Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1675644_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6804
Doknr.
394792
Dato
13-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 423 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 423:
”Statsforvaltningen har i udtalelse af 30. august 2016 vedrørende Aarhus Kommunes
udmålingsprincipper i henhold til BPA-ordningen udtalt, at det er Statsforvaltningens
opfattelse, at Aarhus Kommunes takster for udmåling af tilskud vedrørende BPA-
ordningen ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 96 og bekendtgørelse om
udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 5 stk. 1.
Er ministeren enig i, at der i sådanne tilfælde af fejlagtig udmåling bør ske genopret-
ning, således at borgeren stilles, som hvis behørig udmåling havde fundet sted, og at
borgeren følgelig bør kompenseres for det tab, der er en følge af en fejlagtig udmå-
ling?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører en sag, som endnu ikke er afsluttet i Statsforvaltningen.
Som det fremgår af spørgsmålet, har Statsforvaltningen således anmodet Aarhus
Kommune om senest den 30. oktober 2016 at oplyse, hvad Statsforvaltningens udta-
lelse giver kommunen anledning til.
Statsforvaltningen vil herefter på baggrund af kommunens tilbagemelding skulle tage
stilling til, om kommunens opfølgning er tilstrækkelig, eller om der bør foretages yder-
ligere i anledning af Statsforvaltningens udtalelse.
Aarhus Kommune kan i den forbindelse vælge at rette henvendelse til Social- og In-
denrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, jf. mit svar på spørgsmål nr. 422.
Ministeriet vil i forbindelse med en eventuel behandling af sagen også kunne behandle
Statsforvaltningens stillingtagen til opfølgningen på udtalelsen.
Hvad der i givet fald bør ske som opfølgning på udtalelsen, vil jeg derfor ikke udtale
mig om på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann