Til:
Folketingets Retsudvalg
Klage over ombudsmand Jørgen Steen Sørensens manglende ’lyst” til at gribe ind over for helt åbenlyse
lovovertrædelser fra statslige myndigheders side.
”I Danmark har borgerne mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand, hvis de mener, at en
myndighed har overtrådt loven”.
Her bliver han gennem endog flere omgange gjort opmærksom på statslige institutioners lovovertrædelser
af ministerielle lovbekendtgørelser som f.eks. Naturstyrelsens lovbrud ved ikke at overholde dekreter fra
Skov- og Naturstyrelsen mht. borgerinddragelse.
Og hver gang et kontorchefligt, intetsigende automatsvar i stil med:
”Det, du har anført i henvendelserne giver mig ikke grund til at gå ind i sagen eller foretage mig noget,
idet jeg jo selv bestemmer, hvad jeg har lyst til (vælger) at gå ind i."
Uden specifikt at begrunde undladelsen af at tage stilling til lovovertrædelsen. – Vel aldeles uhørt, at han
”vælger” ikke at intervenere her!
Her var der altså ikke tale om "henvendelser", men
klager/anmeldelser
af lovovertrædelser!
Hvis ikke en ombudsmand lige "har lyst til” at gå ind og i det mindste påtale noget sådant, kan jeg ikke se
berettigelsen af en Folketingets Ombudsmand. – Han næsten forsvarer lovovertrædelsen ved at degradere
den til ”en mulig borgerunddragelse”. Nærmer vi os ikke pligtunddragelse eller –forsømmelse?
I forvejen er der ingen respekt om stillingen (manglende beføjelser). For selv om hans ”lyst” endelig var
der til at klandre Folketinget, regeringen eller andre offentlige myndigheder for et eller andet vel tit
selvopfundet problem, smiler man jo blot overbærende fra disses side.
Og hvor i DK kan man have et arbejde, hvor tilstedeværelsen er betinget af, om man har lyst til at dukke
op?
Med vel over hundrede ansatte er det millioner af kroner, der kunne hjælpe lidt i den i forvejen slunkne
statskasse.
Flemming Kattrup