Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 547
Offentligt
1635109_0001.png
Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på
Forsyning Ballerups værker – screening af konsekvenser for
virksomheder
Afrapportering af delopgave 2
18. november 2015
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0002.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
-2-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0003.png
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
Screeningen af de 4 mest vandforbrugende virksomheder i Ballerup Kommune viser, at der ift.
vandforsyningen til disse virksomheder vil være et samfundsøkonomisk tab ved central blødgøring
Formålet med screeningen af de 4 mest vandforbrugende
virksomheder i Ballerup Kommune har været at undersøge
den samfundsøkonomiske nettoeffekt af central blødgøring
for den del af vandforsyningen, der tilgår disse virksom-
heder. Det har endvidere været formålet at undersøge, i
hvilken udstrækning de nettefordele ved central blødgøring,
der af forskellige undersøgelser (inkl. Deloittes delopgave
1) har været estimeret for husholdninger, også optræder for
centrale erhvervsvirksomheder.
Der er i nærværende delopgave 2 foretaget en vurdering
af, hvad det betyder for virksomhederne, hvis Forsyning
Ballerup blødgører vandet i henhold til det for husholdnin-
gerne optimale Scenarie 2a (Forsyning Ballerup
påbegynder blødgøring af vand med Pellet-metoden, og
modtager blødgjort vand fra Hofor) sammenlignet med
nulscenariet (forsyningen fortsætter som nu).
Screeningen omfatter følgende 4 virksomheder:
• Medicinalvirksomheden Leo Pharma i Ballerup
• Fødevarevirksomheden Toms i Ballerup
• Medicinalvirksomheden Novo Nordisk i Måløv
• Healh-supplement virksomheden BASF i Ballerup
Der er gennemført fysiske interviews med hver af de 4
virksomheder og efterfølgende indsamlet supplerende data
og oplysninger fra virksomhederne gennem skriftlig og
telefonisk kommunikation.
-3-
BASF
TOMS
Novo Nordisk
Leo Pharma
TOTAL
Deloitte har beregnet omkostningerne til central blødgøring
af vand til virksomhederne med udgangspunkt i de estimater
for anlægs- og driftsomkostninger til central blødgøring efter
pellet-metoden, der blev opgjort ifm. med delopgave 1.
Deloitte har herefter ‒ på baggrund af indsamlede data og
oplysninger fra virksomhederne ‒ beregnet hvilke ændringer
forsyning af vandværksvand med hårdhedsgrad 10 dH vil
indebære ift. hver af de 4 virksomheders anlægs- og
driftsomkostninger.
Den samlede nettoeffekt for det vand, der forsynes til hver af
virksomhederne er herefter opgjort i samfundsøkonomiske
markedspriser. Nettoeffekten for hver af de 4 virksomheder
fremgår af case beskrivelser og økonomiske opgørelser i
afsnit 2-5 på de følgende sider.
Analyserne viser, at der for alle 4 virksomheder vil være tale
om et samfundsøkonomisk nettotab. Nettotabet varierer
mellem 0,5 og 6,4 kr./m3 og ligger totalt set på mellem 1,7
og 2,5 kr./m3 svarende til 469-689 t.kr. for de 280.000 m3
vand som de 4 virksomheder tilsammen bruger.
Kr./m3
(basis)
Kr./m3
(marginal)
Total (kr.)
(basis)
Total (kr.)
(marginal)
-0,9
-5,8
-0,6
-0,5
-1,7
-1,5
-6,4
-1,1
-1,5
-2,5
-17.347
-348.589
-36.016
-67.230
-469.182
-381.789
-29.797
-60.916
-216.799
-689.301
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0004.png
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
Det samfundsøkonomiske nettotab for virksomhederne eroderer nettogevinsterne for husholdningerne
Forskellen mellem basis og marginalopgørelsen i tabellen
på forudgående side handler alene om værdisætningen af
den vandbesparelse som virksomhederne opnår på
regenerering af egne blødgøringsanlæg som følge af at
vandet leveres med en lavere hårdhedsgrad. Det betyder,
at de kan nøjes med at indkøbe mindre vand fra Forsyning
Ballerup. For virksomhederne omfatter besparelserne både
lavere vandbidrag for leveret vand og lavere vandafled-
ningsbidrag til kloak for den pågældende mængde vand
svarende til en pris på 31,6 kr./m3 inkl. moms (men ekskl.
statsafgift på 8,2 kr./m3, der alene har karakter af en
overførsel). Denne markedspris er grundlaget for
basisopgørelsen.
Vandselskaber er dog monopolvirksomheder, der typisk
opererer med stordriftsfordele, og som derfor ikke
sælger/modtager vand til de marginale omkostninger.
Markedsprisen er derfor i dette tilfælde ikke lig med de
marginale omkostninger. Deloitte anslår, på baggrund af
oplysninger fra Forsyning Ballerup, at de reelle marginale
omkostninger for vandforsyning og spildevandshåndtering
samlet er ca. 15 kr./m3. Forsyning Ballerup sparer således
reelt 15 kr., hver de pågældende virksomheder reducerer
deres indkøb af vand og afledning af spildevand med 1 m3.
Der kan derfor argumenteres for, at dette er den retvisende
samfundsøkonomiske pris for det sparede vand, og det er
følgelig anvendt i marginalopgørelsen.
På langt sigt, vil Forsyning Ballerup dog kunne tilpasse
kapaciteten, og der kan derfor argumenteres for, at den
-4-
egentlige effekt ligger et sted mellem basis- og marginal-
opgørelsen. Midtpunktet mellem disse er et samfunds-
økonomisk tab på 2,1 kr./m3. Det betyder, at der for de
pågældende virksomheder er tale om et tab, der overstiger
den gevinst på 1,9 kr./m3 som Deloitte estimerede for
husholdningerne i delopgave 1.
Det kan dog ikke udledes alene på baggrund heraf, at der
samlet vil være et samfundsøkonomisk tab ved blødgøring i
Ballerups forsyningsområde. For det første gælder
opgørelsen kun de 4 største vandforbrugende virksomheder,
som alle har egne decentrale blødgøringsanlæg. Effekten
kan godt være anderledes for de mange, mindre vand-
forbrugende virksomheder i forsyningsområdet. For det
andet er der så betydelige usikkerheder i estimaterne for
husholdninger og virksomheder, at balancen godt kan tippe.
Det kan dog konkluderes, at med mindre de samfunds-
økonomiske effekter for de mange, mindre vandforbrugende
virksomheder i langt højere grad ligner dem vi så for
husholdningerne, end dem vi så for de større virksomheder,
så vil det næppe være samfundsøkonomisk fordelagtigt at
foretage central blødgøring i Ballerups forsyningsområde.
Hovedårsagen til, at det er så relativt ufordelagtigt at levere
centralt blødgjort vand til de mest vandforbrugende
virksomheder er, at disse som hovedregel har egne
decentral blødgøringsanlæg, der blødgør vandet helt ned til
omkring 0 dH. Dette kan ikke erstattes af centralt blødgjort
vand, der med 10 dH stadig er alt for hårdt til at kunne
bruges i virksomhedernes følsomme produktionsprocesser.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0005.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
-5-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0006.png
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
Case beskrivelse
BASF
BASF i Ballerup producerer primært vitaminer og andre
health supplements – herunder til spædbørn – og derfor er
der høje krav til vandets kvalitet.
BASF benytter primært vand til rengøring af produktions-
apparater mv. Derudover indgår en betydelig del af vandet i
selve produktionen. Endelig er der et betydeligt forbrug af
almindeligt brugsvand, da det er et krav, at alle
produktionsmedarbejdere tager bad før de påbegynder
dagens arbejde.
Ud af det årlige forbrug på 19.340 m3 blødgører BASF
13.475 m3 igennem et ionbytningsanlæg, der reducerer
hårdhedsgraden til max. 0,25 dH. Ud af denne mængde
udsættes ca. 3.850 m3 for omvendt osmose (RO), hvor
uønskede bakterier og andre stoffer udskilles af vandet, så
vandet kan indgå direkte som input i produktionen af
fødevarer.
RO-anlægget kan ikke operere med vand over 0,5 dH, og
BASF vurderer derfor, at der ikke vil være nogen af deres
blødgøringsanlæg og processer der helt vil kunne erstattes
af blødgjort vand fra Ballerup, der med 10 dH vil være langt
hårdere, end hvad der kræves for processerne i BASF.
Den resterende, blødgjorte vandmængde, der ikke har været
udsat for RO, indgår for det meste i rengøringsprocesser og
BASFs opvaskemaskiner er også koblet på det blødgjorte
vand.
-6-
Mht. rengøring har afkalkning den fordel, at det reducerer
kalkaflejringer, som er porøse og derfor kan lede til
bakteriesamlinger. Ved betydelige kalkaflejringer kan
syrevask blive nødvendig – og det ønsker BASF at undgå.
Eftersom BASF har velfungerende processer og teknologier
til blødgøring oplever virksomheden i dag ikke problemer
med hårdt vand fra Ballerup Forsyning.
En halvering af vandværksvandets hårdhed vil ikke medføre
sparede investeringer for BASF, da det ikke kan erstatte
nogen af de nuværende blødgøringsanlæg og processer.
Input af blødere vandværksvand vil dog kunne føre til
besparelser på driften af BASFs blødgøringsanlæg.
Den nuværende blødgøring kan foregå mere effektivt og
med mindre brug af rensevand, kemikalier og salt hvis
udgangspunktet var blødere vand, eftersom ionbytningen vil
kunne ske med længere driftsperioder mellem regenerering
af ionbytter-kolonnerne. BASF forventer, at det vil kunne
medføre besparelser på 750 m3 rensevand og 3 tons salt
per år ifm. regenereringen. Derudover vil man formodentlig
kunne nøjes med halvt så meget vedligeholdelse i form
afkalkning af blødgøringsanlæg, vandvarmeanlæg og
nedkøler som pt. koster 2.500 kr. per år ex. moms.
Ift. det almindelige brugsvand vil der være fordele ved
blødere vandværksvand mht. mindre rengøring af baderum
(pt. bruges 2.500 m3 til bad for medarbejderne), og mindre
afkalkning af kaffeautomater (pt. 15 stk.).
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0007.png
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
Opgørelse af vandforbrugets fordeling of samfundsøkonomiske nettoeffekter
Overblik over BASFs vandforbrug
BASFs vandforbrug fordeler sig som angivet nedenfor
Samlet vandforbrug
19.340 m3
Tabel 1. Samf.øk. nettoeffekter for BASF ved blødgøring (kr.)
Kategori
Øgede omkostninger til central blødgøring
Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor*
Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg
-65.555
Markedspris
Alm. brugsvand
5.865 m3
Decentral blødgøring
13.475 m3
Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg
(marginal værdi for forsyningen)
23.700
(11.250)
Mindre saltforbrug til anlæg
Bad, medarb.
2.500 m3
Resterende
3.365 m3
RO-vand
3.850 m3
Øvrig blødt
8.125 m3
Regenerering
1.500 m3
9.375
1.563
Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg
Besparelser ift. til virksomhedens almindelige brugsvand
Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater
10.200
3.371
-
Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion
Central blødgøring hos Forsyning Ballerup ned til en
hårdhedsgrad på 10 dH medfører samfundsøkonomiske
omkostninger på 65.555 kr. om året opgjort i markedspriser
for den mængde vand, BASF forbruger.
Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke
erstatte decentral blødgøring hos BASF, der har behov for
vand helt ned til 0,25 dH og dermed sparer BASF ikke nogen
anlægsinvesteringer. Levering af blødere vand medfører dog
besparelser på driften af eget blødgøringsanlæg samt
besparelser relateret til BASFs almindelige brugsvand på i
alt 46.021 kr. om året opgjort i markedspriser.
Det giver i alt et samfundsøkonomisk nettotab på 17.347
kr./år eller ca. 0,9 kr./m3 for det vand, der leveres til BASF.
-7-
Mindre rengøring af baderum
Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner
Øvrige besparelser for virksomheden
(ingen af betydeligt omfang)
Øvrige omkostninger for virksomheden
(ingen af betydeligt omfang)
Samfundsøk. nettoeffekt - BASF (kr./år)
Samfundsøk. nettoeffekt - BASF (kr./m3)
Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)
-
-
-17.347
-0,9
(-1,5)
*De øgede omkostninger til blødgøring af vand er opgjort inklusive
nettoafgiftsfaktoren for at gøre det samfundsøkonomisk sammenligneligt , men
eksklusive overførsler til staten
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0008.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
-8-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0009.png
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
Case beskrivelse (1/2)
TOMS
På TOMS fabrik i Ballerup produceres der primært
chokolade, marcipan og fyld til chokolade.
Samlet set forbruges ca. 60.000 m3 vand årligt, hvoraf der
blødgøres omkring 20.000 m3 i Toms egne anlæg. Den
decentrale blødgøring udføres med gamle, holdbare Silhorko
ionbytningsanlæg. Det blødgjorte vand fordeler sig på vask
af produktionsanlæg (ca. 13.000 m3), RO-vand til damp-
kedler og laboratorier (ca. 3.000 m3) samt regenerering af
blødgøringsanlæg (ca. 4.000 m3)
For de resterende 40.000 m3 der ikke kører gennem
blødgøringsanlægget udføres der CO
2
-udfældning af kalk på
det varme brugsvand (19.000 m3), mens det resterende
vandforbrug i form af input i chokolade, marcipan og
marmelade (ca. 6.000 m3), kølevand (ca. 10.000 m3) og
andre formål, såsom toiletskyld (ca. 5.000 m3) anvendes
med samme hårdhedsgrad som den vandværket leverer.
For at undgå problemer med kalkaflejringer blødgør Toms
vand til vask af produktionsanlæg og dampproduktion helt
ned til omkring 0 dH. En halvering af vandværksvandets
hårdhed vil ikke medføre sparede investeringer for TOMS,
da de nuværende blødgøringsanlæg og processer ikke kan
undværes, heller ikke CO
2
-udfældningsanlægget, hvis
TOMS kvalitetskrav skal efterleves. Det forventes heller ikke
at påvirke anlæggenes levetid, idet det snarere er
vedligeholdelsesintensiteten, der justeres.
-9-
Til gengæld vil blødere vand fra vandværket betyde en noget
mindre omkostningskrævende behandling af de 20.000 m3
vand, der blødgøres på årsbasis, idet der kan opnås
besparelser på salte og regenereringsvand i blødgørings-
processen samt besparelser på vedligeholdelsen af både
blødgøringsanlægget og CO
2
-udfældningsanlægget.
De nuværende, årlige omkostninger til blødgøringsanlægget
estimeres til ca. 130.000 kr. årligt plus moms, herunder:
• Pris for ekstern anlægsservicering: 10-15.000 kr./år
• Forbrug af salt til regenerering: 7 ton brugt salt * 2.500 kr./ton =
17.500 kr./år
• Pris for vand til regenerering: 4.000 m3 brugt vand * ca. 25
kr./m3 = ca. 100.000 kr./år
Ved en halvering af vandværksvandets hårdhed forventes
det muligt at halvere af vand- og saltforbruget til blødgøring
samt at reducere hyppigheden af ekstern anlægsservicering
til omkring det halve. Desuden forventes dette at betyde
mindre hyppig servicering for CO
2
-udfældningsanlægget
svarende til en besparelse på omkring 5.000 kr. årligt.
Til de mulige besparelser kommer en potentielt meget
betydelig ulempe for Toms ved ændring af hårdhedsgraden.
Det vand der indgår i de producerede fødevarer er
overvejende ikke-blødgjort vandværksvand, og der er derfor
en betydelig bekymring fra Toms’ side i forhold til, hvad en
hårdhedsændring vil betyde for kvaliteten af ingredienser
som marmelade, marcipan osv.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0010.png
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
Case beskrivelse (2/2)
TOMS (forstsat…)
Der vil skulle udføres forsøg med og analyser af
konsekvenserne af blødere vand i produkterne, hvilket vil
kræve ansættelsen af årsværk til dette formål. TOMS anslår
løseligt, ud fra tidligere erfaringer med overførsler af
produkter fra deres svenske fabrik, at det meget vel kan føre
til engangsomkostninger på i størrelsesordenen 5 mio. kr.
Derudover kan det blive nødvendigt at ændre på processer
og opskrifter. Enhver betydelig ændring i vandkvaliteten er
derfor bekostelig for TOMS. Denne problemstilling vil i endnu
højere grad gælde for TOMS’ anden fabrik på Helseholmen,
hvor der indgår endnu mere vand i produkterne (vingummi,
lakrids, osv).
Ift. det almindelige brugsvand vil blødere vandværksvand
betyde mindre rengøring af baderum. Deloitte estimerer pt.
at der bruges ca. 5.000 m3 til bad – ud fra faktum, at
hygiejnekrav til produktionsmedarbejdere primært håndteres
gennem særligt arbejdstøj, samt at hver medarbejder bader
noget mindre på arbejde end hjemme. Desuden vil blødere
vandværksvand betyde mindre tilkalkning af kaffeautomater
(pt. 15 stk.) som derfor vil kræve mindre vedligeholdelse.
Opvaskemaskinerne hos TOMS tilføres allerede i dag
afkalket vand, og der vil derfor ikke være nogen besparelser
at hente her ved blødere vandværksvand.
- 10 -
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0011.png
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
Opgørelse af vandforbrugets fordeling of samfundsøkonomiske nettoeffekter
Overblik over TOMS’ vandforbrug
Samlet vandforbrug
60.000 m3
Tabel 2. Samf.øk. gevinster for TOMS ved blødgøring (kr.)
Kategori
Øgede omkostninger til central blødgøring
Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor
-203.378
Markedspris
Alm. brugsvand
40.000 m3
Decentral blødgøring
20.000 m3
Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg
Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg
(marginal værdi for forsyningen)
63.200
(30.000)
I fødevarer
6.000 m3
Bad, medarb.
5.000 m3
Kølevand
10,000 m3
Resterende
19.000 m3
RO-vand
3.000 m3
Øvrig blødt
13.000 m3
Regenerering
4.000 m3
Mindre saltforbrug til anlæg
Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg
10.938
9.375
Besparelser ift. til virksomhedens almindelige brugsvand
Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater
Mindre rengøring af baderum
Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner
10.200
6.741
-
Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion
Central blødgøring hos Forsyning Ballerup medfører
omkostninger på 203.378 kr. om året opgjort i markedspriser
for den mængde vand TOMS forbruger. Hertil kommer ifølge
TOMS en stor engangsinvestering på anslået 5 mio. kr. til at
forske i hvordan fødevareprodukterne vil reagere på blødere
vand som ingrediens svarende til 251.916 kr. annuiseret.
Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke
erstatte decentral blødgøring hos TOMS, der kræver meget
blødere vand, og dermed spares ingen anlægsinvesteringer.
Levering af blødere vand medfører dog besparelser på
driften af eget blødgøringsanlæg samt besparelser relateret
til TOMS’ almindelige brugsvand på i alt 107.038 kr. om året
opgjort i markedspriser.
- 11 -
Øvrige besparelser for virksomheden
Mindre service på CO2-udfældningsanlæg
Øvrige omkostninger for virksomheden
Researche produkters reaktion på blødt vand
Samfundsøk. nettoeffekt - TOMS (kr./år)
Samfundsøk. nettoeffekt - TOMS (kr./m3)
Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)
6.250
-251.916
-348.589
-5,8
(-6,4)
Samlet indebærer det et samfundsøkonomisk nettotab på
348.255 kr./år eller ca. 5,8 kr./m3 for det vandtil TOMS.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0012.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
- 12 -
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0013.png
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden NOVO
Case beskrivelse (1/2)
Novo Nordisk, Måløv
Novo Nordisks afdeling i Måløv udfører i dag primært
forskning i medikamenter, men har dog også en mindre
produktion af farmaceutiske færdigvareprodukter
Novo Nordisk Måløv forbruger omkring 57.000 m3 vand
årligt, ud af hvilket der blødgøres omkring 17.000 m3 i
NOVOs egne ionbytningsanlæg. Det blødgjorte vand
fordeler sig mellem RO-vand til vask af produktionsanlæg,
køkkener og til dampbehandling (ca. 14.000 m3) og
regenerering af blødgøringsanlæg (ca. 3.000 m3).
De resterende 40.000 m3 anvendes enten som almindeligt
brugsvand med samme hårdhedsgrad som vandværket
leverer, eller tappes ‒ for det meste til laboratorieforsøg ‒ via
82 MilliQ-anlæg, der renser og demineraliserer vandet på
justerbare parametre og som også gør det muligt at afkalke
vandet til en valgfri lavere hårdhedsgrad.
De 3 blødgøringsanlæg i virksomheden reducerer vandets
hårdhed ned til omkring ca. 0 dH. Anlæggene benytter
ionbytning efterfulgt af omvendt osmose for både at sikre en
meget lav og en fuldstændig konstant vandhårdhed. Disse
egenskaber er af kritisk vigtighed for vand til benyttelse i
produktionen af medikamenter, hvor Novo Nordisk skal leve
op til en lang række af krav. Derudover bruges en del af det
blødgjorte vand til vask og rengøring i køkkener (og andre
områder, hvor tilkalkning udgør et særligt problem),
drikkevand til forsøgsdyr samt til befugtning af klassificerede
produktions- og forsøgsområder.
- 13 -
Da NOVO er nødt til at sikre en meget lav og konsistent
vandhårdhed i produktionen vil det ikke være muligt at
udskifte de decentrale blødgøringsanlæg og processer med
centralt blødgjort vand. En halvering af vandværksvandets
hårdhed vil derfor ikke medføre sparede investeringer.
Ligesom BASF og TOMS vil NOVO dog kunne opnå
besparelser på drift og vedligehold af blødgørings-
anlæggene, hvis hårdheden af det tilførte vand halveres.
NOVO har ikke opsamlet oplysninger om det nuværende
forbrug af salt og omkostningerne til vedligeholde deres
anlæg og Deloitte har derfor estimeret besparelserne, dels
ud fra en størrelsesmæssig sammenligning til de bedre
belyste potentialer hos BASF og TOMS, dels ud fra det
faktum, at NOVOs anlæg ikke er så gamle og ifølge NOVO
meget lidt vedligeholdelseskrævende. Det estimeres derfor,
at NOVO vil kunne reducere saltforbruget fra 6 til 3 ton og
opnå samme besparelse på vedligehold som BASF. Vand-
forbruget på 3.000 m3 til regenerering antages halveret.
Til de fleste rengøringsaktiviteter uden for produktions- eller
forsøgsområderne benyttes almindeligt vandværksvand, da
kalkaflejringer i de områder ikke anses som et betydeligt
problem. Derudover benyttes også vand til forsøg udført på
anlægget. Da det ofte er vigtigt for laboranterne at kunne
tilpasse vandets egenskaber til det enkelte forsøg ledes
vandværksvandet til tapning fra de føromtalte MilliQ-anlæg
som Novo Nordisk har installeret til direkte indstilling af den
ønskede vandhårdhed og andre kvalitetsparametre.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0014.png
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden NOVO
Case beskrivelse (2/2)
Novo Nordisk, Måløv (fortsat…)
Da muligheden for finindstilling af hårdhed er ønsket i
forbindelse med forskningen og den ønskede hårdhed
varierer fra forsøg til forsøg, vil disse MilliQ-anlæg ikke
kunne substitueres af central blødgøring.
Eventuelle besparelser på drift og vedligehold af MilliQ-
anlæg som følge af tilførslen af blødere vandværksvand er
vanskelige at forudsige, da NOVO ikke har opsamlet
erfaringer om basisomkostningerne til drift og vedligehold af
disse anlæg. NOVO regner ikke selv med, at der kan opnås
væsentlige besparelser på disse anlæg. Ud fra indsamlede
oplysninger på internettet om MilliQ-anlæg, og ud fra, at
blødgøringsdelen kun er én blandt mange komponenter i
anlægget, estimerer Deloitte, at der højst vil kunne spares 1
ud fa 5 timers vedligeholdelse samt højst 100 kr. i elforbrug
på hvert anlæg årligt, hvis hårdheden af det tilførte vand
halveres. Vedligeholdelsen udføres typisk af laboratorie-
assistenter. Der er regnet med en marginal timeløn på 250
kr. i markedspriser.
Ift. det almindelige brugsvand vil blødere vandværksvand
betyde mindre rengøring af baderum. Deloitte estimerer pt.
at der bruges ca. 7.000 m3 til bad – ud fra den antagelse, at
der kun i mindre grad er tale om produktions-medarbejdere,
samt at hver medarbejder i hvert fald bader 3 gange så
meget hjemme som på arbejde. Desuden vil blødere
vandværksvand betyde mindre tilkalkning af kaffeautomater
(pt. 70 stk.) som derfor vil kræve mindre vedligeholdelse.
- 14 -
Novo råder i dag over 50 opvaskemaskiner som tilføres
allerede afkalket vand, og der vil derfor ikke være nogen
besparelser på dette område ved blødere vandværksvand.
Novo Nordisk har igangsat etableringen af produktion af
insulintabletter i 2 nye produktionsbygninger, der forventes
klar til produktion i hhv. slutningen af 2016 og slutningen af
2018. Et konservativt estimat for merforbruget fra de 2 nye
produktionsenheder er angivet herunder:
Enhed 1: ekstra 10.000 m3 vandværksvand årligt fra 2017
Enhed 2: ekstra 15.000 m3 vandværksvand årligt fra 2019
Det forventes, at langt størstedelen af vandforbruget til
produktionen vil skulle blødgøres, da det skal indgå i
produktionen af medikamenter til menneskelig indtagelse.
Derfor forventes det samlede behov for blødt vand således
at stige med 22.500 m3, når begge de nye enheder er
etableret i 2019.
Den yderligere forbrugte mængde blødgjort vand vil skulle
opfylde høje krav til vandkvalitet og konstant hårdhed på ca.
0 dH. Derfor forventer Novo Nordisk ikke at central blødgjort
vand på 10 dH vil kunne opfylde behovet. Gevinsterne ved
central blødgøring vil derfor igen helt overvejende være
besparelser på drift og vedligehold af de decentrale anlæg.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0015.png
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden NOVO
Opgørelse af vandforbrugets fordeling af samfundsøkonomiske nettoeffekter
Overblik over NOVOs vandforbrug
Samlet vandforbrug
57.113 m3
Tabel 10. Samf.øk. gevinster for NOVO ved blødgøring (kr.)
Kategori
Øgede omkostninger til central blødgøring
Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor
-193.592
Markedspris
Brugsvand + MilliQ
40.347 m3
Decentral blødgøring
16.766 m3
Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg
Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg
(marginal værdi for forsyningen)
47.400
(22.500)
Mindre saltforbrug til anlæg
Bad, medarb. Øvrigt brugsv.
7.000 m3
? m3
MilliQ-tappet
? m3
RO-vand
13.766 m3
Regenerering
3.000 m3
9.375
1.563
Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg
Besparelser ift. til virksomhedens almindelige
brugsvand
Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion
Central blødgøring hos Forsyning Ballerup medfører
omkostninger på 193.592 kr. om året opgjort i markedspriser
for den mængde vand NOVO forbruger.
Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke
erstatte decentral blødgøring hos NOVO, der kræver meget
blødere vand, og dermed spares ingen anlægsinvesteringer.
Levering af blødere vand medfører dog besparelser på
driften af eget blødgøringsanlæg samt besparelser relateret
til NOVOS almindelige brugsvand. Hertil kommer formodede
besparelser på drift og vedligehold af MilliQ-anlæg. Samlet
udgør besparelserne 157.575 kr. om året.
Det giver i alt et samfundsøkonomisk nettotab på 36.016
kr./år eller ca. 0,6 kr./m3 for det vand, der leveres til NOVO.
Estimatet er dog mere usikkert end for BASF og TOMS.
- 15 -
Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater
Mindre rengøring af baderum
Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner
Øvrige besparelser for virksomheden
Mindre vedligehold og energi til Milli Q-anlæg
Øvrige omkostninger for virksomheden
(ingen af betydeligt omfang)
Samfundsøk. nettoeffekt - NOVO (kr./år)
Samfundsøk. nettoeffekt - NOVO (kr./m3)
Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)
65.200
9.438
-
24.600
-
-36.016
-0,6
(-1,1)
Note: De absolutte tal for vandmængder og økonomiske poster i
figuren og tabellen på denne side vil ændre sig, når NOVO
etablerer de nye produktionsenheder. Det er dog usandsynligt, at
det vil ændre den samfundsøkonomiske effekt fra negativ til positiv.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0016.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 2
2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF
3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS
4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
- 16 -
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0017.png
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
Case beskrivelse (1/2)
Leo Pharma, Ballerup
Leo Pharma er den mest vandforbrugende virksomhed i
forsyningsområdet. Fabrikken i Ballerup producerer
medicinske hudprodukter, plejeprodukter og farmaceutiske
produkter.
Leo Pharma (LP) forbruger omkring 144.000 m3 vand årligt
og en betydelig del af vandet blødgøres i Leo Pharmas egne
ionbytningsanlæg. Disse anlæg er ældre dato og relativt
vedligeholdelseskrævende.
LP har endnu ikke etableret overblik over hvordan deres
samlede vandforbrug fordeler sig, og ej heller hvor stor en
del af vandet, der blødgøres, men LPs facility management
organisation estimerer, at op i mod 50 pct. af det samlede
vandforbrug behandles i egne blødgøringsanlæg. Den anden
halvdel af vanforbruget anvendes med samme
hårdhedsgrad som den, vandværket leverer.
Det blødgjorte vand anvendes til vask af produktionsanlæg,
brug i vaskemaskiner, brug i varmeanlæg, rengøring af
sterile processer, dampproduktion til sterilisering, fugtning af
sterile områder, samt som input i såvel plejeprodukter og
farmaceutiske produkter til udvortes/indvortes brug.
Desuden er der et betydeligt vandspild til regenerering af
blødgøringsanlæggene, som ikke er nærmere opgjort, men
som ifølge oplysningerne fra Leo Pharma tegner til at være
relativt større end for de 3 øvrige virksomheder, hvilket må
skyldes, at LPs anlæg er af væsentligt ældre dato.
- 17 -
Det behandlede vands kvalitet og hårdhed er af meget stor
betydning for Leo Pharma. Da dette blødgjorte vand (efter
RO-behandling mv.) i høj grad indgår enten direkte eller
indirekte i produktionen af medikamenter og plejeprodukter
er Leo Pharma underlagt en række strenge kvalitetskrav.
Grundet behovet for både en meget lav hårdhed (omkring 0
dH) og et konstant hårdhedsniveau vil det ikke være muligt
for LP at udskifte de decentrale blødgøringsanlæg og
processer med centralt blødgjort vand. En halvering af
vandværksvandets hårdhed vil derfor ikke medføre sparede
investeringer.
Ligesom de øvrige virksomheder vil LP dog kunne opnå
besparelser på drift og vedligehold af blødgørings-
anlæggene, hvis hårdheden af det tilførte vand halveres.
LP har kun oplysninger om det nuværende saltforbrug til
blødgøring, mens vandforbruget til regenerering og
vedligeholdelsesomkostningerne ikke er kendt. Saltforbrug
på 50 ton ligger væsentligt over tilsvarende for de 3 øvrige
virksomheder, set ift. mængden af vand, der blødgøres
Deloitte har derfor estimeret besparelserne, dels ud fra en
størrelsesmæssig sammenligning med TOMS ‒ der
ligeledes har anlæg af ældre dato, men hvor saltforbruget og
det estimerede vandforbrug til regenerering er relativt lavere
‒ dels ud fra LPs formodning om, at vedligeholdelsen af de
nedslidte anlæg kun vil blive påvirket i mindre grad af
blødere vandinput.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0018.png
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
Case beskrivelse (2/2)
Leo Pharma, Ballerup (fortsat…)
Det estimeres således at vedligeholdelsen kan reduceres
med 20 pct., at saltforbruget kan reduceres fra 50 til 34 tons
samt af vandspildet kan reduceres med 9000 m3. ved en
halvering af vandværksvandets hårdhed
Ift. det almindelige brugsvand vil blødere vandværksvand
betyde mindre rengøring af baderum. På baggrund af
oplysninger fra LP estimeres det, at der i virksomheden
bruges ca. 10.000 m3 vand til bad.
Desuden vil blødere vandværksvand betyde mindre
tilkalkning af kaffeautomater (pt. 60 stk.) som derfor vil
kræve mindre vedligeholdelse.
LP råder desuden over 36 opvaskemaskiner. Der foreligger
ikke oplysninger om, at disse skulle være koblet på det
decentralt blødgjorte vand, men effekten på vedlige-
holdelsen forventes under alle omstændigheder dækket af
reduktionen i LPs samlede saltforbrug. Dette understøttes af,
at den store opvaskemaskine i tilknytning til kantinen har
eget blødgøringsanlæg, som ifølge LP er omfattet af
saltforbruget på 50 tons.
LP har igangsat en nærmere kortlægning af deres
vandforbrug og forventer at kunne finde betydelige
besparelsespotentialer i forhold til ressourceeffektiviteten.
Det er også sandsynligt, at der vil kunne opnås betydelige
driftsmæssige besparelser på saltforbrug og vandforbrug til
regenerering ved udskiftning af de gamle ionbytningsanlæg.
- 18 -
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0019.png
5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma
Opgørelse af vandforbrugets fordeling af samfundsøkonomiske nettoeffekter
Overblik over Leo Pharmas vandforbrug
Samlet vandforbrug
144.163 m3
Tabel 10. Samf.øk. gevinster for Leo Pharma ved blødgøring (kr.)
Effekter
Øgede omkostninger til central blødgøring
Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor
-488.659
Markedspris
Alm. brugsvand
72.082
Decentral blødgøring
72.082 m3
Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg
Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg
(marginal værdi for forsyningen)
Mindre saltforbrug til anlæg
284.722
(135.153)
49.274
18.750
Bad, medarb.
10.000 m3
Øvrigt brugsv.
62.082 m3
RO-vand
54.061 m3
Regenerering
18.020 m3
Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg
Besparelser ift. til virksomhedens almindelige
brugsvand
Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion
Central blødgøring hos Forsyning Ballerup medfører
omkostninger på 488.659 kr. om året opgjort i markedspriser
for den mængde vand Leo Pharma forbruger.
Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke
erstatte decentral blødgøring hos LP, der kræver meget
blødere vand, og dermed spares ingen anlægsinvesteringer.
Levering af blødere vand medfører dog besparelser på
driften af eget blødgøringsanlæg samt besparelser relateret
til LPs almindelige brugsvand på i alt 421.429 kr. om året
opgjort i markedspriser.
Det giver et i alt et samfundsøkonomisk nettotab på 67.230
kr./år eller ca. 0,5 kr./m3 for det vand, der leveres til LP.
Estimatet er dog mere usikkert end for BASF og TOMS.
- 19 -
Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater
Mindre rengøring af baderum
Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner
Øvrige besparelser for virksomheden
(ingen af betydeligt omfang)
Øvrige omkostninger for virksomheden
(ingen af betydeligt omfang)
Samfundsøk. nettoeffekt – Leo Pharma (kr./år)
Samfundsøk. nettoeffekt – Leo Pharma (kr./m3)
Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)
55.200
13.483
-
-
-
-67.230
-0,5
(-1,5)
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand
1635109_0020.png
Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed
Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes
strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre
projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes
kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.
Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet
kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen
for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale
netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores
kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert
medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til
www.deloitte.com/about
for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche
Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
- 20 -