REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 407: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), fra justisministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 407
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. juni 2016

Strafferetskontoret

Nicolai Winther

2016-730-0956

2004556

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som

led i religiøs oplæring)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret se-

nest ved lov nr. 642 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 136

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger hand-

linger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 h, 208, 210, 216, 222,

223, 225, jf. 216, 222 og 223, 237, 244-246, 260 og 261, straffes med

bøde eller fængsel indtil 3 år.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§3

Justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret

2021-22.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 407: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), fra justisministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger

som led i religiøs oplæring

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Lovovervågning mv.

3. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er set eksempler på, at der i Danmark findes religiøse forkyndere, som

søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle rets-

opfattelser.

Religiøse forkyndere mv. har en særlig autoritet i forhold til deres menig-

heder. Det er derfor særlig problematisk, hvis netop disse personer gennem

deres adfærd modarbejder og undergraver danske værdier.

På den baggrund er der den 31. maj 2016 indgået en politisk aftale mellem

regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at un-

dergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Der er i den forbindelse bl.a. indgået en delaftale om kriminalisering af ud-

trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring. Delaftalen er indgået mellem regeringen og Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalen indebærer, at det fremover skal være strafbart som led i religiøs

oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, in-

cest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset

om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Aftalen

indebærer endvidere, at både religiøse forkynderes virksomhed og aktivite-

ter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring,

skal være omfattet af kriminaliseringen.

Aftalen indebærer ligeledes, at lovforslaget skal undergives lovovervåg-

ning, således at Folketinget løbende kan følge med i den nye bestemmelses

anvendelse, og at der senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et

lovforslag om revision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til,

om der fortsat er brug for kriminaliseringen.

Dette lovforslag udmønter den politiske delaftale om kriminalisering af

udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare hand-

linger som led i religiøs oplæring

2.1.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder en række bestemmelser, der kriminaliserer ytrin-

ger i forskellig form.

Det gælder bl.a. § 140 om blasfemi, § 266 b om udbredelse af trusler og

forhånende udtalelser mv. (racismeparagraffen) samt §§ 267 og 270 om

ærekrænkende og nedsættende ytringer.

Dertil kommer, at det i medfør af straffelovens § 23 er muligt at straffe en

person, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til en strafbar ger-

ning. Det er imidlertid en forudsætning for at straffe for medvirken f.eks.

ved tilskyndelse, at der har været tale om en konkret strafbar handling, og

at den pågældendes forsæt således til en vis grad er konkretiseret.

Endelig indeholder straffeloven – ud over den almindelige regel om med-

virken – en række udtrykkelige forbud mod tilskyndelse eller hvervning til

at begå ulovligheder mv. Det gælder bl.a. § 136, stk. 1, om offentlig til-

skyndelse til forbrydelse, § 136, stk. 2, om offentlig udtrykkelig billigelse

af en terrorhandling mv., § 114 c om hvervning til terrorisme og § 114 e

om fremme af virksomheden for en terrororganisation mv.

Det er således lovligt efter gældende ret at udtrykke støtte til eller billige

f.eks. stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af børn, forudsat at

man ikke derved offentligt tilskynder til forbrydelse, jf. straffelovens §

136, stk. 1, eller medvirker til et konkret strafbart forhold, jf. straffelovens

§ 23.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Der er set eksempler på, at der findes religiøse forkyndere i Danmark, som

søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle rets-

opfattelser. Dette har bl.a. givet sig udslag i udtalelser, der indeholder en

støtte til eller billigelse af f.eks. stening af kvinder eller korporlig afstraf-

felse af børn.

Det er Justitsministeriets vurdering, at sådanne ytringer typisk ikke i dag

kan anses for strafbare.

Det skyldes, at sådanne ytringer typisk ikke vil kunne anses for offentlige

tilskyndelser til at begå forbrydelser efter straffelovens § 136, stk. 1, idet

de dels ikke fremsættes offentligt, dels ikke er udtryk for tilskyndelse til at

begå forbrydelser. Ytringerne vil typisk heller ikke kunne anses for straf-

bar medvirken til en lovovertrædelse, idet udtalelserne ikke vil være ud-

tryk for tilskyndelse, råd eller dåd til en konkret strafbar handling.

Som anført ovenfor under punkt 1 har regeringen og Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

indgået en politisk delaftale om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af

visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Aftalen indebærer, at det fremover skal være strafbart som led i religiøs

oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, in-

cest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset

om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Aftalen

indebærer endvidere, at både religiøse forkynderes virksomhed og aktivite-

ter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring,

skal være omfattet af kriminaliseringen.

Afgrænsningen til alene at gælde religiøs oplæring – og ikke andre former

for oplæring eller påvirkning – skal ses i sammenhæng med, at personer,

der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvir-

ke deres menighed mv.

Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæring, taler såle-

des ud fra en generel betragtning med en særlig indsigt og autoritet i for-

hold til personer, der må anses for at være særligt sårbare over for forkyn-

derens påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om re-

ligiøse handlinger og/eller søger religiøs vejledning.

Efter straffelovens § 136, stk. 2, straffes den, der offentligt udtrykkeligt

billiger en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydel-

ser, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

I tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig billigelse af en terr-

orhandling mv., og hvor gerningsindholdet er opfyldt i både straffelovens

§ 136, stk. 2, og den foreslåede nye bestemmelse, er det Justitsministeriets

opfattelse, at der er en potentiel større skadevirkning, når overtrædelsen

sker som led i religiøs oplæring efter det foreslåede stk. 3.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at strafferammen efter det foreslåede

stk. 3 bør fastsættes til bøde eller fængsel indtil 3 år, således at der efter

denne bestemmelse er et højere loft for strafudmålingen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i overensstemmelse med den politiske aftale indsættes

en ny bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 3, hvorefter den, der som led

i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af den-

ne lovs §§ 114-114 h, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. 216, 222 og 223,

237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Der lægges således op til, at det fremover bliver strafbart som led i religiøs

oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, in-

cest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og bigami.

Efter aftalen skal kriminaliseringen alene omfatte ytringer, der fremsættes

som led i religiøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er

religiøst begrundet og har et forkyndende element. Det indebærer bl.a., at

almindelig religionsundervisning, der ikke indeholder et forkyndende ele-

ment, ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.

Derimod omfattes både religiøse forkynderes virksomhed og aktiviteter

udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring i den

nævnte forstand. Dette vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse

handlinger – kunne omfatte den undervisning eller oplæring, der finder

sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studiekredse mv., men

også i forbindelse med almindelig konfirmationsforberedelse.

Religiøs oplæring vil også kunne omfatte opslag i grupper med religiøst

fokus på Facebook og indlæg i religiøse blade mv., hvis afsenderen har en

autoritet, der i forhold til modtagergruppen gør, at opslaget eller indlægget

kan siges at have karakter af oplæring. Omvendt vil hovedreglen være, at

kronikker og debatindlæg mv. i almindelige massemedier ikke er omfattet,

da disse normalt ikke vil være udtryk for religiøs oplæring, men almindelig

offentlig debat.

Efter aftalen skal ytringen – for at være strafbar som billigelse – have en

sådan karakter, at den er med til at legitimere den form for strafbar hand-

ling, som ytringen angår. Dette indebærer, at ytringer om på demokratisk

vis at ændre retstilstanden ikke vil være omfattet. En ytring om f.eks. støtte

til genindførelse af revselsesretten vil således ikke kunne straffes, medmin-

dre den ud fra en samlet vurdering af ytringen, den kontekst, den er frem-

sat i, samt andre ledsagende omstændigheder kan siges at udgøre en ud-

trykkelig billigelse af at slå børn også før en eventuel ændring af retstil-

standen.

Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-

skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare

handlinger, vil heller ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre

den pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller

anden form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. bibelens eller kora-

nens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ik-

ke være omfattet af kriminaliseringen.

Konteksten for en (bestemt) ytring har betydning for, om den er omfattet

af kriminaliseringen. Et arrangement under åben himmel kan således ud-

vikle sig fra politisk debat, som ikke vil være omfattet af kriminaliserin-

gen, til religiøs oplæring med et forkyndende element, hvilket vil være

omfattet af kriminaliseringen.

Den kontekst, som en ytring indgår i, vil således have betydning for vurde-

ringen af, om den er strafbar. Det gælder både i forhold til, om der forelig-

ger billigelse (eller om der derimod f.eks. er tale om, at et skriftsted gengi-

ves, men ikke billiges), men også i forhold til, om der er tale om en ytring

fremsat som led i religiøs oplæring (eller derimod f.eks. som led i den of-

fentlige eller politiske debat).

Efter aftalen skal ytringer fremsat i både offentlige og private (lukkede)

sammenhænge være omfattet af kriminaliseringen. Offentlige ytringer vil

omfatte ytringer fremsat i forbindelse med en prædiken eller anden møde-

aktivitet, hvortil der er almindelig adgang for en menighed eller en bredere

offentlighed. Det samme gælder ytringer på internettet og i medierne mv.

Private ytringer er ytringer, der fremsættes i lukkede sammenhænge og ik-

ke er tiltænkt at skulle udbredes til en videre kreds. Det vil f.eks. kunne

ramme ytringer, der fremsættes af en religiøs forkynder under en (fortro-

lig) samtale med en person, der har søgt religiøs vejledning.

Kriminaliseringen er som ovenfor anført afgrænset til visse ytringer, der

fremsættes som led i religiøs oplæring. Ytringer fremsat i andre (private og

offentlige) sammenhænge er således ikke omfattet af kriminaliseringen.

Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 3 år,

jf. ovenfor punkt 2.1.2.

Der vil kunne ske udvisning i forbindelse med overtrædelse af den nye be-

stemmelse i samme omfang, som der efter gældende ret kan ske udvisning

i forbindelse med overtrædelse af den gældende bestemmelse i straffe-

lovens § 136.

2.2. Lovovervågning mv.

Som anført ovenfor under punkt 1 har regeringen og Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

indgået en politisk delaftale om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af

visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Det følger bl.a. af aftalen, at kriminalisering af udtrykkelig billigelse af

visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring er et nyt tiltag i

dansk sammenhæng, at anvendelsen af bestemmelsen skal følges løbende,

og at det efter et passende tidsrum også skal overvejes, om der fortsat er

brug for bestemmelsen.

Aftalen indebærer derfor, at lovforslaget skal undergives lovovervågning,

således at Folketinget løbende kan følge med i den nye bestemmelses an-

vendelse, og at der senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lov-

forslag om revision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til, om

der fortsat er brug for kriminaliseringen.

På den baggrund vil Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, udarbej-

de en rapport til Folketinget om erfaringerne med den nye bestemmelse.

En sådan rapport vil bl.a. kunne indeholde oplysninger om antallet af sig-

telser, tiltaler og domfældelser/frifindelser efter bestemmelsen samt gene-

relle oplysninger om politiets og anklagemyndighedens erfaringer på om-

rådet.

Det tilstræbes, at rapporten kan blive oversendt til Folketinget 3 år efter

lovforslagets ikrafttræden.

Samtidig lægges der med lovforslaget op til, at justitsministeren fremsætter

forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Lovforslaget inde-

holder således også en revisionsklausul.

3. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention

3.1.

Lovforslaget indebærer, at det fremover vil blive strafbart som led i

religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshand-

linger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og bigami.

Forslaget er navnlig vurderet i forhold til bestemmelserne om religionsfri-

hed og ytringsfrihed samt forbuddet mod diskrimination i grundloven og

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

3.2.

For så vidt angår grundloven, er forslaget vurderet i forhold til be-

stemmelserne i §§ 67 (religionsfrihed), 70 (forbuddet mod diskrimination)

og 77 (ytringsfrihed).

3.2.1.

Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der fastslår, at

borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,

der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,

som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.

Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter

først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, så som for-

kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfat-

ningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans Gam-

meltoft-Hansen, Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side

415. Religiøs oplæring må også anses for at være omfattet af bestemmel-

sens anvendelsesområde.

Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs

forenings-, forsamlings-

ytringsfrihed.

Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse

eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der

ikke foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden

eller den offentlige orden.

Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er

indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som

hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.

Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning,

der

berører

gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvir-

ke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hen-

syn (til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgiv-

ningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf.

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave

(2015), side 408 f. Grundlovens § 67 indebærer derimod, at statsmagten er

afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til re-

ligiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en afstand-

tagen fra den pågældende trosretning som sådan.

Formålet med lovforslaget er at imødegå adfærd, der undergraver danske

love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser, ved at kriminali-

sere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs

oplæring. Lovforslaget varetager således hensynet til at beskytte den of-

fentlige orden og kan derfor gennemføres inden for rammerne af grund-

lovens § 67.

3.2.2.

Det følger af grundlovens § 70, at ingen på grund af sin trosbeken-

delse eller afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borger-

lige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almin-

delig borgerpligt.

Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbe-

kendelse som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerli-

ge eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås

snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Bestemmelsen forbyder imidlertid alene diskrimination på baggrund af en

bestemt

trosbekendelse. Det indebærer, at lovforslaget, der skal gælde for

alle, som udtrykkeligt billiger visse strafbare handlinger som led i religiøs

oplæring, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.

3.2.3.

Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der fastsætter, at en-

hver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog

under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende foranstaltnin-

ger kan ingensinde på ny indføres.

Beskyttelsen af ytringsfriheden i grundlovens § 77 omfatter ”enhver”. Yt-

ringsfriheden gælder således også for religiøse forkyndere mv. Når f.eks.

en præst eller en imam forkynder eller lærer andre om bibelen eller kora-

nen mv., er der således tale om ytringer, der er omfattet af grundlovens §

77.

Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77

indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den for-

melle og den materielle ytringsfrihed.

Den formelle ytringsfrihed beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer

selve offentliggørelsen af ytringer. En materiel ytringsfrihed er udtryk for,

at der for ytringer af et vist indhold eller en vis karakter ikke kan fastsættes

efterfølgende sanktioner i form af f.eks. straf.

Den foreslåede ordning vil indebære et indgreb i den materielle ytringsfri-

hed, idet den vil skabe mulighed for at straffe personer, når de har fremsat

visse ytringer.

Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur, at grund-

lovens § 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, a.st., side 716 og 724

samt Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer

(1973), side 374 og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 f. Efter den

overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur udelukker grundlovens §

77 således ikke lovgivningsmagten fra at gøre ytringer på et hvilket som

helst område og med et hvilket som helst indhold ansvarspådragende. Ju-

stitsministeriet tilslutter sig denne retsopfattelse.

Forslaget rejser på den baggrund ikke spørgsmål i forhold til grundlovens

§ 77. Der henvises til pkt. 3.3.2 nedenfor for en vurdering af indgrebet i

den materielle ytringsfrihed efter EMRK artikel 10.

3.3.

For så vidt angår EMRK, er lovforslaget navnlig vurderet i forhold til

bestemmelserne i artikel 9 (religionsfrihed), artikel 10 (ytringsfrihed) og

artikel 14 (forbuddet mod diskrimination).

3.3.1.

Efter EMRK artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte re-

ligion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offent-

ligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, under-

visning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

Retten til at udøve sin religion eller tro kan efter konventionens artikel 9,

stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og

er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryg-

hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden el-

ler for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i religionsfri-

heden efter EMRK artikel 9, stk. 1, hvis en person straffes for udtrykkeligt

at billige visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Ministeriet finder imidlertid, at et sådant indgreb vil kunne retfærdiggøres

i medfør af artikel 9, stk. 2. Der vil således med dette lovforslag blive

skabt hjemmel for indgreb, som vil være nødvendigt i et demokratisk sam-

fund (proportionalt) af hensyn til at beskytte den offentlige orden og an-

dres rettigheder og friheder.

For så vidt angår indgrebets proportionalitet, bemærkes det, at Domstolen

har fastslået, at artikel 9 ikke giver personer, der følger sin religiøse over-

bevisning, en ret til at se bort fra lovgivning, der forfølger saglige hensyn,

jf. præmis 121 i sagen

Leyla Sahin mod Tyrkiet.

Justitsministeriet finder, at det vil være sagligt og proportionalt at krimina-

lisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, når det sker som

led i religiøs oplæring. Ministeriet har herved bl.a. lagt vægt på, at perso-

ner, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at

påvirke deres menighed mv.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at den blotte oplæsning af religiøse

skrifter mv., som f.eks. indeholder opfordringer til at stene kvinder mv.,

ikke vil være omfattet af lovforslaget, fordi der ikke herved vil være tale

om udtrykkelig billigelse af de pågældende handlinger. Der vil således ik-

ke med lovforslaget blive grebet ind i religiøse samfunds adgang til som

led i gudstjenester mv. at oplæse passager af deres religiøse skrifter.

3.3.2.

Efter EMRK artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Arti-

kel 10 omfatter udtrykkeligt såvel ytringer i form af oplysninger om fakti-

ske forhold som tilkendegivelser af personlige meninger.

Ligesom efter grundlovens § 77 gælder retten til ytringsfrihed efter EMRK

artikel 10 ”enhver”.

Artikel 10 beskytter udtrykkeligt både retten til at fremkomme med ytrin-

ger (ytringsfrihed) og retten til at modtage ytringer (informationsfrihed).

Bestemmelsen beskytter i modsætning til den overvejende opfattelse i den

statsretlige litteratur af grundlovens § 77 både den formelle og den materi-

elle ytringsfrihed.

Beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden efter artikel 10 er ikke ube-

grænset. Der kan foretages indgreb i ytrings- og informationsfriheden, hvis

indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk sam-

fund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offent-

lig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sund-

heden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller

rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for

at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, jf. artikel 10, stk. 2.

Det centrale spørgsmål vil typisk være, om indgrebet kan anses for nød-

vendigt i et demokratisk samfund. Omfanget af beskyttelsen afhænger af

en konkret helhedsvurdering. Det vil navnlig have betydning, om ytringen

vedrører et emne af samfundsmæssig interesse. Endvidere kan det have be-

tydning, om indgrebet er af en sådan karakter, at det er egnet til at afskræk-

ke andre fra at ytre sig.

Hvis ytringen angår et emne af samfundsmæssig interesse og dermed bi-

drager til den offentlige debat, nyder ytringen en vidtgående beskyttelse,

hvorimod ytringer om rent private forhold ikke nyder en stærk beskyttelse,

jf. Peer Lorenzen mfl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

med kommentarer, 3. udgave (2011), bind II, side 860 ff.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i ytringsfrihe-

den efter EMRK artikel 10, stk. 1, hvis en person straffes for udtrykkeligt

at billige visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Ministeriet finder imidlertid, at et sådant indgreb vil kunne retfærdiggøres

i medfør af artikel 10, stk. 2. Der vil således med dette lovforslag blive

skabt hjemmel for indgrebet, som vil være nødvendigt i et demokratisk

samfund (proportionalt) af hensyn til at forebygge uorden eller forbrydelse

og andres rettigheder.

For så vidt angår indgrebets proportionalitet, har ministeriet lagt vægt på

de samme momenter, som er anført i forhold til EMRK artikel 9. Ministe-

riet har endvidere lagt vægt på, at de pågældende ytringer (udtrykkelig bil-

ligelse af f.eks. drab og flerkoneri) i almindelighed vil være af begrænset

samfundsmæssig interesse.

3.3.3.

EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter ny-

delsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres

uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller an-

den overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et na-

tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-

melsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder,

at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse be-

stemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være

krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal

ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (”ambit”).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses

anvendelsesområde (f.eks. artikel 9 om religionsfriheden), indeholder arti-

kel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer det-

te, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal be-

handles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et le-

gitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Justitsministeriet finder, at lovforslaget, der afgrænses til alene at gælde

udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring, ikke er udtryk for forskelsbehandling af sammenlignelige grupper.

Personer, der foretager religiøs oplæring, kan således ikke sammenlignes

med andre personer, herunder politikere eller debattører, idet religiøse for-

kyndere mv. har en særlig position i forhold til at kunne påvirke deres me-

nighed mv.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at det er muligt at indføre en

særlig ordning, der alene gælder for religiøs oplæring, inden for rammerne

af EMRK artikel 14.

3.4.

Det er samlet set Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget vil kun-

ne gennemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks interna-

tionale forpligtelser, herunder EMRK.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Da det ikke forventes, at lovforslaget vil give anledning til en væsentlig

forøgelse af antallet af straffesager, har lovforslaget ikke økonomiske eller

administrative konsekvenser for staten af betydning.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2016 til den 11. au-

gust 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk

Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Danske Medier, Danske Regioner, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination, Institut for Menneskerettighe-

der, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Bi-

skoppen over Aalborg Stift, Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over

Haderslev Stift, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over Køben-

havns Stift, Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe

Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskop-

pen over Århus Stift, Biskoppen over Grønlands Stift, Alevi Forbundet i

Danmark, Assentoft Frikirke, Baha’i Samfundet – Det nationale åndelige

råd for bahà’ìerne i Danmark, Baptistkirken i Danmark, Bethel Missionary

Baptist Church, Bharatiya Mandir, Bibel og Missionscentret, Bornholmer-

kirken Evangelisk Luthersk Frimenighed, Brahma Kumaris Åndelige Ver-

densuniversitet, Brunstad Kristne Menighed Holstebro, Brunstad Kristne

Menighed København, Byens Kirke Silkeborg, Calvary Mission Church,

Center for Visdom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling, City Kirken

Herning, Citykirken Århus, Copenhagen Community Church, Danmarks

Hindu Kultur Aktivitets Center, Dansk Islamisk Center, Dansk Teltmis-

sions menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Apostoliske Pin-

sekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk Apostolske Kir-

ke, Den Evangeliske Frikirke, Den evangelisk-lutherske Frikirke, Den Isla-

miske forening af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdensliga, Den

katolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i København, Den Kop-

tisk-Ortodokse Kirke, Den koreanske kirke i Danmark, Den Kristne For-

samling, Den Levende Guds Kirke, Den makedonske ortodokse Kirke,

Den Mandæiske Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kirke i Danmark,

Den Ortodokse Kirke i Danmark, Den ortodokse russiske kirkes menighed

i København, Den Reformerte Synode i Danmark, Den Rumænske Orto-

dokse Menighed i Odense, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Roskil-

de, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Herning, Den Rumænsk Orto-

dokse Menighed i København, Den Rumænske Ortodokse Menighed i

Aarhus, Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder (Moskvapatriarka-

tet), Den Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske

Buddhistiske Religiøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban’s English

Church i København hørende menighed, Den Vietnamesiske Buddhistiske

Kulturelle Forening Chua Lieu Quan, Den Vietnamesiske Buddhistiske

Kulturforening i Århus, Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det dan-

ske Missionsforbund, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det Islamiske

Trossamfund, Det Jødiske Samfund i Danmark (Det Mosaiske Troessam-

fund), Etiopisk-Ortodokse Tewahedo Kirke i Danmark, Exodus-Kirken,

Fonden Guds Verdensvide Kirke, Foreningen Ahlul Bait i Danmark, Fore-

ningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Rangjung Yeshe

Sangha, Foreningen Stupa – Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Forklarel-

sens Kirke, Forn Sidr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forsamlin-

gen Livdin, Frelsens Hær, Frikirken Hillerød, Frikirken Oasan, Frikirken

på Havnen, Fårevejle Evanglisk Lutherske Frimenighed, Græsted Frikirke,

Guds menighed, Gurdwara Copenhagen (Det Sihkiske Trossamfund), Har-

reskovens Blótgilde, Herning Bykirke, Hillerød Frimenighed, Holstebro

Oasekirke, International Christian Community, International Harvest Chri-

stian Center, Inuunerup Nutaap Oqaluffia – Grønlands Frikirke, Islamic

Center Jaffaria, Islamic Cultural Center, Islamisk Center for Europæiske

Lande, Islamisk Center Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center

Amager, Islams Ahmadiyya Djamâ’at, Jehovas Vidner, Jesu Kristi Kirke

af Sidste Dages Hellige (Mormoner), Jesus is Lord Church, Karma Kadjy

Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karmapa-Trust-Sangye Tashi Ling,

Kong Haakons Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Kristen-

samfundet i Danmark, Kristent Center, Kristent Centrum, Kristent Fælles-

skab København, Kristus Kirken, Kronjyllands Frimenighed, København-

erkirkens frimenighed, Københavns Bibeltrænings Center, Københavns

Frimenighed, Københavns Moske, København Vineyard, Lemvig Bykirke,

Livets Kilde, Machsike Hadas, Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu

navn, Pinsekirkerne, Metodistkirken i Danmark, Minhaj ul Quran Interna-

tional Denmark, Mission Danmark, Morsø Frimenighed, Muslim Cultural

Institute, Muslim Cultur Institute, Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke,

Nordschleswigsche Geminde, Odder Frimenighed, Pakistan Islamic Wel-

fare Society, Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme, Redeemed

Christian Church og God – Jesus Centre, Sathya Sai Baba, Shiamuslimsk

Trossamfund i Danmark, Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark,

Sikh Foundation Denmark, Siri Guru Singh Sabha Copenhagen, Skjern

Bykirke, Skovlunde Frikirke (Den Kristne Forsamling (Frikirken Berøa)),

Sree Abirami Amman Temple, Svenska Gustafsförsamlingen i Køben-

havn, Syvende-dags Adventistkirken Danmark, Søhøjlandets Kirke, Ten-

dai Danmark – Tendai Buddhistisk Center, The Brethren, The Buddhist

Organisation Dhammakaya i Danmark, The International Church for Co-

penhagen (The American Lutheran Congregation of Copenhagen), Thor-

sted Frimenighed, Troens Ord (Brande Kristne Center), Tønder Frikirke,

Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen), Wat Thai Danmark, Øsal

Ling, Østens Assyriske Kirke i Danmark, Østens Gamle Kirke, Ågård Fri-

menighed, Aalborg Menighedscenter og Århus Islamiske Trossamfund.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget har ikke øko-

nomiske konsekvenser for

staten af betydning.

Lovforslaget har ingen øko-

nomiske konsekvenser for

kommuner og regioner.

Lovforslaget har ikke admi-

nistrative konsekvenser for

staten af betydning.

Lovforslaget har ingen ad-

ministrative konsekvenser

for kommuner og regioner.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og re-

gioner

Administrative

konsekvenser

for stat, kom-

muner og re-

gioner

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er efter gældende ret lovligt at udtrykke støtte til eller billige f.eks. ste-

ning af kvinder eller korporlig afstraffelse af børn, forudsat at man ikke

derved offentligt tilskynder til forbrydelse, jf. straffelovens § 136, stk. 1,

eller medvirker til et konkret strafbart forhold, jf. straffelovens § 23.

Det følger af den nye bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 3, at den, der

som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfat-

tet af denne lovs §§ 114-114 h, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. 216, 222

og 223, 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3

år.

Kriminaliseringen omfatter alene ytringer, der fremsættes som led i religi-

øs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er religiøst be-

grundet og har et forkyndende element. Det betyder, at formålet med oplæ-

ringen er at gøre et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere (el-

ler fastholde eksisterende).

Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-

der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at

vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.

Den nævnte afgrænsning indebærer endvidere, at både religiøse forkynde-

res virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig

som led i religiøs oplæring i den nævnte forstand, vil være omfattet. Dette

vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse handlinger – kunne

omfatte den undervisning, instruktion eller vejledning (oplæring), der fin-

der sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studiekredse mv.,

men også i forbindelse med almindelig konfirmationsforberedelse.

Kriminaliseringen er rettet mod udtrykkelig billigelse af visse bestemte

strafbare handlinger, som må antages at have en særlig relevans i forhold

til problemstillingen om religiøs oplæring, der undergraver dansk lovgiv-

ning mv. Omfattet er straffelovens bestemmelser om terror (§§ 114-114 h),

drab (§ 237), voldtægt (§ 216), voldshandlinger (§§ 244-246), incest (§

210), pædofili (§§ 222 og 223), andet seksuelt forhold end samleje (§§

225, jf. 216, 222 og 223), frihedsberøvelse (§ 261), tvang (§ 260) og biga-

mi (§ 208).

Den nævnte afgrænsning indebærer bl.a., at udtrykkelig billigelse af speci-

fikke strafbare handlinger som f.eks. stening, piskning, korporlig afstraf-

felse af børn, håndsafhugning, tvangsomskæring af kvinder, indgåelse af

tvangsægteskab og flerkoneri mv. er omfattet.

Kriminaliseringen er både bagud- og fremadrettet. Det indebærer, at både

den udtrykkelige billigelse af en strafbar handling, som allerede er begået,

er omfattet, ligesom billigelsen af en strafbar handling, som ikke er begået

(uanset om den rent faktisk senere begås), er omfattet. Det afgørende er så-

ledes alene, om den pågældende strafbare handling, som billiges, er omfat-

tet af enten straffelovens §§ 114-114 h, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf.

216, 222 og 223, 237, 244-246, 260 eller 261.

Det er endvidere en grundlæggende betingelse, at ytringen – for at være

strafbar som billigelse – må have en sådan karakter, at den kan være med

til at legitimere den form for strafbar handling, som ytringen angår. Dette

indebærer, at ytringer om på demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke

vil være omfattet. En ytring om f.eks. støtte til genindførelse af revselses-

retten vil således ikke kunne straffes, medmindre den ud fra en samlet vur-

dering af ytringen, den kontekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende

omstændigheder kan siges at udgøre en udtrykkelig billigelse af at slå børn

også før en eventuel ændring af retstilstanden.

Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-

skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare

handlinger, vil ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre den

pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller an-

den form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. bibelens eller kora-

nens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ik-

ke være omfattet af kriminaliseringen.

Udtrykket ”udtrykkelig billigelse” skal med det ovenfor anførte i øvrigt

forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i straffelovens §

136, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at ytringer fremsat i både offentlige og private

(lukkede) sammenhænge er omfattet af kriminaliseringen.

Offentlige ytringer omfatter ytringer fremsat i forbindelse med en prædi-

ken eller anden mødeaktivitet, hvortil der er almindelig adgang for en me-

nighed eller en bredere offentlighed. Det samme gælder ytringer på inter-

nettet og i medierne mv.

Private ytringer er ytringer, der fremsættes i lukkede sammenhænge og ik-

ke er tiltænkt at skulle udbredes til en videre kreds. Det vil f.eks. kunne

ramme ytringer, der fremsættes af en religiøs forkynder under en (fortro-

lig) samtale med en person, der har søgt religiøs vejledning.

Det vil bero på en samlet vurdering af den pågældende ytring, den kon-

tekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder, om ger-

ningsindholdet er opfyldt.

Som eksempler på ytringer, der generelt må anses for omfattet af krimina-

liseringen, kan nævnes følgende:

En religiøs forkynder eller en anden person udtaler som led i en re-

ligiøs oplæring i en ”søndagsskole”, at det er i orden at slå sine

børn som led i opdragelsen.

En religiøs forkynder skriver en kronik i et religiøst blad, der bl.a.

sendes til menigheden, hvori der argumenteres for, at det kun er na-

turligt og dermed acceptabelt at gifte sig flere gange (og således

begå bigami).

En religiøs forkynder udtaler under en ”gudstjeneste” eller under

en fortrolig samtale med en person, der har søgt religiøs vejledning,

at det er acceptabelt, at man tiltvinger sig samleje med sin kone.

En religiøs forkynder laver en række opslag på Facebook i en Face-

book-gruppe, som har et religiøst fokus. Opslagene indeholder for-

skellige billeder af situationer med stening eller halshugninger

ledsaget af understøttende citater fra religiøse tekster om samme

emne.

En religiøs forkynder skriver i en kronik, at det står i de religiøse

skrifter, at kvinder bør stenes, og forkynderen skriver, at det mener

han/hun også. I en efterfølgende religiøs læringssituation spørges

forkynderen til sine udtalelser i kronikken. Forkynderen bekræfter

– som led i den religiøse oplæring – sit billigende syn på stening af

kvinder.

Som eksempler på ytringer, der generelt ikke kan anses for omfattet af kri-

minaliseringen, kan nævnes følgende:

En religiøs forkynder eller en anden person foretager som led i en

religiøs oplæring en ren oplæsning af en religiøs tekst, hvori der

fortælles om brugen af stening, men vedkommende tilslutter sig ik-

ke det oplæste og giver heller ikke på anden måde udtryk for, at

stening er acceptabel.

En lærer i folkeskolen underviser i faget religion og udtaler i den

forbindelse, at han/hun mener, at det er i orden at slå sine børn som

led i opdragelsen.

En religiøs forkynder skriver som led i den offentlige debat en kro-

nik i et større dagblad, som ikke er rettet mod en særlig religiøs

menighed eller lignende, og argumenterer for, at det kun er natur-

ligt og dermed acceptabelt at gifte sig flere gange (og således begå

bigami).

I tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig billigelse af en terr-

orhandling mv., og hvor gerningsindholdet er opfyldt i både straffelovens

§ 136, stk. 2, og det foreslåede § 136, stk. 3, skal der straffes efter bestem-

melsen i det foreslåede stk. 3, der således absorberer strafansvaret efter be-

stemmelsens stk. 2.

Der vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede stk. 3 i sammen-

stød med straffelovens § 266 b om udbredelse af trusler og forhånende ud-

talelser mv., hvis gerningsindholdet i begge bestemmelser er opfyldt.

Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen skal være

bøde eller fængsel indtil 3 år.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Loven finder anvendelse på forhold, der er begået efter lovens ikrafttræ-

den, jf. straffelovens § 3.

Til § 3

Det foreslås, at justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i

folketingsåret 2021-22.

I forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling til, om der fortsat

er behov for den nye strafbestemmelse om kriminalisering af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, eller om

bestemmelsen skal ændres eller ophæves.

Revisionsklausulen skal endvidere ses i sammenhæng med den lovover-

vågning, som der ligeledes lægges op til med lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 873 af 9. juli 2015, som æn-

dret senest ved lov nr. 642 af 8. ju-

ni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 136.

---

Stk. 2.

Den, der offentligt udtryk-

keligt billiger en af de i denne lovs

12. eller 13. kapitel omhandlede

forbrydelser, straffes med bøde el-

ler fængsel indtil 2 år.

§ 136

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Den, der som led i reli-

giøs oplæring udtrykkeligt billi-

ger handlinger, som er omfattet

af denne lovs §§ 114-114 h,

208, 210, 216, 222, 223, 225, jf.

216, 222 og 223, 237, 244-246,

260 og 261, straffes med bøde

eller fængsel indtil 3 år.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar

2017.

§3

Justitsministeren fremsætter for-

slag om revision af loven i folke-

tingsåret 2021-22.