SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 738: Udkast til forslag til lov om ændring af regionernes finansiering (Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter m.v.), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 738
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Forslag

til

Lov om ændring af regionernes finansiering

(Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling som følge af

effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter mv.)

§1

I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages

følgende ændringer:

§ 14, stk. 1,

ændres ”indlæggelse” til ”regionsudskrivning”.

§ 14 a, stk. 1,

affattes således:

”Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om vilkår for opgørelse og betaling af

kommunal medfinansiering i medfør af §§ 13 og 14.”

§ 14 a, stk. 2,

affattes således:

”Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om en øvre grænse for regionernes

indtægter fra kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14, og et forudsat niveau for

kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering under hensyntagen til

regionernes aktivitet. Hvis kommunernes betaling til en region efter §§ 13 og 14

overstiger den øvre grænse for den pågældende regions indtægter fra kommunal

medfinansiering, tilfalder det merbetalte beløb staten, jf. dog stk. 3.”

§ 14 a, stk. 3,

affattes således:

”Sundheds- og ældreministeren fastsætter tilbagebetaling af betalt medfinansiering

udover det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale

medfinansiering, som i et regnskabsår er tilfaldet staten efter bestemmelserne i stk. 2,

og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end et af sundheds- og

ældreministeren forudsat niveau for det pågældende år i en eller flere regioner.

Beregningen af tilbagebetalingen foretages af sundheds- og ældreministeren i året

efter regnskabsåret.”

Efter § 14 a, stk. 3

indsættes:

”Stk.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter en regulering af den kommunale

betaling af medfinansiering, hvis betalingen ikke svarer til det forudsatte niveau for

kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering for det pågældende år i en

eller flere regioner, jf. stk. 2. Beregningen af reguleringen foretages af sundheds- og

ældreministeren i året efter regnskabsåret.”

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 738: Udkast til forslag til lov om ændring af regionernes finansiering (Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter m.v.), fra sundheds- og ældreministeren

Efter

§ 15

indsættes:

”§

15 a.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om revision af statsligt

aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehusvæsen mv. samt kommunal

medfinansiering på sundhedsområdet.”

§ 23 b affattes således:

”§

23 b.

Regionernes andel af det statslige tilskud efter § 3 for 2017 og i årene frem

reguleres med summen af følgende beløb:

1) Regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet som følge af

omlægningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, der skete

med virkning fra tilskudsåret 2012, i forbindelse med vedtagelsen af lov om

ændring af lov om regionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering af

sundhedsvæsenet) betaler til regioner med et beregnet underskud som følge af

samme omlægning.

2) Regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet som følge af

omlægningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, der skete

med virkning fra tilskudsåret 2017 i forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring

af lov om regionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering, indførelse

af regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved

kvalitetsfondsprojekter mv.) betaler til regioner med et beregnet underskud som

følge af samme omlægning.”

Efter

§ 23 b, stk. 1

indsættes:

”Stk. 2.

Regionernes andel af det statslige tilskud efter § 3 reguleres fra og med 2017

med et beløb, der sikrer, at 50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst fra de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier fordeles mellem regionerne efter den enkelte

regions andel af bloktilskuddet på sundhedsområdet. I perioden 2017-2025 indfases

denne regulering, således at reguleringen for 2017 udgør 1/9 af den samlede

beregnede virkning, og herefter forhøjes reguleringen med 1/9 pr. år frem til 2025.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrund for lovforslaget

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændret kommunal medfinansiering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Indførelse af revisionsinstruks

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Fordeling af effektiviseringsgevinster

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen foreslår ændringer på tre områder, som vedrører regionernes finansiering af

sundhedsområdet:

A. Kommunal medfinansiering

B. Revisionsinstruks af den kommunale medfinansiering og den statslige aktivitets-

pulje

C. Effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter

A. Kommunal medfinansiering

I de kommende år bliver der flere ældre, og flere med kroniske sygdomme. Det er en

udfordring, som vil sætte pres på det danske sundhedsvæsen. Samtidig stiller det krav til

et samlet sundhedsvæsen på tværs af sektorer, der fokuserer på patientens ønsker og

behov, og som står klar med nære og sammenhængende tilbud om en værdig pleje og

behandling af høj kvalitet.

I dag er det for ofte, at ældre bliver indlagt med fx blærebetændelse, væskemangel og

andre lidelser, som kunne være fanget i opløbet. Det ønsker regeringen at ændre på ved

at give de kommuner, som forebygger de mange og ofte gentagne indlæggelser, en større

økonomisk gevinst. Det er både godt for borgeren, der undgår sygehusindlæggelse og det

bidrager til mere sundhed for pengene.

Regeringen ønsker at gennemføre en ændring af den kommunale medfinansiering af det

regionale sundhedsvæsen, så der skabes større sammenhæng mellem kommunernes

hjemmepleje mv. og det regionale sundhedsvæsen, og som understøtter rettidig

kommunal forebyggelse. Grundlæggende foreslår regeringen at differentiere den

nuværende ordning efter alder, så betalingen varierer og afspejler de kommunale

muligheder for forebyggelse der, hvor de i forvejen har kontakt og fokus via sundheds- og

hjemmepleje. Det vil sige fremover skal kommunerne betale mere for

sygehusbehandlingen af småbørn og ældre over 65 år, og mindre for de øvrige borgere.

Den samlede kommunale medfinansiering forbliver dermed uændret på de ca. 20 mia. kr.

Den nye ordning skal understøtte, at kommunen sørger for, at hjemmeplejen tænker i

løsninger, som kan hjælpe den ældre og svage i nærmiljøet. Og sørger for, at

sundhedsplejersken så hurtigt som muligt efter fødsel står klar i hjemmet, og følger op på

forløbet, så barnet ikke unødigt indlægges på sygehuset igen. Det skal forebygge

genindlæggelser, akutte indlæggelser mv. hos især de ældre svage borgere.

Regeringen ønsker derudover at ændre på en række tekniske elementer af den

kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen:



For det første skal afregningen af den kommunale medfinansiering ændres, så

der ikke fremadrettet opkræves medfinansiering igen, når patienter bliver

overflyttet fra et sygehus til et andet inden for samme region. Det foreslås, at

kommuner alene skal betale kommunal medfinansiering på baggrund af hvert

indlæggelsesforløb inden for den enkelte region.

For det andet skal der sikres større sammenhæng mellem evt. kommunale

merbetalinger udover det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til

medfinansiering og tilbagebetalingen heraf til kommunerne. Det foreslås, at

merbetalt medfinansiering fremadrettet tilbagebetales til kommunerne inden for

den region, som merbetalingen vedrører, hvormed merbetalinger fra kommuner i

en region ikke kan tilbageføres til kommuner i en anden region.

Og for det tredje skal den kommunale medfinansiering ændres, så ordningen ikke

giver regionerne et incitament til uhensigtsmæssigt at øge aktiviteten for at opnå

maksimal indtægt fra medfinansiering. Det foreslås, at sænke lofterne for

regionernes indtægt fra kommunal medfinansiering, således at regionerne får

større sikkerhed for at opnå hele den forudsatte indtægt fra kommunernes

medfinansiering, og de årlige lofter samtidig gøres uafhængigt af udviklingen i

den enkelte regions aktivitet.



B. Revisionsinstruks af den kommunale medfinansiering og den statslige aktivitetspulje

Regeringen ønsker at give sundheds- og ældreministeren lovhjemmel til årligt at udstede

en revisionsinstruks af den statslige aktivitetspulje og den kommunale medfinansiering.

C. Effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter

Det er afgørende, at borgere i hele landet skal have adgang til et godt sundhedsvæsen.

Med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier foretages der en historisk investering i en

ny sygehusstruktur, der medfører en samlet forventet effektiviseringsgevinst på 2,3 mia.

kr. (17-pl).

Med ”Aftalen om regionernes økonomi for 2017” har regeringen indgået aftale med

Danske Regioner om en model for effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsstøttede

byggerier,

herunder

for

indfasning

fordeling

mellem

regionerne.

Effektiviseringsgevinsten fastholdes på det regionale sundhedsområde og frigøres til ny

sygehusaktivitet.

Regeringen ønsker, at effektiviseringsgevinsterne skal komme borgere i hele landet til

gode. Der søges derfor lovhjemmel til at foretage en omfordeling af en del af det regionale

bloktilskud på sundhedsområdet, der sikrer en balanceret fordeling af

effektiviseringsgevinsterne.

1.2 Baggrunden for lovforslaget

Den kommunale medfinansiering

I 2007 blev den kommunale medfinansiering indført med det formål at give kommunerne

en yderligere tilskyndelse til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats,

herunder at styrke samarbejdet mellem regioner og kommuner.

I ”Evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet” fra foråret 2015

blev det konstateret, at flere kommuner finder incitamenterne ved ordningen beskedne,

fordi medfinansieringen inden for de enkelte behandlingsområder omfatter al aktivitet

med samme takst uden hensyn til kommunernes mulighed for at påvirke aktiviteten. Dertil

er der peget på, at den eksisterende ordning kan give regionerne et økonomisk incitament

til at fastholde uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene, der er modsatrettet en

prioritering af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen.

Med ”Aftalen om regionernes økonomi for 2016” mellem regeringen og Danske Regioner,

og med ”Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015” mellem regeringen og KL, blev

det derfor aftalt, at en ændret medfinansiering skal fjerne mulige incitamentsvirkninger i

regioner, der kan påvirke den marginale aktivitet, og at der bør arbejdes med en

yderligere kortlægning af fordele og ulemper ved mulige modeller for at differentiere

medfinansieringen.

Dertil blev det i ”Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015” mellem regeringen og KL

aftalt, at der ses på en justering af den kommunale efterregulering med fokus på større

sammenhæng mellem afregning og eventuel tilbagebetaling. Yderligere, at mulighederne

vurderes for øget gennemsigtighed i afregning mellem de enkelte regioner og kommuner.

Som opfølgning på evalueringen og økonomiaftalerne har Sundheds- og Ældreministeriet,

Finansministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet derfor gennemført et arbejde med

inddragelse af Danske Regioner og KL, hvor der er vurderet mulighederne for at styrke det

kommunale incitament gennem konkrete ændringer af den kommunale medfinansiering

af sundhedsvæsenet.

Ændringerne skal ses i lyset af hensynene bag kommunalreformens elementer på

sundhedsområdet. De kommende års udfordringer med et øget behandlingspres på

sundhedsvæsenet, bl.a. som følge af flere ældre og flere kroniske patienter, understreger

vigtigheden af en effektiv og rettidig forebyggelsesindsats, og for sammenhæng i

behandlingen for de patienter, der går på tværs af sektorer. Det stiller også krav til en

målrettet struktur for den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen.

Effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter

Med kvalitetsfondsprojekterne investerer staten og regionerne i alt mere end 47 mia. kr.

(2016-pl) i en moderne sygehusstruktur i Danmark. De nye bygninger skaber grundlag for

betydelige effektiviseringsgevinster, bl.a. fordi arbejdsgange, patientforløb og logistik kan

tilrettelægges mere effektivt og energi- og ressourceforbruget kan reduceres.

Effektiviseringspotentialet i en ny sygehusstruktur er en del af præmissen for at etablere

kvalitetsfondsprojekterne. Effektiviseringer indgik som et centralt kriterium, da

ekspertpanelet for sygehusinvesteringer vurderede de enkelte ansøgninger fra regionerne

og afgav sine indstillinger til regeringen. Ekspertpanelet har for de enkelte byggerier

anbefalet et effektiviseringskrav svarende til 4-8 pct. af driftsbudgettet, afhængigt af

byggeriets karakter og tidligere gennemførte effektiviseringer.

I de endelige tilsagn om støtte fra kvalitetsfonden har regeringen på baggrund af

ekspertpanelets anbefalinger således tildelt de enkelte projekter et konkret nominelt

effektiviseringskrav. Når alle effektiviseringer er realiseret, vil det frigøre varigt 2,3 mia. kr.

til ny sygehusaktivitet. Realisering af effektiviseringskravene påbegyndes i år 2017. Det

samlede krav vil være fuldt realiseret i 2025.

Effektiviseringsgevinsterne er ulige fordelt mellem regionerne. Det afspejler, at

tilskuddene fra kvalitetsfonden til investering i nye sygehuse ikke blev fordelt efter den

enkelte regions andel af bloktilskuddet på sundhedsområdet. I stedet blev det lagt til

grund, hvordan de enkelte projekter kunne bidrage til den samlede realisering af

Danmarks nye sygehusstruktur. Desuden varierer effektiviseringspotentialet fra projekt til

projekt, idet der bl.a. er væsentligt større effektiviseringspotentiale i nybyggeri end i

ombygningsprojekter.

Den forventede varige effektiviseringsgevinst på 2,3 mia. kr. er imidlertid ulige fordelt

mellem regionerne. Idet kvalitetsfondsinvesteringen må ses som en samlet national

investering i en ny sygehusstruktur bør afkastet på investeringen i form af

effektiviseringsgevinster komme borgere i hele landet til gode. Som udgangspunkt ville

den ulige fordeling af effektiviseringsgevinsterne betyde, at nogle regioner i de kommende

år ville kunne frigøre væsentligt flere midler til ny sygehusaktivitet end andre.

For at balancere fordelingen af midler til ny sygehusaktivitet omfordeles en del af

gevinsterne mellem regionerne. Med ”Aftalen om regionernes økonomi for 2017” har

regeringen indgået aftale med Danske Regioner om en model for effektiviseringsgevinster

ved kvalitetsfondsstøttede byggerier, herunder for indfasning og fordeling mellem

regionerne.

2. Lovforslaget

2.1. Ændret kommunal medfinansiering

2.1.1. Gældende ret

Den kommunale medfinansiering indgår i den samlede finansiering af regionerne og udgør

ca. 20 pct. heraf svarende til ca. 20 mia. kr. (2016-pris- og lønniveau).

2.1.1.1. Opgørelse og betaling af kommunale medfinansiering

Efter § 14 a, stk. 1 fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om opgørelse og

betaling af den kommunale medfinansiering, som omfatter sygehusindlæggelser,

ambulant behandling, genoptræning under indlæggelse og sygesikringsydelser.

Ifølge den gældende ordning for 2015 beregnes betalingen for somatiske

sygehusindlæggelser som 34 pct. af den såkaldte DRG-takst (DRG-taksterne udtrykker

sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe (Diagnose Relateret

Gruppe)). Betalingen beregnet på baggrund af DRG-taksten kan dog maksimalt udgøre

14.811 kr. pr. indlæggelse (2016 pris- og lønniveau).

Betalingen for ambulant behandling opgøres som 34 pct. af den såkaldte DAGS-takst

(Dansk Ambulant Grupperings System, der anvendes for ambulante patienter på

somatiske afdelinger). Beløbet kan dog maksimalt udgøre 1.461 kr. pr. besøg (2016 pris-

og lønniveau).

For psykiatriske sygehusindlæggelser beregnes betalingen som 60 pct. af

sengedagstaksten, dog maksimalt 8.568 kr. pr. indlæggelse (2016 pris- og lønniveau).

Betalingen for ambulant psykiatrisk behandling opgøres til 30 pct. af besøgstaksten, dog

maksimalt 536 kr. pr. besøg.

Betalingen for ydelser fra praktiserende læger efter §§ 60 - 63 i sundhedsloven opgøres

som 10 pct. af udgifter til honorarer for grundydelser, der er aftalt ved overenskomst, jf.

sundhedslovens § 227, stk. 1.

Betalingen for ydelser fra praktiserende speciallæger efter § 64 i sundhedsloven opgøres

som 34 pct. af regionens udgifter til takster, der er aftalt ved overenskomsten, jf.

sundhedslovens § 227, stk. 1. Beløbet kan maksimalt udgøre 1.461 kr. pr. ydelse.

Betaling for ydelser efter §§ 65 – 69 og 71 opgøres som 10 pct. af regionens udgifter til

takster, der er aftalt ved overenskomst, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1.

2.1.1.2. Øvre grænse for regionernes indtægter

Efter § 14 a, stk. 2 fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om en øvre grænse for

regionernes indtægter fra den kommunale medfinansiering. Regionernes indtægter fra

medfinansieringen kan således ikke overstige en nærmere fastsat grænse. Hvis

kommunernes betaling til en region overstiger den øvre grænse for den pågældende

regions indtægter fra kommunal medfinansiering, tilfalder det merbetalte beløb staten.

2.1.1.3. Tilbagebetaling til kommunerne

Efter § 14 a, stk. 3 fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om tilbagebetaling af

det merbetalte beløb til kommunerne, forudsat det kan tilskrives en produktivitet i

regionerne, der er højere end det forudsatte niveau. Udmøntningen sker ved, at

sundheds- og ældreministeren i året efter regnskabsåret fastsætter en regulering, som

foretages som en efterregulering af bloktilskuddet for det pågældende tilskudsår.

2.1.2. Overvejelser

Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har i

foråret 2016 gennemført et arbejde med inddragelse af Danske Regioner og KL. I arbejdet

er mulighederne for at styrke det kommunale incitament gennem ændringer af den

kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet vurderet.

Der er i arbejdet set på mulige målretninger af den kommunale medfinansiering med

udgangspunkt i følgende ni principper/hensyn for en differentiering:

1. Objektiv

2. Enkelt og gennemsigtig/gennemskuelig for kommunerne

Stabil over tid

Ikke administrativ tung

den samlede kommunale medfinansiering ændres ikke i omlægningsåret.

Både pct.-satser og maksimale lofter ændres, så de to mekanismer som udgangspunkt

følges ad dvs. en stigning i procentsatsen medfører, at loftet også hæves.

7. Såvel den brede borgerrettede og patientrettede forebyggelse understøttes, hvorfor

medfinansieringsandelene ikke skal afvige markant fra gruppe til gruppe.

8. Balancen mellem de substituerbare behandlingsformer fastholdes.

9. De byrdemæssige konsekvenser efter gennemslag i udligning skal være relativt be-

grænsede.

Det er vurderet på baggrund af principperne, at en differentiering i forhold til alder er

mest hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. Konkret bør medfinansieringen øges for

ældre og småbørn med begrundelsen, at disse borgere trækker relativt mere på

sundhedsvæsenet end øvrige borgere, og kommunerne i forvejen har fokus på og kontakt

med disse borgere via sundheds- og ældreplejen. Differentieringen vil alt andet lige også

slå igennem i forhold til uhensigtsmæssige indlæggelser såsom genindlæggelser, idet disse

indlæggelser stiger med alderen, og ligeså i forhold til de ældre medicinske patienter. I

arbejdet er der set på forskellige aldersdifferentieringer(modeller), hvor

medfinansieringsprocenten og de maksimale lofter varierer.

På sigt er det vurderet hensigtsmæssigt at videreudvikle modellen således, at det også

bliver muligt at differentiere specifikt ift. gruppen af ældre medicinske patienter og

uhensigtsmæssige indlæggelser ved, at denne type patient/indlæggelse pålægges en

selvstændig KMF-takst.

I arbejdet er der også set på mulige justeringer af den kommunale medfinansiering med

henblik på at fjerne ordningens incitament til uhensigtsmæssig regional aktivitet - som

skyldes dels, at fordelingen af lofterne for regionernes indtægter fra medfinansieringen

beror på regionernes fremtidige aktivitet og dels, at den kommunale medfinansiering er

koblet til den statslige aktivitetspulje.

Det er vurderet, at fordelingen af lofterne for regionernes indtægter fra medfinansiering

bør fastsættes efter fordelingen af regionernes andel af bloktilskuddet på

sundhedsområdet. Argumentet er, at fordelingen derved vil bero på en adfærdsuafhængig

faktor, og bl.a. vil tage højde for fremtidige demografiske forskydninger mellem

regionerne. Dertil er det vurderet, at lofterne for regionernes indtægter fra den

kommunale medfinansiering som udgangspunkt bør fastsættes svarende til baseline

(udgangspunkt) for den statslige aktivitetspulje for de enkelte regioner. De to ordninger vil

dermed være koblet fra hinanden og den statslige aktivitetspulje vil alene indgå i den

marginale finansiering af regionerne.

Endelig er der i arbejdet set på mulige ændringer af betalingen af den kommunale

medfinansiering. Det har i arbejdet været et hensyn, at kommunerne ikke fremadrettet

bør betale for overflyttede patienter inden for samme region, da dette især skyldes den

regionale organisering af sygehusstrukturen og ikke kommunernes indsatser for blandt

andet forebyggelsesområdet.

Dertil har eventuel tilbagebetaling af merbetalt

medfinansiering været adresseret, da den nuværende tilbagebetalingsmekanisme har

givet anledning til en vis budgetusikkerhed for kommunerne samt en opfattelse af

urimelighed – flere midler er overført fra særligt kommuner i hovedstaden til de jyske

kommuner, da aktiviteten er steget kraftigt inden for hovedstaden de seneste par år. Det

er vurderet, at tilbagebetalingen bør ændres, så der i højere grad skabes sammenhæng

mellem kommuners afholdte merudgifter og tilbagebetalingen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Målrettet medfinansiering

Det foreslås, at den kommunale medfinansiering differentieres efter alder i den forstand,

at den kommunale betaling pr. behandling øges for småbørn (0-2 år) og ældre borgere

(65+ år), mens betalingen for øvrige sænkes, så den samlede kommunale medfinansiering

af sundhedsvæsenet bliver på et uændret niveau på ca. 20 pct. af de samlede regionale

nettodriftsudgifter (ekskl. udgifterne til medicintilskud) svarende til ca. 20 mia. kr.

Forøgelsen af den kommunale medfinansiering for småbørn (0-2 år) og ældre borgere

(65+ år) sker via en forøgelse af lofter for den maksimale betaling pr. behandling samt

medfinansieringsprocenten, jf. nedenfor. Modsat sænkes den kommunale

medfinansiering for øvrige borgere ved som udgangspunkt at sænke lofterne for den

maksimale betaling pr. behandling samt medfinansieringsprocenten.

Med omlægningen får kommunerne et yderligere incitament til en effektiv kommunal

varetagelse af forebyggelses-, trænings- og plejeindsatsen for de 0-2 årige og 65+ årige.

Ændringerne har desuden betydelig effekt for de ældre medicinske patienter og for

forebyggelige indlæggelser og genindlægger.

Ændringen foretages med virkning fra 2018.

Somatik og speciallæge

Den kommunale betaling pr. behandling øges blandt de 0-2 årige og de 65-74 årige fra 34

til ca. 45 pct. af DRG/DAGS/honorarer og for de 80+ årige fra 34 til ca. 56 pct. af

DRG/DAGS/honorarer, mens den sænkes modsvarende for gruppen 3-64 årige fra 34 pct.

til ca. 20 pct. af DRG/DAGS/honorarer. Ændringen omfatter sygehusbehandling og

speciallæge, der også i den gældende ordning har samme niveau på grund af substitution

mellem ambulant somatik og speciallægeydelser.

Almen læger og øvrig praksissektor

Den kommunale medfinansiering i praksissektoren (ekskl. speciallæge) differentieres

ligesom for somatik og speciallæge, men dog på et lavere niveau. Den kommunale

betaling pr. behandling øges blandt de 0-2 årige og de 65-74 årige fra 10 til ca. 14 pct. af

honorarer og for de 80+ årige fra 10 til ca. 18 pct. af honorarer, mens den sænkes

modsvarende for gruppen 3-64 årige fra 10 pct. til ca. 7 pct. af honorarer.

Psykiatri og genoptræning under indlæggelse

Den kommunale medfinansiering på det psykiatriske område og genoptræning under

indlæggelse fastholdes uændret, idet der ikke på samme måde vurderes at være positive

effekter af en målretning af medfinansieringen på disse områder.

2.1.3.2. Beregningen af den kommunale medfinansiering

Det foreslås, at der gennemføres en ændring af beregningen af den kommunale

medfinansiering, så der fremadrettet sker afregning pr. regionsudskrivning inden for

samme region.

Hermed vil overflytninger af patienter mellem hospitaler inden for samme region ikke

have betydning for den kommunale betaling, da det alene er det sammenhængende

indlæggelsesforløb i den enkelte region, som kommunerne fremadrettet afkræves penge

for.

Ændringen foretages med virkning fra 2017.

2.1.3.3. Den øvre grænse for regionale indtægter fra den kommunale medfinansiering

Det foreslås, at den øvre grænse for regionernes indtægter fra den kommunale

medfinansiering fastsættes under hensyntagen til, at ordningen kobles fra finansieringen

af den statslige aktivitetspulje - og dermed ikke indgår i den marginale

aktivitetsfinansiering af regionerne. Den samlede finansiering af regionerne bliver derved

todelt i hhv. det statslige tilskud (efter § 15) og det kommunale bidrag (efter §§ 13 og 14).

Hermed vil eventuelle forskelle mellem de to ordninger i fx dækningsområde mv. ikke

medføre, at den kommunale medfinansiering giver regionerne et incitament til at

fastholde uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene.

Derudover foreslås det, at fordelingen af de enkelte regioners loft for den kommunale

medfinansiering fastsættes ud fra fordelingen af regionernes andel af bloktilskuddet på

sundhedsområdet, jf. § 3 i lov om regionernes finansiering. Dermed vil den enkelte regions

fremtidige andel af indtægter fra den kommunale medfinansiering således ikke afhænge

af sygehusaktiviteten i tidligere år.

Det forudsatte kommunale udgiftsniveau til kommunal medfinansiering forbliver uændret,

jf. dog 2.1.3.2, og fastsættes svarende til det forudsatte aktivitetsniveau i regionerne for

det pågældende tilskudsår. Det skyldes, at det kommunale incitament til en effektiv

kommunal varetagelse af forebyggelses-, trænings- og plejeopgaven ikke skal påvirkes af

regionernes finansieringssystem. Det forudsatte niveau for kommunernes udgifter vil

dermed være højere end den øvre grænse for regionernes indtægter fra den kommunale

medfinansiering.

Ændringerne foretages med virkning fra 2017.

2.1.3.4. Tilbagebetaling af merbetalt medfinansiering til kommunerne

Det foreslås, at tilbagebetalingen af merbetalt kommunal medfinansiering udover det

forudsatte niveau for kommunernes udgifter fremadrettet sker til kommunerne inden for

den region, som merbetalingen vedrører. Tilbagebetalingen fordeles til kommunerne i den

pågældende region i forhold til den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal.

Hermed vil eventuelt merbetalt kommunale medfinansiering i højere grad blive tilbageført

til de kommuner, der har afholdt merbetalinger, og merbetalinger fra kommuner i én

region kan således ikke tilbageføres til en kommune i en anden region.

Den eksisterende betingelse fastholdes om, at det alene er merbetalt kommunale

medfinansiering, der kan tilskrives en produktivitet, der er højere end et af sundheds- og

ældreministeren forudsat niveau for det pågældende år i en eller flere regioner, som kan

indgå i tilbagebetalingen. Derved bærer kommunerne en andel af eventuelt

budgetoverskridelse, som følge af bl.a. øget behandling ud over det generelle forudsatte

niveau.

Ændringen foretages med virkning fra 2017.

2.1.3.5. Regulering for manglende merbetalt medfinansiering af kommunerne

For kommunerne under ét er det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til

kommunal medfinansiering fuldt ud finansieret.

Hvis de faktiske afholdte kommunale udgifter til den kommunale medfinansiering, opgjort

regionsspecifikt, ikke fuldt ud modsvarer det forudsatte niveau for kommunernes udgifter

til medfinansiering foreslås det, at der i året efter regnskabsåret sker en regulering af

kommunernes betaling til ordningen.. Efterreguleringen opgøres af Sundheds- og

Ældreministeriet og fordeles på kommunerne i regionen i forhold til den enkelte

kommunes andel af regionens befolkningstal.

Ændringen foretages med virkning fra 2017.

2.2. Indførelse af bemyndigelse til udskrivelse af revisionsinstruks

2.2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende regler særlig fastsat hjemmel til, at sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte regler om revision af statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes

sygehusvæsen og den kommunale medfinansiering.

Det har dog været opfattelsen, at den generelle hjemmel via finansloven § 16 har været

dækkende mht. revisionen.

2.2.2. Overvejelser

Regeringen finder derfor, at der behov for at tilvejebringe en hjemmel til at give

sundheds- og ældreministeren bemyndigelse til årligt at fastsætte regler for revision af det

statslige aktivitetsafhængige tilskud og den kommunale medfinansiering. Reglerne

vedrører alene den regionale virksomhed.

Derudover har Rigsrevisionen også gjort Sundheds- og Ældreministeriet opmærksom på

manglende lovhjemmel i forhold til ministeriets årelange praksis med at udskrive

bekendtgørelse om revisionsinstruks for det statslige aktivitetsbaserede tilskud til

regionernes sygehusvæsen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Regeringen ønsker med forslaget at give hjemmel til, at sundheds- og ældreministeren

årligt kan udstede bekendtgørelse om revisionsinstruks for den statslige aktivitetspulje og

den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet.

2.3 Omfordeling af effektiviseringsgevinster

2.3.1 Gældende ret

I ”Aftalen om regionernes økonomi for 2010” blev det fastlagt, at

kvalitetsfondsprojekterne fik stillet krav om effektiviseringsgevinster, som ligger ud over

de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. I de endelige tilsagn

til de enkelte projekter fastlægges det, at gevinsterne skal realiseres i år ét efter

ibrugtagning.

Der er i gældende regler ikke fastsat hjemmel til, at sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte

regler

evt.

omfordeling

effektiviseringsgevinster

ved

kvalitetsfondsprojekter.

2.3.2 Overvejelser

Kvalitetsfondsinvesteringen giver et afkast i form af mere effektiv sygehusdrift. Konkret

skaber regionerne herigennem frem mod 2025 et råderum på 2,3 mia. kr..

Regeringen ønsker, at borgere i hele landet skal have adgang til et godt sundhedsvæsen.

Derfor er der behov for en balanceret fordeling af effektiviseringsgevinsterne fra

kvalitetsfondsprojekterne mellem regionerne.

Med ”Aftalen om regionernes økonomi for 2017” er regeringen og Danske Regioner enige

om, at 50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst omfordeles mellem regionerne efter

regionernes andel af bloktilskuddet på sundhedsområdet for 2016 mens de resterende 50

pct. bliver i de regioner, der realiserer gevinsterne.

Provenuet fra effektiviseringerne går til finansiering af ny sygehusaktivitet, jf. også

”Aftalen om regionernes økonomi for 2010” og regeringens endelige tilsagn til de enkelte

projekter til ny sygehus aktivitet. De 50 pct., som omfordeles, prioriteres i forbindelse med

de årlige aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct. prioriteres i det enkelte regionsråd.

Med denne model sikres et politisk prioriteringsrum på både regionalt og nationalt niveau.

Med aftalen er det bekræftet, at det samlede effektiviseringskrav på 2,3 mia. kr. skal

frigøres til reel politisk prioritering.

Når alle projekter er fuldt ibrugtaget, vil der være en samlet årlig gevinst på 2,3 mia. kr.,

hvoraf ca. 1,16 mia. kr. omfordeles ml. regionerne. For at sikre en jævn og forudsigelig

indfasning af omfordelingen i regionerne realiseres omfordelingen af de 50 pct. af

gevinsten lineært fra 2017 til 2025. Således omfordeles der 129 mio. kr. i 2017, hvorefter

omfordelingen stiger med 129 mio. årligt (2017-pl) frem til den fulde indfasning i 2025,

hvor der samlet omfordeles ca. 1,16 mia. kr. Den konkrete udmøntning af omfordelingen

følger bloktilskuddet på sundhedsområdet for 2016 og fastlægges én gang for alle.

Regeringens specifikke og generelle tilsagnskrav til kvalitetsfondsprojekterne er fortsat

gældende, ligesom Sundheds- og Ældreministeriet fortsat vil føre tilsyn med realiseringen

af det samlede effektiviseringskrav.

2.3.3 Den foreslåede ordning

50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst svarende til ca. 1,16 mia. kr. omfordeles

mellem regionerne efter bloktilskuddet på sundhedsområdet for 2016. Omfordelingen

indfases lineært i perioden 2017 til 2025 med 1/9 af den samlede effekt pr. år svarende til

129 mio. kr. (2017 pl).

Omfordelingen indebærer en regulering af regionernes bloktilskud som udligner forskellen

mellem den faktiske fordeling af effektiviseringsgevinsterne og en fordeling af

gevinsterne, som følger bloktilskuddet på sundhedsområdet. Reguleringen af

bloktilskuddet for perioden 2017-2025 fremgår af tabellen nedenfor. Fra 2025 og frem

fastholdes reguleringen på niveauet for 2025.

Tabel 1

Omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter.

2017-pl.

Hovedstaden

Sjælland

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

I alt

-4

-14

-7

-29

-11

-43

-14

-58

-18

-72

-21

-86

-25

-101

-28

-115

-32

-130

Reguleringen fastlægges én gang for alle efter fordelingen af bloktilskuddet på

sundhedsområdet for 2016 og kan alene herefter pl reguleres.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændring af den kommunale medfinansiering

Den nuværende kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er i 2016 forudsat til at

udgøre 20,2 mia. kr. Med de foreslåede ændringer kan den kommunale medfinansiering

opgøres til 19,9 mia. kr. i 2017-niveau for kommunerne. En reducering på ca. 0,3 mia. kr.

fra nuværende ordning, som kan tilskrives ændringen af beregningsmetoden for den

kommunale medfinansiering. Det skal bemærkes, at den kommunale medfinansiering i

2018 øges med 0,3 mia. kr. pga. implementering af den differentierede model.

For regionerne vil de foreslåede ændringer indebære, at den kommunale medfinansiering

kan opgøres til 16,7 mia. kr. i 2017-niveau. Med det sigte, at ændringerne af den

kommunale medfinansiering ikke skal have betydning for regionernes samlede

finansiering øges tilsvarende det regionale bloktilskud med 3,5 mia. kr. Heraf udgør

ændringen af beregningsmetoden for den kommunale medfinansiering 0,3 mia. kr. De

løbende indbetalinger fra kommunerne udover den øvre grænse for regionernes

indtægter fra medfinansiering (på 16,7 mia. kr.) kanaliseres til staten til finansiering af det

øgede regionale bloktilskud. De forudsatte indbetalinger til staten kan således opgøres til

3,2 mia. kr.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten. Dog vil der blive opsamlet

medfinansiering i staten for de kommunale indbetalinger, som overstiger den øvre grænse

for de enkelte regioners indtægter fra medfinansieringen. Som nævnt skal de opsamlede

midler finansiere det øgede regionale bloktilskud og eventuelle indbetalinger udover det

forudsatte niveau for kommunerne udgifter til medfinansiering (på 19,9 mia. kr.)

tilbagebetales til kommunerne. Hvis indbetalingerne fra kommunerne ikke fuldt ud

modsvarer de forudsatte indbetalinger på 3,2 mia. kr., vil staten foretage en

efterregulering af det manglende beløb.

Samlet vil de økonomiske konsekvenser for kommuner, regioner og staten under ét være

udgiftsneutrale. Finansieringsomlægningens økonomiske virkninger for kommuner,

regioner og staten er desuden gengivet i tabel 2. Det konkrete niveau for den forudsatte

medfinansiering fastlægges årligt.

Finansieringsmekanismen betyder, at den forudsatte niveau for kommunernes udgifter til

den kommunale medfinansiering for det kommende år beregnes ud fra det forventede

aktivitetsniveau og indregnes i den samlede økonomiske balance, som ligger til grund for

fastsættelsen af finansieringen til kommuner og regioner for året. Det er således skønnet

for aktiviteten og udgifterne på det regionale sundhedsområde, som er bestemmende for

fastsættelsen af regionernes indtægter og kommunernes udgifter til den kommunale

medfinansiering.

Hvis den enkelte kommune trækker relativt lidt på de regionale sundhedsydelser, vil

kommunen dermed opnå en nettogevinst i det pågældende år, mens det omvendte er

tilfældet, hvis sundhedstrækket ligger over sammenlignelige kommuner.

For den enkelte kommune giver medfinansieringen et økonomisk incitament til at udvikle

pleje- og forebyggelsesindsatsen, dels for at opnå en nettogevinst i det pågældende år.

Den kommunale medfinansiering er imidlertid ikke et finansieringsinstrument til udvikling

af egentlige kommunale behandlingstilbud.

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser ved ændringer af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, 2017

(eksl. differentiering)

Mio.kr.

(2017-niveau, + =indtægt/- = udgift)

A. Nuværende forudsat kommunal medfinansiering

B. Ny forudsat kommunal medfinansiering

heraf indbetalinger fra kommunerne til staten

3,2

-3,2

3,5

0,3

0,0

Stat

Regioner

20,2

16,7

Kommuner

-20,2

-19,9

-3,2

-0,3

0,0

Ændring i tilskud

heraf ændring af beregning af KMF

C. Samlet ændring (C=A-B)

Selvom lovforslaget ikke vurderes at give offentlige merudgifter, vil ændringerne af den

kommunale medfinansiering give mindre byrdefordelingsmæssige konsekvenser for

kommuner og regioner.

For kommunerne vil forslaget om en aldersdifferentieret kommunal medfinansiering

umiddelbart føre til højere udgifter i kommuner med forholdsvis mange småbørn og ældre

og lavere udgifter i kommuner med forholdsvis få småbørn og ældre. Disse virkninger vil i

vidt omfang blive imødegået i udligningssystemet, idet det aldersbetingede udgiftsbehov

vil tage højde for den ændrede udgiftsbelastning i de pågældende aldersgrupper.

Forslaget vil derfor alt andet lige have relativt begrænsede byrdefordelingsmæssige

konsekvenser for kommunerne efter gennemslag i udligningssystemet. Det bemærkes, at

det aldersbetingede udgiftsbehov opdateres årligt på grundlag af de seneste kommunale

budgetter.

Ved tilskudsudmeldingen for 2018 vil Social- og Indenrigsministeriet foretage en

beregningsmæssig korrektion med henblik på at tage højde for den ændrede

udgiftsbelastning i de pågældende aldersgrupper som følge af indførelse af

aldersdifferentieret kommunal medfinansiering. Sammensætningen af demografien i den

enkelte kommune vil således løbende blive opfanget i opgørelsen. Det betyder, at fx en

stigende andel ældre i nogle kommuner relativt set til andre kommuner alt andet lige vil

føre til et højere aldersbetinget udgiftsbehov.

Derudover vil forslaget om en ændring af beregningsmetoden have betydning for de

kommuner med overflytninger af patienter mellem sygehuse og give anledning til en

omfordelingseffekt mellem kommunerne. Ændringen vil slå igennem på kommunernes

reelle udgifter til den kommunale medfinansiering.

Ændringen af fordelingen af den kommunale tilbagebetaling vil alt andet lige indebære, at

enkelte kommuner ikke længere fremafrettet har mulighed for at opnå en yderligere

gevinst fra de øvrige kommuners merbetaling.

For regionerne vil forslaget om en ny fordeling af den øvre grænse for indtægter fra

kommunal medfinansiering medføre en byrdefordelingsmæssig virkning. Det skal ses i

lyset af, at der i bloktilskudsfordelingen tages højde for den aldersmæssige fordeling og

den socioøkonomiske struktur i regionerne.

Endelig vil forslaget om en ændring af beregningsmetode ligeledes have betydning for

regionerne, idet indtægten fra den kommunale medfinansiering vil blive mindre i de

regioner med overflytning af patienter mellem sygehuse.

Lovforslaget sigter på at give kommunerne et yderligere incitament til at varetage

plejeopgaven og forebyggelsen effektivt, og dermed ikke på en ændret fordeling af

regionernes finansiering. Derfor lægges der med forslaget op til, at der for så vidt angår

regionerne indføres en midlertidig kompensationsordning, der neutraliserer de beregnede

byrdefordelingsmæssige virkninger hos regionerne ved omlægningen.

Kompensationsordningen indebærer, at regioner med en beregnet gevinst ved

omlægningen betaler til regioner med et beregnet underskud som følge af omlægningen.

Det er forudsat, at kompensationsordningen har et gennemslag på 80 pct. af de opgjorte

byrdefordelingsmæssige konsekvenser for hver region. Niveauet på 80 pct. skal ses som

en afvejning af, at den eksisterende model dels har medvirket til uhensigtsmæssige

regional adfærd mht. aktivitet, og dels har bidraget til at omfordele fra mindre til mere

produktive regioner i perioden 2007 til 2015.

Overskud og underskud for regionerne som følge af den fordelingsmæssige omlægning af

den kommunale medfinansiering fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet én gang for

alle i forbindelse med tilskudsudmeldingen for 2018. Kompensationsordningen fastsættes

som midlertidig i den forstand, at den forudsættes at bortfalde i forbindelse med en

eventuel anden tilpasning af bloktilskudsfordelingen til regionernes sundhedsområde.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser af lovforslaget for det offentlige.

Revisionsinstruks af den kommunale medfinansiering og den statslige aktivitetspulje

Der vurderes ikke at være økonomiske eller administrative konsekvenser af lovforslaget

for staten, kommuner og regioner.

Effektiviseringsgevinster fra kvalitetsfondsprojekterne

Omfordelingen af effektiviseringsgevinster fra kvalitetsfondsprojekterne vil medføre en

overførsel af midler mellem regionerne.

Den lineære indfasning af omfordelingen af effektiviseringsgevinster betyder, at den

budgetmæssige realisering af effektiviseringsgevinsterne afkobles tidsmæssigt fra den

faktiske realisering i de enkelte projekter. Dette vejes imidlertid op af hensynet til, at den

lineære indfasning skaber forudsigelighed i de regionale budgetter.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for lovforslaget for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den xxx til den xxx været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Lovforslaget

vil

give

anledning

til

mindre

byrdefordelingsmæssige

forskydninger mellem hhv.

kommunerne

regionerne. Forslaget har

ikke

økonomiske

konsekvenser for staten.

Negative konsekvenser/

merudgifter

Lovforslaget

vil

give

anledning

til

mindre

byrdefordelingsmæssige

forskydninger mellem hhv.

kommunerne

regionerne. Forslaget har

ikke

økonomiske

konsekvenser for staten.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i den gældende § 14, stk. 1 fastsætter, at kommunerne betaler til

regionerne en andel af udgiften til behandling efter sundhedsloven afsnit IV pr.

indlæggelse på sygehuse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 1,

at bestemmelsen tilpasses, så

kommunerne i stedet betaler til regionerne for hvert sammenhængende forløb inden for

den enkelte region. Dvs. kommunerne betaler pr. regionsudskrivning.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kommer til at betale for overflytninger mellem

sygehusene indenfor den enkelte region.

Til nr. 2

Bestemmelsen i den gældende § 14 a, stk. 1 bemyndiger sundheds- og ældreministeren til

at fastsætte regler om opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering i medfør af §§

13 og 14. Bestemmelsens stk. 1 for praksissektoren udmøntes således:



Betalingen for ydelser fra alment praktiserende læger efter §§ 60-63 opgøres som

10 pct. af regionens udgifter til honorarer for grundydelser, der er aftalt ved

overenskomst, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1.



Betalingen for ydelser fra praktiserende speciallæger efter § 64 opgøres som 34

pct. af regionens udgifter til takster, der er aftalt ved overenskomst efter sund-

hedslovens § 227, stk. 1. Beløbet kan dog maksimalt udgøre 1.357 kr. pr. ydelse

(2011 pris- og lønniveau).



Betalingen for ydelser efter §§ 65-69 og 71 opgøres som 10 pct. af regionens ud-

gifter til takster, der er aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 227, stk.

Bestemmelsens stk. 1 for sygehussektoren udmøntes således:



Betalingen for sygehusindlæggelser beregnes som 34 pct. af DRG-taksten. Beta-

lingen beregnet på baggrund af DRG-taksten kan dog maksimalt udgøre 13.750

kr. (2011 pris- og lønniveau).



For psykiatrisk behandling udgør betalingen 60 pct. af sengedagstaksten; dog

maksimalt 7.954 kr. pr. indlæggelse (2011 pris- og lønniveau).



Betalingen for ambulant behandling opgøres som 34 pct. af DRG-taksten. Beløbet

kan dog maksimalt udgøre 1.357 kr. pr. besøg (2011 pris- og lønniveau).



For ambulant psykiatrisk behandling udgør betalingen 30 pct. af besøgstaksten.



Betalingen for genoptræning på sygehus fastsættes som en finansiering baseret

på relativt få takster. Regionen betaler for den del af genoptræningsudgiften,

som ligger ud over den kommunale medfinansiering.

Med den foreslåede affattelse af

§ 14 a, stk. 1,

ændres reglerne for 2018, så

bestemmelsen for praksissektoren udmøntes som udgangspunkt således:



Betalingen for ydelser fra alment praktiserende læger efter §§ 60-63 opgøres for

0-2 år, 3-64 år, 65-79 år og +80 år som hhv. ca. 14, 7, 14 og 18 pct. af regionens

udgifter til honorarer for grundydelser, der er aftalt ved overenskomst, jf. sund-

hedslovens § 227, stk. 1.



Betalingen for ydelser fra praktiserende speciallæger efter § 64 opgøres for 0-2

år, 3-64 år, 65-79 år og +80 år som hhv. ca. 45, 20, 45 og 56 pct. af regionens ud-

gifter til takster, der er aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 227,stk.

1. Beløbet kan dog maksimalt for 0-2 år, 3-64 år, 65-79 år og +80 år udgøre ca.

2.500, 1.500, 2.500 og 3.000 kr. pr. ydelse.



Betalingen for ydelser efter §§ 65 – 69 og 71 opgøres for 0-2 år, 3-64 år, 65-79 år

og +80 år som hhv. ca. 14, 7, 14 og 18 pct. af regionens udgifter til takster, der er

aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 227, stk. 1.

Bestemmelsens stk. 1 for sygehussektoren udmøntes således:



Betalingen for sygehusindlæggelser beregnes for 0-2 år, 3-64 år, 65-79 år og +80

år som hhv. ca. 45, 20, 45 og 56 pct. af DRG-taksten. Betalingen beregnet på bag-

grund af DRG-taksten kan for 0-2 år, 3-64 år, 65-79 år og +80 år dog maksimalt

udgøre ca. 25.000, 15.000, 25.000 og 30.000 kr. pr. regionsudskrivning.



For psykiatrisk behandling udgør betalingen 60 pct. af sengedagstaksten; dog

maksimalt 8.568 kr. pr. regionsudskrivning. Dette er en videreførelse af de gæl-

dende betalingsregler.



Betalingen for ambulant behandling opgøres for 0-2 år, 3-64 år, 65-79 år og +80

år som hhv. ca. 45, 20, 45 og 56 pct. af DRG-taksten. Beløbet kan for 0-2 år, 3-64

år, 65-79 år og +80 år dog maksimalt udgøre ca. 2.500, 1.500, 2.500 og 3.000 kr.

pr. besøg.



For ambulant psykiatrisk behandling udgør betalingen 30 pct. af besøgstaksten.

Dette er en videreførelse af de gældende betalingsregler.



Betalingen for genoptræning på sygehus fastsættes som en finansiering baseret

på relativt få takster. Regionen betaler for den del af genoptræningsudgiften,

som ligger ud over den kommunale medfinansiering. Dette er en videreførelse af

de gældende betalingsregler.

Medfinansieringsprocenterne og de maksimale lofter kan variere indenfor intervallet hhv.

[0; 5 pct.] og [0; 5000 kr.] under hensynstagen til, at ordningen samlet kommer til at

udgøre ca. 20 pct. af de regionale nettodriftsudgifter (ekskl. udgifterne til medicintilskud).

Hertil kan det på sigt overvejes at videreudvikle modellen således, at det også bliver

muligt at differentiere specifikt ift. gruppen af ældre medicinske patienter og

uhensigtsmæssige indlæggelser ved, at denne type patient/indlæggelse pålægges en

selvstændig KMF-takst. Ordningen vil løbende blive fulgt af Sundheds- og Ældreministeriet

med henblik på, om den opfylder formålet.

Niveauerne for lofter og satser fastsættes årligt administrativt via udstedelse af

bekendtgørelse.

Til nr. 3

Bestemmelsen i den gældende § 14 a, stk. 2 bemyndiger sundheds- og ældreministeren til

at fastsætte regler om en øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal

medfinansiering §§ 13 og 14. Bestemmelsen udmøntes ved, at den enkelte regions øvre

grænse for indtægter fra kommunal medfinansiering bliver fastsat med udgangspunkt i

regionernes aktivitet.

Med den foreslåede affattelse af

§ 14 a, stk. 2,

vil fastsættelsen af loftet for regionernes

indtægter fra den kommunale medfinansiering ske under hensynstagen til, at ordningen

kobles fra finansieringen af den statslige aktivitetspulje - og dermed ikke indgår i den

marginale aktivitetsfinansiering af regionerne. De øvre grænser for regionernes forudsatte

indtægt fra kommunal medfinansiering fastsættes sådan, at alle regioner har opnået

indtægtsloftet fra den kommunale medfinansiering ved et aktivitetsniveau svarende til

som udgangspunkt baseline for den statslige aktivitetspulje.

Formålet med ændringen er, at eventuelle forskelle mellem den kommunale

medfinansieringsordning og den statslige aktivitetspulje i fx dækningsområde mv. ikke skal

medføre, at den kommunale medfinansiering giver regionerne et incitament til at

fastholde uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene for at sikre et tilstrækkeligt højt

aktivitetsniveau.

Det regionale bloktilskud øges med forskellen mellem det forudsatte niveau for

kommunerne udgifter til den kommunale medfinansiering og loftet for regionernes

samlede forudsatte indtægt fra kommunal medfinansiering, således at den samlede

regionale finansiering forbliver uændret.

Forslaget indebærer også, at loftet for den enkelte regions andel af den samlede

forudsatte indtægt fra kommunal medfinansiering bliver fastsat efter fordelingen af

regionernes andel af bloktilskuddet på sundhedsområdet, jf. § 3 i lov om regionernes

finansiering.

Formålet med ændringen er at fjerne den nuværende ordningens incitamentsvirkning på

regioner med hensyn til at fastholde uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene for at sikre

et tilstrækkeligt højt aktivitetsniveau og dermed at kunne opnå et højere indtægtsloft i

efterfølgende år. Over årene har den nuværende konstruktion ført til en vis skævvridning

af fordelingen af regionernes indtægtslofter.

Det forudsatte kommunale udgiftsniveau til kommunal medfinansiering forbliver uændret

og fastsættes svarende til det forudsatte aktivitetsniveau i regionerne for det pågældende

tilskudsår. Det skyldes, at det kommunale incitament til en effektiv kommunal varetagelse

af forebyggelses-, trænings- og plejeopgaven ikke skal påvirkes af regionernes

finansieringssystem. Det forudsatte niveau for kommunernes udgifter vil dermed være

højere end den øvre grænse for regionernes indtægter fra den kommunale

medfinansiering.

Hvis en region i et konkret år har modtaget kommunal medfinansiering svarende til den

forudsatte øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering,

modtager regionen ikke længere medfinansiering. Kommunerne i den pågældende region

forudsættes fortsat at betale medfinansiering, og indbetalingerne opsamles i staten til

finansiering af det forøgede regionale bloktilskud.

Opgørelsen af aktiviteten opgøres på grundlag af indberetninger til

Sundhedsdatastyrelsens Landpatientregister, og på grundlag heraf foretages opgørelse og

afregning af den kommunale medfinansiering.

Til nr. 4

Bestemmelsen i den gældende § 14 a, stk. 3 bemyndiger sundheds- og ældreministeren til

at fastsætte regler om tilbagebetaling til kommunerne af det merbetalte beløb forudsat

det kan tilskrives en produktivitet i regionerne, der er højere end det forudsatte niveau.

Udmøntningen sker ved, at sundheds- og ældreministeren i året efter regnskabsåret

fastsætter en regulering, som foretages som en efterregulering af bloktilskuddet for det

pågældende tilskudsår.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 3, indebærer, at kommunernes betaling af

kommunal medfinansiering i hver enkelt region reguleres i forhold til det forudsatte

niveau for kommunal medfinansiering for den pågældende region.

Hvis kommunernes betaling i en region overstiger det forudsatte niveau for kommunernes

medfinansiering for den pågældende region, jf. §14 a stk. 2, tilbagebetaler staten beløbet

til kommunerne i regionen. Tilbagebetalingen fordeles på kommunerne i regionen i

forhold til den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 4, indebærer, at sundheds- og ældreministeren

får hjemmel til at fastsætte regulering af den kommunale betaling, hvis faktiske afholdte

kommunale udgifter til den kommunale medfinansiering, opgjort regionsspecifikt, er

mindre end det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til medfinansieringen i en

eller flere regioner i et regnskabsår, jf. §14 a stk. 2. Efterreguleringen af de manglende

beløb til staten foretages regionsspecifik og fordeles på kommunerne i regionen i forhold

til den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, indebærer, at sundheds- og ældreministeren

får hjemmel til at fastsætte revisionsinstruks for revision af den statslige aktivitetspulje og

den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at de enkelte regioners kompensation via

den hidtidige kompensationsordning vedr. den tidligere ændring af den kommunale

medfinansiering af sundhedsvæsenet fra 2012 suppleres med en kompensation for den

foreslåede ændring af den kommunale medfinansiering med virkning fra og med 2017.

Den supplerende kompensation for de foreslåede ændringer svarer til 80 pct. af de

opgjorte byrdefordelingsmæssige virkninger for hver region. Kompensationen fastsættes

én gang for alle af Social- og Indenrigsministeriet i forbindelse med tilskudsudmeldingen

for 2018, og lægges teknisk sammen med den hidtidige regionale kompensation til en

samlet midlertidig kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering af

sundhedsvæsenet.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at der foretages en regulering af

bloktilskuddet som sikrer, at 50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst fra

kvalitetsfondsprojekterne fordeles efter regionernes andel i bloktilskuddet på

sundhedsområdet. Reguleringen indfases lineært i perioden 2017-2025 med 1/9 af den

samlede effekt om året svarende til 129 mio. kr. (2017 pl), hvorefter reguleringen

fastholdes på 2025-niveau. Reguleringen fastsættes én gang for alle efter bloktilskuddet

på sundhedsområdet for 2016.

Bestemmelsen indebærer desuden, at de 50 pct. af den samlede gevinst, som er omfattet

af reguleringen, prioriteres i forbindelse med de årlige økonomiaftaler, mens de øvrige 50

pct. prioriteres i det enkelte regionsråd.

Til

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017 med virkning fra og med

tilskudsåret 2017.

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om regionernes finansiering, jf.

lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011,

foretages følgende ændringer:

§ 14.

Kommunen betaler til regionen en

andel af udgiften til behandling efter

sundhedslovens afsnit VI pr. indlæggelse

på sygehus for patienter fra kommunen.

§ 14, stk. 1,

ændres ”indlæggelse” til

”regionsudskrivning”.

§ 14 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om opgørelse og betaling

kommunal

aktivitetsbestemt

medfinansiering i medfør af §§ 13 og 14.

§ 14 a, stk. 1,

affattes således:

”Sundheds-

ældreministeren

fastsætter regler om vilkår for

opgørelse og betaling af kommunal

medfinansiering i medfør af §§ 13 og

14.”

§ 14 a, stk. 2,

affattes således:

”Sundheds-

ældreministeren

fastsætter regler om en øvre grænse

for

regionernes

indtægter

fra

kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og

14, og et forudsat niveau for

kommunernes

udgifter

til

den

kommunale medfinansiering under

hensyntagen til regionernes aktivitet.

Hvis kommunernes betaling til en

region efter §§ 13 og 14 overstiger den

øvre grænse for den pågældende

regions indtægter fra kommunal

medfinansiering,

tilfalder

det

merbetalte beløb staten, jf. dog stk. 3.”

§ 14 a, stk. 3,

affattes således:

”Sundheds-

ældreministeren

fastsætter tilbagebetaling af betalt

medfinansiering udover det forudsatte

niveau for kommunernes udgifter til

den kommunale medfinansiering, som i

et regnskabsår er tilfaldet staten efter

bestemmelserne i stk. 2, og som kan

tilskrives en produktivitet, der er højere

end et af sundheds- og ældreministeren

forudsat niveau for det pågældende år i

en eller flere regioner. Beregningen af

§ 14 a ...

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om en øvre grænse for

regionernes indtægter fra kommunal

aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. §§ 13

og 14, under hensynstagen til regionernes

aktivitet. Hvis kommunernes betaling til en

region efter §§ 13 og 14 overstiger den

øvre grænse for den pågældende regions

indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt

medfinansiering,

tilfalder

det

overskydende beløb staten, jf. dog stk. 3.”

§ 14 a ...

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om tilbageførsel til

kommunerne af midler, som i et

regnskabsår er tilfaldet staten efter

bestemmelserne i stk. 2, og som kan

tilskrives en produktivitet, der er højere

end et af indenrigs- og sundhedsministeren

forudsat niveau for det pågældende år i en

eller flere regioner.

Beregningen af

merproduktivitet foretages af Indenrigs- og

sundhedsministeren

året

efter

regnskabsåret.”

tilbagebetalingen

foretages

af sundheds- og ældreministeren i året

efter regnskabsåret.”

Efter

§ 14 a, stk. 3

indsættes:

”Stk.

Sundheds- og ældreministeren

fastsætter en regulering af den

kommunale

betaling

medfinansiering, hvis betalingen ikke

svarer til det forudsatte niveau for

kommunernes

udgifter

til

den

kommunale medfinansiering for det

pågældende år i en eller flere regioner,

jf. stk. 2. Beregningen af reguleringen

foretages

af sundheds-

ældreministeren

året

efter

regnskabsåret.”

Efter

§ 15

indsættes:

”§

15 a.

Sundheds- og ældreministeren

fastsætter regler om revision af statsligt

aktivitetsafhængigt

tilskud

til

regionernes sygehusvæsen mv. samt

kommunal

medfinansiering

på

sundhedsområdet.”

§ 23 b.

Regionernes andel af det

statslige tilskud efter § 3 for 2012 og i

årene frem reguleres således, at

regioner med et beregnet overskud på

sundhedsområdet som følge af

omlægningen, der skete med virkning

fra tilskudsåret 2012, i forbindelse med

vedtagelsen af lov om ændring af lov

om regionernes finansiering (ændret

kommunal

medfinansiering

sundhedsvæsenet) betaler til regioner

med et beregnet underskud som følge

af samme omlægning. Overskud og

underskud på sundhedsområdet for

regionerne som følge af omlægningen

beregnes

Indenrigs-

Sundhedsministeriet.

§ 23 b affattes således:

”§

23 b.

Regionernes andel af det

statslige tilskud efter § 3 for 2017 og i

årene frem reguleres med summen af

følgende beløb:

1) Regioner med et beregnet overskud

på sundhedsområdet som følge af

omlægningen af den kommunale

medfinansiering

sundhedsvæsenet, der skete med

virkning fra tilskudsåret 2012, i

forbindelse med vedtagelsen af lov

om ændring af lov om regionernes

finansiering (ændret kommunal

medfinansiering

sundhedsvæsenet)

betaler

til

regioner med et beregnet underskud

som følge af samme omlægning.

2) Regioner med et beregnet overskud

på sundhedsområdet som følge af

omlægningen af den kommunale

medfinansiering

sundhedsvæsenet, der skete med

virkning fra tilskudsåret 2017 i

forbindelse med vedtagelsen af lov

om ændring af lov om regionernes

finansiering (ændret kommunal

medfinansiering,

indførelse

regional omfordeling som følge af

effektiviseringsgevinster

ved

kvalitetsfondsprojekter mv.) betaler

til regioner med et beregnet

underskud som følge af samme

omlægning.”

Efter

§ 23 b, stk. 1

indsættes:

”Stk. 2.

Regionernes andel af det

statslige tilskud efter § 3 reguleres fra

og med 2017 med et beløb, der sikrer,

at 50 pct. af den samlede

effektiviseringsgevinst

fra

kvalitetsfondsstøttede

sygehusbyggerier fordeles mellem

regionerne efter den enkelte regions

andel

bloktilskuddet

på

sundhedsområdet. I perioden 2017-

2025 indfases denne regulering, således

at reguleringen for 2017 udgør 1/9 af

den samlede beregnede virkning, og

herefter forhøjes reguleringen med 1/9

pr. år frem til 2025.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.