Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 265
Offentligt
1659068_0001.png
Beretning nr.
10
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 25. august 2016
Beretning
om
initiativer mod sort arbejde
1. Indledning
Skatteudvalget afgav den 17. marts 2016 en beretning om
nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skulle
undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende ka-
rakter og initiativer til at styrke kontrollen af sort arbejde,
som blev nedsat af Skatteudvalget den 17. marts 2016 (fol-
ketingsåret 2015-16, Skatteudvalget, Beretning af almen art
nr. 5). På baggrund af indstilling fra den parlamentariske ar-
bejdsgruppe afgiver Skatteudvalget denne beretning.
Arbejdsgruppen er kommet frem til en række initiativer,
som det er vurderet kan styrke bekæmpelsen af sort arbejde i
Danmark. Initiativerne præsenteres i indeværende beretning
med en anbefaling til regeringen om at undersøge initiativet
yderligere eller direkte implementere initiativet i reglerne på
skatteområdet.
Regeringen opfordres til at give Skatteudvalget en skrift-
lig tilbagemelding på beretningens forslag inden for 3 måne-
der fra beretningens udstedelse.
2. Initiativer
Arbejdsgruppen er kommet frem til følgende initiativer,
der uddybes i de efterfølgende afsnit:
– Styrk myndighedssamarbejdet.
– Dokumenter ansættelse fra første arbejdsdag.
– Styrk kontrollen af selvangivelser og virksomhedsregn-
skaber.
– Indfør krav om virksomhedsregnskaber.
– Målret indsats mod de hårdest ramte brancher.
– Indfør krav om logbøger i udvalgte brancher.
– Indfør krav om elektroniske lønsedler.
– Sænk grænsen for elektroniske betalinger.
– Indfør kontant registrering i kasseapparater.
– Evaluer om initiativer giver de tilsigtede virkninger og
effekter.
– Højn opmærksomheden om, at det er ulovligt at købe
sort arbejde.
3. Arbejdsgruppens arbejde
Medlemmer
Arbejdsgruppen bestod af Jeppe Bruus (S) fmd., Dennis
Flydtkjær (DF) nfmd., Louise Schack Elholm (V), Rune
Lund (EL), Joachim B. Olsen (LA) (Merete Riisager deltog
for LA i de første 3 måneder af arbejdsgruppens arbejde),
René Gade (ALT), Martin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech
Poulsen (SF) og Brian Mikkelsen (KF).
Møder
Arbejdsgruppen har afholdt 9 møder, herunder møder
med skatteministeren, Rockwool Fonden og med interessen-
terne DTL, 3F, Dansk Byggeri, Horesta, LO, DI, Landbrug
og Fødevarer, SEGES og Dansk Told og Skatteforbund. Der
er modtaget skriftligt input fra Dansk Erhverv. Derudover
har arbejdsgruppen været på studietur til Sverige, hvor der
bl.a. blev afholdt møder med de svenske skattemyndigheder.
Yderligere har arbejdsgruppen afholdt en debat ved Folke-
mødet på Bornholm i juni 2016.
Spørgsmål
Arbejdsgruppen har stillet 33 spørgsmål til skatteministe-
ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Skriftlig høring
Beretning nr. 5 blev sendt i offentlig høring den 17. marts
2016, og arbejdsgruppen modtog på den baggrund 15 hø-
ringsvar. En række af spørgsmålene fra beretningen blev
sendt til andre parlamenters biblioteker og udredningstjene-
ster via det såkaldte ECPRD-samarbejde. Arbejdsgruppen
modtog på den baggrund svar fra 10 lande.
En oversigt over bilag, herunder materiale fra møder,
spørgsmål og svar, som har relevans for beretningen, frem-
går af bilag 1 til beretningen.
Afgrænsning
Arbejdsgruppen har indledningsvis valgt at afgrænse sig
fra at se på deleøkonomi, boligjobordningen samt SKATs
DokumentId
Journalnummer
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0002.png
2
muligheder for kontrol på privat grund. Det er ikke et udtryk
for, at eksempelvis deleøkonomi ikke bør prioriteres i en
skattemæssig sammenhæng. Deleøkonomi behandles selv-
stændigt i flere andre sammenhænge af regeringen, der også
har iværksat en evaluering af den svenske RUT-/ROT-ord-
ning. SKATs muligheder for kontrol på privat grund blev
debatteret politisk meget grundigt ved ændringen af skatte-
kontrolloven i efteråret 2015 (folketingsåret 2015-16, lov-
forslag nr. L 13), uden at der kunne opnås politisk enighed.
Derfor har arbejdsgruppen valgt at afgrænse sig fra disse
områder.
4. Politiske bemærkninger
Arbejdsgruppen anerkender, at der i Danmark er et alvor-
ligt problem med sort arbejde og snyd med skattebetaling.
Arbejdsgruppen mener, at der bør sikres en balance mellem
borgerens rettigheder og retssikkerhed, hensynet til at sikre
en korrekt opkrævning af skat og hensynet til at undgå over-
drevne bureaukratiske byrder for virksomhederne.
Arbejdsgruppen anser det for vigtigt, at man parallelt
med, at man forsøger at styrke kontrollen af skattebetalin-
gerne, samtidig sikrer, at skattelovgivningen gøres enklere,
således at man undgår situationer, hvor skattebetalinger ikke
er korrekte, fordi borgere og virksomhedsejere ikke kan na-
vigere i skattereglerne.
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) kan
støtte beretningen i sin fulde længde.
Et
mindretal
i udvalget (LA) kan støtte følgende initiati-
ver: Styrk myndighedssamarbejdet, styrk kontrollen af selv-
angivelser og virksomhedsregnskaber, målret indsatsen mod
de hårdest ramte brancher, og evaluer, om initiativer giver
de tilsigtede virkninger og effekter.
Arbejdsgruppen (alle partier) noterer sig på baggrund af
tal fra Rockwool Fonden og Skatteministeriet, at sort arbej-
de i 2014 udgjorde 1,6 pct. af BNP, og at skattegabet på sort
arbejde på trods af en faldende tendens udgjorde minimum
5,1 mia. kr. i 2014. Der er dermed stadig en væsentlig ud-
fordring med at reducere mængden af sort arbejde, så skatte-
gabet kan blive mindsket og midlerne i stedet blive tilført
statskassen.
Arbejdsgruppen noterer sig samtidig, at i 2014 havde i
gennemsnit 24 pct. af danskerne (18-66 år) udført sort arbej-
de i gennemsnit 1,7 timer om ugen, og 40 pct. af danskerne
(18-74 år) havde købt sort arbejde. Det er primært unge er-
hvervsfagligt uddannede personer, der tilbyder og udfører
sort arbejde, og det er primært lidt ældre personer med en
videregående uddannelse og en høj husstandsindkomst, der
efterspørger og køber sort arbejde.
Samtidig bemærker arbejdsgruppen, at der er visse bran-
cher, hvor nogle virksomheder ikke betaler korrekt moms og
skat – herunder særlig virksomheder, der anvender underle-
verandører, såvel danske som udenlandske, falske selvstæn-
dige, selskaber med fiktiv ledelse og entrepriseaftaler, hvor-
ved man undslår sig normal dansk skatte- og momsbetaling.
Dette er særlig udbredt i brancherne bygge- og anlæg, hotel
og restauration, rengøring, transport og logistik samt land-
brug og erhverv som gartnerier, mekanikere og frisører.
Som modsvar til dette noterer arbejdsgruppen sig, at der
blandt befolkningen opleves en mindre grad af accept af sort
arbejde, en større risiko for at blive opdaget samt en falden-
de villighed til at arbejde sort blandt dem, der ikke har gjort
det før. Det er efter arbejdsgruppens opfattelse tendenser,
der skal bygges videre på i en fremtidig styrket indsats mod
sort arbejde.
For at imødekomme de ovenstående problemstillinger
har arbejdsgruppen arbejdet med en række konkrete initiati-
ver, som er blevet drøftet med interessenter m.v. Initiativer-
ne uddybes i de følgende afsnit.
A) Styrk myndighedssamarbejdet
SKAT samarbejder i dag med andre relevante myndighe-
der, men arbejdsgruppen konstaterer, at der er et behov for
at udnytte de muligheder, der er for at bekæmpe sort arbej-
de, ved at styrke samarbejdet mellem myndighederne. Det
drejer sig om SKATs samarbejde med Arbejdstilsynet, poli-
tiet, Erhvervsstyrelsen, kommuner, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering m.fl.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at retssikkerheden for
virksomheder og borgere ikke må svækkes ved et øget myn-
dighedssamarbejde.
Arbejdsgruppen har drøftet en styrkelse af myndigheds-
samarbejdet med en række interessenter fra bl.a. de bran-
cher, der har udfordringer med sort arbejde, og med arbejds-
giver- og arbejdstagersiden. Der var blandt disse bred tilslut-
ning til at styrke myndighedssamarbejdet, både ved at an-
vende de muligheder, som myndighederne har i dag, og ved
at se på nye initiativer som dem, der f.eks. anvendes i Nor-
ge. I Norge er bl.a. udvekslingen af data mellem myndighe-
der blevet gjort obligatorisk og flydende ved en vejledning,
så alle myndigheder har adgang til de data, der findes, og
som skal bruges for at kunne bekæmpe sort arbejde. Det let-
ter de administrative byrder og har en fordelagtig præventiv
effekt mod sort arbejde.
Arbejdsgruppen mener, at der kræves klare, enslydende
politiske budskaber til de involverede myndigheder, så der
skabes en klar rød tråd i myndighedsarbejdet. De norske og
svenske myndigheder har nedsat en tværministeriel arbejds-
gruppe, der kan tjene til regeringens inspiration. Indled-
ningsvis kan det kortlægges, eventuelt i regi af det eksi-
sterende projekt om Fælles Myndighedsindsats, hvordan in-
formationsudvekslingen og samarbejdet mellem myndighe-
der foregår i dag i forhold til bekæmpelse af sort arbejde, og
hvordan data kan deles mellem myndigheder, så alle myn-
digheder får de data, de skal bruge for at gøre deres indsats
effektiv, men samtidig med respekt for datasikkerhed og
personfølsomme oplysninger. Det er indtrykket, at ikke alle
data i dag udveksles flydende mellem myndigheder, men
kun på efterkrav. Det ville eksempelvis være en fordel, hvis
SKAT kunne sætte en virksomhed, der har skattemæssige
forhold, der indikerer sort arbejde, tidligere på observations-
listen, end SKAT gør i dag. Det kræver en indsats allerede
ved registrering af virksomheden og dermed et tæt samar-
bejde mellem SKAT og Erhvervsstyrelsen.
Et andet eksempel er muligheden for at rejse tiltale over
for virksomheder, der benytter sort arbejdskraft eller benyt-
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0003.png
3
ter særlige selskabskonstruktioner på tværs af landegrænser
udelukkende for at undgå at betale skat. Interessenter har pe-
get på, at samarbejdet med SKAT og politiets anklagemyn-
dighed ikke fungerer tilfredsstillende, hvilket gør, at der bli-
ver rejst få tiltaler, hvilket fører til endnu færre domme. Et
fælles myndighedssamarbejde kan således med fordel analy-
sere, hvordan straffesagskæden optimeres, så ressourcerne
til at rejse tiltale og domsfælde effektiviseres specifikt i for-
hold til sort arbejde, men også i forhold til økonomisk kri-
minalitet generelt, hvor bevisbyrden reelt er umulig at løfte
og derfor ikke prioriteres. Rigsrevisionen har i Beretning nr.
9/2013 om straffesagskæden påpeget, at det i sager om øko-
nomisk kriminalitet f.eks. tog mere end 1.302 dage at afslut-
te 10 pct. af sagerne. Arbejdsgruppen er bekendt med, at der
i en række andre lande, bl.a. Sverige, er selvstændige skatte-
anklagemyndigheder. Oprettelsen af selvstændige skattean-
klagemyndigheder vil efter arbejdsgruppens opfattelse mål-
rette indsatsen og nedbringe sagsgangene mellem forskellige
myndigheder. En selvstændig skatteanklagemyndighed skal
dog ikke have videre beføjelser end dem, der allerede eksi-
sterer, men blot overtage arbejdsbyrden. Således vil sagerne
hurtigere kunne ekspederes, så borgere og virksomheder
stilles bedre retssikkerhedsmæssigt.
Et forpligtigende og resultatorienteret myndighedssamar-
bejde bør afspejles i de respektive myndigheders resultat-
kontrakter.
Arbejdsgruppen (alle partier) anbefaler derfor regeringen
til, i dialog med Skatteudvalget, Beskæftigelsesudvalget,
Retsudvalget m.fl. at tage initiativ til at analysere, hvordan
en permanent, langsigtet og forpligtende tværministeriel ar-
bejdsgruppe om bekæmpelse af sort arbejde og skattesnyd
mellem relevante myndigheder, med langvarige bevillinger,
kan nedsættes, og samtidig vurdere, hvad effekten af at op-
rette en selvstændig skatteanklagemyndighed vil gøre for
sagsbehandlingstider og borgeres og virksomheders retssik-
kerhed.
B) Giv myndighederne bedre muligheder for at
kontrollere sort arbejde
Arbejdsgruppen har på møder med interessenter drøftet
SKATs og andre myndigheders reelle muligheder for at
kontrollere sort arbejde.
Dokumentation for ansættelse fra første arbejdsdag
Som reglerne er i dag, har arbejdsgiveren pligt til at udar-
bejde dokumentation for ansættelsen inden for en måned for
alle lønmodtagere med en gennemsnitlig arbejdsuge over 8
timer og ansættelse over 1 måned. Det giver ifølge interes-
senter, som arbejdsgruppen har haft møder med, SKAT og
andre myndigheder vanskelige vilkår for at kontrollere sort
arbejde, fordi de virksomheder, der benytter sort arbejde,
kan påstå, at en medarbejder har første arbejdsdag uden do-
kumentation for dennes ansættelse. Dette medvirker til, at
lønmodtageres retssikkerhed mindskes, og samtidig forvri-
des markedet, så retskafne virksomheder skal konkurrere
med virksomheder, der benytter sort arbejde.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) vurderer, at et
krav om, at ansættelse af en medarbejder skal kunne doku-
menteres fra medarbejderens første arbejdsdag af både med-
arbejderen og arbejdsgiveren, vil have en gavnlig effekt på
bekæmpelsen af sort arbejde, socialt bedrageri m.m. og
samtidig kun udgøre en minimal administrativ byrde. Ar-
bejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler derfor rege-
ringen at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, der skal ligge
til grund for et sådant initiativ, og mulige straffeforanstalt-
ninger fra kontrolmyndighederne. Beslutningsgrundlaget
kan eventuelt tilvejebringes i samarbejde og dialog med ar-
bejdsmarkedets parter.
Styrk kontrollen af selvangivelser og
virksomhedsregnskaber
Arbejdsgruppen er enige om, at kontrol er et effektivt
redskab mod skattesnyd, ligesom risikoen for at blive kon-
trolleret er det. Dette bakkes op af Rockwool Fonden. Det er
afgørende, at befolkningen og virksomhederne oplever, at
SKAT kommer på kontrolbesøg, og at selvangivelser og
regnskaber bliver udsat for kontrol.
Flere interessenter peger på, at der er behov for at styrke
SKATs kontrolindsats, både generelt i forhold til borgere og
virksomheder og i forhold til specifikke brancher. Svar fra
skatteministeren om kontrolindsatsen viser, at der de senere
år ikke har været købere af sort arbejde, som er blevet straf-
fet (folketingsåret 2015-16, Skatteudvalget, svar på SAU
alm. del – spørgsmål 395).
Arbejdsgruppen (alle partier) opfordrer derfor regeringen
til at styrke kontrolindsatsen i forhold til selvangivelser og
virksomhedsregnskaber inden for rammen af de retssikker-
hedsmæssige principper og særlig inden for de brancher og
erhverv, hvor det sorte arbejde trives. En styrkelse af kon-
trolindsatsen skal bl.a. ske med nye ressourcer.
Det må forventes, at en styrket kontrol vil medføre en
større skatteindbetaling og dermed vil være samfundsøkono-
misk rentabelt. En model, hvor omkostninger ved øget kon-
trol kan dækkes af de forventeligt højere skatteindbetalinger,
kan udtænkes.
Indfør krav om virksomhedsregnskaber
Der er i dag krav om, at store og specielle virksomheder
skal vedlægge deres skatteregnskaber sammen med deres
selvangivelse eller årsregnskab. Mindre og mellemstore
virksomheder skal kun indsende deres skatteregnskab på
foranledning af SKAT, hvis de bliver udtaget til kontrol. Det
kræver en ekstra postgang for SKAT at skulle gøre dette,
altså en ekstra administrativ byrde. Hvis flere virksomheder
skal indsende deres skatteregnskab, samtidig med at de ind-
sender deres årsrapport, vil SKATs ressourcer kunne anven-
des mere effektivt, og samtidig vil det give SKAT et bedre
grundlag at føre kontrol ud fra. Interessenter har oplyst, at
virksomhederne alligevel udarbejder deres skatteregnskaber
parallelt med årsrapporten, så der vil ikke være tale om en
ekstra byrde for virksomhederne. Tværtimod må det kunne
betragtes som en lettelse for de virksomheder, som SKAT
alligevel beder om at indsende deres skatteregnskaber.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) opfordrer rege-
ringen til at undersøge muligheden for at indføre et krav om,
at selvstændigt erhvervsdrivende (selskaber og personligt
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0004.png
4
drevne virksomheder) i udvalgte brancher skal indsende de-
res årsrapport/årsregnskab og skatteregnskab til SKAT digi-
talt, samtidig med at de indsender årsrapporten til Erhvervs-
styrelsen.
Målret indsatsen mod de hårdest ramte brancher
Arbejdsgruppen har noteret sig, at der er brancher, der er
særlig hårdt ramt i forhold til sort arbejde. De særlige bran-
cher omfatter som tidligere nævnt bygge- og anlæg, hotel og
restauration, rengøring, transport og logistik samt landbrug
og erhverv som gartneri, mekanikere og frisører. Flere inte-
ressenter taler for, at der gøres en særlig indsats i de bran-
cher, der er hårdest ramt af sort arbejde frem for generelle
tiltag. Et styrket krav til virksomheders revisionspligt kunne
indebære, at grænsen for revisionspligt blev sænket, så flere
virksomheder i de berørte brancher fik krav om revisions-
pligt.
Arbejdsgruppen (alle partier) anbefaler regeringen, at
man arbejder videre med at fokusere indsatsen mod sort ar-
bejde og skatteunddragelse i et generelt spor og i et spor, der
i højere grad end i dag er fokuseret på de hårdest ramte
brancher. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at regerin-
gen i den forbindelse undersøger muligheden for at stille
yderligere krav til revisionspligten i udsatte brancher, og at
kontrolindsatsen intensiveres, så brancherne oplever et styr-
ket fokus.
Indfør krav om logbøger i udvalgte brancher
For at sikre, at der sker registrering af alle ansatte i en
virksomhed, kan SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og kommunerne i dag pålægge en virksomhed
at føre daglig logbog over ansatte i virksomheden. En log-
bog skal på begæring forevises SKAT til brug for kontrol-
len, uanset hvilken myndighed pålægget er udstedt af. Et på-
læg kan gives til en virksomhed, der f.eks. har utilstrækkeli-
ge registreringer af virksomhedens ansatte (eksempelvis løn-
registreringer, ansættelseskontrakter, ansættelsesbeviser
m.v.), beskæftiger sort arbejdskraft m.m. I Sverige er der
indført tvungen registrering af medarbejdere i restaurations-
branchen og frisørbranchen, hvor medarbejderne er involve-
ret i at føre logbøgerne, således at de svenske skattemyndig-
heder kan foretage uanmeldte inspektioner. Det er vurderet
til at have mindsket skatteunddragelsen med 0,4-0,7 mia.
svenske kr., hvilket fremgår af et notat fra SKAT om initia-
tiver til bekæmpelse af sort arbejde i Tyskland, Sverige,
Norge, Holland og Belgien (folketingsåret 2015-16, Skatte-
udvalget, svar på SAU alm. del – spørgsmål 278). Arbejds-
gruppen (med undtagelse af LA) vurderer, at en lignende
mulighed i Danmark vil kunne være en effektiv del af en
målrettet indsats mod de hårdest ramte brancher.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) beder derfor re-
geringen om at undersøge mulighederne for, at krav om log-
bøger kan bredes ud til hele brancher eller erhverv, hvor sort
arbejde er mest udbredt, under hensyntagen til at det skal
være proportionalt. Der kan hentes inspiration fra den svens-
ke model.
C) Udnyt de digitale muligheder
Arbejdsgruppen har ved sine interne møder og i møderne
med en lang række interessenter drøftet mulighederne i de
digitale løsninger. Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA)
peger på den baggrund på en række initiativer, som skatte-
ministeren bedes undersøge mulighederne for – eventuelt i
samarbejde med andre ressortministerier.
Indfør krav om elektroniske lønsedler
Lønmodtagere har krav på at få oplyst, hvor meget AM-
bidrag der fratrækkes af deres løn, hvilket i de fleste tilfælde
vil være at finde på en lønseddel, som lønmodtageren kan
modtage f.eks. på e-mail. Arbejdsgruppen noterer sig, at der
har været eksempler på lønmodtagere, der har fremvist deres
lønseddel til myndigheder, hvorefter lønmodtagere holdes
ansvarlig for at indbetale indkomstskat, som arbejdsgiveren
rettelig skulle have indbetalt. Arbejdsgruppen finder, at der
må være metoder til at sikre lønmodtageres retssikkerhed,
især set i lyset af mulighederne for digitale løsninger. I stat,
region og kommuner modtager alle ansatte deres lønsedler
via e-Boks.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) opfordrer rege-
ringen til, at krav om elektroniske lønsedler drøftes med ar-
bejdsmarkedets parter i den private sektor med henblik på et
eventuelt lovkrav, under hensyn til at der skal være propor-
tionalitet. Arbejdsgruppen peger på, at det vil styrke løn-
modtageres retssikkerhed og vil have en forebyggende virk-
ning mod sort arbejde, da der ved elektroniske lønsedler
skabes et revisionsspor.
Sænk grænsen for elektroniske betalinger
Der er i dag et krav om, at betalinger af privates køb af
ydelser eller varer sammen med ydelser over kr. 10.000 skal
foregå elektronisk, hvis man vil undgå at hæfte solidarisk
for eventuelt manglende betaling af moms og skat fra sæl-
gers side. For virksomheder gælder kravet både i forhold til
køb af varer og ydelser. I takt med at udbuddet af de mange
nye brugervenlige elektroniske betalingsløsninger stiger, og
at der af flere interessenter netop peges på, at kontante beta-
linger har en sammenhæng med sort arbejde, så er det ar-
bejdsgruppens vurdering (med undtagelse af LA), at græn-
sen for elektroniske betalinger bør sænkes. Visse interessen-
ter peger på et niveau mellem 500 kr. og 3.000 kr. som ri-
meligt. Et ændret krav om elektroniske betalinger og krav
om dokumentation for en betalt faktura kombineret med en
indsats for, at SKAT nemmere kan kontrollere og håndhæve
reglerne om, at køb af sort arbejde er strafbart (initiativ
fremgår senere i beretningen) vil bidrage til reducerende og
forebyggende virkninger mod sort arbejde og samtidig sikre
et revisionsspor for SKAT.
Arbejdsgruppen er bevidst om, at EU-forordning ((EF)
nr. 1781/2006 af 15. november 2006) vedrørende oplysnin-
ger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,
kan sætte begrænsninger for, hvor meget grænsen kan sættes
ned. Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) finder dog, at
det bør undersøges nærmere, om der kan stilles nationale
krav til bankernes registrering af betalinger på beløb under
1.000 euro, der er grænsen i forordningen, uden at det stri-
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0005.png
5
der mod forordningen, samt hvilke eventuelle nationale lov-
ændringer det vil kræve.
Derudover bør det undersøges, om det er nødvendigt med
samme type registrering af oplysninger om betaler, som for-
ordningen foreskriver, når det drejer sig om digitale betalin-
ger fra konti, eller om det vil være tilstrækkeligt i forhold til
SKATs kontrolarbejde med det digitale spor, der alt andet li-
ge må være fra alle digitale betalinger i form af kontoudtog
m.m. Det bør endvidere være en del af undersøgelsen, om
SKAT på anden vis kan gives beføjelser, der kan erstatte
bankernes registrering af oplysninger om betaler.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler derfor
regeringen som minimum at sænke grænsen for digitale be-
talinger, så den svarer til den grænse, som banker er under-
lagt i forhold til registreringer af oplysninger om betaler og
derudover at undersøge, om grænsen for digitale betalinger
kan sænkes yderligere. For at imødekomme ønsker om fort-
sat kontant betaling bedes regeringen parallelt i forslaget
indtænke et krav om, at købere skal kunne fremvise en be-
talt faktura/kvittering, hvis grænsen overstiges for at undgå
krav om solidarisk hæftelse. Alternativt skal købere som i
dag indtaste beløbet til SKAT via TastSelv. I den forbindel-
se bedes regeringen iværksætte en informationskampagne,
hvor de nye krav illustreres på en tilgængelig måde. Ar-
bejdsgruppen (med undtagelse af LA) beder regeringen vur-
dere, om der er proportionalitet i at sænke grænsen for digi-
tale betalinger. Den eventuelle administrative byrde, banker
pålægges, skal stå til mål over for den efterfølgende kontrol-
indsats og øgede provenu.
Indfør kontantregistrering i kasseapparater
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anser et initiativ
om kontantregistrering i elektroniske kasseapparater som
værende en mulig løsning, der kan supplere ovenstående ini-
tiativ om at sænke grænsen for elektroniske betalinger.
Sverige har i 2010 i samarbejde med erhvervslivet indført
tvungen brug af certificerede kasseapparater til kontant regi-
strering. Kasseapparaterne har tilhørende kontrolbokse, der
opsamler data, der hurtigt kan aflæses og bruges til standar-
diseret kontrol. Kravet gælder alle salg mod kontant beta-
ling. Sverige har set en markant stigning i indberettet moms
fra f.eks. restaurationer og frisører på baggrund af imple-
menteringen. SKAT har oplyst, at den umiddelbare effekt på
skatteunddragelse i Sverige vurderes til 15 mia. svenske kr.,
hvoraf de 10 pct. eller ca. 1,6 mia. svenske kr. vurderes at
stamme fra restaurationsbranchen, men effekten vurderes
også at blive mindsket med tiden. Den varige effekt af det,
der under ét betegnes »kontantbranchen«, vurderes til
mindst 3 mia. svenske kr. om året, hvilket fremgår af et no-
tat fra SKAT om initiativer til bekæmpelse af sort arbejde i
Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Belgien (folketings-
året 2015-16, Skatteudvalget, svar på SAU alm. del –
spørgsmål 278). I Norge indføres nye krav til kasseapparater
fra 2017-2019, der skal gøre det vanskeligere at skjule kon-
tantomsætning gennem manipulation af kasseapparatet og
bidrage til, at færre bliver aflønnet sort.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) har gjort sig
overvejelser om omkostningerne for de erhvervsdrivende og
sammenholdt dem med den forventede stigning i skattepro-
venuet og de samfundsøkonomiske forhold. En smidig til-
gang til implementering kan være nødvendig, og dertil kom-
mer, at en overgangsperiode vil kunne føre til, at kasseappa-
raterne alligevel vil skulle udskiftes eller opgraderes. Det
skal samtidig overvejes, om der skal være en minimums-
grænse for, hvilke erhvervsdrivende der skulle pålægges
kontantregistrering i kasseapparaterne. Omsætningsgrænsen
i Norge er på 50.000 norske kr. og med undtagelse af taxa-
selskaber. I Sverige er omsætningsgrænsen på 177.600 kr.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler rege-
ringen at undersøge mulighederne for at implementere kon-
tantregistrering i Danmark i form af krav til kasseapparater.
Der kan hentes inspiration i Sverige og i Norge. Det skal
vurderes, om der er behov for at kompensere erhvervslivet
for de udgifter, som de pålægges, da initiativet ikke må være
unødigt byrdefuldt.
Regeringen opfordres til at undersøge, om en kombina-
tion af kontant registrering og lavere grænse for elektroniske
betalinger kan implementeres på en måde, så en erhvervsdri-
vende med kontant registrering kan overstige en lavere be-
løbsgrænse for kontante betalinger ved salg til privatperso-
ner. En sådan kombination kunne imødekomme bekymrin-
ger hos visse interessenter, der har påpeget en kultur med
udpræget kontant betaling.
D) Evaluer, om initiativer giver de tilsigtede virkninger
og effekter
Arbejdsgruppen er i sit arbejde blevet gjort opmærksom
på en generel manglende vidensopbygning i forhold til de
initiativer, der er igangsat for at forebygge og bekæmpe sort
arbejde, hvilket skatteministeren selv har understreget for
arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen (alle partier) anbefaler derfor regeringen,
at der fremadrettet opsættes klare evalueringskriterier for
indsatser mod sort arbejde, inden de iværksættes, og følges
op på, om initiativerne efterfølgende har de tilsigtede virk-
ninger og effekter, og at disse oversendes til Skatteudvalget.
E) Højn opmærksomheden om, at det er ulovligt at købe
sort arbejde
Det Økonomiske Råd har i sin rapport om dansk økono-
mi fra 2011 (»Dansk økonomi, forår 2011«, Kapitel V: Sort
arbejde) peget på, at straf af købere kombineret med en lav
beløbsgrænse for krav om digital indbetaling er et muligt
virkemiddel til at bekæmpe sort arbejde. Som bekrevet tidli-
gere i beretningen anbefaler arbejdsgruppen (med undtagel-
se af LA), at grænsen for digitale betalinger sænkes.
Arbejdsgruppen har spurgt skatteministeren, om det reelt
er straffrit at købe sort arbejde, idet ministeren har oplyst, at
der ingen straffesager har været de sidste mange år (folke-
tingsåret 2015-16, Skatteudvalget, svar på SAU alm. del –
spørgsmål 395). Ministeren har svaret, at der er bevismæssi-
ge problemer i forhold til at opdage virksomheders køb af
sorte varer eller ydelser, og at det samme gælder for private
købere. Ministeren mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at
rette dokumentationskrav, f.eks. i form af en faktura eller
kvittering.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0006.png
6
Arbejdsgruppen mener, at det er væsentligt, at borgere og
virksomheder ved, at sort arbejde er strafbart at tilbyde og
købe.
Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler rege-
ringen, at det generelt undersøges, hvordan bevisbyrden
over for købere af sort arbejde nemmere kan løftes, herunder
hvordan SKAT nemmere kan kontrollere og håndhæve reg-
lerne om, at køb af sort arbejde er strafbart. En evt. ændring
af reglerne bør følges af en oplysningskampagne og en styr-
ket kontrolindsats.
5) Initiativer, arbejdsgruppen har fravalgt
Arbejdsgruppen har beskæftiget sig med en række for-
skelige initiativer til bekæmpelse af sort arbejde og løbende
vurderet, hvilke initiativer der skulle arbejdes videre med på
baggrund af bl.a. drøftelser med interessenter. Iblandt de
fravalgte initiativer er indførelse af bagatelgrænser, hårdere
straffe, id-kort i udvalgte brancher og kædeansvar – moms
ved grænseoverskridende transaktioner.
P.u.v.
Lea Wermelin
formand
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0007.png
7
Bilag 1
Oversigt over udvalgsbilag og spørgsmål til skriftlig besvarelse på Skatteudvalgets alm. del (folke-
tingsåret 2015-16), som har relevans for beretningen
Bilagsnr.
152
Titel
Beretning af almen art nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejds-
gruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende
karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde
Præsentation fra Rockwool Fondens oplæg i arbejdsgruppen om sort arbej-
de den 30. marts 2016
Høringssvar vedrørende beretning af almen art nr. 5 om nedsættelse af en
parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initia-
tiver af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde
Notat om østeuropæisk arbejdskrafts påvirkning på skattegabet for sort ar-
bejde og notat om accepten og udførelsen af sort arbejde blandt beskæfti-
gede og ikkebeskæftigede, fra skatteministeren
Titel
Spm. om at redegøre for, hvilke virksomme initiativer Tyskland, Sverige,
Norge, Holland og Belgien anvender i forhold til at bekæmpe sort arbejde,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om der findes en bagatelgrænse for, hvornår arbejde
falder ind under betegnelsen sort arbejde. Her tænkes bl.a. på vennetjene-
ster, nabohjælp m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oversende præsentationen fra den tekniske gennemgang om
sort arbejde den 8. april 2016, til skatteministeren
Spm., om der ud fra en faglig vurdering findes virkemidler i den nuværen-
de lovgivning og de nuværende regler, som SKAT ikke anvender i be-
kæmpelsen af sort arbejde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der ud fra en faglig vurdering er kendskab til virkemidler til be-
kæmpelse af sort arbejde, som SKAT ikke har til rådighed i dag, der kunne
være brugbare for SKAT i fremtiden, til skatteministeren
Spm., om Skatteministeriets definition af sort arbejde i forhold til borgere
stemmer overens med Rockwool Fondens definition, til skatteministeren
Spm. om, hvilke nye initiativer til bekæmpelse af sort arbejde ministeriet
arbejder på, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om § 13 i skattekontrolloven reelt bliver anvendt til at
sanktionere personer, der bevidst køber sort arbejde, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om der er udarbejdet en analyse af mulighederne for at
samkøre registreringer af arbejdstilladelser og skatteindbetalinger med
kontrol for øje, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om det er indeholdt i den danske skattelovgivning, at
køberen af en momspligtig leverance kan pålægges betaling af momsen i
tilfælde, hvor eksempelvis en underleverandør ikke svarer den moms, som
man er forpligtet til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
160
172
199
Spørgsmålsnr.
278
293
341
342
343
344
349
395
396
397
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0008.png
8
398
399
400
462
463
464
465
466
480
481
482
483
484
Spm. om at oplyse, om der er overvejelser i Skatteministeriet om, hvordan
oplysninger om og konsekvenser af sort arbejde kan blive bredt anerkendt
og accepteret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om udviklingen af kontrolindsatsen i form af omkost-
ninger og arbejdstimer mod sort arbejde er faldet over de seneste 10 år, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, hvordan det tværgående myndighedssamarbejde mod
bekæmpelse af sort arbejde er organiseret og forankret, og hvordan bevil-
lingerne til at finansiere arbejdet er struktureret, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om skattemyndighederne i Danmark har mulighed for at kontrollere
kontantbetalinger på samme måde som i Sverige, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke muligheder der i dag findes for at indhente oplysninger
digitalt om virksomheders skatte- og momsindbetalinger, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om at lette byrderne for små og mellemstore virksomheder, ved at
indberetninger om moms, skat m.m. bruges til, at der automatisk generes
skatteregnskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, i hvilket omfang og hvordan SKAT kontrollerer de årsregnska-
ber, der indsendes fra virksomhederne, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvordan reglerne om virksomheders indberetning af regnskaber
til myndighederne samt virksomheders revisionspligt har udviklet sig over
de seneste 10 år, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar her-
Spm. om at oplyse, om køb af sort arbejde reelt er straffrit, jf. ministerens
oplysninger om, at der ingen straffesager har været, siden § 13 blev indført
i skattekontrolloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, om der er uddelt bøder m.v. til købere af sort ar-
bejde, og om købere er blevet pålagt solidarisk hæftelse for sælgers
manglende betaling af skat og moms, jf. bestemmelsen om, at betalingen
for privates køb af varer og tjenesteydelser på over 10.000 kr. skal ske di-
gitalt, eller at købet efterfølgende skal indberettes til SKAT, så der findes
et digitalt revisionsspor, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse udviklingen i omfanget af timer og økonomi brugt på
vejledningsindsatser målrettet forebyggelse af fejl i indberetninger over de
sidste 5 år over for borgere og virksomheder, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om at give konkrete eksempler på følgende: »Endelig består den
samlede indsats af konkrete kontrolaktiviteter samt en synliggørelse heraf,
bl.a. med henblik på at udbrede og øge den oplevede opdagelsesrisiko for
virksomheder og borgere, der overvejer at udføre sort arbejde.«, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, hvilke konkrete input indsatsen mod socialt bedrageri
har givet anledning til, jf. SKATs svar på side 2 i besvarelsen, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Beretning nr. 10 (om initiativer mod sort arbejde) afgivet den 25. august 2016
1659068_0009.png
9
485
486
487
488
489
491
507
508
509
510
Spm. om at fremsende kommissoriet/projektbeskrivelsen for projektet
Fælles Myndighedsindsats, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, hvilke oplysninger der samles og deles som følge af
projektet Fælles Myndighedsindsats, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om at oplyse, hvordan de 268 kontroller adskiller sig fra SKATs øv-
rige aktioner, hvor mange myndigheder der i gennemsnit har deltaget på
aktionerne, og hvor mange bøder, domme m.v. aktionerne har givet anled-
ning til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når
nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, hvorfor grænsen for kontante betalinger er fastsat til
10.000 kr., og om der er væsentlige barrierer for at sænke beløbsgrænsen,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om der er barrierer for at ændre i lovkravet om, at an-
satte efter 30 dage skal modtage en ansættelseskontrakt, til beskæftigelses-
ministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at bekræfte, at det er ministerens holdning, at der med den nuvæ-
rende grænse for revisionspligt er fundet den rette balance mellem byrde-
lettelser for erhvervslivet og SKATs kontrolmuligheder, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil kompensere for det stigende antal revi-
sionsanmærkninger, der forsvinder i de kommende år i virksomhedernes
regnskaber som følge af den voldsomme stigning i antallet af virksomhe-
der, der fravælger revision, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at oplyse, om det er ministerens plan at intensivere SKATs kon-
trol af virksomheder, der fravælger revision, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvilke analyser der ligger bag ministerens udsagn
om, at 10 pct. af de virksomheder, der viser sig at have fejl i indberetnin-
gerne til SKAT, snyder bevidst, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå