SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 241
Offentligt

30. juni 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2016

1) Præsentation af revision af hvidvaskdirektivet

- Præsentation af Kommissionen og drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Justitsministeriet

2) Præsentation af det slovakiske formandskabsarbejdsprogram

- Præsentation af det slovakiske formandskab

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

3) Implementering af Bankunionen

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Det Europæiske Semester – vedtagelse af landeanbefalinger

- Vedtagelse

KOM(2016)321-348

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Rådsbeslutning /anbefalinger

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016

- Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Investeringsplanens tredje søjle

- Drøftelse

KOM(2014)903

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

8) Forberedelse af G20 finansminister mødet i Chengdu 23.-24. juli 2016

- Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2016

- Drøftelse

KOM(2016)374

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Status for Basel-komitéens arbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11) Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og kampen mod skatteunddragelse og

skatteundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning m.v.

- Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

12) Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017

- Tidlig forelæggelse

KOM(2016)431

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Revision af hvidvaskdirektivet

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Det ventes, at Kommissionen 5. juli 2016 vil fremsætte forslag om revision af 4. hvidvaskdirek-

tiv. På det kommende ECOFIN ventes alene en præsentation af forslaget og evt. en overordnet

drøftelse, men ikke forhandlinger. Forslaget skal efter præsentationen drøftes og forhandles på

teknisk niveau inden en senere vedtagelse i Rådet som grundlag for efterfølgende forhandlinger

med Europa-Parlamentet.

Forud for ECOFIN 8. december 2015 foreslog Frankrig en række initiativer til styrkelse af

det gældende regelsæt. Kommissionen har den 2. februar 2016 offentliggjort en handlingsplan for

det videre forløb ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Kommissionen har indtil

videre tilkendegivet, at det nye hvidvaskforslag vil afspejle tiltagene i handlingsplanen, samt op-

følgning på sagen om de såkaldte ”Panama-papers”. Opfølgningen inkluderer bl.a. Tysklands,

Storbritanniens, Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informationsudveksling

ang. ejerskab af selskaber mv., som alle EU-lande efterfølgende har tilsluttet sig.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med revisionen af hvidvaskreglerne, men en endelig

stillingtagen afventer det konkrete forslag.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at

implementere direktivet inden 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen om de

oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have

anvendelse fra 26. juni 2017. Tiltagene styrker bl.a. kravene til de berørte virk-

somheders kundekendskab, interne kontroller og registreringer af data mv. som

indsats mod hvidvask.

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering, som blev fulgt op af rådskonklusioner på ECOFIN 12. februar

2016. Et hovedelement i arbejdet er dels en hurtigere implementering af 4. hvid-

vaskdirektiv – inden udgangen af 2016, og dels et kommende forslag til revision af

hvidvaskdirektivet.

Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og ter-

rorfinansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes

fremsat i efteråret 2016 og træde i kraft den 1. januar 2017.

Det kommende nye forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes fremsat med

hjemmel i artikel 114 TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Forslaget om revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes på baggrund af Kommissio-

nens handlingsplan mv. at omfatte følgende stramninger, bl.a. som følge af sidste

års terrorangreb (forslagene uddybes i efterfølgende afsnit):

Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte transaktioner med virtuelle va-

lutaer.

Evt. specificering af konsekvenserne af at blive placeret på EU’s sortliste

over lande med særlige udfordringer indenfor hvidvask og terrorfinansie-

ring. Etableringen af en sådan EU-sortliste følger allerede af 4. hvidvaskdi-

rektiv.

Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og

betalingskonti.

Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU

– Financial Intelligence Units) i EU, og styrkelse af samarbejdet mellem

EU-landenes FIU’er.

Forslaget ventes desuden at afspejle ønskerne i et brev af 14. april 2016 fra Tysk-

land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”. Det ventes bl.a. at gælde forslag om automatisk ud-

veksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv., evt. i form af et

pilotprojekt. Alle EU-landene – inkl. Danmark – har tilsluttet sig indholdet i bre-

vet, bl.a. afspejlet i rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 25. maj.

1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.

Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i

Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj

grad kan bruges anonymt. Kommissionen ventes derfor at foreslå en stramning af

reglerne for disse kort.

Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at

også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved

navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under

hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at

uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-

tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kommissionens forslag kan tænkes at ville sænke beløbsgrænserne for, hvornår

der kræves legitimation ved salg af forudbetalte betalingskort, samt kræve legiti-

mation når sådanne kort skal aktiveres online. Forslagene skal dog tage højde for,

at forudbetalte betalingskort også har visse fordele, fx kan de mindske omfanget

og konsekvenserne af svindel ved online-handel (da der er grænser for hvor store

beløb der kan blive stjålet), ligesom anonyme betalingskort kan give finansielt

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

udsatte borgere adgang til ydelser, som de ellers ikke vil have adgang til, hvis de fx

ikke har adgang til betalingskonti o.l.

2. Transaktioner med virtuelle valutaer.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-

sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte

anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-

lere området.

Kommissionens forslag vil muligvis søge at bringe de platforme, hvor virtuelle

valutaer forhandles på, ind under hvidvaskningsdirektivet, således at de nationale

kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.

3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.

Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede

retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-

ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. Direktivet fastlægger dog ikke sær-

lig præcist, hvilke konsekvenser en opførelse på listen skal have for hvordan tilsy-

net med økonomiske aktører fra sådanne lande skal skærpes.

Det er på den baggrund muligt, at Kommissionen vil foreslå yderligere præcise-

ringer på dette område, evt. i det reviderede direktiv eller i anden sammenhæng.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger herom, men Kommissionen har i hand-

lingsplanen oplyst, at tiltagene vil være baserede på internationale standarder.

4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.

De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et

nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give

myndighederne en oversigt over alle de bank- og betalingskonti, en borger er in-

dehaver af. Flere EU-lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver

det heller ikke i dag.

Kommissionen ventes derfor at foreslå ændring af hvidvaskdirektivet mhp. at

stille et krav til de enkelte EU-lande om at de opretter et sådant register (eller lig-

nende elektronisk datasystem).

Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og

betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.

Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-

lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger

om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).

I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller den danske FIU (SØIK)

en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kriminalitet, herunder

bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner. Internationale standarder læg-

ger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en bred pallette af information.

Kommissionen vil derfor formentlig foreslå en yderligere harmonisering af regler-

ne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som minimum skal have adgang

til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få adgang til informationen.

Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-landes FIU’er at samarbejde.

Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre

deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra rapporterende en-

heder (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke foreligger mistænkelige

transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en mistænkelig

transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.

Automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-

ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv. I et brev af 14. april 2016 fra Tysk-

land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers” blev foreslået et pilotprojekt om automatisk udveksling

af ejerskabsoplysninger fra sådanne registre mellem de relevante myndigheder i

forskellige lande. Der var efterfølgende tilslutning fra alle EU-lande til indholdet i

brevet, bl.a. afspejlet i rådskonklusioner fra ECOFIN 25. maj. Det forventes på

den baggrund, at Kommissionen ligeledes vil inkludere et sådant tiltag i den ene

eller anden form i sit revisionsforslag til hvidvaskdirektivet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionen har endnu ikke fremlagt det konkrete ændringsforslag til 4. hvid-

vaskdirektiv, og Europa-Parlamentet har derfor heller ikke behandlet forslaget

endnu.

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes generelt, at formålet med revisionen af hvidvaskdirektivet bedst kan

adresseres på EU-plan, da hvidvask, herunder ift. terrorfinansiering og skatteund-

gåelse mv., er et grænseoverskridende fænomen. En nærmere vurdering af nær-

hedsprincippet må dog afvente det konkrete forslag.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Revisionen af hvidvaskdirektivet ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser i

Danmark, men en nærmere vurdering må afvente det konkrete forslag.

Området for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering involverer en række

forskellige myndigheder i Danmark, herunder SØIK, SKAT, Spillemyndigheden,

Erhvervsstyrelsen, PET og Finanstilsynet.

Danmark forventer at fremsætte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og terrorfinansiering, der implementerer 4. hvidvaskdirektiv, i ef-

teråret 2016.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at ændringsforslagene til 4. hvidvaskdirektiv kan indebære statsfi-

nansielle konsekvenser bl.a. som følge af øgede myndighedsopgaver mv. En nær-

mere vurdering må imidlertid afvente det konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Revisionen af hvidvaskdirektivet må forventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre hvidvask, herunder

ift. terrorfinansiering, skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid

afvente det konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Revisionen af hvidvaskdirektivet vurderes at kunne indebære erhvervsøkonomiske

konsekvenser bl.a. som følge af nye indberetningsforpligtelser for banker herun-

der særligt i forhold til forslaget om et register over bankkonti. En nærmere vur-

dering må imidlertid afvente det konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at støtte formålet med forslaget ift. bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering. Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene

skal tage hensyn til de udgifter de medfører.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt Kommissionens

ventede udspil.

Samtidig skal dog sikres en balance ift. andre vigtige hensyn, herunder grundlæg-

gende rettigheder såsom retten til privatlivets fred, samt mulighederne for innova-

tion og vækst mv. samt de udgifter og byrder tiltagene medfører. Idet implemen-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

teringen af 4. hvidvaskdirektiv endnu udestår i mange EU-lande, har man endnu

ikke kunnet vurdere effekten af reglerne heri.

En endelig stillingtagen afventer det konkrete forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der henvises til

tidligere orienterende forelæggelser for udvalget af handlingsplanen vedr. bekæm-

pelse af terrorfinansiering i forbindelse med ECOFIN 12. februar 2016 og 17. juni

2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af det slovakiske formandskabsar-

bejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovakiet varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab

ventes på ECOFIN 12. juli 2016 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. finan-

sielle sager, skattesager, ØMU og EU’s investeringsplan.

2. Baggrund

Slovakiet har EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab

ventes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 12. juli 2016. Præsentationen

ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

3. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab for ECOFIN ventes at prioritere en række økonomi-

ske, finansielle og skattemæssige sager, herunder sager i forlængelse af arbejdet

under de foregående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over

aktuelt verserende sager i ECOFIN. Det ventes også, at ECOFIN under slovakisk

formandskab vil drøfte konsekvenserne af den britiske folkeafstemning 23. juni

2016 om Storbritanniens medlemskab af EU.

Formandskabet ventes bl.a. at prioritere arbejdet med en styrkelse af

Den Økonomi-

ske og Monetære Union

(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015.

Formandskabet ventes også at prioritere det videre arbejde med

Den Europæiske

Investeringsplan,

herunder investeringsfonden (EFSI).

På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere

kapitalmarkeds-

unionen.

Der ventes i den forbindelse fokus på revisionen af

prospektreglerne (pro-

spektforordningen)

og forordningen om

pengemarkedsfonde,

som begge nu skal for-

handles med Europa-Parlamentet. Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-

det med

sekuritiseringsforslagene

bankstrukturreformen,

som ligeledes nu skal for-

handles med Europa-Parlamentet. Desuden ventes prioriteret revision af forord-

ningen om

europæiske venturekapitalfonde

(EuVECA), hvor Kommissionen ventes at

fremlægge forslag over sommeren.

Formandskabet ventes at prioritere arbejde med

styrkelse af bankunionen,

herunder

drøftelserne om

den fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

og arbejdet

med

risikoreduktion,

dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor.

Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med

bekæmpelse af terrorfi-

nansiering,

herunder forslaget om revision af hvidvaskdirektivet, som ventes frem-

sat 5. juli 2016.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteundgåelse

på

selskabsområdet, herunder de udeståender, der er tilbage efter enighed om anti-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

skatteundgåelsesdirektivet på ECOFIN 17. juni. Herudover ventes formandskabet

bl.a. at prioritere et kommende revideret forslag om

en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (CCCTB).

På momsområdet ventes formandskabet at lægge vægt på arbejdet

med

Kommissionens kommende forslag om moms og e-handel

samt

Kommissionens momshand-

lingsplan og kampen mod momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25. maj 2016.

Arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner (FTT) ventes også fortsat af de

10 deltagerlande undervejs i det slovakiske formandskab. Slovakiet deltager selv i

det forstærkede samarbejde om en FTT.

ECOFIN ventes også under slovakisk formandskab at drøfte

klimafinansiering.

Endeligt ventes formandskabet at prioritere aftalen om

EU’s budget for 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2016 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det slovakiske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det slovakiske formandskabs arbejdsprogram

og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete

sager i takt med at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det Europæiske Seme-

ster

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke koordinati-

on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-

ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.

Det Europæiske Semester 2017 ventes indledt under slovakisk

formandskab med Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2017 i november 2016 som basis for horisontale drøftelser af de

økonomiske udfordringer frem til det årlige økonomiske top-

møde på DER i foråret 2017.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2016 som led i ma-

kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte varslings-

rapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklin-

gen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i

landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare

for at opbygge ubalancer. Endvidere ventes Kommissionen at

offentligøre udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til eu-

roområdet som helhed i november 2016 som input til eurolan-

denes reform- og stabilitetsprogrammer i 2017.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) har i de senere år løbende haft

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det aktuelle om-

drejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015, udarbejdet

af Kommissionsformanden i samarbejde med formændene for

hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB, og under

inddragelse af formanden for Europaparlamentet.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten

op til styrkelser på basis af eksisterende instrumenter og trakta-

ter. Kommissionen offentliggjorde 21. oktober 2015 en pakke

med konkrete forslag vedr. første fase. Disse omfatter bl.a. for-

slag om nationale konkurrenceevneråd (nu kaldet produktivi-

tetsråd), som landene nåede til enighed om en anbefaling om på

ECOFIN 17. juni 2016.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-

ten op til mere vidtgående tiltag. Her sigtes bl.a. til et fælles

budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-

me. Kommissionen ventes i løbet af 2016 at gennemføre en

høring om de langsigtede forslag og at nedsætte en ekspert-

gruppe, der skal arbejde videre hermed.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

litets- og Vækstpagten

Seks EU-lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK

og Frankrig) har fortsat henstillinger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2015-2017.

ECOFIN ventes i december 2016, efter offentliggørelsen af

eurolandenes budgetplaner for 2017 og Kommissionens efter-

årsprognose med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-

landene i 2016-2018, at vurdere landenes foreløbige implemen-

tering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-

ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingel-

serne er opfyldt, eller om optrapning af proceduren, hvis lande-

nes indsats vurderes mangelfuld. Afslutninger af igangværende

henstillinger sker derimod typisk i 1. halvdel af året.

Der kan desuden blive tildelt nye henstillinger til lande, som

ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at overtræ-

de Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-

nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op

til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse

regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den

strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre

en vis tilpasning imod MTO.

En investeringsplan for

Europa

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2015 en forordning

om etablering af en europæisk investeringsfond EFSI, som skal

mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 på

grundlag af garantier fra EU-budgettet på 16 mia. euro og fra

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 5 mia. euro. Fon-

den er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fokus

på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for investe-

ringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Kommissionen

fremlagde 1. juni 2016 en status for EFSI, som nu har været

virksom i knap ét år, med den konklusion, at EFSI er på sporet

og indtil videre har skabt investeringer for 100 mia. euro.

Kommissionen anbefaler på den baggrund bl.a., at EFSI styrkes

og den nuværende investeringsperioden fra 2015 til 2018 for-

længes. Kommissionen ventes at fremsætte konkret forslag her-

om senere i år, som derefter vil skulle behandles af Rådet og

Europa-Parlamentet. Forhandlinger om forslaget vil muligvis

blive indledt under det slovakiske formandskab.

Kommissionen påbegyndte i den første del af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at

indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de

lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Landene

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

er juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af artikel

3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan

straffes med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har

implementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. ved at indføre

budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes

implementering i efteråret 2016, og sagen ventes derefter disku-

teret i ECOFIN.

Klimafinansiering

Det slovakiske formandskab vil sætte klimafinansiering på

ECOFIN’s dagsorden i løbet af efteråret mhp. at forberede

EU’s position og prioriteter vedrørende klimafinansiering forud

for klimakonferencen COP22, som afholdes i november 2016 i

Marrakech. Parisaftalen fra december 2015 bekræftede de ud-

viklede landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra

2020 fra en række forskellige kilder til udviklingslandenes re-

duktion af drivhusgasudledning og tilpasning til klimaforan-

dringer. Derudover viderefører aftalen målet om 100 mia. USD

i klimafinansiering frem til 2025.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2017

På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30. juni om

EU’s 2017-budget indledes der under slovakisk formandskab

forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der stiles

mod en aftale på Budget-ECOFIN 16. november.

Aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-

2020 fastlægger de overordnede udgiftslofter for EU’s budget. I

henhold til MFF-aftalen skal Kommissionen fremsætte et for-

slag til en midtvejsevaluering af aftalen senest ved udgangen af

2016. Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til

revision af MFF-aftalen i 3. kvartal af 2016.

Omfang og indhold af Kommissionens forslag er endnu uvist.

Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)

ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s

tægter

egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet. Højniveau-

gruppen har som formål at komme med forslag til forbedringer

af EU's nuværende indtægtssystem.

Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-

sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN inden ud-

gangen af 2016. Det er herefter op til Kommissionen at træffe

beslutning om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til æn-

dringer af det nuværende indtægtssystem.

Midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle

rammer for perioden

2014-2020

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Revision af finansfor-

ordningen

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til revision af finans-

forordningen, der indeholder de principper og regler, der styrer

gennemførelsen af Unionens budget. Kommissionen forventes

at fremsætte forslag i andet halvår af 2016.

Omfanget og indholdet af Kommissionens forslag er endnu

uvist.

Decharge for EU-

budgettet 2015

Revisionsretten ventes i december 2016 at præsentere sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2015.

Rapporten

danner

efterfølgende

grundlag

for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet, efter hen-

stilling fra Rådet, meddeler Kommissionen decharge for bud-

getgennemførelsen.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det styrkede banksa-

marbejde (bankunion)

Bankunionen består af det fælles tilsyn (Single Supervisory Me-

chanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme (Single Reso-

lution Mechanism – SRM), der i udgangspunktet gælder for

eurolandene med mulighed for deltagelse af ikke-eurolande.

SSM trådte i kraft i november 2014. SRM er trådt fuldt i kraft

fra 2016.

EU-landene drøfter aktuelt en styrkelse af bankunionen. Kom-

missionen har stillet forslag om en fælles indskydergaranti (Eu-

ropean Deposit Insurance Scheme – EDIS), jf. nedenfor, der

ifølge Kommissionen skal udgøre den tredje søjle i samarbejdet.

Kommissionen har i den sammenhæng foreslået, at der skal

arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere at reducere risici i

den finansielle sektor, fx revision af kapitalkravene jf. nedenfor.

EU-landene har derudover aftalt, at der senest i 2024 skal etab-

leres en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Reso-

lution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køre-

plan (”road-map”) for arbejdet med styrkelsen af bankunionen.

EU-landene ventes til efteråret at begynde teknisk arbejde angå-

ende udformningen af den permanente bagstopper for SRF.

Det slovakiske formandskab ventes at have som en høj prioritet

at arbejde videre med styrkelse af bankunionen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Fælles indskydergaranti-

ordning i bankunionen

(EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance

Scheme – EDIS) for landene i bankunionen, herunder en fælles

indskydergarantifond (Deposit Insurance Fund – DIF). EDIS-

forslaget er formelt en ændring af SRM-forordningen. EDIS

skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder

eventuelle deltagende ikke-eurolande. EDIS foreslås etableret i

tre faser i perioden 2017-2024 med stigende grad af fælles fi-

nansiering fra de deltagende lande.

EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og sta-

ter, som sås under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og

svage offentlige finanser påvirkede hinanden negativt.

Forhandlingerne i Rådet ventes fortsat (men næppe afsluttet)

under slovakisk formandskab. Det er på ECOFIN 17. juni 2016

besluttet, at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med

EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort yderli-

gere fremskridt med risikoreduktion. EU-landene ventes at be-

nytte en mellemstatslig aftale til etableringen af dele af EDIS-

forslaget, fx den fælles indskydergarantifond (DIF).

Revision af kapitalkravs- Bl.a. som led i færdiggørelsen af bankunionen og som følge af

reglerne (CRR/CRD IV) globale forpligtelser ventes under slovakisk formandskab drøf-

tet en revision af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter

(CRR/CRD IV). Indholdet forventes bl.a. at omfatte en reduk-

tion i antallet af eksisterende nationale valgmuligheder og dis-

kretioner i CRR/CRD IV for at sikre større harmonisering af

reglerne og deres anvendelse. Forslaget ventes også at imple-

mentere forskellige standarder fra Basel-komitéen og Financial

Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-

lovgivningen. Det gælder bl.a. gearingskrav (krav om kapital ift.

ikke-vægtede aktiver), krav om stabil finansiering (NSFR) samt

krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC og sammenhæng

med det lignende EU-krav MREL).

Kommissionen ventes at fremsætte et forslag ultimo 2016, og

det slovakiske formandskab i givet fald at indlede behandlingen.

Bankstruktur-

forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet

med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de

stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-

nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter

de største kreditinstitutter i EU.

Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-

institutters værdipapirhandel mv. uden sammenhæng til kunde-

aktivitet (såkaldt ”egenhandel”) skal afgrænset til separate han-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter

skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-

retning (som må tage imod indskud mv.) til en separat handels-

enhed afhængigt af tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-

handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under slovakisk

formandskab. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet har så

vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.

Kapitalmarkedsunionen

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæf-

tigelse i EU er der enighed om at etablere en såkaldt ”kapital-

markedsunion”, som skal omfatte alle 28 EU-lande. Formålet er

at styrke kapitalmarkederne i EU for at fremme investeringer

for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltræk-

ke flere investeringer til EU, og gøre det finansielle system mere

stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering end bankfi-

nansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række

delforslag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommen-

de år, hvoraf konkrete lovforslag skal behandles efter den ordi-

nære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gen-

nemførelsen af en række høringer.

Kommissionen har som en del af kapitalmarkedsunionen frem-

sat et forslag til at forbedre markedet for sekuritiseringer af høj

kvalitet samt et forslag til revision af det eksisterende prospekt-

direktiv. Der er redegjort for status for disse forslag nedenfor.

Kommissionen forventes desuden i løbet af sommeren 2016 at

fremsætte forslag om revision af forordningen om europæiske

venturekapitalfonde (EuVECA) og forordningen om europæi-

ske sociale iværksætterfonde (EuSEF).

Kommissionen ventes derudover senere i år at fremsætte for-

slag om minimumsharmonisering af insolvensretten, jf. ovenfor

om den fælles indskydergarantiordning.

ECOFIN forventes i 2. halvår 2016 at drøfte kapitalmarkeds-

unionen både overordnet og med afsæt i de konkrete initiativer.

Prospektforordningen

Kommissionen fremsatte 30. november 2015 forslag til en pro-

spektforordning, der skal afløse det gældende prospektdirektiv

fra 2003. Forslaget er en del af arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen og skal gøre det nemmere at rejse kapital på kapital-

markederne i Europa.

Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel

på et reguleret marked. Forslaget sigter på at gøre det mindre

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

byrdefyldt for bl.a. SMV’er at udstede værdipapirer, at udarbej-

de prospekter og undtage flere udstedelser af værdipapirer fra

prospektpligt, men samtidig bevare et højt informationsniveau

til investorerne.

Der blev opnået enighed i Rådet under det nederlandske for-

mandskab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt

under det slovakiske formandskab.

Sekuritiseringsforslagene Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-

ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-

sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et

sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-

ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et kreditinsti-

tut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret på en

pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mellemstore

virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse udlån spre-

des og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-

talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i

STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere

kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle

den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.

Rådet enedes om sagen under Luxembourgs formandskab i 2.

halvår 2015. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin

holdning, og forhandlingerne med Parlamentet påbegyndes

muligvis først under maltesisk formandskab i 1.halvår af 2017.

Regulering af penge-

markedsfonde

Forslaget blev fremsat i september 2013 som led i Kommissio-

nens arbejde med den såkaldte skyggebanksektor (dvs. kredit-

formidling uden for det almindelige banksystem). Forslaget har

til formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pen-

gemarkedsfonde og dermed adressere systemiske finansielle

risici, som sådanne fonde kan give anledning til. Pengemarkeds-

fonde tager imod investeringer af indskudslignende karakter

mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsin-

strumenter. Indskud i pengemarkedsfonde er modsat indestå-

ende i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen form

for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet vedrø-

rende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-

tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).

Der blev opnået enighed i Rådet under nederlandsk formand-

skab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt un-

der det slovakiske formandskab.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bekæmpelse af terrorfi- Rådet drøftede ultimo 2015 som følge af terrorangrebene i Paris

nansiering og revision af yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinan-

direktivet om hvidvask siering. Kommissionens fremlagde 2. februar 2016 en hand-

lingsplan for arbejdet med bekæmpelse af terrorfinansiering.

Der må forventes løbende status for arbejdet på ECOFIN.

Kommissionen annoncerede samtidig, at man vil fremsætte

revision af 4. hvidvaskdirektiv i juli 2016. Kommissionen har

indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle tiltagene i

handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”, og Tysklands, Storbritanniens,

Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informati-

onsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v. Forslaget ventes

drøftet i Rådet under slovakisk formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslag om en fælles

konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-

rate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande,

og betyder, at koncerner (eller grupper af selskaber)

kan vælge

opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-

regler. Indkomsten fordeles til beskatning mellem de berørte

lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af

selskabets indkomst, som henføres til det pågældende land, med

sine egne selskabsskattesatser. Det er således kun metoden til

beregning af skattepligtig indkomst (skattebasen), der er fælles.

Der har reelt ikke siden fremsættelsen af forslaget været frem-

skridt i forhandlingerne om CCCTB-forslaget.

Kommissionen har i sin handlingsplan om fair og effektiv sel-

skabsbeskatning fra juni 2015 lagt op til, at CCCTB-forslaget fra

2011 vil blive trukket tilbage. Kommissionen har tilkendegivet,

at planen nu vil være inden udgangen af 2016 at fremsætte et

nyt forslag til en fælles selskabsbase (Common Corporate Tax

base, CCTB), som i første omgang alene vil være koncentreret

om fastlæggelse af selskabsskattebasen, således at opgørelse af

en konsolideret skattebase på koncernniveau bliver et trin to.

På den baggrund forventes det, at der vil være en indledende

drøftelse heraf under det slovakiske formandskab i 2. halvår

2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Forslag om hybrid mis-

match i forhold til tred-

jelande

Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremlægge et

direktivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch i forhold til

tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et EU-land og

et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenheder eller fi-

nansielle instrumenter forskelligt. Forslaget vil være et supple-

ment til skatteundgåelsesdirektivet, der bl.a. indeholder regule-

ring af hybride mismatch mellem to EU-lande, men ikke i for-

hold til tredjelande.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Forslag om bedre proce-

durer til bilæggelse af

dobbeltbeskatningstvi-

ster

Kommissionen fremlagde i juni 2015 en handlingsplan for en

mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der bebudes heri bl.a.

tiltag, som kan bidrage til at forbedre procedurerne for tvistbi-

læggelse mellem EU-lande, der vedrører en dobbeltbeskatning.

I overvejelserne vil bl.a. indgå omfang og status for EU’s vold-

giftskonvention, i dag alene omhandler tvister om transfer pri-

cing spørgsmål. Kommissionen har tilkendegivet, at hensigten

er at fremlægge et forslag i løbet af sommeren 2016. Det er

uvist i hvilket omfang forslaget vil indebære lovgivningstiltag.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Revision af

rente/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder

regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,

der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret

selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kil-

debeskatning af renter og royalties fremover betinges af, at det

selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet

af beskatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår

desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab

og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende be-

tingelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct., således at flere tilfælde

vil være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes ind-

sættelsen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form

af en obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).

Nogle EU-lande ser behov for at undersøge muligheden for at

indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som

betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,

mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et

kriterium om reel minimumsbeskatning. Sagen ventes behandlet

i ECOFIN i 2. halvår 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en afgift på finansielle transaktioner,

FTT. Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskatning af

finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret

afgift på finansielle transaktioner blandt de EU-lande, der delta-

ger i det forstærkede samarbejde.

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde

pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i

de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i

det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lande,

men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.

Der er senest givet en status for sagen på ECOFIN 17. juni

2016. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive be-

handlet på ECOFIN i 2. halvår 2016.

Forslag om moms og e-

handel

Kommissionen forventes at fremsætte et direktivforslag om

moms og e-handel inden udgangen af 2016. Forslaget indgår i

strategien for det digitale indre marked samt i Kommissionens

momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april 2016.

Forslaget ventes overordnet set at indeholde initiativer vedrø-

rende grænseoverskridende handel med varer, herunder tiltag

der bidrager til, at det bliver administrativt lettere for virksom-

heder at handle på tværs af EU-landenes grænser.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Adfærdskodeks for er-

hvervs-beskatning.

Mellemstatslig aftale af

1. december 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som er i strid

med kodeksen (”rollback”), og at landene ikke indfører nye

ordninger i strid med kodeksen (”standstill”). Gruppen arbejder

også med anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsud-

veksling i sager om interne transaktioner mellem koncernfor-

bundne selskaber (såkaldt ”transfer pricing”), administrativ

praksis og forholdet til tredjelande. Der pågår en drøftelse om

adfærdskodeksgruppens mandat og arbejdsmetoder

ECOFIN ventes at behandle adfærdskodeksgruppens rapport

om gruppens arbejde under det slovakiske formandskab.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Statusrapport om be-

skatningsspørsmål be-

handlet i formandskabs-

perioden samt strukture-

ret dialog om skattepoli-

tikken under Konkur-

renceevnepagten (Euro-

pluspagten)

Ved afslutningen af det slovakiske formandskab, vil der blive

udarbejdet en rapport om de forskellige beskatningsspørgsmål,

der er arbejdet med i formandskabsperioden.

Samtidig vil det blive afgivet en rapport om den såkaldt struktu-

rerede dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkur-

renceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at

udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme for-

slag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

Det ventes, at ECOFIN vil vedtage rapporter herom til Det

Europæiske Råd i december.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til

og følge op på IMF- og G20-møder, særligt IMF’s årsmøde 7.-

9. oktober 2016 og G20-møderne for økonomi- og finansmini-

stre samt centralbankchefer 23.-24. juli og 6. oktober 2016.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-

spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-

serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-

tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 11:

Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og

kampen mod skatteunddragelse mv.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 12. juli at præsentere en meddelelse, der opsummerer den

hidtidige indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og skat-

teundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning mv. samt kommer med bud på yderligere tiltag.

Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-

krete forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har over de seneste år præsenteret en række forslag for at styrke

samarbejdet i EU om at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i form af

aggressiv skatteplanlægning mv. og øge gennemsigtigheden:



ECOFIN enedes 14. oktober 2014 om en ændring af direktivet om admini-

strativt samarbejde på skatteområdet (DAC2), der indebærer automatisk

udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder om fi-

nansielle konti og renteindtægter mv. Reglerne implementerer en OECD-

standard på området. I forlængelse heraf er også indgået aftaler om automa-

tisk informationsudveksling med Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San

Marino, og en lignende aftale ventes snarest med Monaco.



ECOFIN enedes 6. oktober 2015 om endnu en ændring i direktivet om

administrativt samarbejde (DAC3), der indebærer automatisk udveksling af

oplysninger om skatteafgørelser mellem myndighederne i EU-landene fra

2017. Reglerne var en reaktion på de såkaldte Lux-leaks. Kommissionen

forfølger i forlængelse af Lux-leaks også aktivt sager, hvor særlige skatteinci-

tamenter til udvalgte virksomheder kan udgøre ulovlig statsstøtte.



ECOFIN enedes 8. marts 2016 om yderligere en ændring i direktivet om

administrativt samarbejde (DAC4), der indebærer krav til store virksomhe-

der om at rapportere til myndighederne om deres aktiviteter og selskabs-

skattebetalinger opdelt på de lande, virksomheden er aktiv i (såkaldt ”land

for land”-rapportering), og at myndighederne skal udveksle denne informa-

tion. Reglerne implementerer ligeledes en OECD-standard på området.



I tillæg til allerede indførte krav om offentlighed om skattebetalinger for

finansielle institutioner, udvindingsindustrier mv., foreslog Kommissionen i

april 2016 offentlighed om de større virksomheders skattebetalinger opdelt

på de EU-lande, de er aktive i, samt på skattely (og aggregeret for resten af

verden). Forslaget forhandles aktuelt i konkurrenceevnerådet (COMPET)

som ændring af regnskabsdirektiverne.



ECOFIN enedes 25. maj 2016 om en ekstern strategi på skatteområdet,

herunder at igangsætte arbejdet med en fælles EU-sortliste over usamar-

bejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet. Kommissionen ventes snarest

at præsentere en foreløbig vurdering af alle tredjelande for adfærdskodeks-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren



gruppen mhp. hurtig identifikation af lande til yderligere dialog senere i år.

Kommissionen vil også drøfte en evt. international sortliste med OECD.

ECOFIN enedes 17. juni 2016 om ”skatteundgåelsesdirektivet” med en

række regler rettet mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning (bl.a.

udsprunget af OECD’s anbefalinger på området).

I lyset af især Panama-skandalen

finder Kommissionen og mange EU-lande, at

der bør gøres mere. Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen på ECO-

FIN, og ikke forhandlinger herom, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-

krete forslag.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse, der opsummerer den hidtidige

indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og

aggressiv skatteplanlægning, jf. ovenstående oversigt.

Det ventes også, at meddelelsen vil komme med forslag til yderligere skridt for at

følge op på de problemer, der bl.a. blev synliggjort i forbindelse med Panama-

skandalen og sikre mere fair, transparent og effektiv beskatning. Det ventes at

gælde:



Kommissionen opfordrer til hurtig enighed om den kommende revision af

hvidvaskdirektivet (se separat dagsordenspunkt). Det gælder også tiltag om

udveksling af information mellem myndighederne om ejerskab af selskaber

mv. som evt. vil blive understøttet af en yderligere revision af direktivet om

administrativt samarbejde på skatteområdet.



Kommissionen overvejer desuden aktuelt mulige tiltag, herunder gennem-

sigtighedskrav, rettet mod banker og andre mellemmænd, der er involveret i

skattely-transaktioner. Kommissionen vil igangsætte en høring herom i ef-

teråret. Der lægges op til tæt samarbejde med OECD og andre.



Kommissionen vil løbende overvåge behovet for yderligere (horisontale)

tiltag ift. beskyttelse af whistleblowers i tillæg til de beskyttelsesforanstalt-

ninger som allerede er påkrævet i en række specifikke retsakter (fx det gæl-

dende hvidvaskdirektiv), under respekt for nærhedsprincippet.



Kommissionen ventes (som tidligere annonceret) at præsentere et nyt for-

slag inden årets udgang vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB) i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan fra juni

2015 om en mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der henvises til sam-

lenotatet oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 8. december 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

3. april 2016 blev der offentliggjort endnu en af de såkaldte skattely-lækager (”Panama Papers”) med omkring i alt 11 mio.

dokumenter. Ifølge pressen har bl.a. bankerne været involveret i at hjælpe deres kunder med at lave skattelykonstruktioner

via Panama.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Det vurderes generelt, at formålet med de oplistede tiltag bedst kan adresseres på

EU-plan, da skatteundgåelse mv. er et grænseoverskridende fænomen. En nærme-

re vurdering af nærhedsprincippet vil afhænge af de konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ingen konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. En nærmere vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser af

kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle statsfinansielle konsekvenser

af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Det ventes at de nævnte kommende tiltag vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre

skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid afvente det konkrete

forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv erhvervsøkono-

miske konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle erhvervsøkonomiske

konsekvenser af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande ventes overordnet at være positive over for nye tiltag til bekæm-

pelse af skatteunddragelse mv., men de nærmere holdninger til de enkelte elemen-

ter kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er støtter aktivt tiltagene mod skatteunddragelse mv. og vil generelt

være positivt indstillet overfor Kommissionens meddelelse og eventuelle nye til-

tag.

Man vil fra

dansk side tage nærmere stilling til konkrete nye forslag i takt med,

at de bliver fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. De hidtidige tiltag

mod skatteunddragelse mv. har været forelagt Folketingets Europaudvalg, herun-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

der forud for ECOFIN-møderne 14. oktober 2014, 6. oktober 2015, 8. marts

2016, 25. maj 2016 og 17. juni 2016.