Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1597049_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 429
Doknr.
310294
Dato
09-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.1.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
118 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 118:
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 6. december 2015 og 8. januar
2016 fra Jørn Glerup m.fl. om deres erfaringer med lovgivningen på handicapområdet,
jf. SOU alm. del - bilag 101 og 119.
Svar:
I forhold til den konkrete sag, der er omtalt i de to bilag, fremgår det, at sagen er under
behandling i ankesystemet. Jeg kan derfor ikke kommentere på den.
Omkring borgerinddragelse og helhedsorienteret indsats kan det oplyses, at regerin-
gen er meget optaget af, hvordan rammerne for livet for borgere med funktionsned-
sættelse kan gøres så fleksible som muligt samtidig med, at lovgivningen skal være
forståelig for såvel borgere som kommuner og udformet på en måde, så den er til at
administrere korrekt.
Der er derfor igangsat et arbejde med en reform af serviceloven, som blandt andet
skal understøtte, at kommunerne ser på borgerens livssituation og giver en helheds-
orienteret indsats, som samlet set imødekommer borgerens behov. Endvidere skal
reglerne gøres lettere at administrere for kommunerne. Endelig skal der være fokus
på borgerens retssikkerhed i forbindelse med sagsbehandlingen.
I forhold til forslaget om ændringer i ordningen med borgerstyret personlig assistance
efter servicelovens § 96 vil en fordel herved være, at den gruppe borgere, der i dag er
afskåret fra at modtage BPA, fordi betingelsen om at kunne fungere som arbejdsleder
ikke er opfyldt, vil kunne få denne type hjælp, hvis der er en nærtstående, der er i
stand til at varetage denne opgave.
Der er dog også væsentlige ulemper forbundet med et sådant forslag. Først og frem-
mest vil forslaget bryde med baggrunden for og intentionen med BPA-ordningen.
Baggrunden for BPA-ordningen er således et ønske om at sikre borgere med et om-
fattende behov for hjælp mulighed for
selv
at udvælge og ansætte de nødvendige
hjælpere.
Reglerne om BPA skal skabe grundlaget for fleksible ordninger. Borgere, der kan og
ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager
udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgerens
ønsker og behov, så en borger med omfattende funktionsnedsættelser kan opbygge
eller fastholde et selvstændigt liv.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om hvilke fordele og ulemper, der er ved at løfte § 95, stk. 3 og 4, ind i § 96 i serviceloven, til social- og indenrigsministeren
1597049_0002.png
Der påhviler de borgere, som vælger at tage imod et tilbud om hjælp i form af BPA, en
række opgaver og et ansvar, som skal ses i sammenhæng med den beskrevne bag-
grund og intentioner. Heriblandt er kravet om at påtage sig rollen som arbejdsleder for
hjælperne. I arbejdslederopgaven ligger som udgangspunkt, at borgeren skal være i
stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne.
Hvis der skabes mulighed for, at andre end borgeren selv kan varetage arbejdsleder-
rollen, vil grundlaget for en fleksibel ordning med borgerens selvbestemmelse i cen-
trum ikke længere være til stede – heller ikke, selv om arbejdslederrollen varetages af
en nærtstående.
Heri ligger ikke en afstandtagen til den betydelige og uvurderlige indsats, som nært-
stående gør i forhold til borgere med funktionsnedsættelse og de ressourcer, som
nærtstående råder over. Det vil blot stride mod selve grundelementet om fleksibilitet
og selvbestemmelse – ”herre i eget liv” – hvis arbejdslederrollen varetages af en
nærtstående i stedet for af borgeren selv.
I forhold til ordningen i servicelovens § 95 med kontant tilskud til ansættelse af hjælpe-
re, hvor det efter de nugældende regler er muligt for en nærtstående i særlige tilfælde
at varetage arbejdslederrollen for hjælperne, bemærkes, at denne ordning har en an-
den karakter end BPA-ordningen i servicelovens § 96.
Det kontante tilskud efter servicelovens § 95 træder således i stedet for personlig og
praktisk hjælp i hjemmet m.v. (hjemmehjælp) leveret af kommunen, hvorved hensynet
til fleksibilitet og borgerens selvbestemmelse vægter mindre tungt end i BPA-
ordninger. Det er derfor ikke i modstrid med intentionerne og baggrunden for ordnin-
gen med kontant tilskud til ansættelse af hjælper til udførelse af hjemmehjælp, at ar-
bejdslederrollen i særlige tilfælde kan varetages af en nærtstående.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2