Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 236
Offentligt
1649625_0001.png
Resumé af lovforslag til lov om skatteforvaltningsloven
og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skatte-
pligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmåls-
fristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkost-
ningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godt-
gørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godt-
gørelsesordningen mv.)
Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftale af 3. maj 2016 om Retssikkerhedspakke II
mellem regeringen og S, DF, LA, RV og KF. Ifølge lovforslaget vil skattepligtige selska-
ber og fonde igen få mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyn-
dig bistand i skattesager. Lovforslaget indeholder tillige en udskydelse af fristen på 3 må-
neder for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstolene, hvis afgørelsen
inden fristens udløb er påklaget til Folketingets Ombudsmand. Det vil sikre, at borgerne
kan gå til ombudsmanden uden at risikere, at fristen for domstolsindbringelse af skattesa-
gen udløber, inden at sagen er afsluttet ved ombudsmanden.
Der er i de seneste år konstateret et pres på ordningen med omkostningsgodtgørelse. For
at gøre ordningen mere robust og hindre misbrug foreslås følgende initiativer:
Ingen godtgørelse i sager, hvor der klages over SKATs afgørelse om godtgørelse.
Ingen eller delvis udbetaling af godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav.
Krav om, at sagkyndige efter SKATs anmodning skal indsende deres regnskaber.
Forrentning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse, som skal tilbagebetales.
Forrentning ved henstand med tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse.
23. juni 2016
J.nr. 15-2232670
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter til godtgørelsesordningen på 60 mio. kr.
årligt efter tilbageløb og adfærd. Heri indgår en mindreudgift som følge af forslaget om, at
der ikke ydes godtgørelse i klagesager om godtgørelse på ca. 0,6 mio. kr. årligt. Lovforsla-
get vurderes endvidere at medføre engangsudgifter for det offentlige på ca. 2 mio. kr. og
løbende udgifter på 4,2 mio. kr.
Forslaget om, at sagkyndige efter anmodning skal indsende deres regnskabsmateriale
udgør en administrative byrde, som ikke kan kvantificere nærmere. Imidlertid overstiger
merudgifterne til godtgørelsesordningen på 60 mio. kr. årligt i væsentlig grad de negative
konsekvenser for erhvervslivet af de øvrige dele af forslaget.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Arbejde, som en sagkyndig udfø-
rer fra denne dato i skattesager for skattepligtige selskaber og fonde, vil herefter kunne
godtgøres.