SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 547
Offentligt

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på

Forsyning Ballerups værker – screening af konsekvenser for

virksomheder

Afrapportering af delopgave 2

18. november 2015

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

-2-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

Screeningen af de 4 mest vandforbrugende virksomheder i Ballerup Kommune viser, at der ift.

vandforsyningen til disse virksomheder vil være et samfundsøkonomisk tab ved central blødgøring

Formålet med screeningen af de 4 mest vandforbrugende

virksomheder i Ballerup Kommune har været at undersøge

den samfundsøkonomiske nettoeffekt af central blødgøring

for den del af vandforsyningen, der tilgår disse virksom-

heder. Det har endvidere været formålet at undersøge, i

hvilken udstrækning de nettefordele ved central blødgøring,

der af forskellige undersøgelser (inkl. Deloittes delopgave

1) har været estimeret for husholdninger, også optræder for

centrale erhvervsvirksomheder.

Der er i nærværende delopgave 2 foretaget en vurdering

af, hvad det betyder for virksomhederne, hvis Forsyning

Ballerup blødgører vandet i henhold til det for husholdnin-

gerne optimale Scenarie 2a (Forsyning Ballerup

påbegynder blødgøring af vand med Pellet-metoden, og

modtager blødgjort vand fra Hofor) sammenlignet med

nulscenariet (forsyningen fortsætter som nu).

Screeningen omfatter følgende 4 virksomheder:

• Medicinalvirksomheden Leo Pharma i Ballerup

• Fødevarevirksomheden Toms i Ballerup

• Medicinalvirksomheden Novo Nordisk i Måløv

• Healh-supplement virksomheden BASF i Ballerup

Der er gennemført fysiske interviews med hver af de 4

virksomheder og efterfølgende indsamlet supplerende data

og oplysninger fra virksomhederne gennem skriftlig og

telefonisk kommunikation.

-3-

BASF

TOMS

Novo Nordisk

Leo Pharma

TOTAL

Deloitte har beregnet omkostningerne til central blødgøring

af vand til virksomhederne med udgangspunkt i de estimater

for anlægs- og driftsomkostninger til central blødgøring efter

pellet-metoden, der blev opgjort ifm. med delopgave 1.

Deloitte har herefter ‒ på baggrund af indsamlede data og

oplysninger fra virksomhederne ‒ beregnet hvilke ændringer

forsyning af vandværksvand med hårdhedsgrad 10 dH vil

indebære ift. hver af de 4 virksomheders anlægs- og

driftsomkostninger.

Den samlede nettoeffekt for det vand, der forsynes til hver af

virksomhederne er herefter opgjort i samfundsøkonomiske

markedspriser. Nettoeffekten for hver af de 4 virksomheder

fremgår af case beskrivelser og økonomiske opgørelser i

afsnit 2-5 på de følgende sider.

Analyserne viser, at der for alle 4 virksomheder vil være tale

om et samfundsøkonomisk nettotab. Nettotabet varierer

mellem 0,5 og 6,4 kr./m3 og ligger totalt set på mellem 1,7

og 2,5 kr./m3 svarende til 469-689 t.kr. for de 280.000 m3

vand som de 4 virksomheder tilsammen bruger.

Kr./m3

(basis)

Kr./m3

(marginal)

Total (kr.)

(basis)

Total (kr.)

(marginal)

-0,9

-5,8

-0,6

-0,5

-1,7

-1,5

-6,4

-1,1

-1,5

-2,5

-17.347

-348.589

-36.016

-67.230

-469.182

-381.789

-29.797

-60.916

-216.799

-689.301

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

Det samfundsøkonomiske nettotab for virksomhederne eroderer nettogevinsterne for husholdningerne

Forskellen mellem basis og marginalopgørelsen i tabellen

på forudgående side handler alene om værdisætningen af

den vandbesparelse som virksomhederne opnår på

regenerering af egne blødgøringsanlæg som følge af at

vandet leveres med en lavere hårdhedsgrad. Det betyder,

at de kan nøjes med at indkøbe mindre vand fra Forsyning

Ballerup. For virksomhederne omfatter besparelserne både

lavere vandbidrag for leveret vand og lavere vandafled-

ningsbidrag til kloak for den pågældende mængde vand

svarende til en pris på 31,6 kr./m3 inkl. moms (men ekskl.

statsafgift på 8,2 kr./m3, der alene har karakter af en

overførsel). Denne markedspris er grundlaget for

basisopgørelsen.

Vandselskaber er dog monopolvirksomheder, der typisk

opererer med stordriftsfordele, og som derfor ikke

sælger/modtager vand til de marginale omkostninger.

Markedsprisen er derfor i dette tilfælde ikke lig med de

marginale omkostninger. Deloitte anslår, på baggrund af

oplysninger fra Forsyning Ballerup, at de reelle marginale

omkostninger for vandforsyning og spildevandshåndtering

samlet er ca. 15 kr./m3. Forsyning Ballerup sparer således

reelt 15 kr., hver de pågældende virksomheder reducerer

deres indkøb af vand og afledning af spildevand med 1 m3.

Der kan derfor argumenteres for, at dette er den retvisende

samfundsøkonomiske pris for det sparede vand, og det er

følgelig anvendt i marginalopgørelsen.

På langt sigt, vil Forsyning Ballerup dog kunne tilpasse

kapaciteten, og der kan derfor argumenteres for, at den

-4-

egentlige effekt ligger et sted mellem basis- og marginal-

opgørelsen. Midtpunktet mellem disse er et samfunds-

økonomisk tab på 2,1 kr./m3. Det betyder, at der for de

pågældende virksomheder er tale om et tab, der overstiger

den gevinst på 1,9 kr./m3 som Deloitte estimerede for

husholdningerne i delopgave 1.

Det kan dog ikke udledes alene på baggrund heraf, at der

samlet vil være et samfundsøkonomisk tab ved blødgøring i

Ballerups forsyningsområde. For det første gælder

opgørelsen kun de 4 største vandforbrugende virksomheder,

som alle har egne decentrale blødgøringsanlæg. Effekten

kan godt være anderledes for de mange, mindre vand-

forbrugende virksomheder i forsyningsområdet. For det

andet er der så betydelige usikkerheder i estimaterne for

husholdninger og virksomheder, at balancen godt kan tippe.

Det kan dog konkluderes, at med mindre de samfunds-

økonomiske effekter for de mange, mindre vandforbrugende

virksomheder i langt højere grad ligner dem vi så for

husholdningerne, end dem vi så for de større virksomheder,

så vil det næppe være samfundsøkonomisk fordelagtigt at

foretage central blødgøring i Ballerups forsyningsområde.

Hovedårsagen til, at det er så relativt ufordelagtigt at levere

centralt blødgjort vand til de mest vandforbrugende

virksomheder er, at disse som hovedregel har egne

decentral blødgøringsanlæg, der blødgør vandet helt ned til

omkring 0 dH. Dette kan ikke erstattes af centralt blødgjort

vand, der med 10 dH stadig er alt for hårdt til at kunne

bruges i virksomhedernes følsomme produktionsprocesser.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

-5-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

Case beskrivelse

BASF

BASF i Ballerup producerer primært vitaminer og andre

health supplements – herunder til spædbørn – og derfor er

der høje krav til vandets kvalitet.

BASF benytter primært vand til rengøring af produktions-

apparater mv. Derudover indgår en betydelig del af vandet i

selve produktionen. Endelig er der et betydeligt forbrug af

almindeligt brugsvand, da det er et krav, at alle

produktionsmedarbejdere tager bad før de påbegynder

dagens arbejde.

Ud af det årlige forbrug på 19.340 m3 blødgører BASF

13.475 m3 igennem et ionbytningsanlæg, der reducerer

hårdhedsgraden til max. 0,25 dH. Ud af denne mængde

udsættes ca. 3.850 m3 for omvendt osmose (RO), hvor

uønskede bakterier og andre stoffer udskilles af vandet, så

vandet kan indgå direkte som input i produktionen af

fødevarer.

RO-anlægget kan ikke operere med vand over 0,5 dH, og

BASF vurderer derfor, at der ikke vil være nogen af deres

blødgøringsanlæg og processer der helt vil kunne erstattes

af blødgjort vand fra Ballerup, der med 10 dH vil være langt

hårdere, end hvad der kræves for processerne i BASF.

Den resterende, blødgjorte vandmængde, der ikke har været

udsat for RO, indgår for det meste i rengøringsprocesser og

BASFs opvaskemaskiner er også koblet på det blødgjorte

vand.

-6-

Mht. rengøring har afkalkning den fordel, at det reducerer

kalkaflejringer, som er porøse og derfor kan lede til

bakteriesamlinger. Ved betydelige kalkaflejringer kan

syrevask blive nødvendig – og det ønsker BASF at undgå.

Eftersom BASF har velfungerende processer og teknologier

til blødgøring oplever virksomheden i dag ikke problemer

med hårdt vand fra Ballerup Forsyning.

En halvering af vandværksvandets hårdhed vil ikke medføre

sparede investeringer for BASF, da det ikke kan erstatte

nogen af de nuværende blødgøringsanlæg og processer.

Input af blødere vandværksvand vil dog kunne føre til

besparelser på driften af BASFs blødgøringsanlæg.

Den nuværende blødgøring kan foregå mere effektivt og

med mindre brug af rensevand, kemikalier og salt hvis

udgangspunktet var blødere vand, eftersom ionbytningen vil

kunne ske med længere driftsperioder mellem regenerering

af ionbytter-kolonnerne. BASF forventer, at det vil kunne

medføre besparelser på 750 m3 rensevand og 3 tons salt

per år ifm. regenereringen. Derudover vil man formodentlig

kunne nøjes med halvt så meget vedligeholdelse i form

afkalkning af blødgøringsanlæg, vandvarmeanlæg og

nedkøler som pt. koster 2.500 kr. per år ex. moms.

Ift. det almindelige brugsvand vil der være fordele ved

blødere vandværksvand mht. mindre rengøring af baderum

(pt. bruges 2.500 m3 til bad for medarbejderne), og mindre

afkalkning af kaffeautomater (pt. 15 stk.).

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

Opgørelse af vandforbrugets fordeling of samfundsøkonomiske nettoeffekter

Overblik over BASFs vandforbrug

BASFs vandforbrug fordeler sig som angivet nedenfor

Samlet vandforbrug

19.340 m3

Tabel 1. Samf.øk. nettoeffekter for BASF ved blødgøring (kr.)

Kategori

Øgede omkostninger til central blødgøring

Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor*

Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg

-65.555

Markedspris

Alm. brugsvand

5.865 m3

Decentral blødgøring

13.475 m3

Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg

(marginal værdi for forsyningen)

23.700

(11.250)

Mindre saltforbrug til anlæg

Bad, medarb.

2.500 m3

Resterende

3.365 m3

RO-vand

3.850 m3

Øvrig blødt

8.125 m3

Regenerering

1.500 m3

9.375

1.563

Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg

Besparelser ift. til virksomhedens almindelige brugsvand

Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater

10.200

3.371

Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion

Central blødgøring hos Forsyning Ballerup ned til en

hårdhedsgrad på 10 dH medfører samfundsøkonomiske

omkostninger på 65.555 kr. om året opgjort i markedspriser

for den mængde vand, BASF forbruger.

Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke

erstatte decentral blødgøring hos BASF, der har behov for

vand helt ned til 0,25 dH og dermed sparer BASF ikke nogen

anlægsinvesteringer. Levering af blødere vand medfører dog

besparelser på driften af eget blødgøringsanlæg samt

besparelser relateret til BASFs almindelige brugsvand på i

alt 46.021 kr. om året opgjort i markedspriser.

Det giver i alt et samfundsøkonomisk nettotab på 17.347

kr./år eller ca. 0,9 kr./m3 for det vand, der leveres til BASF.

-7-

Mindre rengøring af baderum

Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner

Øvrige besparelser for virksomheden

(ingen af betydeligt omfang)

Øvrige omkostninger for virksomheden

(ingen af betydeligt omfang)

Samfundsøk. nettoeffekt - BASF (kr./år)

Samfundsøk. nettoeffekt - BASF (kr./m3)

Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)

-17.347

-0,9

(-1,5)

*De øgede omkostninger til blødgøring af vand er opgjort inklusive

nettoafgiftsfaktoren for at gøre det samfundsøkonomisk sammenligneligt , men

eksklusive overførsler til staten

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

-8-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

Case beskrivelse (1/2)

TOMS

På TOMS fabrik i Ballerup produceres der primært

chokolade, marcipan og fyld til chokolade.

Samlet set forbruges ca. 60.000 m3 vand årligt, hvoraf der

blødgøres omkring 20.000 m3 i Toms egne anlæg. Den

decentrale blødgøring udføres med gamle, holdbare Silhorko

ionbytningsanlæg. Det blødgjorte vand fordeler sig på vask

af produktionsanlæg (ca. 13.000 m3), RO-vand til damp-

kedler og laboratorier (ca. 3.000 m3) samt regenerering af

blødgøringsanlæg (ca. 4.000 m3)

For de resterende 40.000 m3 der ikke kører gennem

blødgøringsanlægget udføres der CO

-udfældning af kalk på

det varme brugsvand (19.000 m3), mens det resterende

vandforbrug i form af input i chokolade, marcipan og

marmelade (ca. 6.000 m3), kølevand (ca. 10.000 m3) og

andre formål, såsom toiletskyld (ca. 5.000 m3) anvendes

med samme hårdhedsgrad som den vandværket leverer.

For at undgå problemer med kalkaflejringer blødgør Toms

vand til vask af produktionsanlæg og dampproduktion helt

ned til omkring 0 dH. En halvering af vandværksvandets

hårdhed vil ikke medføre sparede investeringer for TOMS,

da de nuværende blødgøringsanlæg og processer ikke kan

undværes, heller ikke CO

-udfældningsanlægget, hvis

TOMS kvalitetskrav skal efterleves. Det forventes heller ikke

at påvirke anlæggenes levetid, idet det snarere er

vedligeholdelsesintensiteten, der justeres.

-9-

Til gengæld vil blødere vand fra vandværket betyde en noget

mindre omkostningskrævende behandling af de 20.000 m3

vand, der blødgøres på årsbasis, idet der kan opnås

besparelser på salte og regenereringsvand i blødgørings-

processen samt besparelser på vedligeholdelsen af både

blødgøringsanlægget og CO

-udfældningsanlægget.

De nuværende, årlige omkostninger til blødgøringsanlægget

estimeres til ca. 130.000 kr. årligt plus moms, herunder:

• Pris for ekstern anlægsservicering: 10-15.000 kr./år

• Forbrug af salt til regenerering: 7 ton brugt salt * 2.500 kr./ton =

17.500 kr./år

• Pris for vand til regenerering: 4.000 m3 brugt vand * ca. 25

kr./m3 = ca. 100.000 kr./år

Ved en halvering af vandværksvandets hårdhed forventes

det muligt at halvere af vand- og saltforbruget til blødgøring

samt at reducere hyppigheden af ekstern anlægsservicering

til omkring det halve. Desuden forventes dette at betyde

mindre hyppig servicering for CO

-udfældningsanlægget

svarende til en besparelse på omkring 5.000 kr. årligt.

Til de mulige besparelser kommer en potentielt meget

betydelig ulempe for Toms ved ændring af hårdhedsgraden.

Det vand der indgår i de producerede fødevarer er

overvejende ikke-blødgjort vandværksvand, og der er derfor

en betydelig bekymring fra Toms’ side i forhold til, hvad en

hårdhedsændring vil betyde for kvaliteten af ingredienser

som marmelade, marcipan osv.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

Case beskrivelse (2/2)

TOMS (forstsat…)

Der vil skulle udføres forsøg med og analyser af

konsekvenserne af blødere vand i produkterne, hvilket vil

kræve ansættelsen af årsværk til dette formål. TOMS anslår

løseligt, ud fra tidligere erfaringer med overførsler af

produkter fra deres svenske fabrik, at det meget vel kan føre

til engangsomkostninger på i størrelsesordenen 5 mio. kr.

Derudover kan det blive nødvendigt at ændre på processer

og opskrifter. Enhver betydelig ændring i vandkvaliteten er

derfor bekostelig for TOMS. Denne problemstilling vil i endnu

højere grad gælde for TOMS’ anden fabrik på Helseholmen,

hvor der indgår endnu mere vand i produkterne (vingummi,

lakrids, osv).

Ift. det almindelige brugsvand vil blødere vandværksvand

betyde mindre rengøring af baderum. Deloitte estimerer pt.

at der bruges ca. 5.000 m3 til bad – ud fra faktum, at

hygiejnekrav til produktionsmedarbejdere primært håndteres

gennem særligt arbejdstøj, samt at hver medarbejder bader

noget mindre på arbejde end hjemme. Desuden vil blødere

vandværksvand betyde mindre tilkalkning af kaffeautomater

(pt. 15 stk.) som derfor vil kræve mindre vedligeholdelse.

Opvaskemaskinerne hos TOMS tilføres allerede i dag

afkalket vand, og der vil derfor ikke være nogen besparelser

at hente her ved blødere vandværksvand.

- 10 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

Opgørelse af vandforbrugets fordeling of samfundsøkonomiske nettoeffekter

Overblik over TOMS’ vandforbrug

Samlet vandforbrug

60.000 m3

Tabel 2. Samf.øk. gevinster for TOMS ved blødgøring (kr.)

Kategori

Øgede omkostninger til central blødgøring

Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor

-203.378

Markedspris

Alm. brugsvand

40.000 m3

Decentral blødgøring

20.000 m3

Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg

Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg

(marginal værdi for forsyningen)

63.200

(30.000)

I fødevarer

6.000 m3

Bad, medarb.

5.000 m3

Kølevand

10,000 m3

Resterende

19.000 m3

RO-vand

3.000 m3

Øvrig blødt

13.000 m3

Regenerering

4.000 m3

Mindre saltforbrug til anlæg

Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg

10.938

9.375

Besparelser ift. til virksomhedens almindelige brugsvand

Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater

Mindre rengøring af baderum

Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner

10.200

6.741

Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion

Central blødgøring hos Forsyning Ballerup medfører

omkostninger på 203.378 kr. om året opgjort i markedspriser

for den mængde vand TOMS forbruger. Hertil kommer ifølge

TOMS en stor engangsinvestering på anslået 5 mio. kr. til at

forske i hvordan fødevareprodukterne vil reagere på blødere

vand som ingrediens svarende til 251.916 kr. annuiseret.

Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke

erstatte decentral blødgøring hos TOMS, der kræver meget

blødere vand, og dermed spares ingen anlægsinvesteringer.

Levering af blødere vand medfører dog besparelser på

driften af eget blødgøringsanlæg samt besparelser relateret

til TOMS’ almindelige brugsvand på i alt 107.038 kr. om året

opgjort i markedspriser.

- 11 -

Øvrige besparelser for virksomheden

Mindre service på CO2-udfældningsanlæg

Øvrige omkostninger for virksomheden

Researche produkters reaktion på blødt vand

Samfundsøk. nettoeffekt - TOMS (kr./år)

Samfundsøk. nettoeffekt - TOMS (kr./m3)

Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)

6.250

-251.916

-348.589

-5,8

(-6,4)

Samlet indebærer det et samfundsøkonomisk nettotab på

348.255 kr./år eller ca. 5,8 kr./m3 for det vandtil TOMS.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

- 12 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden NOVO

Case beskrivelse (1/2)

Novo Nordisk, Måløv

Novo Nordisks afdeling i Måløv udfører i dag primært

forskning i medikamenter, men har dog også en mindre

produktion af farmaceutiske færdigvareprodukter

Novo Nordisk Måløv forbruger omkring 57.000 m3 vand

årligt, ud af hvilket der blødgøres omkring 17.000 m3 i

NOVOs egne ionbytningsanlæg. Det blødgjorte vand

fordeler sig mellem RO-vand til vask af produktionsanlæg,

køkkener og til dampbehandling (ca. 14.000 m3) og

regenerering af blødgøringsanlæg (ca. 3.000 m3).

De resterende 40.000 m3 anvendes enten som almindeligt

brugsvand med samme hårdhedsgrad som vandværket

leverer, eller tappes ‒ for det meste til laboratorieforsøg ‒ via

82 MilliQ-anlæg, der renser og demineraliserer vandet på

justerbare parametre og som også gør det muligt at afkalke

vandet til en valgfri lavere hårdhedsgrad.

De 3 blødgøringsanlæg i virksomheden reducerer vandets

hårdhed ned til omkring ca. 0 dH. Anlæggene benytter

ionbytning efterfulgt af omvendt osmose for både at sikre en

meget lav og en fuldstændig konstant vandhårdhed. Disse

egenskaber er af kritisk vigtighed for vand til benyttelse i

produktionen af medikamenter, hvor Novo Nordisk skal leve

op til en lang række af krav. Derudover bruges en del af det

blødgjorte vand til vask og rengøring i køkkener (og andre

områder, hvor tilkalkning udgør et særligt problem),

drikkevand til forsøgsdyr samt til befugtning af klassificerede

produktions- og forsøgsområder.

- 13 -

Da NOVO er nødt til at sikre en meget lav og konsistent

vandhårdhed i produktionen vil det ikke være muligt at

udskifte de decentrale blødgøringsanlæg og processer med

centralt blødgjort vand. En halvering af vandværksvandets

hårdhed vil derfor ikke medføre sparede investeringer.

Ligesom BASF og TOMS vil NOVO dog kunne opnå

besparelser på drift og vedligehold af blødgørings-

anlæggene, hvis hårdheden af det tilførte vand halveres.

NOVO har ikke opsamlet oplysninger om det nuværende

forbrug af salt og omkostningerne til vedligeholde deres

anlæg og Deloitte har derfor estimeret besparelserne, dels

ud fra en størrelsesmæssig sammenligning til de bedre

belyste potentialer hos BASF og TOMS, dels ud fra det

faktum, at NOVOs anlæg ikke er så gamle og ifølge NOVO

meget lidt vedligeholdelseskrævende. Det estimeres derfor,

at NOVO vil kunne reducere saltforbruget fra 6 til 3 ton og

opnå samme besparelse på vedligehold som BASF. Vand-

forbruget på 3.000 m3 til regenerering antages halveret.

Til de fleste rengøringsaktiviteter uden for produktions- eller

forsøgsområderne benyttes almindeligt vandværksvand, da

kalkaflejringer i de områder ikke anses som et betydeligt

problem. Derudover benyttes også vand til forsøg udført på

anlægget. Da det ofte er vigtigt for laboranterne at kunne

tilpasse vandets egenskaber til det enkelte forsøg ledes

vandværksvandet til tapning fra de føromtalte MilliQ-anlæg

som Novo Nordisk har installeret til direkte indstilling af den

ønskede vandhårdhed og andre kvalitetsparametre.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden NOVO

Case beskrivelse (2/2)

Novo Nordisk, Måløv (fortsat…)

Da muligheden for finindstilling af hårdhed er ønsket i

forbindelse med forskningen og den ønskede hårdhed

varierer fra forsøg til forsøg, vil disse MilliQ-anlæg ikke

kunne substitueres af central blødgøring.

Eventuelle besparelser på drift og vedligehold af MilliQ-

anlæg som følge af tilførslen af blødere vandværksvand er

vanskelige at forudsige, da NOVO ikke har opsamlet

erfaringer om basisomkostningerne til drift og vedligehold af

disse anlæg. NOVO regner ikke selv med, at der kan opnås

væsentlige besparelser på disse anlæg. Ud fra indsamlede

oplysninger på internettet om MilliQ-anlæg, og ud fra, at

blødgøringsdelen kun er én blandt mange komponenter i

anlægget, estimerer Deloitte, at der højst vil kunne spares 1

ud fa 5 timers vedligeholdelse samt højst 100 kr. i elforbrug

på hvert anlæg årligt, hvis hårdheden af det tilførte vand

halveres. Vedligeholdelsen udføres typisk af laboratorie-

assistenter. Der er regnet med en marginal timeløn på 250

kr. i markedspriser.

Ift. det almindelige brugsvand vil blødere vandværksvand

betyde mindre rengøring af baderum. Deloitte estimerer pt.

at der bruges ca. 7.000 m3 til bad – ud fra den antagelse, at

der kun i mindre grad er tale om produktions-medarbejdere,

samt at hver medarbejder i hvert fald bader 3 gange så

meget hjemme som på arbejde. Desuden vil blødere

vandværksvand betyde mindre tilkalkning af kaffeautomater

(pt. 70 stk.) som derfor vil kræve mindre vedligeholdelse.

- 14 -

Novo råder i dag over 50 opvaskemaskiner som tilføres

allerede afkalket vand, og der vil derfor ikke være nogen

besparelser på dette område ved blødere vandværksvand.

Novo Nordisk har igangsat etableringen af produktion af

insulintabletter i 2 nye produktionsbygninger, der forventes

klar til produktion i hhv. slutningen af 2016 og slutningen af

2018. Et konservativt estimat for merforbruget fra de 2 nye

produktionsenheder er angivet herunder:

•

Enhed 1: ekstra 10.000 m3 vandværksvand årligt fra 2017

Enhed 2: ekstra 15.000 m3 vandværksvand årligt fra 2019

Det forventes, at langt størstedelen af vandforbruget til

produktionen vil skulle blødgøres, da det skal indgå i

produktionen af medikamenter til menneskelig indtagelse.

Derfor forventes det samlede behov for blødt vand således

at stige med 22.500 m3, når begge de nye enheder er

etableret i 2019.

Den yderligere forbrugte mængde blødgjort vand vil skulle

opfylde høje krav til vandkvalitet og konstant hårdhed på ca.

0 dH. Derfor forventer Novo Nordisk ikke at central blødgjort

vand på 10 dH vil kunne opfylde behovet. Gevinsterne ved

central blødgøring vil derfor igen helt overvejende være

besparelser på drift og vedligehold af de decentrale anlæg.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden NOVO

Opgørelse af vandforbrugets fordeling af samfundsøkonomiske nettoeffekter

Overblik over NOVOs vandforbrug

Samlet vandforbrug

57.113 m3

Tabel 10. Samf.øk. gevinster for NOVO ved blødgøring (kr.)

Kategori

Øgede omkostninger til central blødgøring

Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor

-193.592

Markedspris

Brugsvand + MilliQ

40.347 m3

Decentral blødgøring

16.766 m3

Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg

Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg

(marginal værdi for forsyningen)

47.400

(22.500)

Mindre saltforbrug til anlæg

Bad, medarb. Øvrigt brugsv.

7.000 m3

? m3

MilliQ-tappet

? m3

RO-vand

13.766 m3

Regenerering

3.000 m3

9.375

1.563

Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg

Besparelser ift. til virksomhedens almindelige

brugsvand

Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion

Central blødgøring hos Forsyning Ballerup medfører

omkostninger på 193.592 kr. om året opgjort i markedspriser

for den mængde vand NOVO forbruger.

Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke

erstatte decentral blødgøring hos NOVO, der kræver meget

blødere vand, og dermed spares ingen anlægsinvesteringer.

Levering af blødere vand medfører dog besparelser på

driften af eget blødgøringsanlæg samt besparelser relateret

til NOVOS almindelige brugsvand. Hertil kommer formodede

besparelser på drift og vedligehold af MilliQ-anlæg. Samlet

udgør besparelserne 157.575 kr. om året.

Det giver i alt et samfundsøkonomisk nettotab på 36.016

kr./år eller ca. 0,6 kr./m3 for det vand, der leveres til NOVO.

Estimatet er dog mere usikkert end for BASF og TOMS.

- 15 -

Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater

Mindre rengøring af baderum

Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner

Øvrige besparelser for virksomheden

Mindre vedligehold og energi til Milli Q-anlæg

Øvrige omkostninger for virksomheden

(ingen af betydeligt omfang)

Samfundsøk. nettoeffekt - NOVO (kr./år)

Samfundsøk. nettoeffekt - NOVO (kr./m3)

Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)

65.200

9.438

24.600

-36.016

-0,6

(-1,1)

Note: De absolutte tal for vandmængder og økonomiske poster i

figuren og tabellen på denne side vil ændre sig, når NOVO

etablerer de nye produktionsenheder. Det er dog usandsynligt, at

det vil ændre den samfundsøkonomiske effekt fra negativ til positiv.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 2

2. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden BASF

3. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden TOMS

4. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Novo Nordisk

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

- 16 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

Case beskrivelse (1/2)

Leo Pharma, Ballerup

Leo Pharma er den mest vandforbrugende virksomhed i

forsyningsområdet. Fabrikken i Ballerup producerer

medicinske hudprodukter, plejeprodukter og farmaceutiske

produkter.

Leo Pharma (LP) forbruger omkring 144.000 m3 vand årligt

og en betydelig del af vandet blødgøres i Leo Pharmas egne

ionbytningsanlæg. Disse anlæg er ældre dato og relativt

vedligeholdelseskrævende.

LP har endnu ikke etableret overblik over hvordan deres

samlede vandforbrug fordeler sig, og ej heller hvor stor en

del af vandet, der blødgøres, men LPs facility management

organisation estimerer, at op i mod 50 pct. af det samlede

vandforbrug behandles i egne blødgøringsanlæg. Den anden

halvdel af vanforbruget anvendes med samme

hårdhedsgrad som den, vandværket leverer.

Det blødgjorte vand anvendes til vask af produktionsanlæg,

brug i vaskemaskiner, brug i varmeanlæg, rengøring af

sterile processer, dampproduktion til sterilisering, fugtning af

sterile områder, samt som input i såvel plejeprodukter og

farmaceutiske produkter til udvortes/indvortes brug.

Desuden er der et betydeligt vandspild til regenerering af

blødgøringsanlæggene, som ikke er nærmere opgjort, men

som ifølge oplysningerne fra Leo Pharma tegner til at være

relativt større end for de 3 øvrige virksomheder, hvilket må

skyldes, at LPs anlæg er af væsentligt ældre dato.

- 17 -

Det behandlede vands kvalitet og hårdhed er af meget stor

betydning for Leo Pharma. Da dette blødgjorte vand (efter

RO-behandling mv.) i høj grad indgår enten direkte eller

indirekte i produktionen af medikamenter og plejeprodukter

er Leo Pharma underlagt en række strenge kvalitetskrav.

Grundet behovet for både en meget lav hårdhed (omkring 0

dH) og et konstant hårdhedsniveau vil det ikke være muligt

for LP at udskifte de decentrale blødgøringsanlæg og

processer med centralt blødgjort vand. En halvering af

vandværksvandets hårdhed vil derfor ikke medføre sparede

investeringer.

Ligesom de øvrige virksomheder vil LP dog kunne opnå

besparelser på drift og vedligehold af blødgørings-

anlæggene, hvis hårdheden af det tilførte vand halveres.

LP har kun oplysninger om det nuværende saltforbrug til

blødgøring, mens vandforbruget til regenerering og

vedligeholdelsesomkostningerne ikke er kendt. Saltforbrug

på 50 ton ligger væsentligt over tilsvarende for de 3 øvrige

virksomheder, set ift. mængden af vand, der blødgøres

Deloitte har derfor estimeret besparelserne, dels ud fra en

størrelsesmæssig sammenligning med TOMS ‒ der

ligeledes har anlæg af ældre dato, men hvor saltforbruget og

det estimerede vandforbrug til regenerering er relativt lavere

‒ dels ud fra LPs formodning om, at vedligeholdelsen af de

nedslidte anlæg kun vil blive påvirket i mindre grad af

blødere vandinput.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

Case beskrivelse (2/2)

Leo Pharma, Ballerup (fortsat…)

Det estimeres således at vedligeholdelsen kan reduceres

med 20 pct., at saltforbruget kan reduceres fra 50 til 34 tons

samt af vandspildet kan reduceres med 9000 m3. ved en

halvering af vandværksvandets hårdhed

Ift. det almindelige brugsvand vil blødere vandværksvand

betyde mindre rengøring af baderum. På baggrund af

oplysninger fra LP estimeres det, at der i virksomheden

bruges ca. 10.000 m3 vand til bad.

Desuden vil blødere vandværksvand betyde mindre

tilkalkning af kaffeautomater (pt. 60 stk.) som derfor vil

kræve mindre vedligeholdelse.

LP råder desuden over 36 opvaskemaskiner. Der foreligger

ikke oplysninger om, at disse skulle være koblet på det

decentralt blødgjorte vand, men effekten på vedlige-

holdelsen forventes under alle omstændigheder dækket af

reduktionen i LPs samlede saltforbrug. Dette understøttes af,

at den store opvaskemaskine i tilknytning til kantinen har

eget blødgøringsanlæg, som ifølge LP er omfattet af

saltforbruget på 50 tons.

LP har igangsat en nærmere kortlægning af deres

vandforbrug og forventer at kunne finde betydelige

besparelsespotentialer i forhold til ressourceeffektiviteten.

Det er også sandsynligt, at der vil kunne opnås betydelige

driftsmæssige besparelser på saltforbrug og vandforbrug til

regenerering ved udskiftning af de gamle ionbytningsanlæg.

- 18 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

5. Konsekvenser af central blødgøring for virksomheden Leo Pharma

Opgørelse af vandforbrugets fordeling af samfundsøkonomiske nettoeffekter

Overblik over Leo Pharmas vandforbrug

Samlet vandforbrug

144.163 m3

Tabel 10. Samf.øk. gevinster for Leo Pharma ved blødgøring (kr.)

Effekter

Øgede omkostninger til central blødgøring

Afregning for blødgjort vand inkl. nettoafgiftsfaktor

-488.659

Markedspris

Alm. brugsvand

72.082

Decentral blødgøring

72.082 m3

Besparelser ift. virksomhedens egne blødgøringsanlæg

Mindre vandforbrug til regenerering af anlæg

(marginal værdi for forsyningen)

Mindre saltforbrug til anlæg

284.722

(135.153)

49.274

18.750

Bad, medarb.

10.000 m3

Øvrigt brugsv.

62.082 m3

RO-vand

54.061 m3

Regenerering

18.020 m3

Mindre vedligeholdelsesservice på anlæg

Besparelser ift. til virksomhedens almindelige

brugsvand

Samfundsøkonomiske nettoeffekter - konklusion

Central blødgøring hos Forsyning Ballerup medfører

omkostninger på 488.659 kr. om året opgjort i markedspriser

for den mængde vand Leo Pharma forbruger.

Levering af centralt blødgjort vand på 10 dH kan ikke

erstatte decentral blødgøring hos LP, der kræver meget

blødere vand, og dermed spares ingen anlægsinvesteringer.

Levering af blødere vand medfører dog besparelser på

driften af eget blødgøringsanlæg samt besparelser relateret

til LPs almindelige brugsvand på i alt 421.429 kr. om året

opgjort i markedspriser.

Det giver et i alt et samfundsøkonomisk nettotab på 67.230

kr./år eller ca. 0,5 kr./m3 for det vand, der leveres til LP.

Estimatet er dog mere usikkert end for BASF og TOMS.

- 19 -

Mindre vedligeholdelse af kaffeautomater

Mindre rengøring af baderum

Mindre saltforbrug til opvaskemaskiner

Øvrige besparelser for virksomheden

(ingen af betydeligt omfang)

Øvrige omkostninger for virksomheden

(ingen af betydeligt omfang)

Samfundsøk. nettoeffekt – Leo Pharma (kr./år)

Samfundsøk. nettoeffekt – Leo Pharma (kr./m3)

Samfundsøk. nettoeffekt – marginalbetragtning (kr./m3)

55.200

13.483

-67.230

-0,5

(-1,5)

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes

strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre

projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes

kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet

kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen

for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale

netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores

kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert

medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche

Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.

- 20 -