REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2015-1902-0230

1617973

Bilag: Kortlægning af indsatsen mod radikalisering og eks-

tremisme i fængsler mv.

Denne kortlægning indgår som et bilag til evalueringen af indsatsen mod

radikalisering og ekstremisme i fængsler mv.

Kortlægningen er opbygget med udgangspunkt i de tre faser, der kende-

tegner et ophold i et fængsel eller arresthus: (1) indsættelse, (2) afso-

ning/varetægtsfængsling og (3) løsladelse.

For så vidt angår indsatsen i

forbindelse med en indsættelse

er der i kort-

lægningen navnlig fokus på at afdække myndighedssamarbejdet, praksis i

forbindelse med indsættelse samt regelgrundlaget for videregivelse af op-

lysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme til kriminalforsorgen.

For så vidt angår forløbet

under indsættelse

er der navnlig fokus på at op-

dage tegn på radikalisering og ekstremisme, herunder gennem uddannelse

af personalet. Der er desuden fokus på at håndtere eventuelle bekymrings-

tegn, dels gennem videregivelse af oplysningerne til centralt hold, dels

gennem iværksættelse af socialfaglige og/eller tvangsmæssige tiltag. Ende-

lig er der fokus på den særlige rolle, som religiøse forkyndere kan spille i

forhold til at imødegå visse radikale og ekstremistiske synspunkter.

For så vidt angår forløbet

i forbindelse med løsladelse

har myndighederne

fokus på videregivelse af oplysninger og iværksættelse af relevante social-,

beskæftigelses- og uddannelsesmæssige tiltag.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Indhold

Fase 1: Indsatsen i forbindelse med indsættelse ................................................... 3

1.1. Videregivelse af oplysninger til kriminalforsorgen ...................................... 3

1.2. Videreførelse af påbegyndte exitforløb ...................................................... 6

Fase 2: Indsatsen under indsættelse i fængsler og arresthuse .............................. 7

2.1. Uddannelse af personale............................................................................. 7

2.2. Indberetningsordning .................................................................................. 8

2.3. Individbaserede tiltag ................................................................................ 10

2.3.1. Exittiltag.............................................................................................. 10

2.3.2. Socialfaglige tiltag............................................................................... 14

2.3.3. Tvangsmæssige tiltag ......................................................................... 14

2.3.4. Internetadgang i fængsler mv. ........................................................... 16

2.3.5. Indsmugling af telefoner .................................................................... 18

2.4. Religiøse forkyndere .................................................................................. 20

2.4.1. Religiøs betjening mv. ........................................................................ 21

2.4.2. Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt ................................... 22

2.5. Fremmedsprog .......................................................................................... 27

Fase 3: Indsatsen i forbindelse med løsladelse .................................................... 29

3.1. Løsladelse af dømte................................................................................... 29

3.1.1. Videregivelse af oplysninger .............................................................. 29

3.1.2. Myndighedssamarbejde om løsladelse .............................................. 31

3.2. Løsladelse af varetægtsarrestanter ........................................................... 34

3.2.1. Videregivelse af oplysninger .............................................................. 34

3.2.2. Myndighedssamarbejde om løsladelse .............................................. 34

Indsatsen i sikrede institutioner ........................................................................... 36

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Fase 1: Indsatsen i forbindelse med indsættelse

Når mistænkte varetægtsfængsles, eller dømte skal afsone en straf, har

kriminalforsorgen ikke nødvendigvis et nærmere kendskab til de pågæl-

dende personer ved modtagelsen. I det omfang kriminalforsorgen har et

kendskab til den pågældende, herunder oplysninger om eventuelle tegn på

radikalisering eller ekstremisme, kan oplysningerne indgå i kriminalfor-

sorgens indsats under en varetægt eller et fængselsophold. I det omfang

der ikke er et nærmere kendskab til den enkelte arrestant eller afsoner, ud-

gør et forudgående myndighedssamarbejde og muligheden for at videregi-

ve oplysninger om radikalisering og ekstremisme væsentlige forudsætnin-

ger for en passende indsats.

På den baggrund er det en central del af kortlægningen at afdække myn-

dighedssamarbejdet, praksis i forbindelse med indsættelse og regelgrund-

laget for videregivelse af oplysninger til kriminalforsorgen om tegn på ra-

dikalisering og ekstremisme (pkt. 1.1). Videndelingen sikrer, at kriminal-

forsorgen har mulighed for at tage højde for radikalisering og ekstremisme

ved afdelings- og celleplacering, ligesom oplysningerne kan indgå i krimi-

nalforsorgens overvejelser om mulige socialfaglige og tvangsmæssige til-

tag.

Indsatsen i forbindelse med indsættelse vedrører desuden videreførelse af

påbegyndte mentorforløb (pkt. 1.2).

1.1. Videregivelse af oplysninger til kriminalforsorgen

1.1.1. Retsgrundlaget

1.1.1.1.

Adgangen for en forvaltningsmyndighed til at videregive oplys-

ninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltnings-

myndighed reguleres af persondatalovens regler, uanset om videregivelsen

sker manuelt eller elektronisk, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en

oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyn-

dighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. for-

valtningslovens § 31, stk. 1.

1.1.1.2.

Efter

persondatalovens § 7, stk. 1,

må der ikke videregives oplys-

ninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-

fisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger

om helbredsmæssige eller seksuelle forhold. Oplysninger om tegn på radi-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

kalisering eller ekstremisme vil som altovervejende udgangspunkt være

omfattet af denne bestemmelse.

Det følger dog af § 7, stk. 2, at oplysninger omfattet af § 7, stk. 1, kan vi-

deregives, hvis en af de betingelser, der er angivet i § 7, stk. 2, nr. 1-4, er

opfyldt. Der kan bl.a. ske videregivelse af oplysninger i medfør af § 7,

stk. 2, nr. 4, når videregivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares, hvilket bl.a. vil være tilfældet med

hensyn til myndigheders behandling af oplysninger som led i myndigheds-

udøvelse.

Endvidere følger det af § 7, stk. 6, at en forvaltningsmyndighed kan vide-

regive personoplysninger omfattet af § 7, stk. 1, hvis videregivelsen er

nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opga-

ver på det strafferetlige område. Bestemmelsen omfatter bl.a. politiets og

anklagemyndighedens behandling af sager inden for strafferetsplejen, dvs.

behandling af traditionelle sager, som er under efterforskning, eller hvor

der skal tages stilling til strafansvar og strafudmåling. Endvidere kan poli-

tiets og anklagemyndighedens aktiviteter af mere generel karakter på det

strafferetlige område – f.eks. virksomhed forbundet med at forebygge, ef-

terforske og forfølge strafbare forhold – efter omstændighederne være om-

fattet. Endelig omfatter § 7, stk. 6, videregivelse af oplysninger, som fore-

tages af kriminalforsorgen i sager om fuldbyrdelse af straffedomme mv.

Persondatalovens

§ 8

regulerer videregivelse af personoplysninger vedrø-

rende strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private

forhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1. Oplysninger

om tegn på radikalisering eller ekstremisme vil efter omstændighederne

(tillige) være omfattet af § 8.

Af persondatalovens § 8, stk. 2, følger, at oplysninger omfattet af § 8,

stk. 1, som udgangspunkt ikke kan videregives. Videregivelse kan dog ske,

hvis en af de betingelser, der er angivet i § 8, stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt.

Videregivelse af de pågældende oplysninger kan således bl.a. ske, hvis vi-

deregivelsen sker af hensyn til private eller offentlige interesser, der klart

overstiger hensynet til de interesser, som begrunder hemmeligholdelsen

herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. § 8, stk. 2, nr. 2. Denne

såkaldte »værdispringsregel« forudsætter, at der er tale om et værdispring

mellem på den ene side interessen i, at oplysningen videregives, og på den

anden side interessen i, at oplysningen

ikke

videregives.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Videregivelse af de pågældende oplysninger kan endvidere ske, hvis vide-

regivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed, jf.

§ 8, stk. 2, nr. 3. Det er i den forbindelse underordnet, om videregivelsen

er nødvendig af hensyn til den myndighed, der videregiver oplysningerne,

eller af hensyn til den myndighed, der modtager oplysningerne.

Bestemmelsen sikrer bl.a., at oplysninger kan videregives, når væsentlige

hensyn til offentlige interesser klart taler for det, f.eks. det offentliges inte-

resse i, at alvorlige forbrydelser søges forebygget, efterforsket og retsfor-

fulgt. Oplysninger omfattet af § 8 kan tillige videregives, hvis betingelser-

ne i § 7 er opfyldt, jf. § 8, stk. 6.

1.1.1.3.

Som det fremgår af ovenstående, er der således efter persondatalo-

ven i vidt omfang mulighed for at videregive oplysninger, hvis det er nød-

vendigt til brug for en myndigheds udførelse af sine opgaver. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet i forbindelse med videregivelse af oplysninger mel-

lem kriminalforsorgen og en anden forvaltningsmyndighed om tegn på ra-

dikalisering og ekstremisme hos en person, der skal indsættes som afsoner

eller arrestant i kriminalforsorgens institutioner.

1.1.2. Praksis

I forbindelse med indsættelsen af

varetægtsarrestanter

afleverer politiet en

følgeseddel til det arresthus, hvor der sker indsættelse. Af følgesedlen

fremgår bl.a. personoplysninger om den sigtede samt oplysninger om sig-

telsen. Der er desuden mulighed for at anføre eventuelle sikkerhedsmæssi-

ge forhold, herunder farlighed, undvigelsesrisiko og tegn på radikalisering

eller ekstremisme.

Politiet underretter ligeledes kriminalforsorgen i forbindelse med afsoning

af idømte

fængselsstraffe.

Dette sker på et anmeldelsesskema, hvor politiet

bl.a. anfører personoplysninger om den dømte, domsoplysninger og oplys-

ninger om eventuel tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Politiet kan i

den forbindelse også angive forhold, der indebærer, at den dømte ikke bør

afsone sammen med eventuelle medgerningsmænd, eller forhold, som i

øvrigt er af betydning for valg af afsoningsinstitution mv., herunder even-

tuelle oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme.

Hverken følgesedlerne eller anmeldelsesskemaerne indeholder særskilte

felter, hvor politiet kan anføre oplysninger om radikalisering eller ekstre-

misme. Dette kan derimod ske i et felt, hvor politiet kan anføre

eventuelle

relevante oplysninger. Kriminalforsorgen har imidlertid oplyst, at politiet i

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

praksis ikke benytter dette felt til at indberette oplysninger om radikalise-

ring og ekstremisme.

I de tilfælde, hvor den pågældende er sigtet eller dømt for terrorisme eller

en anden ekstremistisk motiveret forbrydelse, vil kriminalforsorgen på

baggrund af disse oplysninger kunne iværksætte de nødvendige foranstalt-

ninger.

1.2. Videreførelse af påbegyndte exitforløb

Når en person bliver indsat i kriminalforsorgens institutioner, afdækkes

den pågældendes sociale og personlige forhold. I den forbindelse afdækkes

bl.a., om vedkommende er tilknyttet et mentorforløb i kommunalt regi, der

skal hjælpe den pågældende ud af et

ekstremistisk miljø.

Hvis dette er til-

fældet, og den indsatte samtykker hertil, kontakter kriminalforsorgen

kommunen om fortsættelse af forløbet under indsættelsen.

Det afdækkes endvidere, om den pågældende er i gang med eksempelvis

uddannelsesmæssige eller behandlingsmæssige forløb, som med fordel kan

videreføres under indsættelsen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Fase 2: Indsatsen under indsættelse i fængsler og arresthuse

Når det gælder indsatsen mod radikalisering og ekstremisme under indsæt-

telse i fængsler og arresthuse er der i denne kortlægning fokuseret på fem

overordnede områder, der beskrives i det følgende.

Det drejer sig om uddannelse af personale med henblik på at kunne opdage

tegn på radikalisering og ekstremisme blandt indsatte (pkt. 2.1). Endvidere

er der fokus på at indberette sådanne tegn til centralt hold (pkt. 2.2) og føl-

ge op på tegnene gennem individbaserede tiltag, herunder exittiltag,

tvangsmæssige tiltag og adgangen til verdenen uden for murene (pkt. 2.3).

Endelig er der fokus på religiøse forkynderes rolle (pkt. 2.4) og på den

sproglige barriere mellem visse indsatte og personalet (pkt. 2.5).

2.1. Uddannelse af personale

Det er selvsagt en forudsætning for at kunne sætte ind over for radikalise-

rede og ekstremistiske indsatte, at personalet i kriminalforsorgen er uddan-

net i at opdage sådanne tegn og reagere herpå.

2.1.1. Uddannelse af ressourcepersoner

Som led i den tidligere handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og

ekstremisme 2009-12 udviklede og gennemførte kriminalforsorgen i 2012

i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) målrettede uddan-

nelsesforløb om forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme for

ressourcepersoner fra alle kriminalforsorgens tjenestesteder. Uddannelses-

forløbene havde fokus på højreekstremisme, venstreekstremisme og eks-

tremistiske islamistiske miljøer.

Som led i uddannelsesforløbene blev ressourcepersonerne undervist i at

identificere tegn på radikalisering og ekstremisme. Undervisningen drejede

sig bl.a. om at være opmærksomme på, om der sker noget usædvanligt i

forhold til de indsatte, herunder ændret adfærd mv. Endvidere blev praksis

for indberetning af bekymringer gennemgået.

Formålet med at uddanne ressourcepersoner fra de enkelte tjenestesteder

var, at ressourcepersonerne kunne tage deres nyerhvervede viden med til-

bage til deres tjenestesteder og dele den med deres kollegaer.

Gennem uddannelsen af ressourcepersoner blev der således spredt ny vi-

den om og opmærksomhed på radikalisering og ekstremisme i alle krimi-

nalforsorgens ca. 80 tjenestesteder.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

2.1.2. Uddannelse af nyansatte medarbejdere

Kriminalforsorgen har i samarbejde med PET efterfølgende løbende af-

holdt uddannelsesforløb om radikalisering og ekstremisme for alle nyan-

satte medarbejdere. Uddannelsesforløbene afholdes som en del af fæng-

selsbetjentenes grunduddannelse og på introduktionsforløbet for civilt per-

sonale.

De hidtidige uddannelsesforløb vil blive videreudviklet, ligesom der vil

ske en generel oprustning i forhold til uddannelse af kriminalforsorgens

personale på området. Kriminalforsorgen har ansat en medarbejder til om-

rådet. Den pågældende vil skulle forestå det konkrete arbejde i forhold til

de indsatte, men vil tillige skulle indgå i den generelle personaleudvikling

og koordinationen heraf.

2.1.3. Temadage

Direktoratet for Kriminalforsorgen har afholdt temadage i april og maj

2015 for kriminalforsorgens personale for at fastholde fokus på radikalise-

ring og ekstremisme i fængsler mv. På temadagene blev der sat fokus på

ekstremistiske grupperinger, den aktuelle situation i Danmark, såkaldte

foreign fighters, samarbejde med andre myndigheder og kriminalforsor-

gens procedurer for indberetninger.

Under temadagene har der været oplæg fra PET, Direktoratet for Kriminal-

forsorgens Sikkerhedsenhed, mentorer fra den særlige mentorindsats over

for målgruppen samt en repræsentant fra den norske kriminalforsorg.

2.1.4. Materiale på kriminalforsorgens intranet

På kriminalforsorgens intranet, som alle ansatte har adgang til, kan der

findes relevant og bred information om ekstremisme og radikalisering,

herunder om symboler på forskellige terrororganisationer og vejledning i

indberetning.

2.2. Indberetningsordning

2.2.1.

Sikkerhedsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager

en række spørgsmål af sikkerhedsmæssig karakter i forhold til håndterin-

gen af indsatte i kriminalforsorgens institutioner mv. I tilknytning til Sik-

kerhedsenhedens opgavevaretagelse vedrørende sikkerhedsforholdene i

fængsler og arresthuse mv. er der etableret en indberetningsordning om-

handlende personalets observationer om radikalisering eller ekstremisme.

Denne indberetningsordning indebærer, at personalet i kriminalforsorgens

institutioner indberetter observationer vedrørende indsattes adfærd, som

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

leder tankerne i retning af radikalisering eller ekstremisme. Observationer-

ne kan bl.a. vedrøre den indsattes adfærd, udtalelser, litteratur, effekter,

symboler, besøgende og lignende, som kan være tegn på radikalisering el-

ler ekstremisme. Det primære sigte med sådanne observationer er at indgå

som en del at grundlaget for Sikkerhedsenhedens arbejde vedrørende den

fængselsmæssige håndtering af den pågældende indsatte.

Som led i indberetningsordningen har Sikkerhedsenheden i en række til-

fælde tillige videresendt observationerne til PET. Denne videregivelse af

oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme er således central i

forhold til, at PET sammen med andre relevante myndigheder kan iværk-

sætte relevante tiltag, herunder efter løsladelse.

2.2.2.

Proceduren for indberetning af bekymringstegn blev ændret umid-

delbart efter angrebene i København den 14. og 15. februar 2015. Ændrin-

gen, der skete efter aftale med PET, indebærer bl.a., at alle indberetninger

fra institutionerne nu

skal

videresendes af direktoratet til PET.

Ændringen indebærer endvidere, at alle indberetninger fra institutionerne

nu gennemgås af en særlig gruppe af medarbejdere med juridisk, sikker-

hedsmæssig og socialfaglig baggrund fra Direktoratet for Kriminalforsor-

gens Sikkerhedsenhed.

Gruppen har bl.a. til opgave at kvalificere (men ikke frasortere) indberet-

ningerne, inden de sendes til PET. Gruppen vurderer i den forbindelse og-

så, om den indsatte er egnet til at indgå i et mentorforløb, jf. pkt. 2.3.1.1,

eller om der bør iværksættes socialfaglige tiltag, jf. pkt. 2.3.1.2, eller

tvangsmæssige tiltag, jf. pkt. 2.3.1.3. Gruppen opdaterer endvidere oplys-

ningerne i den indsattes sag i kriminalforsorgens klientsystem, hvorved det

sikres, at oplysningerne følger den indsatte ved en overførsel til en ny in-

stitution. Endelig følger gruppen løbende udviklingen i antallet af indberet-

tede personer med henblik på mere generelt at vurdere, om bl.a. det sik-

kerhedsmæssige niveau er både nødvendigt og tilstrækkeligt.

2.2.3.

Proceduren for indberetning af bekymringstegn findes på kriminal-

forsorgens intranet. Her understreges samtidig betydningen af at indberette

alle bekymringer, fordi en oplysning, som kan synes ubetydelig, i den rette

sammenhæng kan være netop den brik, som mangler i et større puslespil,

både i forhold til at undgå radikalisering i kriminalforsorgen og i forhold

til PETs arbejde med at forebygge, modvirke og efterforske terror.

Den viden, som tilgår PET via kriminalforsorgens indberetningsordning,

indgår i PETs samlede vurderings- og efterretningsgrundlag i relation til

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

PETs ansvar for varetagelse af sikkerheds-, efterretnings- og efterforsk-

ningsmæssige opgaver. Det gælder også for så vidt angår de oplysninger,

som tilgår PET via exittiltagene i kriminalforsorgens institutioner, jf. pkt.

5.3 nedenfor.

2.3. Individbaserede tiltag

Kriminalforsorgen har mulighed for at iværksætte en række individbasere-

de tiltag over for indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremis-

me. Det drejer sig både om exittiltag, der skal støtte den indsatte til at for-

lade et ekstremistisk miljø (pkt. 2.3.1), og socialfaglige tiltag, der mere ge-

nerelt skal understøtte den indsattes resocialisering (pkt. 2.3.2). Iværksæt-

telse af såvel exittiltag som socialfaglige tiltag forudsætter, at den indsatte

er motiveret herfor.

Kriminalforsorgen har samtidig mulighed for at iværksætte tvangsmæssige

tiltag over for radikaliserede og ekstremistiske indsatte, der udviser en ad-

færd, som forstyrrer de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold på instituti-

onen (pkt. 2.3.3).

2.3.1. Exittiltag

Der har gennem en årrække været fokus på at udvikle og gennemføre exit-

tiltag, der kan støtte indsatte til at forlade et ekstremistisk miljø. Dette har

bl.a. udmøntet sig i en mentorordning (pkt. 2.3.1.1), exit-samtaler (pkt.

2.3.1.2) og nogle øvrige exittiltag (pkt. 2.3.1.3).

2.3.1.1. Mentorordning

I perioden fra maj 2011 til maj 2014 dannede kriminalforsorgen organisa-

torisk ramme om projekt

Afradikalisering – tilbage på sporet.

Projektet

blev gennemført i samarbejde med det daværende Ministerium for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet) og med støtte fra EU.

Projektet havde til formål at udvikle og afprøve en mentorordning særligt

målrettet personer dømt efter terrorlovgivningen, personer dømt for had-

forbrydelser samt dømte og varetægtsfængslede, som vurderedes at være

sårbare over for radikalisering. Hensigten med projektet var, at mentorord-

ningen skulle bidrage til at forebygge fremtidig kriminalitet relateret til

ekstremisme hos målgruppen. Som et vigtigt element i projektet indgik

derudover udvikling og afprøvning af et særligt uddannelseskoncept for

mentorerne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Mentorordningen er efter projektets afslutning blevet videreført med mid-

ler fra kriminalforsorgens almindelige mentorordning.

Mentorerne kan kobles til indsatte såvel under varetægtsfængsling eller af-

soning som under tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Når de ind-

satte løslades, fortsætter mentorindsatsen, så længe der vurderes at være

behov herfor.

Mentorerne har til opgave at tale med den indsatte og via samtalerne –

hvor det er muligt – at inddrage den indsattes familie og sociale netværk

uden for fængslet både under varetægtsfængsling eller afsoning og i for-

bindelse med løsladelse fra arresthuset eller fængslet. I udslusningsfasen

kan mentorerne desuden bistå de indsatte med at håndtere konkrete udfor-

dringer, herunder bolig, uddannelse og job, samt støtte til at finde nye fæl-

lesskaber.

Det er en forudsætning for at indlede et mentorforløb, at den indsatte er

motiveret for og egnet til at indgå heri. Erfaringer fra ind- og udland viser,

at det kan være vanskeligt at få en person til at forlade et radikaliseret eller

ekstremistisk miljø, medmindre den pågældende selv ønsker at forlade

miljøet.

Det har generelt været en udfordring for mentorarbejdet, at radikaliserede

og ekstremistiske indsatte ikke erkender, at de har behov for at forandre

deres tilværelse, jf. herved også PETs exit-samtaler, jf. pkt. 2.3.1.2 neden-

for.

Selv om en indsat ikke er motiveret for at indgå i et mentorforløb, vil der

imidlertid fortsat være mulighed for at iværksætte socialfaglige tiltag, jf.

pkt. 2.3.2 nedenfor, og tvangsmæssige tiltag, jf. pkt. 2.3.3 nedenfor.

Mentorforløb

Der har i perioden fra januar 2013, hvor de første mentorforløb blev igangsat, til den

1. august 2015 været igangsat 13 mentorforløb, hvoraf ni fortsat er i gang. Derudover

er fire nye mentorforløb under etablering.

2.3.1.2. Exit-samtaler

PETs forebyggelsescenter gennemfører løbende forebyggende samtaler,

såkaldte exit-samtaler, med personer, der enten er straffet for ekstremisti-

ske forbrydelser, herunder særligt forhold relateret til terrorisme, eller som

formodes at være under radikaliserende indflydelse. Samtalerne har til

formål at motivere de pågældende til at forlade det ekstremistiske miljø, de

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

er en del af, men af forskellige årsager ikke er i stand til at komme ud af på

egen hånd.

Samtalerne har ligeledes fokus på at sikre, at de pågældende ikke vil radi-

kalisere andre, og at de ikke falder tilbage i tidligere miljøer eller bliver

bestyrket i nuværende ekstremistiske overbevisninger.

Samtalerne har ud over forebyggelsesperspektivet også til formål at ind-

hente viden og erfaringer om radikalisering og voldelig ekstremisme, der

kan understøtte bl.a. uddannelsesprogrammet for ansatte i kriminalforsor-

gen og andre samarbejdspartnere inden for de kriminalpræventivt samar-

bejdende myndighedsnetværk, herunder KSP (kriminalforsorgen, sociale

myndigheder og politi), SSP (skole, sociale myndigheder og politi) og PSP

(psykiatriske myndigheder, sociale myndigheder og politi).

PETs forebyggelsescenter er løbende i dialog med kriminalforsorgen ved-

rørende de personer, der afsoner i kriminalforsorgens institutioner, og som

PET konkret fører samtaleforløb med i regi af exit-indsatsen.

2.3.1.3. Øvrige exittiltag

2.3.1.3.1.

Partierne bag satspuljeforliget (Venstre, Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik i januar 2015 en politisk

aftale om udmøntning af en ramme på 60,9 mio. kr. i 2015-2018 til styr-

kelse af den forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Med aftalen blev der bl.a. afsat midler til at styrke PETs og kriminalfor-

sorgens eksisterende indsatser for at hjælpe personer, der ønsker hjælp til

at forlade ekstremistiske miljøer. Der var endvidere enighed om at sam-

mentænke styrkelsen med eksisterende indsatser inden for bande- og rock-

erexit.

På den baggrund har de involverede myndigheder etableret en organisato-

risk model, hvor exittiltagene rettet mod bande- og rockermiljøet samt eks-

tremistiske miljøer fremover sammentænkes.

Modellen indebærer, at der er etableret et nationalt exitkontaktpunkt, der er

forankret hos Rigspolitiet. Kontaktpunktet udgøres af medarbejdere fra

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC), Direktoratet for Kri-

minalforsorgen og Kommunernes Landsforening.

Modellen giver mulighed for en styrket operativ koordination og en fælles

uddannelsesindsats fra nationalt niveau, som kan understøtte de eksiste-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

rende lokale kriminalpræventive sekretariater i politikredsene, exitenhe-

ders og øvrige kriminalpræventive aktørers samarbejde, metoder og koor-

dination af den operative indsats på lokalt niveau. Samtidig vil der med

modellen i endnu højere grad kunne tages højde for, at målgrupperne for

de to indsatser i stigende grad sammenblandes, idet visse personer både

tilhører et ekstremistisk miljø og bande- og rockermiljøet.

Med modellen vil den første vurdering og visitation af mulige kandidater

til et exitforløb – som hidtil – blive foretaget af enten Rigspolitiets Natio-

nale Forebyggelsescenter (NFC) eller PETs Forebyggelsescenter, der be-

sidder de nødvendige faglige forudsætninger for at foretage denne vurde-

ring i sager inden for henholdsvis bande- og rockermiljøer og ekstremisti-

ske miljøer. Der er med den nye model etableret et koordinationsforum

mellem NFC og PETs Forebyggelsescenter, som skal sikre et samlet ope-

rativt overblik over kandidaterne, så kandidater med tilhørsforhold til både

bande- og rockermiljøet og ekstremistiske miljøer kan håndteres mest hen-

sigtsmæssigt.

Det nye kontaktpunkt vil endvidere koordinere og gennemføre træning og

uddannelse af de kriminalpræventive aktører, exitkoordinatorer og øvrige

aktører i de lokale exitstrukturer for at sikre brug af ensartede metoder ba-

seret på nyeste viden. Dette vil ske med inddragelse af Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, som rådgiver kommuner om tværsek-

torielle exit-indsatser.

2.3.1.3.2.

Kriminalforsorgen samarbejder med en række danske og uden-

landske foreninger og organisationer, herunder Fryshuset Danmark og

Fryshuset Sverige.

Fryshuset Danmark

tilbyder en række aktiviteter, herunder et mentorpro-

gram, forældrenetværk, erhvervsmentorprojekt, bandeseminar og ekstre-

misme- og radikaliseringsseminar. Aktiviteterne har særligt fokus på fore-

byggende arbejde og arbejde med unge, som færdes i kriminelle eller eks-

tremistiske miljøer eller bevæger sig i periferien heraf.

Fryshuset Sverige

tilbyder et exitprogram, som har til formål at hjælpe

personer ud af det højreekstremistiske miljø. Deltagelsen i exitprogrammet

skal være frivillig og indebærer, at den pågældende tilknyttes en coach.

Flere af de fungerende coaches i programmet har en fortid i højreekstremi-

stiske miljøer eller har været en del af kriminelle grupperinger. Derudover

får personerne anden socialfaglig hjælp fra professionelt personale, f.eks.

misbrugsbehandling, støtte til at finde en ny bolig og hjælp til at etablere

nye sociale kontakter.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Kriminalforsorgens samarbejde med Fryshuset Sverige indebærer bl.a., at

mentorer fra Fryshuset Sverige har videregivet deres erfaringer fra arbejdet

med ekstremister på uddannelsen for mentorer i Danmark. Der er derud-

over en hyppig dialog om udvikling af nye indsatser over for målgruppen.

2.3.2. Socialfaglige tiltag

Kriminalforsorgen har mulighed for at iværksætte en række sundheds- og

socialfaglige tiltag over for indsatte, der udviser tegn på radikalisering el-

ler ekstremisme. Det drejer sig bl.a. om misbrugsbehandling og behandling

hos en psykiater eller psykolog. Der er desuden mulighed for at tilbyde

uddannelse, arbejde samt fritids- og netværksskabende aktiviteter.

Som anført ovenfor under pkt. 2.2 gennemgår en særlig gruppe af medar-

bejdere med bl.a. socialfaglig ekspertise fra Direktoratet for Kriminalfor-

sorgens Sikkerhedsenhed alle indberetninger om tegn på radikalisering

med henblik på at vurdere, om indberetningen giver anledning til et øget

fokus på den pågældende. Gruppen overvejer i den forbindelse også, om

der er grundlag for at iværksætte et eller flere af de omtalte socialfaglige

tiltag.

2.3.3. Tvangsmæssige tiltag

Kriminalforsorgen har mulighed for at iværksætte en række tvangsmæssi-

ge tiltag over for indsatte for at sikre orden og sikkerhed. Det drejer sig om

sektionering (pkt. 2.3.3.1), udelukkelse fra fællesskab (pkt. 2.3.3.2) og be-

grænsning af kontakten til omverdenen (pkt. 2.3.3.3). Derudover har kri-

minalforsorgen fokus på visse indsattes internetadgang (pkt. 2.3.3.4) og

læsemateriale (pkt. 2.3.3.5) samt på indsmugling af mobiltelefoner (pkt.

2.3.3.6).

Disse indgreb kan efter en konkret vurdering også iværksættes over for

indsatte for at modvirke radikaliseret eller ekstremistisk adfærd, forudsat at

den udviste adfærd har indflydelse på de ordens- og sikkerhedsmæssige

forhold i institutionen.

Med tiltag, der varetager

ordensmæssige

hensyn, sigtes i første række til

foranstaltninger mod brand, tingsødelæggelse, støj, sundhedsfarlige for-

hold og arbejdsskader samt foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og

psykisk godt miljø og trivsel i vid forstand såvel mellem de indsatte ind-

byrdes som i forhold til personalet.

Med tiltag, der varetager

sikkerhedsmæssige

hensyn, sigtes til foranstalt-

ninger, der forebygger og forhindrer, at de indsatte undviger eller begår ny

kriminalitet under afsoningen, herunder trusler, vold mod personalet eller

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

mod medindsatte, fængselsoptøjer samt handel med og indsmugling af

narkotika eller lignende i forbindelse med besøg eller udgang.

2.3.3.1. Sektionering

Straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 giver mulighed for at overføre en indsat

til en anden institution for at hindre kontakt til bestemte indsatte eller for

bedre at kunne tage hånd om den indsattes adfærd.

Kriminalforsorgen har gennem årene benyttet denne adgang til at gennem-

føre sektionering i visse fængsler og arresthuse. Sektioneringen har navn-

lig haft til formål at gøre det muligt løbende at ændre sammensætningen af

indsatte og mindske antallet af indsatte på samme afdeling for at undgå

konfrontationer.

Sektionering har navnlig været gennemført i relation til rocker- og bande-

miljøet. Kriminalforsorgen benytter imidlertid i et vist omfang også sekti-

onering i relation til radikaliserede og ekstremistiske indsatte. Denne grup-

pe placeres således typisk efter et såkaldt ”fortyndingsprincip”, der går ud

på at sprede gruppen over forskellige afdelinger.

Etablering af sektionering i kriminalforsorgens eksisterende bygninger er

forbundet med visse vanskeligheder, idet hovedparten af bygningerne er af

ældre dato og indrettet efter daværende principper for bl.a. afsonings- og

arbejdsmiljøforhold.

2.3.3.2. Udelukkelse fra fællesskab (isolation)

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 63, at indsatte kan udelukkes fra

fællesskab med øvrige indsatte, hvis det er nødvendigt for bl.a. at forebyg-

ge strafbar virksomhed, gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige af

sikkerhedshensyn, eller fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gen-

tagen utilladelig adfærd, som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i

fællesskab med andre indsatte.

2.3.3.3. Begrænsning af indsattes kontakt med omverdenen

I medfør af besøgsbekendtgørelsens § 4 kan kriminalforsorgen forbyde

indsatte at få besøg af bestemte personer, ligesom kriminalforsorgen kan

inddrage en tidligere meddelt

besøgstilladelse,

hvis det findes påkrævet af

ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Der kan endvidere træffes afgø-

relse om, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, kan kriminalforsorgen desuden

træffe afgørelse om

brevkontrol,

hvilket indebærer, at breve til og fra den

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

indsatte gennemlæses. Der kan alene træffes afgørelse om brevkontrol,

hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4, kan der i tilfælde, hvor gennem-

læsning har fundet sted, træffes afgørelse om, at brevet tilbageholdes, hvis

det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttel-

se af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes. Efter § 55,

stk. 5, kan der endvidere træffes afgørelse om tilbageholdelse af breve, der

sendes til den indsatte.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 57, at indsattes adgang til at føre

telefonsamtaler

kan nægtes, hvis det findes nødvendigt af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn. I lukkede institutioner optages, påhøres eller

aflyttes alle telefonsamtaler.

2.3.3.4. Fokus på læsemateriale mv.

I forhold til indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme, og

som derfor indberettes til PET, jf. pkt. 2.2 ovenfor, har kriminalforsorgen

et generelt fokus på, hvilket læsemateriale de pågældende har på deres cel-

le.

2.3.3.5. Anvendelse af tvangsmæssige tiltag i praksis

Kriminalforsorgen har kun i meget få tilfælde fundet det nødvendigt at an-

vende de nævnte tvangsmæssige tiltag over for indsatte, der udviser tegn

på radikalisering eller ekstremisme.

I de tilfælde, hvor der er anvendt tvangsmæssige tiltag, har der navnlig væ-

ret tale om at overføre en indsat til en anden institution og dermed også et

andet regime (f.eks. fra åbent til lukket fængsel). Overførslen har bl.a. haft

til formål at reducere den indsattes mulighed for fællesskab med et større

antal indsatte samt at kontrollere, hvem der har adgang til den indsatte, og

hvem den indsatte kommunikerer med.

2.3.4. Internetadgang i fængsler mv.

lukkede fængsler og arresthuse

er der som udgangspunkt kun adgang til

internettet via et sikret pc-netværk (SK-net) fra udvalgte computere. Det

sikrede pc-netværk giver alene adgang til et begrænset antal hjemmesider.

Kommunikation ud af pc-netværket og mellem de indsatte indbyrdes blo-

keres. Tilladelse til adgang til internettet via det sikrede pc-netværk gives

kun på baggrund af en konkret individuel sikkerhedsvurdering af den ind-

satte, som samtidig skal give samtykke til overvågning og logning af al ak-

tivitet på netværket.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

SK-nettet giver adgang til hjemmesider, der støtter undervisningsmæssige

og demokratiske formål. I øjeblikket er der adgang til ca. 500 hjemmesi-

der, hvoraf de fleste vedrører forberedende voksenuddannelse, højere for-

beredelseseksamen, erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser-

ne. Indsatte kan derudover læse nyheder fra danske aviser og BBC’s ny-

hedstjeneste på 36 sprog. Der er også adgang til offentlige myndigheders

hjemmesider, herunder Folketingets, domstolenes og kriminalforsorgens.

Alle tilgængelige hjemmesider er godkendt til SK-nettet ud fra en sikker-

hedsmæssig vurdering.

Der er i særlige tilfælde givet tilladelse til at bruge internettet uden for det

sikrede pc-netværk, f.eks. hvor de indsatte i forbindelse med fjernunder-

visning har fået tilladelse til at tilgå specifikke hjemmesider for at kunne

afvikle eksamen, hente materialer eller kommunikere med fjernundervis-

ningsinstitutionen. Brugen af internet har i givet fald været overvåget.

For de lukkede fængsler og arresthuse gælder desuden, at indsatte i ganske

særlige tilfælde kan få tilladelse til pc på egen celle, men dette gælder ude-

lukkende pc uden internetadgang, jf. genstandsbekendtgørelsens § 2,

stk. 3.

Risikoen for, at indsatte i lukkede fængsler via det sikrede pc-netværk sø-

ger oplysninger på internettet, som understøtter radikalisering eller terror-

handlinger, og risikoen for, at de indsatte selv får mulighed for via det sik-

rede pc-netværk at opildne andre til at udøve terrorhandlinger, er således

minimal.

åbne fængsler

blev der etableret internetadgang i 2000. Det blev i den

forbindelse besluttet, at de indsattes aktivitet på internettet skulle logges, at

adgangen skulle foregå under personaletilstedeværelse, og at aktiviteten

skulle have et undervisningsformål.

Efterfølgende er de indsattes adgang til at benytte internettet imidlertid

blevet gradvis udvidet i takt med samfundsudviklingen. I dag kan indsatte,

som deltager i uddannelse, få adgang til internet i skolen, ligesom der i de

fleste åbne fængsler er etableret en internetcafé-ordning til fritidsbrug.

Internetcaféerne bruges til job- og boligsøgning, email-kommunikation,

håndtering af økonomi og almindelig søgning og oplysning inden for de

lokalt tilladte formål. Internetadgangen er som udgangspunkt åben, men de

fleste institutioner har opsat begrænsninger for, hvilke sider der kan tilgås i

form af filterløsninger, der hindrer adgang til forskellige sociale medier,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

herunder Facebook, og til hjemmesider med eksplicit seksuelt eller volde-

ligt indhold.

I slutningen af 2014 blev det besluttet, at de åbne fængsler kan undtages

fra pligten til at logge indsattes internetaktivitet under hensyn til, at

overvågning og kontrol af logfiler er forbundet med betydelige ressourcer,

hvilket ikke står mål med den frihedsgrad, som de indsatte i øvrigt har i de

åbne fængsler, og de indsattes muligheder for at tilgå internettet under

udgang og frigang.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil samtidig med den planlagte ophæ-

velse af pligten til at logge tage initiativ til, at de åbne fængsler får ensar-

tede krav til filtrering og til graden af personaletilstedeværelse. Retnings-

linjer herfor er under udarbejdelse i direktoratet.

Indsatte i åbne fængsler kan endvidere få tilladelse til at få opstillet com-

puter i eget opholdsrum, hvis uddannelses- eller arbejdsmæssige hensyn i

det enkelte tilfælde taler for det. Der kan kun tillades udlevering af inter-

netmodem, når særlige grunde taler for det, og det er foreneligt med or-

dens- og sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 3, i genstandsbekendtgø-

relsen. Tilladelse til udlevering af egen computer betinges af, at personalet

til enhver tid skal have mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke pro-

grammer mv. der er på computeren.

kriminalforsorgens pensioner

har beboerne fuld adgang til pc og internet

på eget værelse.

2.3.5. Indsmugling af telefoner

2.3.5.1.

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner må ikke medtage, besid-

de eller råde over mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr.

Baggrunden herfor er bl.a., at mobiltelefoner kan bruges til at modvirke

politiets efterforskning under en varetægtsfængsling eller til at planlægge

undvigelse eller begå ny kriminalitet i fængslet.

Herudover kan en mobiltelefon – og navnlig nyere telefoner med internet-

adgang – anvendes til at modtage eller sprede budskaber af radikaliserende

eller ekstremistisk karakter.

Med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi i 2013-16 er der bl.a.

afsat 13,4 mio. kr. i perioden til at styrke indsatsen mod indsmugling af

genstande i fængslerne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Kriminalforsorgen indkøbte i 2014 en ny type håndholdte mobiltelefonde-

tektorer til alle arresthuse. Det nye system udmærker sig ved, at det kan

detektere alle de i Danmark kendte mobiltelefonisystemer.

Der er opsat faste metaldetektorkarme i alle arresthuse og lukkede fængs-

ler, og disse institutioner råder over håndholdte metaldetektorer. Endvidere

anvendes bagagescannere i de lukkede fængsler og enkelte store arresthu-

se.

Hertil kommer, at kriminalforsorgen i øvrigt udfører et stort antal visitati-

oner af indsatte, celler, opholdslokaler mv., og at der lokalt er indarbejdet

forskellige rutiner for at mindske risikoen for, at indkastede mobiltelefoner

kommer i de indsattes besiddelse, eksempelvis daglige undersøgelser af

gårdtursarealer.

For at mindske risikoen for indkast af mobiltelefoner har kriminalforsor-

gen endvidere etableret overdækning af gårdtursarealer i de fleste arresthu-

se.

2.3.5.2.

Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner og lignende kom-

munikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner kan efter omstændig-

hederne resultere i såvel disciplinærstraf som straf efter straffeloven.

Det følger af genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 11, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 36, stk. 4, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner ge-

nerelt ikke må medtage, besidde eller råde over mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr. Efter genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, kan en indsat, der overtræder forbud-

det mod mobiltelefoner ikendes disciplinærstraf.

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde eller strafcelle, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 68.

Herudover følger det af straffelovens § 124, stk. 4, at fængslede og anhold-

te personer, der uretmæssigt er i besiddelse af mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller et lukket fængsel, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Besiddelse af mobiltelefoner i åbne fængsler vil således kunne mødes med

disciplinærstraf, mens besiddelse af mobiltelefoner i arresthuse og lukkede

fængsler kan resultere i såvel disciplinærstraf som straf.

I de åbne fængsler anvendes både advarsel, bøde og strafcelle som disci-

plinærstraffe for besiddelse af mobiltelefoner. Der er imidlertid betydelige

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

variationer i brugen af de forskellige disciplinærstraffe fra institution til in-

stitution. Ud over disciplinærstraffen vil forholdet desuden resultere i kon-

fiskation af mobiltelefonen.

I arresthusene og de lukkede fængsler anvendes normalt strafcelle som di-

sciplinærstraf ved besiddelse af mobiltelefon. Disciplinærstraffen udmåles

som udgangspunkt til 5 dages strafcelle i førstegangstilfælde, 7 dages

strafcelle anden gang og 10 dages strafcelle tredje gang. Herudover vil

mobiltelefonen blive konfiskeret, og forholdet vil desuden blive meldt til

politiet, således at der ligeledes kan rejses tiltale i en straffesag for over-

trædelse af straffelovens § 124, stk. 4.

I relation til straffen for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, er det

forudsat i bestemmelsens forarbejder, at indsatte, der findes i besiddelse af

mobiltelefoner i arresthuse eller lukkede fængsler, som udgangspunkt skal

straffes med 7 dages fængsel i førstegangstilfælde.

2.3.5.3.

I 2014 blev der konfiskeret 1.921 mobiltelefoner i kriminalforsor-

gen – heraf blev 1.484 fundet på indsattes celler eller på områder, hvortil

indsatte havde adgang, mens 437 blev fundet på områder, hvortil indsatte

ikke havde haft adgang. Sidstnævnte kan eksempelvis være indkastede te-

lefoner, som inddrages ved kontroller inden gårdture. I de lukkede fængs-

ler og arresthusene blev der konfiskeret 1.192 mobiltelefoner, heraf blev

797 fundet på celler eller på områder, hvortil indsatte havde adgang, og

395 på områder, hvortil indsatte ikke havde haft adgang.

Der blev endvidere i 2014 indgivet politianmeldelse i sager om frihedsbe-

røvedes uretmæssige besiddelse af mobiltelefoner i lukkede fængsler eller

arresthuse i 742 tilfælde. Når antallet af indgivne anmeldelser ikke svarer

fuldstændig til antallet af mobiltelefoner fundet i lukkede fængsler eller ar-

resthuse på celler eller områder, hvortil indsatte havde adgang, kan det

skyldes, at det ikke altid er muligt at pege på en bestemt gerningsmand.

2.4. Religiøse forkyndere

Indsatte i fængsler mv. har ret til gejstlig betjening, herunder gennem del-

tagelse i gudstjenester og sjælesorgssamtaler, og til i øvrigt at udøve deres

religion under indsættelsen (pkt. 2.4.1).

Kriminalforsorgens institutioner har derfor ansat eller tilknyttet en række

religiøse forkyndere. Disse personer kan gennem deres virke få et særligt

kendskab til indsattes personlige forhold, herunder om eventuelle tegn på

radikalisering og ekstremisme, og kan af samme grund spille en væsentlig

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

rolle i forhold til religiøs ekstremisme, idet de kan påvirke de indsatte i en

mere eller mindre ekstremistisk retning.

Samtaler mellem indsatte og religiøse forkyndere kan således give de ind-

satte en mulighed for at udtrykke mere ekstreme synspunkter over for en

person, som de respekterer, hvilket giver de religiøse forkyndere mulighed

for at bidrage til at få indsatte, der er på vej i en ekstremistisk eller radika-

liseret retning, tilbage på sporet.

Religiøse forkyndere i kriminalforsorgen

Der er pr. 1. august 2015 ansat eller tilknyttet i alt 6 imamer og 20 folkekirkepræster

ved kriminalforsorgens institutioner. Derudover er der (primært i de lukkede fængsler)

tilknyttet frivillige katolske søstre og patere samt frivillige fra øvrige trossamfund,

f.eks. den rumænsk ortodokse kirke mv.

De pågældende religiøse forkyndere er ansat eller tilknyttet lokalt hos den enkelte in-

stitution.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer normeringen af religiøse forkyndere i in-

stitutionerne på baggrund af sammensætningen af indsatte på den enkelte institution.

Normeringen justeres løbende.

På grund af de religiøse forkynderes særlige position er der i kriminalfor-

sorgen generelt fokus på de pågældendes rolle i forhold til at forebygge ra-

dikalisering og ekstremisme. Det kommer bl.a. til udtryk gennem regler

for videregivelse af oplysninger (pkt. 2.4.2) og godkendelse af og tilsyn

med religiøse forkyndere (pkt. 2.4.3).

2.4.1. Religiøs betjening mv.

Retten til religionsfrihed efter grundloven og Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention gælder også for indsatte i kriminalforsorgens institu-

tioner, og indsatte skal således have mulighed for at udøve deres religion.

Afsoneres og varetægtsarrestanters ret til

gejstlig betjening

er fastsat i hen-

holdsvis straffuldbyrdelseslovens § 35, stk. 1, og varetægtsbekendtgørel-

sens § 25, stk. 1, hvoraf det fremgår, at indsatte har ret til at deltage i guds-

tjenester, der afholdes i institutionen.

Kriminalforsorgens institutioner aflytter eller videooptager ikke generelt

gudstjenester, herunder fredagsbøn, i institutionerne. Dér, hvor videoopta-

gelser finder sted (aktuelt kun i Københavns Fængsler), anvendes optagel-

serne til tv-transmission på institutionens lokale fjernsynsnet. I den forbin-

delse opbevares optagelsen i kort tid. Hvis der konkret er mistanke om, at

en gudstjeneste benyttes til ulovlig virksomhed, herunder til at opfordre til

voldelig ekstremisme, videregiver kriminalforsorgen optagelserne til poli-

tiet til videre undersøgelse.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Indsatte har også ret til at

tale

med en religiøs forkynder (sjælesorgssamta-

ler), jf. straffuldbyrdelseslovens § 35, stk. 2, og varetægtsbekendtgørelsens

§ 25, stk. 2. For varetægtsarrestanter gælder dog, at politiet kan modsætte

sig dette af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed.

Indsatte har endvidere ret til i øvrigt at

udøve

deres religion i kriminalfor-

sorgens institutioner gennem bl.a. bøn, rituel afvaskning, anvendelse af re-

ligiøse rekvisitter, særlige beklædningsgenstande eller særlig kost.

Retten til at udøve sin religion indebærer bl.a., at indsatte som udgangs-

punkt har ret til at bære religiøs beklædning, idet indsatte dog ikke må bæ-

re beklædning, som gør det vanskeligt for personalet at identificere den

indsatte og aflæse ansigtsudtryk mv., jf. genstandsbekendtgørelsens § 1,

stk. 2. Indsattes beklædning må heller ikke udgøre en sikkerhedsmæssig ri-

siko ved udførelsen af arbejdsopgaver på kriminalforsorgens arbejdsplad-

ser.

2.4.2. Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt

Religiøse forkyndere kan gennem deres virke i kriminalforsorgen få et

særligt kendskab til indsattes personlige forhold, herunder om eventuelle

tegn på radikalisering og ekstremisme.

2.4.2.1. Videregivelse af oplysninger

Som nærmere beskrevet under pkt. 1.1 ovenfor regulerer persondataloven

forvaltningsmyndigheders adgang til at videregive oplysninger om enkelt-

personer – herunder oplysninger om enkeltpersoners religiøse overbevis-

ning – til andre forvaltningsmyndigheder.

Der er adgang til ved lov at fravige persondatalovens regler om videregi-

velse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, og persondatalo-

vens regler suppleres af en række andre regelsæt, der udvider henholdsvis

begrænser forvaltningsmyndigheders adgang til at videregive oplysninger

til andre forvaltningsmyndigheder. Særlige regler om tavshedspligt kan

nævnes som et eksempel herpå.

2.4.2.2. Tavshedspligt mv.

De religiøse forkyndere, der ansættes hos kriminalforsorgen, ansættes lo-

kalt hos den enkelte institution. Dette indebærer, at de pågældende i kraft

af deres virke inden for den offentlige forvaltning er underlagt de alminde-

lige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt og videregivelse af oplys-

ninger, jf. pkt. 1.1 ovenfor.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Den almindelige tavshedspligt for offentligt ansatte omfatter bl.a. oplys-

ninger af den karakter, der er nævnt i persondatalovens §§ 7 og 8 om en-

keltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om religiøs over-

bevisning.

Ud over de almindelige regler om tavshedspligt findes der en række særli-

ge regler om tavshedspligt, der har et selvstændigt indhold i forhold til de

almindelige regler, typisk ved at afgrænse det fortrolige på en særlig måde.

Folkekirkens præsters særlige tavshedspligt kan nævnes som eksempel

herpå.

I Danske Lov 2-5-20 er det således fastsat, at præster i folkekirken er un-

derlagt tavshedspligt vedrørende oplysninger, der stammer fra

sjælesorgs-

samtaler.

Ifølge Kirkeministeriet må formuleringen i Danske Lov 2-1 og systema-

tikken i Danske Lovs 2. bog (om religionen og gejstligheden) antages at

føre til, at bestemmelserne heri – herunder bestemmelsen i Danske Lov 2-

5-20 – oprindeligt alene omhandler den evangelisk-lutherske kirke (folke-

kirken).

Det kan imidlertid give anledning til en vis tvivl, om religiøse forkyndere

fra andre trossamfund også er undergivet en særlig tavshedspligt med hen-

syn til oplysninger, der stammer fra sjælesorgssamtaler. Tvivlen skal navn-

lig ses i lyset af retsplejelovens regler om vidneudelukkelse, hvoraf det

følger, at præster i folkekirken såvel som religiøse forkyndere fra andre

trossamfund ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring uden samtykke

fra den person, som har krav på hemmeligholdelse.

Rækkevidden af beskyttelsen af tavshedspligten for den pågældende per-

songruppe vil blive undersøgt i andet regi.

2.4.2.3. Pligt til at afværge alvorlige forbrydelser

Straffelovens § 141 fastsætter en strafsanktioneret pligt for alle til at gøre,

hvad der står i deres magt for at forebygge visse nærmere angivne alvorli-

ge forbrydelser, som man har kendskab til tilsigtes begået, om fornødent

ved at foretage

politianmeldelse.

Anmeldelsespligten gælder en række forbrydelser mod staten eller de

øverste statsmyndigheder og forbrydelser, der medfører fare for menne-

skers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Hvis en bor-

ger eller en ansat i en offentlig myndighed har mistanke om, at en alvorlig

forbrydelse tilsigtes begået, har vedkommende derfor pligt til at anmelde

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

forholdet, hvis den pågældende ikke er i stand til at afværge forbrydelsen

på anden vis.

Pligten til at afværge de i § 141 nævnte forbrydelser – om fornødent ved

anmeldelse – gælder uanset, om den pågældende er underlagt (en særlig)

tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Præster i folkekirken såvel

som religiøse forkyndere fra andre trossamfund har således pligt til at af-

værge – om fornødent gennem anmeldelse – alvorlige strafbare forhold,

som de gennem deres virke i kriminalforsorgen måtte få kendskab til til-

sigtes begået.

2.4.2.4. Fravigelse af persondatalovens regler om videregivelse af oplys-

ninger i anden lovgivning

Som nævnt under pkt. 2.4.2.2 ovenfor suppleres persondataloven af regel-

sæt, der udvider henholdsvis begrænser forvaltningsmyndigheders adgang

til at videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

Det kan således i anden lovgivning være fastsat, at der kan eller skal ske

videregivelse af oplysninger, jf. f.eks. reglerne i § 4 i lov om Politiets Ef-

terretningstjeneste (PET).

2.4.2.5. Nærmere om PETs tilvejebringelse af oplysninger fra andre for-

valtningsmyndigheder

Andre forvaltningsmyndigheder skal efter anmodning fra PET videregive

oplysninger til PET, hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at

have betydning for varetagelsen af PETs opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. § 4

i lov om PET.

Efter bestemmelsen kan PET således kræve oplysninger fra andre forvalt-

ningsmyndigheder, når oplysningerne efter PETs vurdering

må antages at

have betydning

for varetagelse af PETs opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

I betingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for PETs

opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13, ligger, at der skal være en mere konkret

formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have

betydning for PETs varetagelse af disse opgaver.

Bestemmelsen vedrører indhentelse af oplysninger både i elektronisk og i

ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-fortrolige oplysninger,

herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Bestemmel-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

sen vedrører ikke kun personoplysninger, men også andre oplysninger,

herunder oplysninger om juridiske personer.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, at bestemmelsen viderefører den

retsstilling, der var gældende efter retsplejelovens § 116, stk. 2, og tidlige-

re efter retsplejelovens § 110 a, stk. 2.

Af forarbejderne til retsplejelovens § 110 a, stk. 2, fremgår om forholdet til

anden lovgivning, at bestemmelsen bygger på, at spørgsmålet om, hvorvidt

det er berettiget at videregive og indhente oplysninger i de tilfælde, der er

omfattet af bestemmelsen, skal bedømmes efter § 110 a, stk. 2, og ikke ef-

ter de regler om videregivelse mv. i persondataloven, der ellers ville gælde

for de pågældende forvaltningsmyndigheder.

Det følger heraf, at også PETs indhentelse af oplysninger til brug for efter-

retningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 fra andre persongrupper i

den offentlige forvaltning, som er underlagt en særlig tavshedspligt, skal

bedømmes efter § 4 i PET-loven og ikke efter de regler i lovgivningen, der

fastsætter den særlige tavshedspligt.

Denne retsopfattelse er bl.a. lagt til grund i ministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 38 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag nr. L

217 (Folketingsåret 2007-2008) angående sundhedspersoners særlige tavs-

hedspligt. Det samme må endvidere antages at gælde i forhold til spørgs-

målet om folkekirkepræsters videregivelse af oplysninger til PET.

Som det fremgår af pkt. 2.4.2.2, vil rækkevidden af beskyttelsen af tavs-

hedspligten for religiøse forkyndere fra andre trossamfund end folkekirken

blive undersøgt i andet regi.

2.4.3. Godkendelse af og tilsyn med religiøse forkyndere

Kriminalforsorgens ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere, der

tilhører andre trossamfund end folkekirken, er reguleret i cirkulære nr.

9530 af 26. september 2013 om ansættelse af og tilsyn med religiøse for-

kyndere i kriminalforsorgen.

2.4.3.1. Godkendelse af religiøse forkyndere

Religiøse forkyndere, som ansættes i kriminalforsorgen, skal som ud-

gangspunkt være tilknyttet et godkendt trossamfund. Ansættelse af religiø-

se forkyndere, som ikke er medlem af et godkendt trossamfund, kan dog

ske efter en konkret vurdering.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Ansættelse af religiøse forkyndere sker efter opslag og afholdelse af ansæt-

telsessamtaler mv. Ved udvælgelse og ansættelse af religiøse forkyndere

nedsætter lederen af den pågældende institution et lokalt ansættelsesud-

valg. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan deltage med en repræsentant i

ansættelsesudvalget, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre, at der er en

ensartet praksis på området.

Hvis der ikke er en autoritativ religiøs myndighed inden for det pågælden-

de trossamfund, kan en eller flere sagkyndige personer, som direktoratet

har udpeget, desuden medvirke under ansættelsessamtalerne. Der er for ti-

den udpeget tre sagkyndige personer – en professor i kultur- og sprogmø-

destudier, en imam og en folkekirkepræst.

De sagkyndige personer skal rådgive ansættelsesudvalget om ansøgerens

indsigt i religiøse og kulturelle forhold og om den pågældende ansøgers

evne til at varetage den religiøse betjening af indsatte, herunder afholdelse

af religiøse handlinger, sjælesorgssamtaler og eventuel studiekreds på tje-

nestestedet.

I forbindelse med ansættelse af personale, herunder religiøse forkyndere,

kan kriminalforsorgen, når der er anledning hertil, rette henvendelse til

PET om efterretningstjenestens eventuelle kendskab til ansøgeren. Dette

sker med samtykke fra ansøgeren. PET foretager i den anledning en under-

søgelse af ansøgeren i politiets registre, hvorefter relevante oplysninger for

ansættelsen videregives til kriminalforsorgen.

Den enkelte institution skal tilrettelægge et lokalt introduktionsforløb for

nyansatte religiøse forkyndere, ligesom nyansatte religiøse forkyndere som

udgangspunkt deltager i det almindelige introduktionsforløb for civilt an-

satte, herunder uddannelse i tegn på radikalisering og ekstremisme, jf. pkt.

3.3.1 ovenfor. Endelig skal tjenestestedet i den første ansættelsesperiode

stille en medarbejder til rådighed, som kan fungere som mentor eller su-

pervisor for den nyansatte religiøse forkynder.

Religiøse forkyndere, der tilkaldes ad hoc, fordi behovet er begrænset, er

underlagt regler om gejstligt tilsyn, og tjenestestedet vurderer behovet for

et introduktionsforløb.

2.4.3.2. Tilsyn med religiøse forkyndere

Religiøse forkyndere fra andre trossamfund end folkekirken skal i lighed

med folkekirkens præster underlægge sig et

gejstligt tilsyn.

Tilsynet fore-

tages som udgangspunkt af en autoritativ myndighed inden for det pågæl-

dende trossamfund.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Det gejstlige tilsyn med fængselspræster fra folkekirken hører under den

stedlige biskop. Kompetencen til at træffe afgørelse om såvel ansøgt som

uansøgt afsked er placeret hos Kirkeministeriet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i november 2013 nedsat et sagkyn-

digt udvalg med tre medlemmer, som efter behov skal være kriminalfor-

sorgen behjælpelig ved ansættelse af imamer samt det løbende gejstlige til-

syn med disse. Udvalget har i perioden siden november 2013 ydet bistand i

én ansættelsessag og i øvrigt ydet rådgivning og vejledning til direktoratet.

Hvis der ikke inden for det pågældende trossamfund findes en autoritativ

myndighed, som kan varetage tilsynet på en måde, der modsvarer biskop-

pernes tilsyn med folkekirkepræster, kan kriminalforsorgens institutioner

efter behov indkalde den enkelte religiøse forkynder til en samtale med re-

præsentanter fra institutionen, en medarbejder fra Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen og eksperter, som er kyndige inden for religion, radikalise-

ring mv. Samtalen skal bl.a. afdække, om den religiøse forkynder fortsat er

egnet til at varetage stillingen.

Religiøse forkyndere skal som udgangspunkt deltage i et lokalt dialogfo-

rum i den institution, hvor vedkommende er ansat. I forummet deltager

bl.a. andre religiøse forkyndere og institutionens ledelse.

2.5. Fremmedsprog

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har mange forskellige nationali-

teter og etniske oprindelser og taler således mange forskellige sprog. Nog-

le indsatte taler alene dansk, nogle taler både dansk og et eller flere frem-

medsprog, mens andre alene taler fremmedsprog.

Der tages ved placering af indsatte ikke hensyn til de pågældendes sprog-

kundskaber. Således kan indsatte, der alene taler fremmedsprog, og indsat-

te, der både taler dansk og fremmedsprog, placeres sammen. Da indsatte i

såvel åbne som lukkede fængsler har adgang til fællesskab med andre ind-

satte både i beskæftigelsestiden og i fritiden vil deres indbydes kommuni-

kation selvsagt kunne foregå på fremmedsprog.

Dertil kommer, at indsatte som udgangspunkt har ret til at få besøg. I det

omfang enten den indsatte eller de besøgende ikke taler dansk, vil der un-

der besøget heller ikke blive talt dansk.

Der stilles ved rekruttering af fængselsbetjente krav om dansk og engelsk

på niveau C eller højere fra enten studentereksamen, Hf-eksamen eller til-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

svarende. Der stilles ikke i øvrigt krav om kundskaber i andre fremmed-

sprog. Flere medarbejdere taler – ud over dansk og engelsk – også andre

fremmedsprog, herunder arabisk, og kriminalforsorgen har ved rekrutte-

ring af nye medarbejdere bl.a. fokus på at sikre relevante sprogkundskaber

blandt fængselspersonalet.

Det forekommer således, at grupper af indsatte kommunikerer indbyrdes

på et sprog, som personalet ikke forstår.

Sådanne situationer kan virke intimiderende på personalet, ligesom det kan

gøre det vanskeligt at følge med i, hvad der foregår, og om de indsatte

eventuelt udviser tegn på radikalisering og ekstremisme.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at den sproglige bar-

riere mellem personalet og visse indsatte ikke opleves som et stort pro-

blem. Direktoratet peger dog på, at det ikke kan afvises, at nogle bekym-

ringsindberetninger om tegn på radikalisering og ekstremisme reelt er be-

grundet i en manglende viden om andre nationaliteters samfundsmæssige

forhold samt måde at kommunikere på. Med andre ord kan den sproglige

barriere muligvis medføre, at for mange indsatte indberettes til PET.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Fase 3: Indsatsen i forbindelse med løsladelse

Indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i forbindelse med løsladelse

drejer sig navnlig om – som led i tilrettelæggelsen af et hensigtsmæssigt

udslusningsforløb – at sikre fortsættelse af eventuelt påbegyndte behand-

lings- og exitforløb, herunder at sikre videregivelse af oplysninger om den

indsatte fra kriminalforsorgen til relevante myndigheder uden for fængslet

eller arresthuset. Udvekslingen af oplysninger sikrer, at disse myndigheder

kan fortsætte eller iværksætte relevante foranstaltninger i anledning af løs-

ladelsen, herunder i forhold til at understøtte den indsattes resocialisering

efter løsladelsen.

Indsatsen kan i denne henseende opdeles i forhold til, om der er tale om

løsladelse af dømte (pkt. 3.1) eller varetægtsarrestanter (3.2).

Kriminalforsorgen vil generelt øge fokus på samarbejde og underretning i

forbindelse med løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner. Kriminal-

forsorgen har således udarbejdet nye foreløbige procedurer for orientering

af PET i forbindelse med løsladelse af personer, om hvem der foreligger

en bekymringsindberetning, og kriminalforsorgen er endvidere i færd med

at udarbejde faste, interne procedurer, som understøtter, at andre relevante

myndigheder underrettes ved løsladelse af indsatte, hvor der er bekymring

om radikalisering og ekstremisme.

3.1. Løsladelse af dømte

3.1.1. Videregivelse af oplysninger

3.1.1.1.

I forbindelse med etableringen af

KSP-samarbejdet

i 2011 (samar-

bejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet) blev

der i retsplejelovens § 115 skabt udtrykkelig hjemmel til et mere systema-

tiseret myndighedssamarbejde om koordinering af indsatsen over for døm-

te med henblik på at imødegå ny kriminalitet.

Det er et helt centralt element i KSP-samarbejdet, at der regelmæssigt kan

ske en hurtig og smidig udveksling af oplysninger mellem de involverede

myndigheder. Med bestemmelsen i retsplejelovens § 115 er der derfor

skabt hjemmel til, at myndighederne uden samtykke kan udveksle oplys-

ninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis videregivelsen af op-

lysningerne må anses for nødvendig af hensyn til samarbejdet mellem kri-

minalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen

over for dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen, og

dømte under 18 år, der løslades fra institutioner mv. uden for kriminalfor-

sorgen, hvor de er anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

stk. 2. Med retsplejelovens § 115 sikres også, at vurderingen af, hvorvidt

videregivelse af oplysninger kan finde sted, sker efter et fælles – ensartet –

regelsæt målrettet et sådant systematisk samarbejde.

Retsplejelovens § 115 omfatter bl.a. oplysninger omfattet af persondatalo-

vens §§ 7-8. Bestemmelsen omfatter alene udveksling af oplysninger, der

sker med henblik på koordinering af indsatsen over for dømte med henblik

på at imødegå ny kriminalitet.

3.1.1.2.

Udveksling af oplysninger i andre tilfælde må bedømmes efter

persondatalovens almindelige regler. Der henvises til pkt. 1.1. Som det

fremgår det anførte sted, er der efter disse regler i vidt omfang mulighed

for at videregive oplysninger, der er nødvendige til brug for en myndig-

heds opgaver.

Der vil således være adgang til at videregive oplysninger fra kriminalfor-

sorgen til politi eller kommune om løsladelse af radikaliserede og ekstre-

mistiske indsatte, forudsat oplysningerne er nødvendige for KSP-

samarbejdet eller for myndighedernes opgavevaretagelse i øvrigt.

Oplysninger om, at en indsat, der har udvist tegn på radikalisering og eks-

tremisme, skal løslades (eller er blevet løsladt), må som altovervejende

udgangspunkt antages at være nødvendige for PETs opgavevaretagelse i

forhold til at forebygge, efterforske og modvirke voldelig ekstremisme og

radikalisering. Der er således efter gældende ret vid adgang for kriminal-

forsorgen til at videregive sådanne oplysninger til PET.

Kommunerne har efter serviceloven en række handlemuligheder i relation

til personer

under 18 år,

hvis kommunen finder, at der er grund til bekym-

ring for den unges trivsel eller udvikling f.eks. som følge af, at den unge

udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Det indebærer, at kriminal-

forsorgen i relation til denne målgruppe har vid adgang til at videregive

oplysninger om løsladelse af disse personer til kommunerne. Samtidig har

personalet på sikrede afdelinger efter reglerne i servicelovens § 153 en

pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis de i forbindelse med ar-

bejdet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung un-

der 18 år kan have brug for særlig støtte. Foranstaltninger efter servicelo-

ven til unge under 18 år forudsætter som udgangspunkt samtykke fra for-

ældremyndighedsindehaveren og i visse tilfælde også fra den unge, der er

fyldt 15 år.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Kommunerne har derimod ikke en tilsvarende klart defineret opgave i rela-

tion til radikaliserede og ekstremistiske personer

på 18 år eller derover,

der løslades fra fængsel eller arresthuse.

Kortlægningen har vist, at dét bl.a. er baggrunden for, at reglerne om ud-

veksling af oplysninger kan give anledning til tvivl for praktikere, når

konkrete oplysninger skal udveksles.

3.1.1.3.

I udmøntningen af satspuljen for 2015 aftalte satspuljepartierne en

ændring af serviceloven, således at kommunerne skal tilbyde gratis, mål-

rettet rådgivning til personer over 18 år, som er radikaliserede eller i risiko

for at blive det, eller som ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø.

Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne vil få mu-

lighed for at lave opsøgende arbejde over for personer over 18 år i risiko

for radikalisering, eller som ønsker at forlade de ekstremistiske miljøer, så-

fremt kommunen anser det for nødvendigt. Kommunernes indsats på om-

rådet skal efter lovforslaget altid ske i samarbejde med borgeren. Kommu-

nerne vil således ikke få hjemmel til at iværksætte rådgivning eller egent-

lige exitforløb uden borgerens samtykke, men hvis borgeren ikke er moti-

veret for at forlade et ekstremistisk miljø, kan kommunen i stedet vælge at

iværksætte motivationsfremmende tiltag som periodiske samtaler.

Med lovforslaget forudsættes det således, at kommunerne i alle tilfælde,

hvor en borger over 18 år udviser tegn på radikalisering og ekstremisme,

kan tage kontakt til den pågældende borger og eventuelt indlede en dialog

med den pågældende med henblik på at motivere borgeren til at forlade det

ekstremistiske miljø. Af samme årsag vil det – hvis lovforslaget vedtages –

være relevant for kommunernes opgavevaretagelse at modtage oplysninger

fra kriminalforsorgen om radikaliserede eller ekstremistiske indsatte over

18 år, der står foran løsladelse. Dette betyder samtidig, at der vil være ad-

gang til at videregive sådanne oplysninger efter retsplejelovens § 115 eller

efter persondatalovens almindelige regler.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2016.

3.1.2. Myndighedssamarbejde om løsladelse

Løsladelse fra fængsler kan være forbundet med visse udfordringer, her-

under af økonomisk, boligmæssig eller beskæftigelsesmæssig karakter, for

de indsatte. Manglende resocialisering efter løsladelse kan generelt inde-

bære en forøget risiko for tilbagefald til kriminalitet. I relation til radikali-

serede eller ekstremistiske indsatte kan manglende resocialisering imidler-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

tid også indebære en risiko for øget radikalisering. Derfor har kriminalfor-

sorgen i samarbejde med den løsladte hjemkommune fokus på at koordine-

re en god løsladelse for den indsatte.

3.1.2.1. God Løsladelse

Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne foregår inden for

rammerne af

God Løsladelse,

som har eksisteret siden 2009. Som led i det-

te samarbejde er der udarbejdet en

køreplan for god løsladelse,

som be-

skriver, hvordan kriminalforsorgen og kommunerne mest hensigtsmæssigt

samarbejder om den dømtes situation i perioden fra indsættelse til løsladel-

se, bl.a. i forhold til brugen af handleplaner. Køreplanen skal bl.a. sikre, at

der ved løsladelsen er sikret bolig, forsørgelse, videreførelse af eventuel

behandling og andre indsatser, der kan sikre, at den løsladte ikke begår ny

kriminalitet efter løsladelse. Alle kriminalforsorgens institutioner har siden

1. april 2010 været forpligtet til at følge køreplanen.

Målgruppen for indsatsen

God Løsladelse

er gradvist blevet udvidet til i

dag at omfatte alle dømte uanset straflængde.

Inden for rammerne af

God Løsladelse

har kriminalforsorgen indgået indi-

viduelle samarbejdsaftaler med alle landets kommuner. Aftalerne angiver

konkrete kommunale kontaktpersoner samt særlige lokale tiltag og aftaler

og danner således ramme for samarbejdet mellem den enkelte kommune

og kriminalforsorgen. Formålet med samarbejdsaftalerne er overordnet, at

kriminalforsorgen og kommunerne øger koordineringen og samarbejdet

om de indsatte. Samarbejdsaftalerne drøftes på årlige evalueringsmøder

mellem kriminalforsorgen og den enkelte kommune. Det er Direktoratet

for Kriminalforsorgens opfattelse, at koordineringen og samarbejdet på

den måde løbende udvikles og forbedres.

Det fremgår af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi, at der skal

bygges videre på samarbejdet om

God Løsladelse

som led i en styrkelse af

samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne. Det er i den for-

bindelse bl.a. forudsat, at kommunerne udpeger ansvarlige for udslus-

ningskoordinationen, og at reglerne tilpasses, så løsladelse fra afsoning ik-

ke sker om fredagen eller i weekenden.

Ifølge køreplanen for god løsladelse skal det fængsel, hvorfra den dømte

skal løslades, indkalde den indsatte og alle relevante samarbejdspartnere,

herunder Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) og kommunen, til et

løsladel-

sesmøde

i god tid før løsladelsestidspunktet med henblik på at planlægge

og koordinere løsladelsen. Løsladelsesmøderne har til formål at sikre, at

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

kommunerne og/eller andre samarbejdspartnere på relevant vis kan tage

over, når den dømte løslades.

3.1.2.2. Handleplaner

Det følger af § 31, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, at den enkelte instituti-

on i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen skal udarbejde

en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen

(handleplan).

Planen

skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståel-

sen og om nødvendigt tilpasses.

Kriminalforsorgen og kommunerne er forpligtet til at koordinere indsattes

handleplaner. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 642

af 15. juni 2006. Formålet med koordineringen er, at der sammen med den

indsatte og relevante eksterne aktører bliver taget hånd om socialfaglige

problemstillinger.

Det påhviler kriminalforsorgen at tage initiativ til koordinering af handle-

planer, mens kommunerne bærer ansvaret for at følge op på en henvendel-

se fra kriminalforsorgen, jf. henholdsvis §§ 3 og 4 i bekendtgørelsen.

3.1.2.3. Vilkår om tilsyn

Kriminalforsorgen har alene mulighed for at støtte og vejlede i tiden efter

løsladelse, hvis der sker prøveløsladelse med

vilkår om tilsyn.

Fastsættelse

af vilkår om tilsyn og eventuelle særvilkår har til formål at begrænse den

dømtes risiko for tilbagefald til kriminalitet. Det skal derfor i forbindelse

med behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse vurderes, om tilsyn

og særvilkår vil være formålstjenlige som middel hertil.

Hvis der sker løsladelse efter endt straf eller på prøve uden vilkår om til-

syn, skal en eventuel støttende eller vejledende indsats iværksættes fra

bl.a. kommunerne.

I 2014 blev der løsladt i alt 8.163 personer, der var idømt tidsbestemte

straffe. Heraf blev 4.571 løsladt efter at have udstået hele straffen – enten

fordi den dømte ikke opfyldte de tidsmæssige betingelser for prøveløsla-

delse (3.719), fordi prøveløsladelse blev anset for utilrådeligt (587), eller

fordi de pågældende var idømt en kombinationsdom (265) og derfor ikke

kunne prøveløslades. De resterende 3.592 blev løsladt på prøve, og ca.

halvdelen af disse blev løsladt med et vilkår om tilsyn af kriminalforsor-

gen. Det er således kun en mindre andel af alle løsladte, som løslades på

prøve med tilsyn af kriminalforsorgen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.2. Løsladelse af varetægtsarrestanter

3.2.1. Videregivelse af oplysninger

Retsplejelovens § 115 om udveksling af oplysninger som led i KSP-

samarbejdet finder alene anvendelse på oplysninger om dømte personer,

hvorimod oplysninger om varetægtsfængslede personer falder uden for be-

stemmelsens anvendelsesområde.

Spørgsmålet om udveksling af oplysninger om denne persongruppe skal i

stedet vurderes efter de almindelige regler i

persondataloven.

Der henvises

til pkt. 1.1 ovenfor for en nærmere gennemgang af persondatalovens regler

om videregivelse af oplysninger. Som det fremgår dér, er der efter disse

regler i vidt omfang mulighed for at videregive oplysninger, der konkret er

nødvendige til brug for en myndigheds opgaver. I praksis udveksler myn-

dighederne således løbende oplysninger om mulig radikalisering mv. Be-

stemmelserne, der hviler på forskellige regelsæt, kan imidlertid give an-

ledning til tvivl for praktikere, når konkrete oplysninger skal udveksles.

Der henvises til pkt. 3.1.1 for en nærmere gennemgang heraf.

3.2.2. Myndighedssamarbejde om løsladelse

Løsladelse fra længerevarende varetægtsfængslinger kan være forbundet

med samme udfordringer, herunder af økonomisk, boligmæssig eller be-

skæftigelsesmæssig karakter, som gælder i relation til løsladelse af dømte.

Manglende resocialisering efter løsladelse kan generelt indebære en for-

øget risiko for tilbagefald til kriminalitet. I relation til radikaliserede eller

ekstremistiske indsatte kan manglende resocialisering imidlertid også in-

debære en risiko for øget radikalisering. Derfor har kriminalforsorgen i

samarbejde med visse kommuner fokus på at koordinere en god løsladelse

for den indsatte.

3.2.2.1. Vejledningspligt

Det følger af § 30 i varetægtsbekendtgørelsen, at kriminalforsorgens insti-

tutioner skal vejlede og bistå en varetægtsarrestant for at begrænse de er-

hvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, der følger af varetægtsop-

holdet. Institutionen skal i den forbindelse bl.a. formidle kontakt til perso-

ner, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bi-

stand. Et eksempel herpå kan være bistand til at søge tilskud til betaling af

egen bolig under fængslingen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.2.2.3. God Løsladelse

Varetægtsarrestanter indgår ikke i den oprindelige målgruppe for projekt

God Løsladelse,

jf. pkt. 3.1.2.1 ovenfor. Det indebærer bl.a., at køreplanen

for god løsladelse ikke omfatter varetægtsfængslede og dermed ikke be-

handler spørgsmålet om samarbejde mellem arresthus og kommune om-

kring løsladelse fra varetægt.

Kriminalforsorgen har imidlertid indgået individuelle samarbejdsaftaler

med ca. 2/3 af landets kommuner om håndtering af løsladelse af varetægts-

fængslede. Kriminalforsorgen arbejder på at inddrage løsladelse fra vare-

tægt i de kommuneaftaler, som ikke forholder sig til dette tema.

3.2.2.2. Handleplaner

Det er retten eller politiet, der træffer afgørelse om løsladelse af varetægts-

arrestanter. Hvis en varetægtsarrestant løslades i forbindelse med et rets-

møde, har den pågældende ret til umiddelbart at forlade stedet.

Når en varetægtsarrestant løslades, har kriminalforsorgen ikke længere an-

svar for eller kontakt til den pågældende. Det vil herefter normalt være den

løsladtes kommune, der i givet fald skal yde støtte.

Det er i lyset heraf helt afgørende, at den indsats, der iværksættes under et

varetægtsophold i en af kriminalforsorgens institutioner, koordineres med

og følges op af hjemkommunens indsats. Direktoratet for Kriminalforsor-

gen har derfor i marts 2014 besluttet at udarbejde

handleplaner

for vare-

tægtsfængslede, selv om der ikke er krav herom i varetægtsbekendtgørel-

sen.

Der foreligger ikke – som for dømte – nogen lovgivningsmæssig forpligti-

gelse for kommuner og kriminalforsorgen til at koordinere handleplaner

for varetægtsfængslede. Kriminalforsorgen kontakter imidlertid med klien-

tens samtykke hjemkommunen, hvis det under arbejdet med klientens

handleplan konstateres, at der er behov for koordinering.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Indsatsen i sikrede institutioner

Unge under 18 år kan anbringes på sikrede institutioner af både strafferet-

lige og socialpædagogiske grunde, jf. § 30, stk. 1, nr. 1-7, i bekendtgørelse

om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-

met. Unge kan således anbringes på sikrede institutioner, når opholdet træ-

der i stedet for varetægtsfængsel (varetægtssurrogat), som led i afsoning af

en dom og som led i en idømt social foranstaltning (ungdomssanktion).

Derudover kan unge under 18 år anbringes på en sikret institution, når det

er absolut påkrævet enten for at hindre, at den unge skader sig selv eller

andre, eller af hensyn til en socialpædagogisk observation eller behandling

af den unge. Endelig kan unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold

i visse tilfælde anbringes på sikrede institutioner.

Der skal som led i anbringelsen udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og

en handleplan for barnet eller den unge, jf. servicelovens §§ 50 og 140. Al-

le børn og unge på sikrede institutioner skal tilbydes screening med hen-

blik på at afdække psykiatriske problemer, jf. § 57 d, stk. 2, i serviceloven.

Screeningen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og

unge, der er fyldt 15 år.

Det følger endvidere af servicelovens § 57 d, stk. 1, at unge under 18 år,

der har afsonet frihedsstraf eller været anbragt i varetægtssurrogat på en

sikret institution, skal have tilbud om udslusning i forbindelse med løsla-

delsen. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsla-

delsen og have en varighed på mindst seks måneder efter løsladelsen. Til-

buddet skal som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6.

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt

uden for hjemmet, indeholder en række bestemmelser om brevkontrol,

kontrol af telefonsamtaler eller anden kommunikation uden for institutio-

nen. Herudover er der fastsat særskilte regler for unge, der er anbragt i va-

retægtssurrogat.

Personalet på sikrede institutioner har efter servicelovens § 153 pligt til at

underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten el-

ler hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung

kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten omfatter alle tilfæl-

de, hvor der er grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for

særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, uanset hvad årsagen til behovet

for særlig støtte måtte være.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Efter retsplejelovens § 115 kan den enkelte kommune udveksle oplysnin-

ger om enkeltpersoner med politiet, når det må anses for nødvendigt af

hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet).

Kommunen kan ligeledes udveksle oplysninger om enkeltpersoner med

politiet og kriminalforsorgen, når det må anses for nødvendigt af hensyn til

samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet

om indsatsen over for bl.a. unge under 18 år, der løslades fra en sikret in-

stitution efter af have afsonet en dom efter straffuldbyrdelseslovens § 78,

stk. 2 (KSP-samarbejdet).

Der påtænkes over en 4-årig periode en løbende opkvalificering af udvalg-

te medarbejdergrupper om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Som led i opkvalificeringen vil de sikrede institutioner i Danmark blive

tilbudt opkvalificering af udvalgte medarbejdere. Formålet med opkvalifi-

ceringen er, at medarbejderne rustes bedre til at opdage og håndtere tegn

på radikalisering og ekstremisme blandt unge, der befinder sig i institutio-

nerne.