelsen Frederiksund”, hvis formål er at etablere anlægget, herunder
optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til brug for tilba-
gebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlægs, jf. anlægs-
loven. Staten bidrager samlet med 657,5 mio. kr. (2015-priser) til finansieringen, herun-
der forberedelsen af projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0064.png
64/120
Detailprojektering, arealerhvervelse, arkæologiske undersøgelser er igangsat. Ligeledes
er der i løbet af 2015 sket en prækvalifikation af tilbudsgivere. Disse aktiviteter forløber
planmæssigt.
Der er således afholdt linjebesigtigelse i første halvdel af 2015, og projektet er godkendt
af Ekspropriationskommissionen. Ligeledes er detailbesigtigelse påbegyndt med start i
2. halvdel 2015 for strækningen mellem Frederikssundvej og Tørslevvej.
Kortlægning, marinearkæologi og geotekniske undersøgelser på land såvel som i vand
pågår.
Entreprisearbejderne forventes udbudt i en større totalentreprise samt to mindre hoved-
entrepriser. Udbudsprocessen ventes afsluttet i første halvdel af 2016. Derudover udby-
des særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte mv.
Fjordforbindelsen skal åbne for trafik ultimo 2019, og tidsplanen er stram. Udsendelsen
af udbudsmateriale afventede nedsættelsen af bestyrelsen og blev således rykket til ulti-
mo november 2015. Det vil herefter, i dialog med de bydende, blive afdækket, om entre-
prenørerne kan gennemføre arbejdet inden udgangen af 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektets samlede anlægsoverslag inklusive udgifter til forberedelse samt etablering af
betalingsanlægget udgør ca. 2,0 mia. kr. (2015-priser). Der er på finansloven bevilget
657,5 mio. kr. (2015-priser) i statsligt bidrag til projektet (inklusiv udgifter til forbere-
delse). Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige offentlige virk-
somhed "Fjordforbindelsen Frederikssund" ved låneoptag og tilbagebetales efterfølgen-
de via brugerbetaling på den nye forbindelse.
Storstrømsbroen
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekor-
ridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kom-
mende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted
via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen
og udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-
forbindelsens åbning vil en stor mængde passager- og godstog mellem Skandinavien og
Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den
nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstra-
fik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.
Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen
vil den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.
Status
Anlægslov er vedtaget 26. maj 2015. Det konkrete færdiggørelsestidspunkt afventer poli-
tisk stillingtagen i lyset af den seneste tyske tidsplan for udbygning af de tyske jernbane-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0065.png
65/120
anlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen og tilstanden af den eksisterende Stor-
strømsbro.
Detailprojektering har pågået i 2015. Der er gennemført besigtigelsesforretning og pro-
jektet er godkendt af Ekspropriationskommissionen. Ligeledes pågår de arkæologiske
undersøgelser. Der er foretaget prækvalifikation af tilbudsgivere, og udsendelse af ud-
budsmateriale har hidtil afventet en politisk afklaring af færdiggørelsestidspunktet.
Af aftalen om finanslov for 2016 fremgår det, at Storstrømsbroen forventes åbnet i 2024.
Det fremgår endvidere, at regeringen senest i foråret 2016 vil fremlægge konkrete forslag
til tilpasninger på investeringsområdet, som drøftes af partierne bag aftalen om finans-
loven for 2016 og i relevante forligskredse med henblik på, at de offentlige investeringer
i 2017, 2018 og 2019 nedbringes til de forudsatte niveauer i de pågældende år. I den for-
bindelse vil aftaleparterne være særligt opmærksomme på forholdene og udfordringen
omkring udskydelsen af den nye Storstrømsbro fra 2021 til 2024.
Den budgetmæssige situation
Projektet har en bevilget totaludgift på 4.163,8 mio.kr. (2015-priser), hvoraf de 3.835,5
mio. kr. er afsat til anlæg af den nye bro, mens 328,3 mio. kr. er afsat til nedrivning af
den nuværende bro. Totaludgiften forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0066.png
66/120
4.3
Større bygværker
I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.
Tabel 4.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på vejområdet
(mio. kr. 2015-priser)
Hjemmel
Akt 41 af 19. dec. 2013
Akt B af 29. okt. 2015
Akt 68 af 21. nov. 2011
Akt 67 af 22. aug. 2013
Total-
udgift
254,1
124,9
164,2
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.2015
52,9
78,2
61,6
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Skibsstødssikring
Finansloven
Mønbroen
Spunsvæggen på Lyngbyvej
2015/2016
2016
2017
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-
sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes.
Skibsstødssikring
Formål
Formålet med projekterne er at skibsstødsikre Aggersundbroen, Sallingsundbroen, Lim-
fjordsbroen og Svendborgsundbroen, således at sejladsen i Limfjorden og Svendborg-
sund fremover kan undgå sikkerhedsrestriktioner til gavn for havnene i de to farvande.
Status
Med akt 104 af 30. maj 2013 og akt 41 af 19. december 2013 fik Vejdirektoratet hjemmel
til at igangsætte udbud og projektering frem til kontrahering for de fire broer.
Med akt B af 29. oktober 2015 fik Vejdirektoratet hjemmel til at igangsætte arbejdet på
Sallingssund- og Aggersundbroen, idet totaludgifterne for disse to projekter var over
forelæggelsesgrænsen på 60 mio. kr.
De to øvrige skibsstødssikringsprojekter var under forelæggelsesgrænsen, hvorfor Vejdi-
rektoratet igangsatte projekterne straks efter projekteringen.
Skibsstødssikringsprojektet på Limfjordsbroen er nu udført.
Arbejderne ved Svendborgsundbroen er igangsat i september 2015 og forventes afsluttet
i indeværende år med færdiggørelsesarbejder i 2016.
Der har i oktober 2015 været afholdt licitation for arbejderne ved Aggersundbroen med
et tilfredsstillende resultat. Perioden for anlægsarbejderne vil blive indpasset med øvrige
vedligeholdelsesarbejder på broen.
Der har været afholdt licitation i oktober 2015 for arbejderne ved Sallingsundbroen med
et tilfredsstillende resultat. Anlægsarbejderne vil starte i vinteren og forventes afsluttet i
efteråret 2016.
Den budgetmæssige situation
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der
afsat 254,1 mio. kr. (2015-priser) til at skibsstødssikre broerne, og budgettet forventes
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0067.png
67/120
overholdt. Også de med akt B af 29. oktober 2015 bevilgede totaludgifter forventes over-
holdt.
Mønbroen
Formål
Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende
konstruktionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.),
der på længere sigt vil nedsætte behovet for reparationer.
Status
Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 7 af 14. oktober 2010. Vejdirektoratet har måttet re-
vurdere projektet i forhold til entreprisesammensætningen og tidsplanen, og i efteråret
2011 blev der vedtaget et nyt aktstykke, akt. 68 af 21. november 2011, med henblik på
opdeling af projektet i to entrepriser.
Projektets første entreprise vedrører oversiden af Mønbroen og er opdelt i fire etaper,
hvor arbejdet med udskiftning af kantbjælker, rækværk, belægning samt fugtisolering er
afsluttet i sommeren 2014.
Projektets anden entreprise, som vedrører undersiden herunder stålbjælkerne, der bæ-
rer bropladen i gennemsejlingsfaget samt betonbuerne, er igangsat primo oktober 2014
og forventes afsluttet med udgangen af 2016.
Det har tidligere været usikkert, om udgiften til genopsætning af belysning kunne afhol-
des inden for projektets totaludgift. Arbejderne er imidlertid nu så fremskredne, at ud-
gifterne til genetablering af vej-/stibelysning nu forventes at kunne afholdes inden for
budgettet for renovering af broen. Arbejdet vil kunne udføres i forlængelse af den igang-
satte renovering, dvs. i første halvår af 2017.
Den budgetmæssige situation
Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevil-
get totaludgift på 124,9 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.
Spunsvæggen på Lyngbyvej
Formål
Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der for-
hindrer jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere ste-
der er i meget ringe stand.
Status
Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013. Der er indgået kontrakt med
entreprenør i foråret 2014.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0068.png
68/120
Det samlede forstærkningsprojekt vil forløbe i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-
17. Første års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) er afsluttet ultimo oktober 2014,
og andet års etape (østlig side nær Kildegårds plads) er afsluttet primo oktober 2015.
Udførelse og slutafregning forventes at være afsluttet ved udgangen af 2017.
Den budgetmæssige situation
Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget
totaludgift på 164,2 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0069.png
69/120
4.4
Efterslæbsnedbringning mv.
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der
afsat 1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt
billigste vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes cen-
trale reserver i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis
der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er aftaleparternes mål, at det ordinære
vedligeholdelsesbudget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes
efterslæb.
På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er det
målet, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang svarende til
i alt 480 mio. kr. (2010-priser), jf. nedenfor. Målsætningen ligger i forlængelse af den i
2012 gennemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelsesplan
for 2010-2013 og opgørelsen af det økonomiske behov for kapitalbevarende vedligehol-
delse af statsvejnettet frem til 2020.
Det samlede efterslæb blev i 2014 nedbragt med 153 mio. kr. (2010-priser), hvilket stort
set svarer til målsætningen for året.
Tabel 4.4 Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)
Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)
Mio kr.
2014
Mål -
Nedbragt
efterslæb
Faktisk -
Nedbragt
efterslæb
49
74
30
153
Mål -
2015
Faktisk -
Nedbragt
efterslæb
Mål -
2016
Faktisk -
Nedbragt
efterslæb
Mål -
2017
Faktisk -
Nedbragt
efterslæb
Mål
2014-2017
Faktisk
Nedbragt
efterslæb
124
134
44
302
Nedbragt
efterslæb
124
201
66
0
391
Nedbragt
efterslæb
124
268
88
0
480
Nedbragt Nedbragt
efterslæb efterslæb
124
268
88
0
480
Belægninger
Små bygværker
Store bygværker
I alt
66
67
22
155
Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af
måltal for aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014. Måltallene er baseret på midtvejsanaly-
sen fra 2012.
I forbindelse med den politiske aftale for perioden 2014-2017 var det forudsat, at efter-
slæbet på belægninger skulle nedbringes med i alt 124 mio. kr. (2010-priser), heraf 66
mio. kr. i 2014 og 58 mio. kr. i 2015.
Imidlertid har det opgjorte efterslæb på belægninger vist sig at være mindre end forud-
sat (55 mio. kr.). I løbet af 2014 blev der nedbragt et efterslæb på belægninger svarende
til 49 mio. kr., hvorfor der primo 2015 alene resterede godt 6 mio. kr. i efterslæb på be-
lægninger. Dette forhold betyder, at den forudsatte nedbringelse af efterslæb på belæg-
ninger på 58 mio. kr. i 2015 ikke længere er aktuel.
Vejdirektoratet har forsøgt at omprioritere indsatsen således, at der alternativt kunne
mer-nedbringes et tilsvarende efterslæb på bygværker, som derved kunne kompensere
for den ikke mulige nedbringelse af efterslæb inden for belægninger. Omfanget af de
løbende tilkomne vedligeholdelsesarbejder for at holde belægningstilstanden i ”steady
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0070.png
70/120
state” har dog i 2015 været større end forudsat på bevillingstidspunktet. Dette betyder,
at Vejdirektoratet i 2015 ikke har kunnet flytte midler til en øget efterslæbsindsats på
bygværker. Det forventes således, at det samlede mål for nedbringelse af efterslæb i 2015
ikke kan opnås.
En endelig beregningsteknisk opgørelse af efterslæbsnedbringelsen i 2015 vil foreligge
primo 2016, inkl. en forbrugsmæssig opgørelse for 2015. Ligeledes vil dette indeholde en
opgørelse over det fysiske efterslæb primo 2016.
For hele aftaleperioden 2014-2017 viser de seneste prognoser, at det samlede resterende
efterslæb for belægninger samt små- og store bygværker ultimo 2017 forventes at være
nedbragt til en størrelse, som svarer til det, der var forudsat i forbindelse med den politi-
ske aftale. Vejdirektoratets råderum til efterslæbsnedbringelse på bygværker er dog ble-
vet reduceret med 65,9 mio. kr. (2015-priser) grundet en bevillingsreduktion til dækning
af Vejdirektoratets andel af funderingsprojektet på Gl. Lillebæltsbro, jf. også Anlægssta-
tus for 2. halvår 2014.
Opgørelse over bevilling og forbrug
Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden
2014-2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med
det forudsatte forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det
forudsatte forbrug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejs-
evaluering, som danner baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.
Tabel 4.5: Kapitalbevarende vedligeholdelse 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevil-
ling
2014
Økonomisk optimal strategi fra
Midtvejsanalyse (forudsatte 2010-
priser)
1)
Bevilling (forudsatte 2010-priser)
2)
Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser
(realiserede priser)
3)
Bevilling (løbende priser)
4)
Faktisk forbrug/prognose (løbende
priser)
5)
1
) Baseret på Midtvejsanalyse fra 2012, jf. ovenfor.
2
) Omregnet til 2010-priser pba. ØAVs forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.
3
) Omregnet til 2010-priser pba. ØAVs fastprisindeks for vejanlægsudgifter.
4
) Jf. bevillingslove for finansårene. Fsva. 2016-2017 er bevilling angivet på baggrund af finansloven for 2015 (2015-
2015
699,6
630,3
-
646,4
765
2016
609,3
604,1
-
619,6
619
2017
585,6
580,5
-
595,4
620,1
2014-2017
2.656,80
2.572,50
609,2
2.640,90
2.648,60
762,2
757,6
609,2
779,5
644,5
priser).
5
) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede forbrugsaf-
løb i 2015-2017 er baseret på en foreløbig vurdering.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0071.png
71/120
5. Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter under Bygningsstyrelsen.
Boks 5. Markedssituationen på bygningsområdet
Efter Bygningsstyrelsens vurdering er den samlede efterspørgsel
på især store byggeprojekter (over 50 mio. kr.) stigende. Dette er
bl.a. behandlet i Bygherreforeningens rapport
Store byggepro-
jekter i et vanskeligt dansk marked
fra juni 2014. Der forventes
et større antal nybyggerier både for staten, regionerne, enkelte
kommuner og udvalgte private bygherrer. Med den stigende
volumen af byggeprojekter er der på markedet for entreprenør-
ydelser risiko for stigende priser og mere selektive entreprenø-
rer. Der er forholdsvis få entreprenører, der kan håndtere store
projekter. For at sikre større konkurrence kan det være nødven-
digt eksempelvis at foretage en opdeling af større projekter på
mindre entrepriser.
Blandt materialeleverandører vurderes det, at tendensen går
mod stigende priser og længere leveringstider.
Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at markedet for rådgiv-
ning, inden for især ingeniørfagene, er tæt på mætningspunktet.
De begyndende kapacitetsproblemer på markedet for store byg-
geprojekter drøftes i et dialogforum mellem repræsentanter fra
de offentlige bygherrer, herunder Bygningsstyrelsen, og bran-
chen. Der er i 4. kvartal 2015 lanceret en pipelineoversigt mhp.
at give markedet et bedre overblik over kommende byggeaktivi-
teter.
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og
ombygning) over 100 mio. kr.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0072.png
72/120
Tabel 5.1. Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
(mio. kr.)
Kunde
Aktstykke / hjemmel
Godkendt
budget
310,1
247,4
108,0
497,0
135,2
(fortroligt)
299,9
250,2
247,4
178,8
136,2
1.631,8
979,4
813,9
247,3
178,7
Overholdelse af
godkendt budget
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.2015
309,2
239,7
106,9
404,8
111,4
838,6
31,2
169,3
102,0
141,1
105,5
553,9
643,5
126,2
6,6
60,1
Ibrugtag-
ningsår
2014
2014
2014
2015
2015
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2017
2017
2017
2018
2018
Bygningsstyrelsens projekter
Opførelse af campus nybyggeri i Kolding
Nybyggeri til Institut for Miljø, Kemi og
Bioteknologi
Samling af Biologisk Institut på campus
Nybyggeri af det tekniske fakultet
Ny undervisningsbygning
Opførelse af nye loboratoriebygninger på
Panum (Mærsk-bygningen)
Renovering af laboratorier på Risø
Copenhagen Plant Science Center 1
Nybyggeri samt byggemodning af Campus
Vest på Aalborg Universitet
Pharma Science Building
Om- og nybygning af laboratorier i Esbjerg
Niels Bohr Bygningen
Udbygning af Københavns Universitet,
Amager - 3. etape
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og
Health komplekset
Laboratorigenopretning på Panum
Genopretning af Københavns Politigård
Syddansk Universitet
Ålborg Universitet
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Danmarks Tekniske
Universitet
Københavns Universitet
Ålborg Universitet
Københavns Universitet
Ålborg Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Århus Universitet
Københavns Universitet
Københavns Politi
Akt. 81 af 3. marts 2011
Akt. 75 af 27. jan. 2011
Akt. 91 af 7. juni 2012
Akt. 133 af 26. maj 2011
Akt. 122 af 19. juni 2014
Akt. 83 af 31. maj 2012
Akt. 45 af 11. dec. 2014
Akt. A af 29. okt. 2015
Akt. 38 af 4. dec. 2014
Akt. 47 af 13. dec. 2012
Akt. 138 af 4. sep. 2013
Akt. 91 af 16. maj 2013
Akt. 129 af 22. aug. 2013
Akt. 109 af 30. maj 2013
Akt. 98 af 7. juni 2012
Akt. 10 af 7. nov. 2013
Akt. 140 af 28. maj 2015
Akt. 115 af 4. juni 2014
Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel. Projekter med ibrugtagningsår før 2014 vises ikke i
tabellen. ”Kunde” angiver den part, som projektet opføres på vegne af. "Godkendt budget" udgør projektets totaludgift som angivet i
igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen
forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen skal
forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr.
I teksten nedenfor gives der en status for igangværende projekter, der enten:
har et godkendt budget over 750 mio. kr.,
ikke forventes at overholde totaludgiften,
eller forventer væsentlige ændringer (fx projektudvidelser), der vil skulle fore-
lægges Finansudvalget.
Niels Bohr Bygningen
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, ke-
miske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner på det Natur- og
Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. I alt skal der bygges 14.921 m2.
Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af
laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og
udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansieres ved
donation fra Industriens Fond.
Status
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0073.png
73/120
Der har i juni 2014 været afholdt licitation på en række storentrepriser, og byggeriet er
blevet påbegyndt umiddelbart efter. Bygningens råhus forventes at stå færdigt februar
2016, og det samlede projekt forventes ibrugtaget i 2017.
Det spanske moderselskabet til projektets VVS- og ventilationsentreprenør indledte i
november 2015 forhandling om refinansiering med sine kreditorer. Bygningsstyrelsen
vurderer, at et eventuelt konkurs fra moderselskabets side sandsynligvis ikke får betyd-
ning for VVS- og ventilationsentreprisen. Hvis det mod forventning bliver nødvendigt
eksempelvis at genudbyde entreprisen, vil det imidlertid med stor risiko medføre en
forsinkelse af det samlede projekt med deraf følgende merudgifter.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.631,8 mio.
kr. (2013-priser), som forventes overholdt.
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen)
Formål
Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende bio-
medicinske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorium, kantine, cykelkæl-
der og en ny hovedindgang. I alt skal der bygges 42.700 nye m
2
fordelt på 15 etager.
Nybyggeriet skal primært huse frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende
for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.
Som en del af byggeriet skal Panumområdet åbnes, så der skabes en bedre sammenhæng
med byen.
Byggeriet finansieres med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen navngives
Mærsk Bygningen.
Status
Byggeriet er under udførelse. Råhusarbejderne er ved at blive færdiggjort. Der arbejdes
også på at få bygningens facade lukket. Dette arbejde forventes afsluttet primo 2016.
Indvendigt er et omfattende installationsarbejde i gang i auditorier, køkken og kantine
samt undervisningslokaler.
Byggeriet af den komplekse bygning har indtil nu været udfordret på flere fronter, som
har presset projektets tidsplan og økonomi. Blandt andet har det på grund af høje til-
budspriser på flere entrepriser været nødvendigt at genudbyde disse. Ligeledes er dele af
projektet blevet udvidet efter aftale med kunden. Endelig har råhusarbejderne ikke kun-
net følge den lagte tidsplan.
Derudover har nødvendige projektændringer, store skybrudsskader og en række andre
uforudsete hændelser forlænget byggeperioden og medført fordyrelser i projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0074.png
74/120
Bygningen forventes overdraget til Københavns Universitet medio 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på
1.542,9 mio. kr. (2014-priser). På grund af ovennævnte udfordringer i projektet kunne
projektet ikke gennemføres inden for denne økonomiske ramme, og med fortroligt akt. A
af 29. oktober 2015 blev der bevilget en ny økonomisk ramme, som forventes overholdt.
Med henblik på at minimere merudgifterne til projektet har Bygningsstyrelsen styrket
projektledelsen og øget bemandingen og tilstedeværelsen på byggepladsen. Der følges
tæt op over for rådgivere, byggeledelse samt entreprenører, dels i forhold til fremdrift i
projektet og dels i forhold til tvister. Endelig er der skærpet fokus på rettidig håndtering
af risici forhold til tid og økonomi.
Udbygning af Københavns Universitet, Amager - 3. etape
Formål
KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca.
48.000 m2. De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er
placeret på Søndre Campus, samt for de teologiske og juridiske fakulteter, som begge
udflytter fra deres nuværende lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på
én og samme adresse.
Status
Projekteringen af KUA3-byggeetapen blev afsluttet i forsommeren 2013. Det arkitekto-
niske udtryk for de tidligere etaper er blevet båret videre i KUA3.
Byggearbejderne blev udbudt i sensommeren 2013. Byggearbejderne blev igangsat pri-
mo 2014 og forventes afsluttet således, at bygningerne kan overdrages til universitetet i
december 2016. Afleveringen er blevet udskudt med cirka 2�½ måned i forhold til den
oprindelige tidsplan, idet der er opstået en betydelig forsinkelse under gennemførelsen
af råhusentreprisen.
Bygningsstyrelsen har særlig fokus på, at forsinkelser hos de efterfølgende entreprenører
undgås/minimeres, så den planlagte aflevering i december 2016 kan gennemføres.
Der pågår en juridisk afklaring af dagbod og råhusentreprenørens samlede krav mod
Bygningsstyrelsen i medfør af forsinkelsen.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 98 af 7. juni 2012 bevilget en økonomisk ramme på 979,4 mio. kr.
(2012-priser). Som følge af de realiserede forsinkelser og de deraf afledte meromkost-
ninger forventes der en budgetoverskridelse, der dog forventes holdt inden for forelæg-
gelsesgrænsen af et nyt aktstykke på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme. Byg-
ningsstyrelsen har iværksat yderligere tiltag til skærpet fokus på byggeriets løbende
fremdrift og byggeøkonomi.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0075.png
75/120
Det bemærkes, at der i de to sidste etaper af KUA-projekterne (udbygningen af Køben-
havns Universitet på Amager, KUA1-KUA3) har været afsat midler til et universitetstorv.
Der forventes pt. en donation til en udvidelse af denne del af projektet, og der forventes
forelagt aktstykke herom.
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset
Formål
Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygnin-
ger for Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt ud-
gør i alt ca. 29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to
ombygninger. Institut for Biomedicin er placeret i Universitetsparken i Aarhus
Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af
laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og
udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansieres af
midlerne afsat som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler. Derud-
over medfinansierer Aarhus Universitet 63,6 mio. kr.
Status
Opførelsen af nybygningen pågår, og bygningen forventes ibrugtaget af Aarhus Universi-
tet medio 2017. Projektering af de to ombygninger pågår, og licitation forventes afholdt
primo 2017. Sidstnævnte bygninger forventes ibrugtaget i henholdsvis ultimo 2018 og
medio 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9
mio. kr. (2013-priser), som forventes overholdt.
Det bemærkes, at der som følge af Aftale om en vækstplan af 24. april 2013 mellem da-
værende SRSF-regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev
afsat en bevilling på 100 mio. kr. i perioden 2015-2016 til fremrykket vedligehold samti-
dig med, at der indhentes et uudnyttet potentiale for energioptimering i statens kontor-
og universitetsbygninger. En del af disse midler påregnes anvendt til AU Health, og der
forudsættes forelagt aktstykke herom.
Copenhagen Plant Science Center 1
Formål
Copenhagen Plant Science Center 1 er et nyt byggeri til brug for det Natur- og Bioviden-
skabelige Fakultet under Københavns Universitet. Nybyggeriet opføres på Frederiksberg
Campus i tilknytning til et eksisterende laboratorie- og kontorhus. Formålet er at skabe
bedre fysiske rammer, ligesom forskning og uddannelse inden for planter og plantegene-
rerede fødevarer samles ét sted.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0076.png
76/120
Byggeriet omfatter i alt ca. 7.285 m
2
laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf ca.
5.551 m
2
over terræn og ca. 1.734 m
2
kælder.
Af den samlede udgift finansieres ca. 138 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af
laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning
og udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialde-
mokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet
egenfinansierer ca. 1,0 mio. kr.
Status
Projektet er i sin afsluttende fase, og bygningen forventes afleveret fra entreprenørerne i
to etaper i henholdsvis december måned 2015 og februar måned 2016. I perioden januar
og februar måned 2016 vil der blive udført mangeludbedring samt udskudte arbejder
således, at bygningen kan overdrages til Københavns Universitetet i marts 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 47 af 4. december 2012 bevilget en økonomisk ramme på 250,2
mio. kr. (2012-priser). Som følge af en forlænget byggeperiode, et øget rådgivningsbehov
og de deraf afledte meromkostninger forventes der en budgetoverskridelse, der dog for-
ventes holdt inden for forelæggelsesgrænsen af et nyt aktstykke på 10 pct. af den bevil-
gede økonomiske ramme.
Pharma Science Building
Formål
Pharma Science Building er et byggeri i udviklingsprojektet Copenhagen Science City
(tidligere Vidensbydel Nørre Campus). Bygningen skal rumme moderne laboratorier til
farmaceutisk forskning. Den nye forskningsbygning vil afhjælpe et massivt behov for
flere laboratoriefaciliteter på Institut for Farmaci og på Institut for Lægemiddeldesign og
Farmakologi.
Pharma Science Building rummer også flere fællesfaciliteter, hvor forskere kan mødes og
inspirere hinanden til samarbejde og innovation.
Af den samlede udgift finansieres 122,7 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af
laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og
udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet
egenfinansierer 9,3 mio. kr.
Status
Projektet er i sin afsluttende fase. Entreprenørerne har i november 2015 afleveret første
etape af byggeriet, og sidste etape forventes afleveret i januar 2016. Efterfølgende vil der
blive udført mangeludbedring samt udskudte arbejder således, at bygningen forventes
overdraget til Københavns Universitetet i januar 2016.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0077.png
77/120
Der er i øjeblikket en risiko for, at den gangbro, som skal forbinde nybyggeriet med en af
universitets eksisterende bygninger, ikke bliver færdig til overdragelsen. Der vil blive
foretaget foranstaltninger, således at bygningen i øvrigt kan anvendes.
Omkringliggende terrænarbejder vil blive udført til foråret 2016.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 91 af 16. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr.
(2013-priser). Som følge af de realiserede forsinkelser og de deraf afledte meromkost-
ninger samt en række andre fordyrende forhold omkring funderingen og projektmateria-
let forventes der en budgetoverskridelse, der dog forventes holdt inden for forelæggel-
sesgrænsen af et nyt aktstykke på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme.
Renovering af laboratorier på Risø
Formål
En genopretning af laboratorier på DTU RISØ er en del af planen for det generelle løft af
statens laboratorier, som der med Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til
forskning og udvikling for 2010-2012 af 5. november 2009 blev afsat midler til.
Formålet med genopretningen af laboratorierne på Risø er at styrke og understøtte
forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de
givne fysiske rammer.
Genopretningsarbejdet indeholder både renovering/nyindretning af eksisterende labo-
ratorielokaler, indretning af erstatningslaboratorier og modernisering af andre arealer.
Status
Der har vist sig behov for visse ændringer i projektet, idet en række forudsatte moderni-
seringer i stedet ønskes konverteret til nybygning af laboratorier. Disse ændringer forud-
sættes forelagt for Finansudvalget ved et kommende aktstykke.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 38 af 4. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på 299,9
mio. kr. (2014-priser), som forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0078.png
78/120
OPP-projekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 5.2. Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
(mio. kr.)
Kunde
Statens Arkiver
Domstolsstyrelsen
Midt- og Vestjyllands
Politi
Aktstykke / hjemmel
Akt. 110 af 4. juni 2014
Akt. 31 af 18. december
2014
Akt. 111 af 4. juni 2014
Værdi af
Ibrugtagningsår
OPP-aftale
1)
167,3
147,3
446,9
2015
2016
2016
Nyt Rigsarkiv i Viborg
Ny retsbygning i Svendborg
Hovedpolitistation i Holstebro
Kontorbygning på Kalvebod Brygge
Transport- og
Akt. 34 af 18. december
Bygningsministeriet
1.900,1
2018
2014
samt Energistyrelsen
1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter til
udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0079.png
79/120
6. Letbaner
Dette afsnit beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter
på Transport- og Bygningsministeriets område.
Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letba-
ner i Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 6.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne,
mens driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter.
Der er oprettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står
for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form
af et tilskud (Aarhus og Odense) eller i form af et indskud, hvor staten er medejer af let-
baneselskabet (Ring 3).
Tabel 6.1. Økonomioversigt over letbaneprojekter
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Aarhus Letbane (samlet)
Odense Letbane
Letbane i Ring 3
Lov nr. 432 af 16. maj 2012,
Aftale af 12. juni 2014
Aftale om Finansloven for
2014
Lov nr. 165 af 26. februar
2014
Total-
udgift
1)
2228,3
2371,0
4180,0
Overholdelse Totalforbrug pr.
af totaludgift
30.09.2015
Ja
Ja
Ja
984,7
276,6
210,0
Statsligt
bidrag
2)
1064,3
1131,1
1827,9
Statslig
Åbningsår/
udbetaling
afslutning
pr. 30.09.2015
506,2
19,2
183,9
2017
2020
2023/24
1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs. ekskl.
driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men ikke Ba-
nedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er totaludgiften
ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud samt centrale reserver afsat af staten. Der er afsat 282,0 mio. kr. i central reserve til
Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet
ekskl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr. (2014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.
Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til en tre analyser af letbane- og BRT
projekter, jf. tabel 5.2.
Tabel 6.2. Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
(mio. kr. 2015-priser)
Aalborg Letbane/BRT
Udredning af en letbane på
Frederikssundsvej
Analyse af et sammenhængende
letbanenet i Storkøbenhavn
Hjemmel/Aftale
Aftale af 12. juni 2012
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Afsat
bevilling
6,0
1)
6,0
2)
17,6
Overholdelse
af bevilling
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.2015
3,0
0,0
0,0
Bevillings-ansvarlig
Banedanmark
Transport- og
Bygningsministeriet
Transport og
Bygningsministeriet
1) De resterende omkostninger til analysen afholdes af Aalborg Kommune.
2)Staten indgår dog ikke længere som bidragsyder til udredningen af en letbane på Frederikssundsvej.
Aarhus Letbane
Formål
Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus
samt elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når
letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 108 km. Aarhus
Letbane I/S, som står for at anlægge letbanen, forventer, at projektet kan åbne i 2017.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0080.png
80/120
Status
Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-
priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med bag-
grund i loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet
Aarhus Letbane I/S i august 2012. Interessentskabets formål var at anlægge Aarhus Let-
bane, som derefter overdrages til Aarhus Letbane Drift I/S. Aarhus Letbane I/S var ejet
47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der
blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på 600 mio. kr. (2009-priser), samt 100
mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve.
Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014, stod det klart, at anlægsprojektet
på baggrund af fordyrelser på flere dele af projektet samlet set ville blive ca. 700 mio. kr.
dyrere end forventet. Budgettet for projektets anlægsdel blev på den baggrund forhøjet
til ca. 1,9 mia. kr. inkl. en 10 pct. reserve. Med Aftale om Metro, letbane, nærbane og
cykler af 12. juni 2014 blev der fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-
priser), hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reser-
ve.
Som en præmis for den statslige medfinansiering blev det aftalt, at staten udtræder af
Aarhus Letbane I/S og overdrager ejerskabet og det fremadrettede økonomiske ansvar
til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Med Lov om ændring af Lov om Aarhus
Letbane af 5. februar 2015 er staten i forlængelse af aftalen pr. 1. april 2015 trådt ud af
Aarhus Letbane I/S.
Aarhus Kommune og Region Midtjylland har besluttet at lægge Aarhus Letbane I/S og
Aarhus Letbane Drift I/S sammen til et anlægs- og driftsselskab inden udgangen af 2015.
Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 gives yderligere et
tilskud på 100 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forud-
sætning af, at elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.
Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem
Ryomgaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t. Banedanmark står som ejer af Grenaa-
banen for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa. Der
pågår pt. en dialog omkring den konkrete udførelse af anlægsarbejderne på Grenåbanen
mellem Aarhus Letbane I/S og Banedanmark.
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj
2015 er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager,
som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de igangværen-
de analyser beslutter at etablere trinbrættet.
Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale,
som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-
ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse har Vejdirektoratet indledt et
fagligt tilsyn med projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0081.png
81/120
Anlægsarbejdet for Aarhus Letbane er i gang, og Aarhus Letbane I/S forventer, at letba-
nen kan åbne i løbet af 2017. Fra efteråret 2016 indstilles den nuværende togdrift på
Aarhus Nærbane med henblik på at gennemføre de afsluttende anlægsarbejder, test og
sikkerhedsgodkendelse af letbanen.
En stor del af de forberedende anlægsarbejder er afsluttet og arbejdet med transport-
pakken, der bl.a. inkluderer etablering af skinner, kørestrøm, signalanlæg samt kontrol-
og vedligeholdelsescenter, er igangsat og de første letbanetog er sat i produktion.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.061,1 mio. kr. (2015-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S
inkl. bidrag til elektrificering af Grenaabanen, ekskl. reserve til trinbræt i Thorsager.
Hertil kommer 54,0 mio. kr. (2014-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryom-
gaard og Grenaa, som afholdes af Banedanmark.
Odense Letbane
Formål
Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via
Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den
ene ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 36 minutter. Letbanen vil betjene
bl.a. Odense Banegårdscenter, Rosengårdscenteret, Syddansk universitet, Nyt Odense
Universitetshospital og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med
Odense Kommunes omfattende planer om byomdannelse i Odense centrum.
Odense Kommune har endvidere foretaget to tilkøb til Odense Letbane som en del af
anlægsfasen. Det drejer sig om opgradering af sportyper fra ballasterede spor til spor
med græsbelægning samt etablering af tre stitunneller ved hhv. L.A. Ringsvej, Odense
Banegårdscenter og Treforpark. Kommunen står selv for finansieringen heraf.
Status
Der blev med Aftale om Finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) frem til
2020 til et statsligt tilskud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af de
samlede anlægsomkostninger på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede
anlæg og investeringer, som de lokale parter finansierer.
Folketinget vedtog d. 5. februar 2015 en Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel
til oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har opret-
tet et 100 pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering,
udbud, anlæg og drift af Odense Letbane.
Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale,
som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-
ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse har Vejdirektoratet indledt et
fagligt tilsyn med projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0082.png
82/120
Odense Letbane har i 2015 påbegyndt arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og
arealer, omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forbere-
dende anlægsarbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af
tunneller og nedbrydning af bygninger.
Odense Letbane P/S traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning
om at omlægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise for projektering, anlæg,
drift og vedligehold til 4 pakker vedr. hhv. transportsystemet, togindkøb, drift- og vedli-
gehold samt en række anlægsentrepriser. Der træffes ikke endelig beslutning om at
igangsættelse af pakkerne, før end der foreligger et konsolideret overblik over økonomi-
en, og staten, Odense Kommune og Region Midtjylland på det grundlag godkender ind-
gåelse af kontrakterne. Selskabet forventer at kunne tilvejebringe et sådant overblik, når
tilbudspriserne på transportsystemet, togsæt og anlægsarbejder foreligger medio 2016.
Selskabet forventer på det grundlag, at selve anlægsarbejderne vil kunne påbegyndes i
2017 og være afsluttet omkring 2020. En endelig tidsplan vil dog først kunne lægges på
baggrund af de indkomne tilbud og drøftelse med entreprenørerne.
Selskabet har en forventning om, at udgifter til bygherreorganisation samt projektering,
tilsyn og administration vil stige med 150 mio. kr. som konsekvens af skift i udbudsstra-
tegien, hvor selskabet påtager sig større ansvar for projektering og koordinering. Selska-
bet regner dog med at opnå lavere tilbudspriser som følge af den reviderede udbudsstra-
tegi. Selskabet forventer dermed, at merudgifterne kan holdes inden for budgettet.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.131,1 mio. kr. (2015-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl.
30 pct. korrektionstillæg og bidrag til projektets forberedende analyser.
Letbane på Ring 3
Formål
Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende
Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive
trafiks fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en øget lokalise-
ring og økonomisk vækst i bybåndet langs Ring 3, den såkaldte Ringby. Linjen vil have
28 stationer og vil køre med afgange hvert 5. minut i dagtimerne mandag – lørdag og
med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Letbanen forventes at få op til 13-14
mio. passagerer årligt.
Status
Der er i Infrastrukturfonden afsat i alt 1,8 mia. kr. til en letbane i Ring 3, jf. Aftale om en
grøn transportpolitik af 29. januar 2009, Aftale om bedre mobilitet af 26. november
2010, Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 og
Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0083.png
83/120
20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de
11 kommuner i Ringby-samarbejdet, hvoraf det fremgår, at parterne forpligter sig til at
anlægge en letbane. Staten finansierer 40 pct. af anlægsudgiften, mens den resterende
del af anlægsomkostningerne samt driften skal finansieres af kommunerne og regionen.
Lov om Letbane på Ring 3 blev vedtaget i februar 2014, og der er indgået aftale med Me-
troselskabet om varetagelse af opgaven med anlæg af letbanen. Der er udarbejdet dispo-
sitionsforslag, VVM-redegørelse og udbudsgrundlag for letbanen i Ring 3.
VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring primo maj 2015. I de indkomne hørings-
svar var der forslag om to større ændringer i Ishøj og Lyngby vedrørende omlægning af
linjeføring og stationsplacering, der ikke var dækket af VVM-redegørelsen. Tillægget til
VVM-redegørelsen har været i offentlig høring frem til 23. november 2015. Ændringerne
i Lyngby og Ishøj er indarbejdet i lovforslaget, jf. det følgende.
Et forslag til lov om ændring af lov om Letbanen i Ring 3 forventes fremsat i januar
2016. Der blev i forbindelse med høringen af lovforslaget og en fornyet ekstern kvalitets-
sikring af projektet identificeret nogle tidsmæssige risici, som navnlig er relateret til
tilrettelæggelsen af ledningsomlægningerne i forbindelse med projektet. Herunder har
ledningsejerne anført, at man ikke vil igangsætte ledningsarbejderne før der, jf. princip-
aftalen, er truffet endelig beslutning om projektets gennemførelse i forbindelse med ud-
buddet. Såfremt planen om en tidligere gennemførelse fastholdes, vil man fra lednings-
ejernes side forlange kompensation, hvis projektet opgives, hvilket indebærer en for-
øgelse af ejernes økonomiske risici i forhold til rammerne i principaftalen. På baggrund
heraf lægger lovforslaget op til at ændre planen for gennemførelsen af ledningsarbejder-
ne således, at disse først igangsættes i forbindelse med at ejerne træffer den endelige
afgørelse om at gennemføre projektet, når de endelige tilbudspriser foreligger. Dette
indebærer en senerelægning af projektets færdiggørelse og åbning.
Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,1 mio.
(2015-priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsnin-
gen er indarbejdet i lovforslaget.
Den budgetmæssige situation
Der er afsat 1.827,9 mio. kr (2015-priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, her-
under midler til projektets forberedende analyser, foruden de med aftalen af 12. juni
2014 afsatte 51,1 mio. kr. (2015-priser) vedr. linjeføringen ved DTU.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
VVM for en letbane/BRT løsning i Aalborg
Med aftale om takstnedsættelser og investering i forbedringer af den kollektive trafik af
12. juni 2012, blev det besluttet, at yde et statsligt bidrag på 6 mio. kr. til Aalborg Kom-
munes VVM-undersøgelse af en BRT/Letbane løsning i Aalborg. VVM undersøgelsen er
nu afsluttet, og Aalborg Kommunes byråd har den 9. november 2015 vedtaget et kom-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0084.png
84/120
muneplantillæg som udgør en miljømæssig godkendelse af projektet og muliggør en
letbane i kommunens planer.
Parterne bag Aftale om Finansloven for 2015 af (S, R, SF og EL) afsatte 830 mio. kr.
(2015-priser) til et statsligt tilskud til etableringen af letbanen i Aalborg. Med regerin-
gens forslag til finanslov for 2016 udgik det statslige bidrag.
Udredning af letbane i Frederikssundsvej
Med Aftale om Metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at
afsætte et statsligt bidrag på i alt 6 mio. kr. til en udredning af en letbane i Frederiks-
sundsvej. Staten indgår ikke længere som bidragsyder til udredningen af en letbane på
Frederikssundsvej. De øvrige parter (Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og
Region Hovedstaden) har besluttet at fortsætte arbejdet med udredningen.
Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn
Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at
afsætte et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammen-
hængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet, at ned-
skalere analysen til at omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til ud-
bygning af et letbanenet i Hovedstadsområdet, 2) Før- efter analyse af Letbanen i Ring 3
og 3) Analyse af fjernbusterminaler.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0085.png
85/120
7. Femern Bælt
Kyst til kyst-forbindelsen
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt
og har med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste
forbindelse over Femern Bælt.
Status
Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske
miljøgodkendelse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden er den danske VVM-
redegørelse, som var i offentlig høring i 2013, blevet godkendt.
Det fremgår af anlægsloven, at en række usikkerheder omkring projektets økonomi og
den tyske myndighedsgodkendelse af sænketunnelen skal være nærmere afklaret, før de
store tunnelkontrakter kan underskrives. Denne afklaring er iværksat, herunder også
med udarbejdelsen af en opdateret finansiel analyse af det samlede Femern Bælt-
projekt. Der er gennemført ekstern kvalitetssikring af en række centrale forhold for
økonomien i projektet. Det gælder trafikprognosen og de mindre anlægskontrakter, hvor
der endnu ikke er modtaget endelige tilbud. Endvidere foretages ekstern kvalitetssikring
af reserverne i anlægsbudgettet og af risikofordelingen mellem Femern A/S og entrepre-
nørerne. En opdateret finansiel analyse forventes at foreligge omkring årsskiftet
2015/2016.
Den 22. december 2014 modtog Femern A/S foreløbige tilbud på de fire store kyst til
kyst-tunnelkontrakter fra de tilbudsgivende konsortier. Analysen af de indkomne bud
viste, at der samlet set var tale om højere anlægsomkostninger end forventet af Femern
A/S.
Femern A/S iværksatte derfor en handlingsplan med det formål at nedbringe priserne.
Som led i handlingsplanen gennemførte Femern A/S inden for rammerne af den kon-
kurrenceprægede dialog en fornyet dialogrunde med entreprenørkonsortierne. Dialogen
med entreprenørerne viste, at der især var muligheder for at opnå lavere anlægspriser,
hvis entreprenørerne får længere tid til at bygge sænketunnelen. I maj 2015 inden ud-
skrivelsen af folketingsvalget tiltrådte forligskredsen på den baggrund, at anlægsperio-
den forlænges med 2 år til 8 �½ år. En forlængelse af anlægsperioden flytter åbningstids-
punktet for tunnelen.
Femern A/S udsendte den 15. juni 2015 det opdaterede udbudsmateriale til de tilbudsgi-
vende entreprenører med anmodning om at afgive endelige og bindende tilbudspriser.
Dette skridt var i sig selv anledning til, at entreprenørerne forventedes at afgive skarpere
pristilbud. I udbudsmaterialet var indarbejdet forskellige mekanismer for udbudsmæs-
sigt at kunne håndtere en vis tidsmæssig risiko i forhold til den tyske godkendelsespro-
ces.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0086.png
86/120
Den 15. september 2015 modtog Femern A/S de endelige og bindende tilbudspriser på
de fire store kyst til kyst-tunnelkontrakter. En foreløbig vurdering af de modtagne tilbud
viser, at der kan opnås væsentlige prisreduktioner i forhold til de foreløbige tilbudspriser
af 22. december 2014. Den endelige prisreduktion kan fastslås, når Femern A/S og sel-
skabets rådgivere har færdiggjort evalueringen af tilbuddene efter den valgte evalue-
ringsmodel, hvor pris og kvalitet hver vægter 50 pct. Entreprenørernes vedståelsesperi-
ode for de fire store tunnelkontrakter udløber medio maj 2016.
Erfaringerne fra de fire store tunnelkontrakter har betydning for selskabets tilrettelæg-
gelse af arbejdet med jernbanen og de elektriske og mekaniske installationer i tunnelen.
Dette indgår også i det videre arbejde med projektet.
Førnævnte udskydelse af åbningstidspunktet for tunnelen skal også ses i lyset af den
opdaterede tyske tidsplan for udbygning af de tyske landanlæg og af den tyske proces for
godkendelse af projektet, som beskrives i det følgende.
Femern A/S indgav i oktober 2013 ansøgning om tysk myndighedsgodkendelse til god-
kendelsesmyndigheden i Kiel, der herefter gennemførte et konsistens- og plausibilitets-
tjek af ansøgningen. På den baggrund kunne Femern A/S fremsende den endelige an-
søgning i marts 2014. Som led i den tyske myndighedsproces sendte den ansvarlige tyske
myndighed, LBV Kiel, ansøgningsmaterialet i offentlig høring. Høringen blev afsluttet i
juli 2014.
Femern A/S og LBV Kiel iværksatte en grundig gennemgang af de ca. 3.100 indsigelser.
Det var færre indsigelser end forventet af Femern A/S. Gennemgangen viste dog, at flere
af indsigelserne er mere komplicerede og mere omfattende end forventet. Det medførte,
at det tog længere tid end forudsat at udarbejde svar på indsigelserne, særligt med hen-
blik på at begrænse risikoen for efterfølgende retssager. Femern A/S afleverede i maj
2015 sit forslag til besvarelse af samtlige indsigelser. Forslagene blev udarbejdet i en
løbende dialog med godkendelsesmyndigheden, der herefter som led i processen iværk-
satte en række høringsmøder med de berørte parter i Slesvig-Holsten. Høringsmøderne
er afsluttet i november 2015.
Femern A/S er i dialog med de relevante tyske myndigheder om såvel substansen i god-
kendelsesprocessen som den forventede tidsplan for godkendelsen. Det er i sidste ende
alene LBV Kiel, der afgør processen og dermed beslutter, hvornår godkendelsen kan
udstedes.
Transportminister i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, oplyste den 2. oktober 2015, at en
endelig tysk myndighedsgodkendelse først vil kunne forventes i 2017 efter gennemførel-
se af en fornyet fuld offentlig høringsrunde. Meyer oplyste videre, at han forventede, at
godkendelsen vil blive indbragt for den tyske Forbundsforvaltningsdomstol, og at dom-
stolsprøvelsen kan have opsættende virkning på igangsætning af anlægsarbejdet. Da
Femern A/S afleverede den samlede ansøgning i oktober 2013, anslog Slesvig Holstens
transportministerium, at godkendelsen forventedes at foreligge i sommeren 2015.
Femern A/S arbejder på at få en konkretiseret plan for den videre godkendelsesproces
fra de tyske myndigheder. Den vil ifølge de tyske myndigheder ikke kunne foreligge, før
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0087.png
87/120
ovennævnte høringsmøder er afsluttet ultimo november 2015. Endvidere er Femern A/S
– i lyset af udviklingen i den tyske godkendelsesproces – i dialog med byderne på de fire
store tunnelkontrakter med henblik på at undersøge mulighederne for at fastholde de
modtagne tilbud i en længere periode på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Den 12. november 2015 offentliggjorde Transport- og Bygningsministeriet en ekstern
kvalitetssikring af Femern Bælt-forbindelsens trafikprognose. Den eksterne kvalitetssik-
ring, der blev udført af COWI, viser, at trafikprognosen giver et realistisk bud på den
forventede vejtrafik på Femern Bælt-forbindelsen, at prognosemodellerne er på niveau
med professionel praksis for trafikprognoser, og at trafikprognosen er forsigtig i vurde-
ringen af nyskabt trafik, fordi der mangler værktøjer til at forudse forbindelsens dynami-
ske effekter.
Der er i november 2015 iværksat en ekstern kvalitetssikring af risikofordelingen mellem
Femern A/S og entreprenørkonsortierne i de fire store anlægsentrepriser samt af om-
fanget af reserver i anlægsbudgettet for sænketunnelprojektet. Denne eksterne kvalitets-
sikring forventes afsluttet i januar 2016.
Det forventes, at forligskredsen i begyndelsen af 2016 vil tage endelig stilling til den vi-
dere proces med Femern Bælt-projektet, herunder spørgsmålet om de endelige tilbud på
de fire store anlægskontrakter.
Efter at Folketingets Finansudvalg tiltrådte akt 97 af 20. marts 2013 (tidligere fortroligt
aktstykke K), har Femern A/S iværksat en række fremrykkede aktiviteter i området ved
Rødbyhavn, herunder blandt andet etablering af veje og forsyningspunkter som led i
forberedelse af anlæg af den kommende tunnelelementfabrik, med henblik på at gøre
tidsplanen for projektet mere robust samt bidrage til beskæftigelse i området.
Den budgetmæssige situation
Med aktstykke 149 af 23. juni 2011 samt akt 97 af 20. marts 2013 om fremrykkede aktivi-
teter mv. udgør selskabets budgetramme 3.992 mio. kr. (2008-priser). Budgetrammen
dækker den resterende del af projekteringsperioden, udbudsprocessen, fremrykkede
anlægsaktiviteter samt grundlaget for selskabets drift i 2015.
I anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt indgår et samlet anlægsbudget
for kyst til kyst-forbindelsen på 55,1 mia. kr. (2015-priser) inklusive reserver på 3,7 mia.
kr. svarende til 7 pct. Budgettet omfatter også de yderligere installations- og jernbane-
kontrakter samt projekteringsomkostningerne m.v.
Med selskabets modtagelse af de endelige og bindende pristilbud på de fire store kyst til
kyst-tunnelkontrakter den 15. september 2015 er der mulighed for at øge reserverne
væsentligt samtidig med, at der er opnået stor sikkerhed for en væsentlig del af udgifts-
posterne i anlægsbudgettet. Sikkerheden for det nuværende opdaterede anlægsbudget
inklusive reserver er dog betinget af, at tilbuddene på de store tunnelkontrakter fasthol-
des og udnyttes inden udløb af den nuværende vedståelsesperiode i maj 2016.
I indeværende EU-støtteperiode, der dækker perioden frem til udgangen af 2015, mod-
tager projektet støtte fra EU’s TEN-T-program. Pr. 30. september 2015 udgør den sam-
lede indtægtsførte EU-støtte 1.316 mio. kr. i 2015-priser (svarende til 1.190 mio. kr. i
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0088.png
88/120
2008-priser). Pr. 30. september 2015 var der samlet set udbetalt støtte fra EU for i alt
1.261 mio. kr., og selskabets tilgodehavende kan derfor pr. 30. september 2015 opgøres
til ca. 55 mio. kr.
I juli 2015 besluttede Kommissionen at tildele sænketunnel-projektet under Femern
Bælt en støtte på 589 mio. euro, svarende til knap 4,4 mia. kr., for perioden fra 2016 til
2019.
Den endelige støttetildeling fra Kommissionen i perioden 2016-2019 fastlægges i en støt-
teaftale imellem Danmark, Tyskland og Kommissionen ultimo 2015. I støtteaftalen tages
der højde for en ændret afløbsprofil i forhold til den, der indgik i ansøgningen i februar
2015, idet Kommissionen samtidig forventer at gennemføre en midtvejsevaluering i 2017
af de støttede projekter med mulighed for at få forlænget støtteperioden. EU-støtten
udbetales i takt med, at de faktisk afholdte udgifter til anlægsfasen dokumenteres.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0089.png
89/120
Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Formål
Transport- og bygningsministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de
danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern-banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april
2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark. De danske jernbanelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbin-
delse med åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende er lov nr.
575 af 5. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark blevet vedtaget. Endelig har transportministeren med be-
kendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 delegeret opgaver i
ovenstående anlægslov til Banedanmark.
De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af
banestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem
Vordingborg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbelt-
spor. Desuden vil der blive etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masned-
sund og en ny sejlrende i Masnedø Østflak.
Status
På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 har Banedanmark etableret en bygherreorganisa-
tion til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efterfølgende fysiske
gennemførelse af projektet.
Banedanmark har igangsat arbejdet med at planlægge og gennemføre udbud af de akti-
viteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts 2013. Det drejer sig om vejbroer på
Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger, støjisolering af eksisterende
bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Station:
Nedrivning af de første broer begyndte i maj 2014, og delprojektet forventes af-
sluttet i 2017. Efter udgangen af 2015 er ti broer nedrevet og syv af dem genåb-
net. Der er etableret en perron ved Rødby Færge, som åbnede i januar 2015.
I december 2013 blev 12 overtagne ejendomme nedrevet fordelt på fire entrepri-
ser. Ved udgangen af 2015 forventes yderligere otte ejendomme at være nedre-
vet.
De første 410 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget til-
bud om at få støjisoleret deres hus. 367 af disse har accepteret tilbuddet, mens
de resterende 43 har afslået eller har ikke svaret. I september 2015 var 307 af de
367 accepterede sager afsluttet. Ved udgangen af 2015 forventes kun en håndfuld
ikke at være afsluttet og udelukkende fordi ejerne har bedt om udskydelse. Invi-
tationen af husejerne på Sjælland er udskudt, indtil forligskredsen har foretaget
en revurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet og taget endelig
stilling til projektets videre forløb, herunder en revurdering af tidsplanen for ud-
bygningen af de danske jernbanelandanlæg i lyset af den seneste tyske tidsplan
for udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg.
Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i
december 2014.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0090.png
90/120
For så vidt angår projektet i øvrigt, har Banedanmark i 2. halvår 2015 udarbejdet ud-
budsmateriale og gennemført udbud for hovedparten af projektets entrepriser. På bag-
grund af forligskredsens revurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet i
efteråret 2015 udskyder Banedanmark indgåelse af kontrakter for de forskellige anlægs-
arbejder på jernbanestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby, indtil den fornye-
de vurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet er foretaget. Banedan-
mark fortsætter arbejdet med at forberede og klargøre kontrakterne samt gennemføre
forberedende arbejder og fremrykkede aktiviteter, herunder eksproprieringer. Dette
betyder at projektet har genplanlagt udbudstidsplanen, således at hovedparten af kon-
trakterne for nuværende er berammet indgået fra 4. kvartal 2015 til midten af 2016. Der
er afleveret tilbud på en række større entrepriser i 2. halvår 2015, herunder for Bropakke
2-4 (broer på Sjælland, Lolland og Falster), Masnedsundbroen, anlægspakkerne 1-3
(jordarbejde på Sjælland, Lolland og Falster), samt sejlrenden ved Masnedø. Igangsæt-
ning af øvrige udbud er udskudt.
Forligspartierne bag Femern Bælt-projektet (V, S, DF, LA, RV, SF og K) vil tage stilling
til færdiggørelsestidspunktet for jernbanelandanlæggene som led i en beslutning om den
videre proces for Femern Bælt-projektet.
Der er gennemført fremrykket ekspropriering af en række ejendomme, som eksproprie-
res efter, at anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besig-
tigelser på hele strækningen.
I henhold til anlægsloven etablerer Banedanmark følgende:
En passagervendt station syd for Holeby på Lolland med en tilhørende ny bro
over Sydmotorvejen, som Vejdirektoratet forestår, således at den sydlige del af
Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse kan blive betjent med skin-
nebåren kollektiv trafik.
En fremtidssikring af jernbanegodstrafikken på strækningen ved at etablere eks-
tra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 meter.
Den budgetmæssige situation
A/S Femern Landanlæg finansierer projektet. Afregningen til Banedanmark sker ved
månedlig fakturering.
Der er ad tre omgange tildelt i alt ca. 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekterings-
fase. De to første tildelinger er afsluttet, mens den tredje TEN-T-tildeling afsluttes ulti-
mo 2015. Først i 2016 er det endeligt afklaret, hvor stor en andel af de ca. 271 mio. kr.,
der er kommet til udbetaling. Udskydelse af kontraktindgåelser, som beskrevet ovenfor,
kan betyde færre støtteberettigede udgifter, hvorved EU-støtten kan blive reduceret.
Banedanmark indgav i februar 2015 ansøgning til Europa-Kommissionen om støtte til
projektet i perioden 1. januar 2014-31. december 2020. Banedanmark ansøgte om den
maksimale støttesats på 30 pct. Europa-Kommissionen meddelte den 29. juni 2015, at
der foreløbigt ikke tildeles støtte til projektets anlægsfase. Kommissionen har meddelt,
at der vil blive mulighed for at søge om støtte til udrulning af det nye signalsystem
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0091.png
91/120
(ERTMS) i februar 2016, og at der bliver opslået en ny ansøgningsrunde om EU-støtte i
2018.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0092.png
92/120
8. Metroen
Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første varetager Metrosel-
skabet anlægsarbejdet på Cityringen, der vil bestå af 17 stationer i det centrale Køben-
havn og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægsarbejdet af en
linje til den nye bydel i Nordhavnen som en afgrening fra Cityringen. Dette arbejde blev
påbegyndt i starten af 2015. For det tredje arbejder Metroselskabet med en Sydhavnslin-
je, der skal være en forlængelse af linjen fra Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg.
Herudover medvirker Metroselskabet til en undersøgelse af anlæg af yderligere metro-
stationer i Nordhavnen i forlængelse af den igangværende afgrening til Nordhavnen til
betjening af den nye bydel.
Cityringen
Cityringen bliver en 15 km tunnelbane (to tunnelrør) under City, brokvartererne og Fre-
deriksberg med 17 stationer. Cityringen anlægges efter princippet ”mere af samme
slags”. Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro, såsom
stationstype og togstørrelse, genbruges.
Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og med
åbning i juli 2019.
Status
Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6.
juni 2007). Loven bemyndiger transport- og bygningsministeren til at træffe dispositio-
ner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens vedtagelse
har regeringen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune indgået en princip-
aftale om etablering af en Cityring.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 21. februar
2014 Aftale om Klare rammer for byggeriet af Metrocityringen. Aftalen blev indgået som
følge af, at klagesager på en række af Cityringens byggepladser i 2. halvdel af 2013 og 1.
halvdel af 2014 medførte, at udvidet arbejdstid på flere byggepladser ikke kunne realise-
res. Idet situationen indebar en alvorlig risiko for forsinkelse og fordyrelse af projektet,
var det nødvendigt at indføre et nyt reguleringsgrundlag for metrobyggeriet.
Aftalen er udmøntet i ’Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven’ (lov nr.
748 af 25. juni 2014). Med lovændringen reguleres metrobyggeriet nu gennem bekendt-
gørelser udstedt af transport- og bygningsministeren dels om støjgrænser for metrobyg-
gepladserne (Byggepladsbekendtgørelsen) og dels om erstatninger og genhusning til
naboerne (Nabopakkebekendtgørelsen). Den nye regulering for metrobyggeriet trådte i
kraft1. juli 2014.
Naboerne til byggepladserne, der bliver udsat for et støjniveau over de fastsatte støj-
grænser, får kompensation i henhold til Nabopakkebekendtgørelsen (udstedt 1. juli
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0093.png
93/120
2014). Status for Metroselskabets indgåelse af aftaler med naboerne pr. 1. oktober 2015
fremgår af tabellen nedenfor.
Tilbud om kompensation
Antal udsendte aftaler om
Modtagne
Antal udsendte aftaler om 100
kompensation i alt – i
afslag på
pct.-kompensation – i parentes
parentes er angivet, hvor
kompensation er angivet, hvor mange der har
mange der har underskre-
underskrevet tilbud om kom-
vet tilbud om kompensation
pensation
4.586 (4.219)
7
546 (535)
Blandt 100 pct. Berettigede
Antal, der er
genhuset
Antal der har anmodet om
overtagelse – i parentes er
angivet, hvor mange der er
indgået en aftale med om
overtagelse
23 (6)
1
Efter ikrafttrædelsen af nabopakkebekendtgørelsen er der udsendt 4.586 aftaler om
kompensation. Heraf er der 546 husstande, der er 100 pct. kompensationsberettigede.
Pr. 1. oktober 2015 er status, at der er indgået 4.219 aftaler om kompensation, heraf 535
aftaler med 100 pct. kompensationsberettigede. Der er fremsat fem anmodninger om
genhusning, men alene én husstand har konkret ønsket at indgå en aftale herom. Der er
ikke fremkommet anmodning om kommunal genhusning.
Som det fremgår af statusoversigten, er der 23 husstande, der har anmodet om overta-
gelse, men der er kun indgået aftale med seks husstande herom. Dette skyldes flere for-
hold. Eksempelvis har nogle hustande besluttet sig for at indgå aftale om kompensation i
stedet for at indgå en aftale om overtagelse. Nogle husstande har ikke fulgt op omkring
ændring af vedtægter (dvs. at nødvendige vedtægtsændringer i andels-/ejerforeningen
ikke er gennemført), eller er utilfredse med den tilbudte pris fra ejendomsmægleren (her
har enkelte endvidere indbragt prisfastsættelsen for Ekspropriationskommissionen),
eller har afhændet boligen i fri handel i perioden.
Status for anlægget
På over halvdelen af de 22 byggepladser er udgravningen overstået og flere byggepladser
er nu i gang med at indrette de underjordiske metrostationer. Det drejer sig
om stationerne Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg
Station og Frederiksberg Allé. På disse stationer er rammerne om det store stationsrum
og de indvendige konstruktioner støbt, mens etablering af jernbanetekniske installatio-
ner m.v., inventar såsom perroner, perrondøre, spor og rulletrapper m.v. udestår. Her-
udover er færdiggørelse af de indvendige synlige flader og brugervendte informationssy-
stemer m.v. påbegyndt. I løbet af oktober kan apteringsarbejderne påbegyndes på Nør-
rebros Runddel og Aksel Møllers Have.
Fremdriften for de fire tunnelboremaskiner, der skal bore de 15 km tunneller på Cityrin-
gen, følger i store træk tidsplanen. Den 1. oktober 2015 havde tunnelboremaskinerne
boret 12.702 m ud af 29.024 m tunnel svarende til 43,8 pct. Tunnelboremaskine 1 (No-
ra) er d. 27. oktober 2015 startet fra Øster Søgade og er på vej mod København H. Tun-
nelboremaskine 2 (Tria) er under klargøring på Øster Søgade og forventes klar i starten
af 2016. Tunnelboremaskine 3 (Minerva) er startet fra Nørrebro 29. september 2015, og
næste stop på vejen mod Øster Søgade er Skjolds Plads. Tunnelboremaskine 4 (Eva) er
d. 3. oktober 2015 startet fra Nørrebroparken mod Nørrebro og videre mod Øster Søga-
de, hvor den forventes at ankomme medio 2016.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0094.png
94/120
Cityringsprojektet er inde i et faseskifte, hvor transportsystemsentreprenøren Ansaldo
STS får overdraget adgang til de hidtidige anlægsbyggepladser for at kunne påbegynde
skinnelægning og installationsarbejder. I slutningen af september påbegyndte Ansaldo
STS arbejdet på den første tunnelstrækning mellem Tømmergraven og Sønder Boule-
vard.
De første otte tog til Cityringen er ankommet til Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret
(CMC) i Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige tests og tilpasninger. Produktionen
af de øvrige passagertog følger tidsplanen.
Metroselskabet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er ændringer i den overord-
nede tidsplan, men på nogle lokaliteter er der et lokalt efterslæb i fremdriften. På disse
lokaliteter udarbejder anlægsentreprenøren CMT genopretningsplaner, som belyser,
hvordan man indhenter og begrænser efterslæbene, så den overordnede tidsplan ikke
bliver påvirket. Det drejer sig såvel om tilførsel af øgede ressourcer herunder både
mandskab og teknisk udstyr, om ændret tilrettelæggelse af arbejdet herunder f.eks. en
ændret rækkefølge af anlægsprocesserne, som kan sikre boremaskinernes fremdrift og
andre tidskritiske aktiviteter, og om kombinationer heraf.
Metroselskabet vurderer, at pr. 1. oktober 2015 er de største risici for projektets tidsplan
koncentreret om byggepladserne ved Marmorkirken og Enghave Plads. Samlet og hver
for sig skønnes der at være potentielle risici på disse lokaliteter, som i ”worst case” vil
kunne påvirke projektets tidsplan negativt med op til 10 uger. Den potentielle forsinkel-
se er dog målt i forhold til færdiggørelsestidspunktet i maj 2019 jf. kontrakttidsplanen.
Ifølge Metroselskabet er der således på nuværende tidspunkt ingen risiko for forsinkel-
ser i forhold til den planlagte åbning i juli 2019.
Nedenfor følger en uddybning for byggepladserne med de største risici pt.:
Marmorkirken
Marmorkirken er en af Cityringens mest komplicerede byggepladser, som konstant kræ-
ver stærk fokus. Der er her taget en række initiativer med hensyn til både organisation,
produktion og projektering for at imødegå risici. Logistikken omkring udgravningen er
vanskelig. Stationen er meget dyb og har med sin særlige udformning mange mellem-
dæk. Stationens mellemdæk produceres i modsætning til de øvrige stationer i takt med,
at stationen bliver udgravet. Efter at mere end halvdelen af betondækkene er udført stort
set som planlagt, er risikoen for forsinkelse dog reduceret betydeligt. I øjeblikket pågår
arbejdet med at etablere det øverste platformdæk (perron). Lokaliteten er kompliceret
og vil blive fulgt tæt, indtil tunnelboremaskinerne har passeret i første halvdel af 2016.
Enghave Plads
Arbejdet med etablering af teknikrum er i gang. Færdiggørelse af teknikrummene på
Enghave Plads er en væsentlig forudsætning for, at den forudsatte testkørsel af trans-
portsystemet på en del af Cityringen, den såkaldte ”Functional Section”, kan indledes
efter tidsplanen. Functional Section skal bruges til at teste de mange tekniske systemer,
som samlet indgår i transportsystemet. Der er derfor nedsat en task force, som løbende
følger fremdriften på lokaliteten med henblik på at sikre rettidig overdragelse af teknik-
rummene til Ansaldo STS. CMT har mindre forsinkelser i forhold til det planlagte, men
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0095.png
95/120
forventer at kunne optimere færdiggørelsen af teknikrummene inden adgang for Ansal-
do STS.
Sønder Boulevard
Der er fokus på færdiggørelse af skaktens betonkonstruktioner, så disse ikke forsinker
Ansaldo STS’ sporlægningsaktiviteter.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustre-
rer, hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den lyse-
røde farve er markeret på en station, betyder det, at toppladen er etableret. De steder
hvor et eller flere elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke ud-
ført.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0096.png
96/120
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0097.png
97/120
Økonomi
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
6. juni 2007
1. december 2010
21. februar 2014
8. oktober 2014
Lov/aftale
Cityring
Anlægsbudget for Cityringen
Aftale om Klare rammer for bygge-
riet af Metrocityringen
Håndtering af fordyrelsen for byg-
geriet af Cityringen
Hjemmel
Lov nr. 552
Akstykke
nr.
51
Udmøntet i en ændring af Lov
om en Cityring
Aktstykke nr. 162
Finansudvalget tiltrådte med akt. 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.
Transport- og bygningsministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
godkendte herefter det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kontrakter om
anlæg af stationer, skakte og tunneller og om levering af tog, skinner og styresystem
samt driften de første 5-8 år.
I forhold til det oprindelige anlægsbudget har håndteringen af fordyrelsen herunder
klagesager og en længere anlægsperiode forøget anlægsbudgettet for Cityringen med ca.
1 mia. kr. til i alt ca. 23,6 mia. kr. (2015-priser).
De ca. 1 mia. kr. er sammensat af ca. 0,5 mia. kr. i kompensation til entreprenørerne, ca.
0,3 mia. til nabokompensation og ca. 0,2 mia. kr. til Metroselskabets egne tidsomkost-
ninger. Dette svarer til en forøgelse af anlægsbudgettet med godt 4 pct.
Finansudvalget tiltrådte d. 8. oktober 2014 akt. 162 om håndtering af fordyrelsen for
byggeriet af Cityringen. Det fremgår af aktstykket, at ejerne bidrager ud fra de respektive
ejerandele, således at staten indskyder 334 mio. kr. i 2014, Københavns Kommune ind-
skyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016 og Frederiksberg Kommune indskyder
66 mio. kr. i 2020. Det bemærkes, at Københavns Kommune har fremrykket indbetalin-
gen af 263 mio. kr. fra 2016 til 2015. Det blev besluttet af Borgerrepræsentationen 28.
maj 2015. Når anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet, og projektets usikkerheder
dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret opgørelse af Metroselskabets
langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til, om beløbene helt eller
delvist skal tilbagebetales til ejerne.
Fordyrelsen af Cityringen er endvidere godkendt den 29. september 2014 af Frederiks-
berg Kommune og den 9. oktober 2014 af Københavns Kommune.
I december 2015 har hovedentreprenøren på Cityringen CMT skriftligt orienteret Metro-
selskabet om, at de vil rejse betydelige ekstrakrav – såkaldte claims. CMT oplyser, at
kravene vil indeholde både et økonomisk krav, som CMT foreløbigt har skønnet til at
være i størrelsesordenen300 mio. €, samt et krav om tidsfristforlængelse.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0098.png
98/120
Kravet om tidsfristforlængelse skal ikke ses som udtryk for, at entreprenøren er forsin-
ket, men sandsynligvist som CMT’s ønske om at begrænse risici for dagbøder. Det er
fortsat Metroselskabets vurdering, at projektets samlede tidsmæssige risiko ligger inden-
for ca. 10 uger i forhold til entreprenørernes færdiggørelse. Åbningsdatoen for Cityrin-
gen i juli 2019 er således uændret.
De fremsendte krav er pt. udokumenterede, og det er Metroselskabets umiddelbare vur-
dering, at de er rejst på et meget lidt substantieret grundlag, og at størrelsesordenen af
kravene ikke fremstår proportionalt med kravenes indhold og ansvarsforhold. Metrosel-
skabet vil nu iværksætte en proces med CMT, hvor CMT bliver bedt om at substantiere
og dokumentere størrelsesordenen af sine krav og det kontraktuelle grundlag, hvorpå
disse er fremsat. På grund af kravenes størrelse og kompleksitet må det forventes, at det
vil tage relativt lang tid for CMT at tilvejebringe fyldestgørende materiale og for Metro-
selskabet efterfølgende at forholde sig til.
Baseret på det foreliggende grundlag er det selskabets umiddelbare vurdering, at krave-
ne i det væsentlige må afvises. Henset til kravenes størrelse vil det dermed heller ikke
kunne udelukkes, at en uenighed om de rejste krav først vil kunne løses i en efterfølgen-
de voldgift.
Pr. 30. juni 2015 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 14,0 mia. kr. (løbende
priser).
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0099.png
99/120
Nordhavnsafgreningen
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen. Nordhavn
metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med Nordhavn S-togsstation via
en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanestation. Ibrugtagen er planlagt
til ultimo 2019. Herudover er det besluttet at anlægge et antal yderligere stationer i
Nordhavnen i takt med byudviklingen, jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via
Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen af 27. juni 2014.
Status
Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialde-
mokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af
metro til Nordhavnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolin-
jen til Nordhavnen.
Finansudvalget tilsluttede sig med akt. 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige
bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.
Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet
I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen
fra Cityringen til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.
For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen er der indgået kontrakter efter
udbud med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleverandør. Trans-
portsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. Anlægsentreprenøren
Metnord underskrev kontrakt den 5. juni 2014.
Udbudsprocessen for højbanestrækningen påbegyndtes i begyndelsen af marts 2015 og
er nu afsluttet. Metroselskabet har valgt anlægsentreprenøren Metnord til at udføre pro-
jektet, og kontrakten blev underskrevet i november 2015.
Københavns Kommune har udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for Nord-
havnsmetroen, som blev vedtaget 5. februar 2015 af Borgerrepræsentationen. Umiddel-
bart herefter har transport- og bygningsministeren udstedt de nødvendige bekendtgørel-
ser, som sikrer det myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet.
Status for anlægget
Arbejdet på Nordhavnsafgreningen følger tidsplanen. Designarbejdet pågår, og ca. 60
pct. af såkaldt Detailed Design for Civil Works er udført. Det betyder, at over halvparten
af udførelsestegningerne til betonarbejdet på byggepladsen er godkendte. Grundvands-
sænkning er etableret i stationsboksen og etablering pågår i øvrige områder. Anlægsen-
treprenøren har etableret byggepladskontor og har som planlagt reduceret antallet af
borerigge til tre. Produktionen af sekantpæle til den kommende stationsboks forløber
planmæssigt.
Projektets fremdrift er præsenteret på figuren nedenfor.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0100.png
100/120
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0101.png
101/120
Økonomi
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
16. august 2012
Lov/aftale
Finansiering af det statslige bidrag til me-
troafgreningen fra Cityringen til Nordhav-
nen
Lov om
ændring
af lov om en Cityring og lov
om Metroselskabet I/S og Udviklingsselska-
bet By & Havn I/S
Hjemmel
Akt. 115
21. maj 2013
På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen
samt alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme ni-
veau som principaftalens anlægsoverslag, idet der dog forudsættes anvendt 10 mio. kr. af
10 pct.-reserven på 230 mio. kr. (2013 priser), som er indskudt i Metroselskabet.
Pr. 30. juni 2015 er det samlede forbrug på Nordhavnen opgjort til 687 mio. kr. (løbende
priser).
Sydhavnsmetroen
I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune ”Principaftale om metro til Ny Elle-
bjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen”. Sydhavnsmetroen er en afgrening
fra Cityringen og får 5 stationer: v/ Fisketorvet, v/ Enghave Brygge, v. Sluseholmen, v./
Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. Linjeføringen løber gennem dels nye byudviklingsområ-
der med betydeligt omfang af nybyggeri og dels det allerede udbyggede område Kongens
Enghave – ”det klassiske Sydhavn”— og slutter ved det nye knudepunkt Ny Ellebjerg,
hvor der bliver forbindelse til S-tog, ringbanen og regional- og fjerntog.
Ibrugtagning er foreløbigt planlagt til 2023.
Status
Finansudvalget har den 4. september 2014 tiltrådt akt. 149 om finansieringen af statens
andel af afgreningskammeret for Sydhavnsmetroen.
Der er udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse til Cityringen for afgreningskamme-
ret ved Havneholmen. Der er udstedt VVM-tilladelse og en bekendtgørelse fra transport-
og bygningsministeren, som regulerer anlæggelsen af afgreningskammeret.
Derudover forløber arbejdet med VVM-redegørelsen for Sydhavnsmetroen efter tidspla-
nen. Den første offentlighedsfase – idéfasen – blev gennemført i november og december
2014 og er afsluttet med Københavns Kommunes hvidbog for idefasen. Hvidbogen dan-
ner grundlag for VVM-redegørelsens struktur og indhold. VVM-redegørelsen blev sendt i
offentlig høring den 24. august 2015 med forventet vedtagelse af Københavns Kommune
inden årets udgang.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0102.png
102/120
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar
2015), omfattende anlæg af en ny metro til Sydhavnen.
Status for anlægget
Projekteringen af Sydhavnsmetroen forløber efter tidsplanen. Projektforslagsfasen er i
gang og det første udkast til projektforslagstegningerne er tæt på færdigudarbejdet.
Udførelsen af afgreningskammeret Havneholmen fortsætter med mindre forsinkelser,
som forventes indhentet.
Økonomi
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
4. september 2014
Lov/aftale
Finansieringen af statens andel af
afgreningskammeret for Syd-
havnsmetroen
Ændring af cityringsloven omfat-
tende anlæg af en ny metro til Syd-
havnen
Hjemmel
Aktstykke 149
5. februar 2015
De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er
8,6 mia. kr. (2014 priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Indskudsbehovet er 5,6
mia. kr. inklusiv korrektionsreserve.
Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og
fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro
samt det nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 pro-
centpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune.
Som en del af aftalen indgår etableringen af et afgreningskammer fra Cityringen til Syd-
havnsmetroen. Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret er på ca. 525 mio. kr.,
inklusiv reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som
nævnt ovenfor, og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve jf.
Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen.
Pr. 30. juni 2015 er det samlede forbrug på Sydhavnen opgjort til 228 mio. kr. (løbende
priser).
Perrondøre
Arbejdet med at opsætte perrondørene er afsluttet inden for det aftalte budget på 200
mio. kr. (2012 priser). Med etableringen af perrondøre på de overjordiske stationer er
driftsstabiliteten steget og passagererne har oplevet en forbedret service og en mere sta-
bil drift. Fra midten af august blev den forbedrede drift suppleret med indsættelse af
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0103.png
103/120
ekstra togsæt i morgenmyldretiden. Det betyder, at afstanden mellem afgangene reduce-
res, hvilket er til gavn for passagerne, der oplever en kortere ventetid mellem afgangene
og bedre plads i togene og på perronerne.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0104.png
104/120
9. Puljeprojekter på transportområdet
Afsnittet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og
Bygningsministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-
lerne.
Tabel 9.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Afta-
le om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af den-
ne. For så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er
etableret med Aftaler om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-
undersøgelser, forundersøgelser mv. i afsnit 3.1 for baneprojekter og i afsnit 4.1 for vej-
projekter.
I tabel 9.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter
afsat som led i aftaler om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Trans-
port- og Bygningsministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.
Tabel 9.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag
Aftale om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er
der reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel
9.4 gives en status over udmøntningen af puljerne.
Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0105.png
105/120
Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik
Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etab-
lere og forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats
inden for en række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til
konkrete projekter, jf. følgende tabel.
Tabel 9.1. Puljeprojekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2015
Åbningsår/
afslutning
Bevillingsansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Genåbning af Langeskov Station
Enghave station
Nordhavn station
Aftale af 26. nov. 2010 /
Aftale af 24. juni 2014
FL13
Aftale af 26. nov. 2010
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
64,5
92,0
78,7
Nej
Ja
Nej
19,5
0,0
6,4
Forbrug pr.
30.09.2015
2015
2016
(bero)
Åbningsår/
afslutning
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Bevillingsansvarlig
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til nye teknologiske muligheder
Forbedret information på stationer om samspil
mellem tog, bus og metro
Evaluering af effekterne af ITS
Videreførsel af drift af trafikledelsessystemer
M3 - analyse af øget kapacitet, herunder kørsel i
nødspor
Puljje til analyse af kørsel i nødspor, ekskl. M3
Aftale af 26. nov. 2010
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
20,1
3,4
15,8
5,0
5,1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
12,1
2,2
4,1
1,6
2,0
Forbrug pr.
30.09.2015
2016
2015
2015
2015
2015
Åbningsår/
afslutning
Banedanmark
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Bevillingsansvarlig
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse
ATC- linieledere på fjernbanen
Reservation af ramme til forbedring af vejnettet
mv. som led i Ringkøbing-Skjern Kommunes
projekt "Søvejen mod vest"
Tilslutningsvej v Aulbyvej, Middelfart Kommune
Transport af vindmøller på statsvejnettet
E45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved
Kolding
FL10
FL10
Aftale af 26. nov. 2010
FL 12
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
3,5
3,8
10,3
45,5
39,8
10,6
29,0
35,8
5,2
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
1,7
3,8
0,0
12,3
17,5
9,3
1,4
11,8
0,8
(bero)
-
-
2015
2015
2015
2017
2016
2016
Banedanmark
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Banedanmark
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal Aftale af 21. marts 2013
Rampekrydsombygning ved Odense SV
Aftale af 21. marts 2013
Krydsombygning ved Klausdalsbrovej ved Ring 4 i
Aftale af 21. marts 2013
Ballerup
Udvidelse af frakørsel ved Vintapperrampen
Aftale af 24. juni 2014
Tabellen fortsættes på følgende side...
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0106.png
106/120
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2015
Åbningsår/
afslutning
Bevillingsansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)
Etablering af cykelrute mellem Struer og Thyborøn Aftale af 5. maj 2011
Cykelsti Lumsås-Gl.Ebbeløkkevej Øst, Odsherred
Aftale af 20. juni 2012
Kommune
Stikrydsning i tunnel ved Ribe
Cykelsti på Egedesvej og bro, Køge
Cykelsti Humlum-Oddesund Syd
Stikrydsning v/ Lergravsvej, Grenaa
Stikrydsning v/ Nyborgvej
Cykelsti Sandvadvej, Hærvejen
Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg
Cykelsti Kværndrup-Egeskov
Koordinering og planlægning af nationale og
regionale cykelruter
Kortlægning af behov og muligheder for
forbedringer af cykeldata
Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt
Stikrydsning ved Svanninge Bakker
Aftale af 19. juni 2013
Aftale af 19. juni 2013
Aftale af 19. juni 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 26. maj 2015
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
19,2
8,3
9,0
12,5
18,0
2,4
2,4
10,6
18,2
15,8
1,0
0,5
1,5
3,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
10,5
6,6
6,4
1,9
1,4
1,2
0,6
0,6
1,0
0,9
0,1
0,2
0,3
0,0
Forbrug pr.
30.09.2015
2015
2015
2015
2015
2017
2015
2015
2016
2016
2016
2016
2015
2019
2016
Åbningsår/
afslutning
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Bevillingsansvarlig
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
Forbedring af sikkerhed i overkørsler
Pulje til fremme af veterantogskørsel
Forbedret sikkerhed for vejarbejdere
Intensiveret ulykkesbekæmpelse på
vejstrækninger
En udvidet indsats for kurvesanering
Trafiksikkerhed på motorveje - beskyttelse mod
faste genstande
Dødsulykkesstatistik
Undersøgelse af natulykker
Modulvogntogsforsøget
Fartvisere på statsvejnettet
Forebyggelse af højresvingsulykker
Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af
højresvingsulykker
Intensiveret ulykkesbekæmpelse på
vejstrækninger, sorte pletter og grå strækninger
Kampagne til hindring af højresvingsulykker
FL10
Akt. 115 2008/2009
Aftale af 5. maj 2011
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
FL07/FL08
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
12,7
10,3
27,3
4,7
5,0
20,2
8,0
3,0
5,0
2,6
221,5
6,1
5,0
8,6
11,3
7,5
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
0,2
4,1
27,0
4,7
4,0
6,5
3,6
1,5
5,0
2,4
144,7
4,1
0,3
0,0
0,0
0,4
-
2017
2015
-
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2016
2019
2016
2017
2017
2015
Trafik- og
Byggestyrelsen
Trafik- og
Byggestyrelsen
Banedanmark
Trafik- og
Byggestyrelsen
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Trafik- og
Byggestyrelsen
Tabellen fortsættes på følgende side...
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0107.png
107/120
(mio. kr. 2015-priser)
Hjemmel/Aftale
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2015
Åbningsår/
afslutning
Bevillingsansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn
1)
Bidrag til sporforbindelse mellem Esbjerg station
og Esbjerg Havn
Delvis finansiering af signalløsning for godstog
(mio. kr. 2015-priser)
FL11
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 21. marts 2013
Hjemmel/Aftale
9,7
58,6
55,5
Ja
Ja
Ja
0,0
36,9
0,0
Forbrug pr.
30.09.2015
-
2016
2018
Åbningsår/
afslutning
Reservation
Banedanmark
Banedanmark
Bevillingsansvarlig
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til støjbekæmpelse (2009-2014)
Baneprojekt om støjmåling på det kørende
materiel
Støjskærm ved Sundbrovej i Svendborg
Støjskærm ved Gjeddedalsvej/Nysøvej i
Vallensbæk
Støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-
Taarbæk
Støjisolering af stærkt støjbelastede boliger
Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved
Vejdammen
Aftale af 26. nov. 2010
Aftale af 14. nov. 2013
Aftale af 14. nov. 2013
Aftale af 14. nov. 2013
Akt. 116 2008/2009
Aftale af 5. maj 2011
Aftale af 14. nov 2013
Aftale af 5. maj 2011
7,3
20,3
16,8
17,2
27,9
28,3
7,7
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
4,6
5,3
6,2
2,1
24,1
19,3
4,0
Forbrug pr.
30.09.2015
2016
2015
2015
2016
2010-2016
2016
2016
Åbningsår/
afslutning
Banedanmark
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Bevillingsansvarlig
Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved Ubberød Aftale af 5. maj 2011
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
§ 28.11.71. Generelle puljer
Landstrafikmodellen
FL10
63,4
Ja
53,5
2016
Transport- og
Bygningsministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Pulje til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning (2009-2014)
2)
Strategisk analyse af udbygningsmulighederne i
Østjylland
Genberegning af midtjysk motorvej
(landstrafikmodel)
Smidiggørelse af passage, broer ved Assentoft
FL10
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
25,6
2,0
1,0
Ja
ja
ja
21,9
0,5
0,7
2015
2016
2016
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Istandsættelse af busstoppesteder
Aftale af 5. maj 2011
15,0
Ja
11,0
-
Vejdirektoratet
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-
sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
1) Der er med Togfonden DK afsat yderligere 23,0 mio. kr. til projektet.
2) Det bemærkes for så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning, at visse projekter
finansieret af puljen behandles under kapitel 3.1 og 4.1 (undersøgelser på bane- og vejområdet). Tabellen viser
således ikke alle projekter finansieret af puljen.
Nedenstående oplister projekter i tabel 9.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, øko-
nomi eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Projektet vedr. etablering af en ny perron på Sønderborg station er efter en høring i
forligskredsen lukket den 1. september 2015. Sønderborg Kommune og Alsion med-
delte i maj 2015 Banedanmark, at man ikke længere ønsker en ny perron etableret,
da de oprindelige forudsætninger for perronen har ændret sig. Blandt andet er bil-
letsalget på Sønderborg station blevet lukket, og det areal hvor perronen skulle an-
lægges, anvendes i dag som velbenyttede parkeringspladser. Kommunen ønsker i
stedet en renovering af forpladsen til perronen.
Projektet vedr. genåbning af Langeskov Station fik tildelt en merbevilling på 10,4
mio. kr. med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-
fonden af 24. juni 2014. Da det ikke har været muligt at gennemføre alle planlagte
arbejder i løbet af sporspærringerne i påsken og Kr. Himmelfartsferien i 2015, bliver
der behov for en senere totalspærring for at kunne afslutte etableringen af gangtun-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0108.png
108/120
nelen til stationen og dermed niveaufri adgang mellem stationens perroner og par-
keringspladser for bus og biler. Stationen uden gangtunnel er etableret som planlagt
og åbnet for togbetjening i oktober 2015. Projektets samlede økonomi har vist sig,
primært som følge af komplikationerne i forhold til udførelsen af stitunnellen og
ekstrakrav fra entreprenøren, ikke at kunne holde sig inden for den tildelte bevil-
ling. Banedanmark arbejder pt. med projektering af stitunnellen. På baggrund heraf
forventes projektet drøftet med forligskredsen.
Landstrafikmodellen var planlagt afsluttet i 2015, men den nye version kommer i
januar 2016. Forsinkelsen skyldes behovet for kvalitetssikring af modellen.
Efter udbud af projektet til stationsmodernisering af Nordhavn St. har Banedan-
mark måtte konstatere, at det vindende bud ligger væsentligt over Banedanmarks
bygherreoverslag. Fordyrelsen skyldes hovedsageligt et behov for ekstra arbejder,
større mængder spuns og en kompliceret udførelsesplan. Som følge af fordyrelsen er
projektet foreløbigt sat i bero. Projektet forventes drøftet med forligskredsen bag
projektet.
Projektet ATC-linieledere på fjernbanen er foreløbigt sat i bero, da dets funktionali-
tet kun vil være relevant indtil Signalprogrammets udrulning.
Projektet Transport af vindmøller på statsvejnettet er blevet justeret således, at por-
teføljen nu omfatter 37 strækninger imod oprindeligt 42. Af de fem udgåede stræk-
ninger er fire udgået, da de ikke længere er relevante. Den sidste strækning er udgå-
et af trafiksikkerhedsårsager. Denne justering samt gunstige licitationsresultater
medfører, at der forventes en billiggørelse af projektet. Projektet forventes færdig-
gjort i 2015 som planlagt.
Hvad angår E45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved Kolding, udestod en vur-
dering af behovet for en ITS-løsning på strækningen, jf. Anlægsstatus 1. halvår 2015.
Det har siden ikke vist sig nødvendigt at etablere ITS. Der vil i stedet blive opsat
ekstra skiltning på strækningen.
Åbningsåret for støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-Taarbæk er udskudt til
2016. Dette skyldes, at projektet opføres inden for to gravhøjes beskyttelseslinjer, og
dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven er først modtaget i august 2015.
Projektet med genberegning af midtjysk motorvej (landstrafikmodellen) er udskudt
til 2016, da landstrafikmodellens nye version først kommer til januar 2016. Afslut-
ning forventes i marts 2016.
For projektet Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg har Næstved Kommune bedt om, at
der skal etableres dobbeltrettet cykelsti på en del af strækningen. Vejdirektoratet af-
venter en tilbagemelding fra kommunen med henblik på afklaring vedrørende pro-
jektet. Ekspropriationsprocessen er sat i stå, indtil der er afklaring, og projektet for-
ventes derfor forsinket.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0109.png
109/120
Åbningsåret 2016 for Cykelsti Humlum-Oddesund Syd kan ikke holdes. Natursty-
relsen har november 2015 meddelt Vejdirektoratet dispensation til anlæggelse af
cykelstien inden for strandbeskyttelseslinjen, dog med forbehold for klagefrist. Der
er en klagefrist på 4 uger til Natur- og Miljøklagenævnet. Vejdirektoratet forventer
på nuværende tidspunkt, at åbningsåret tidligst bliver i 2017, og yderligere forsin-
kelse kan ikke udelukkes.
Puljeprojekter afsluttet siden sidste Anlægsstatus:
Årets trafiksikkerhedsby 2011
Årets trafiksikkerhedsby 2012
Årets trafiksikkerhedsby 2013
Årets trafiksikkerhedsby 2014
Den strategiske analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland
Tabel 9.2. Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn
transportpolitik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter varetaget af Transportministeriet
Pulje til fremme af cykling
Aftale af 26. maj 2015
Medfinansieringspuljen
Aftale af 21. marts 2013
Pulje til mere cykeltrafik
Aftale af 29. januar 2009
Pulje til veterantog
Aftale af 21. marts 2013
Hjemmel/Aftale
(mio. kr.)
Udmøntes af Transportministeriet til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Aftale af 29. januar 2009
Statsligt tilskud til Odense kanal
Aftale af 29. januar 2009
Statsligt tilskud til Rønne Havn +
Aftale af 29. januar 2009
supplerende statsligt bidrag
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd
Aftale af 26. nov. 2010
for Vejle
Grenå omfartsvej
Aftale af 7. februar 2012
Periode for
Resterende
Udmøntet i alt
tilskuds-
pulje
(2015-
pr. 30.09.2015
priser)
ordningen
2015-2016
-
2009-2014
2013
Periode for
tilskuds-
ordningen
-
-
-
-
-
51,1
151,6
1010,2
4,7
Forbrug pr.
30.09.2015
73,3
130,9
28,5
30,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Totaludgift
(2015-priser)
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Trafikstyrelsen
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
267,0
130,9
35,7
60,7
120,7
Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter
på statsvejnettet)
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte
parterne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægs-
projekter i relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkom-
munen minimum 50 pct. af projektomkostningerne.
Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.
juni 2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0110.png
110/120
puljen, således at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter,
hvoraf to var klar til detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau.
Såvel anlægsarbejde som planlægningsarbejde forestås af Vejdirektoratet i samarbejde
med ansøgerkommunerne.
Et af de besluttede ni projekter, Rute 153 vest for E47 – etablering af rundkørsel (Hole-
by), er på kommunens foranledning siden blevet aflyst.
Vejdirektoratet påbegyndte i 2014 anlægsarbejdet på følgende to medfinansieringspro-
jekter:
Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg
53 (Skanderborg Kommune)
Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej
(Kolding Kommune)
Med henblik på at klargøre de resterende seks anlægsprojekter til detailprojektering og
gennemførelse er der gennemført vejnetsanalyser med henblik på at fastlægge anlægs-
projekternes præcise udformning, trafikale og miljømæssige effekter samt den tilhøren-
de anlægsøkonomi. Det drejer sig om følgende seks forslag til anlægsprojekter:
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33
Vemmedrup (Køge Kommune)
Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus
Kommune)
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41
(Slagelse Kommune)
Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hat-
ting) (Horsens Kommune)
Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutnings-
anlæg 6 (Høje Taastrup Kommune)
Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø
Kommune)
Som følge af vejnetsanalyserne er der nu skabt større klarhed omkring projekternes
økonomi. To projekter er blevet dyrere, og et projekt er blevet billigere. Projekternes
samlede økonomi og løsningsmuligheder inden for den samlede ramme er under konso-
lidering.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0111.png
111/120
Pulje til mere cykeltrafik
De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet
med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.
juni 2014. Parterne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af
en lang række projekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til admi-
nistration af puljen svarende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojek-
ter på statsveje og tværgående projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 8.1.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0112.png
112/120
Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik
Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik
af 12. juni 2012 blev der afsat midler til
Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i
yderområder
samt
Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik.
Med
Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
udmøntede yderligere midler. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til inve-
steringer i infrastruktur, jf. tabel 8.3.
Tabel 9.3. Puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Afsat
Overholdelse af
bevilling i
bevilling
alt
59,7
1)
189,0
54,6
202,6
51,1
182,9
15,0
0,5
0,5
1,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.2015
34,9
171,9
2)
42,8
202,6
51,1
3)
173,6
4)
1,4
0,0
0,0
0,0
Bevillingsansvarlig
Trafik- og
Byggestyrelsen
Vejdirektoratet
Banedanmark
Transport- og
Bygningsministeriet
Trafik- og
Byggestyrelsen
Trafik- og
Byggestyrelsen
Transport- og
Bygningsministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
Banedanmark
Transport- og
Bygningsministeriet
Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i
yderområder (2013-2017)
Aftale af 12. juni 2012
Medfinansiering af supercykelstier i de større byer Aftale af 12. juni 2012
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Flere afgange i metroen
Pulje til busfremkommelighed
Supercykelstier og cykelparkering
Omlægning af S-banen til metrodrift
Analyse af effekter ved stationsåbninger på
hovedbanestrækningen i Østjylland
Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg
Analyse af mulighederne for bedre og billigere
kollektiv trafik i yderområderne
Aftale af 12. juni 2012
Aftale af 12. juni 2012
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 22. maj 2015
Aftale af 22. maj 2015
Aftale af 22. maj 2015
1) Der blev afsat 57 mio. kr. årligt 2012-priser i perioden 2013-2017. Forbrugstallet angiver det hidtil i året tilsagns-
førte beløb tillagt 0,6 mio. kr. i administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen.
2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.
3) Heraf 0,5 i administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen.
4) Inkl. administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet.
Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende
væsentlige ændringer. ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne
tilsagn.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 8.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at
opretholde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen mellem
Varde og Nørre Nebel er der afsat midler til at opgradere og udskifte en lang række af de
i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.
Der har været afholdt prækvalificering af mulige leverandører, og der er udsendt ud-
budsmateriale til de kvalificerede leverandører.
Totalbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0113.png
113/120
Flere afgange i Metroen
Der blev afsat midler til opgradering af metroen, der indebærer at der etableres perron-
døre på overjordiske stationer. For en status henvises til kapitel 7.
Analyse af omlægning af S-banen til metrodrift
I forlængelse af arbejdet med de
strategiske analyser af
bedre mobilitet i hovedstadsom-
rådet og som en del af de langsigtede forberedelser af indkøbet af næste generation S-tog
udarbejdes en udredning, som skal afdække fordele og ulemper ved at omlægge S-banen
til metrodrift.
Metrodrift på S-banen indebærer, at togene kører førerløst med en meget høj frekvens
og et ensartet standsningsmønster, hvor alle tog stopper ved alle stationer, som vi ken-
der det fra metroen i København. Som et ligestillet alternativ til metrodrift skal udred-
ningen afdække fordele og ulemper ved at kombinere førerløs drift på S-banen med en
højfrekvent klassisk køreplan, hvor der køres med en blanding af hurtigtog og stoptog,
som vi kender det fra S-banen i dag.
Udredningsarbejdet blev igangsat i 2014 og forventes afsluttet medio 2017.
Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland
Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på
hovedbanestrækningen i Østjylland. Analysen igangsættes i 2016.
Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg
Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg.
Analysen igangsættes i 2016.
Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne
Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere
kollektiv trafik i yderområderne. Analysen igangsættes i 2016.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0114.png
114/120
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK
Tabel 9.4. Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2015-priser)
Total
udgift
Overholdelse Forbrug pr.
af totaludgift 30.09.2015
Åbningsår/
afslutning
Bevillings- ansvarlig
Togfonden DK
Pulje til parkering
Pulje til parkering
Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn
1)
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
200,0
23,0
Ja
Ja
0,0
0,0
2023
-
Trafik- og
Byggestyrelsen
Reservation
1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 9.1.
Pulje til parkering
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
er det besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parke-
ringspladser ved stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i ana-
lysens anbefalinger vil parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved
stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat
en pulje på i alt 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved
stationerne, foreløbigt i perioden 2020-2023.
Analysen forløber planmæssigt med afslutning i 2015.
Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn
Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske
byer, deriblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn
vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn
transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet
mellem bane og havn på Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-
møntning af Togfonden DK er det bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gen-
nemførelsen af projektet.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0115.png
115/120
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at
forlænge den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og
afsætte 36 mio. kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer
på Banedanmarks net. Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af
oktober 2009 blev udmøntningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020
udmøntes i perioden 2014-2018.
Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og
lokalbanerne. Målsætningen er nedlæggelse eller sikring (i al væsentlighed) af alle usik-
rede overkørsler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.
Pt. er arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler gennemført på syv
strækninger, arbejdet er under udførsel på syv strækninger, og for én enkelt strækning
(Aarhus-Grenaa) er arbejdet endnu ikke påbegyndt.
Banedanmark vurderer, at puljen skal tilføres yderligere midler for at sikre, at alle usik-
rede overkørsler er nedlagt eller sikret ved udgangen af 2018. Dette er pt. under konsoli-
dering med henblik på forelæggelse for forligskredsen.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0116.png
116/120
10.
Bilag
Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på
baneområdet
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0117.png
117/120
Bilag 2: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalpro-
grammet på fjernbanen
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0118.png
118/120
Bilag 3: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalpro-
grammet på S-banen
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0119.png
119/120
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområ-
det
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 120: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet pr. andet halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren
1586400_0120.png