MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 661
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 30. september 2016

Sagsnummer: 2016-221

./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner

vedrørende bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP) i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU direktiv om industrielle emissioner,

komitésag.

Forslaget skal til afstemning den 3. oktober 2016 hos deltagerne i Kommissionens Artikel 75 komite i

henhold til proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).

BAT konklusionerne kan medføre forbedring af beskyttelsesniveauet i andre lande i Europa. Denne mulige

effekt heraf, herunder i Danmark er dog ikke kvantificerbar.

Regeringen er positiv indstillet over for forslaget, idet det vil medføre krav om opgørelse af emission og

bindende grænseværdier i lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissioner fra store

husdyrbrug. Ud fra en samlet vurdering og som et udtryk for, at resultatet i miljømæssig henseende burde

være mere ambitiøst, agter regeringen at undlade at stemme, med mindre det tegner til, at forslaget ikke

vedtages.

Med venlig hilsen

Henrik Hedeman Olsen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

NOTAT

Erhverv

MST-1213-00085

Ref. HEIRA

Den 30. september 2016

MFVM 140

NOTAT

Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedst tilgængelige

teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP) i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU direktiv om industrielle emission-

er.

Komitésag

1. Resumé

Kommissionen oversendte den 30. august 2016 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget

skal til afstemning den 3. oktober 2016 hos deltagerne i Kommissionens Artikel 75 komite i henhold

til proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).

Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.

75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).

BAT-konklusionerne omfatter intensiv fjerkræ- of svineproduktion, dvs. husdyrbrug:

1. hvor der er flere end 40.000 pladser til fjerkræ

2. hvor der er flere end 2.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), eller

3. hvor der er flere end 750 pladser til søer

I Danmark er der omkring 1.470 husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet; 1.220 er svinebrug og

250 er fjerkræbrug.

Formålet med forslaget er at forebygge og bekæmpe forureningen fra større, forurenende virksom-

heder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet) ved at anvende den bedste

tilgængelige teknik (BAT). Forslaget indebærer, at det vejledende BREF-dokument for intensiv

fjerkræ- og svineavl ajourføres med hensyn til den bedste tilgængelige teknik og at BAT-

konklusionerne samtidig gøres bindendende for medlemsstaterne i forbindelse med meddelelse af

miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til virksomheder omfattet af BREF-dokumentet.

Forslaget indbefatter:

Krav om indførelse af miljøledelse:

Der er i dag ikke krav om miljøledelse på husdyrbrug.

Krav til foder-optimering:

De danske normtal ligger inden for det foreslåede interval og

konklusionen vil derfor ikke medføre ændringer i forhold til i dag.

Emissionsniveauer for ammoniakemission fra svine- og fjerkræstalde.

I forslaget er der lagt op

til, at krav til emissionsniveau bliver fastsat i forhold til ammoniakemissionen per stiplads. For at

kunne dokumentere, at grænseværdierne er overholdt, vil det være nødvendigt, at emissionen i

miljøgodkendelsen beregnes per stiplads. I forhold til den nuværende regulering, vil dette kræve

en omregning, hvilket dog er i tråd med den planlagte ændring af husdyrreguleringen. I seneste

udkast er intervallerne for emissionsgrænseværdierne (BAT-AEL) for ammoniak udvidet så meget,

at de reelt ikke får nogen betydning.

Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

Udfasning af bredspredning og overdækning af gyllebeholdere. Både krav om overdækning og

udbringningsteknikker er allerede implementeret i dansk, national lovgivning.

Forslaget til BAT-konklusioner lægger således ikke op til en stramning af ammoniakudledning fra

staldanlæg. BREF-dokumentet vil dermed hverken medføre en generel sænkning af

ammoniakemissionen, eller give de forbedrede konkurrencebetingelser for det danske

landbrugserhverv, som en stramning af de fælleseuropæiske

ammoniakemissionsgrænseværdierkunne have medført.

Samlet set kan konklusionerne dog være med til at lægge grunden for fremtidig reduktion af

ammoniakemissionen i andre lande, da de introducerer krav om opgørelse af emission og bindende

grænseværdier i lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissionerne.

Den danske nationale lovgivning har, ligesom andre nord- og centraleuropæiske lande, et relativt

højt beskyttelsesniveau i forhold til de foreslåede emissionsgrænser, hvorfor forslaget til BAT-

konklusioner ikke vil have miljøeffekt i disse medlemsstater. Danmark vil dog?

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske, statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark. Generelt vurderes de berørte virksomheder allerede i dag at kunne leve

op til BAT-konklusionerne.

BAT konklusionerne kan medføre forbedring af beskyttelsesniveauet i andre lande i Europa. Denne

mulige effekt heraf, herunder i Danmark er dog ikke kvantificerbar.

Regeringen er positiv indstillet over for forslaget, idet det vil medføre krav om opgørelse af emission

og bindende grænseværdier i lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissioner fra

store husdyrbrug. Ud fra en samlet vurdering og som et udtryk for, at resultatet i miljømæssig

henseende burde være mere ambitiøst, agter regeringen at undlade at stemme, med mindre det

tegner til, at forslaget ikke vedtages.

2. Baggrund

Kommissionen oversendte den 30. august 2016 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget

skal til afstemning den 3. oktober 2016 hos deltagerne i Kommissionens Artikel 75 komite i henhold til

proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).

Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.

75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).

BAT-konklusioner fastlægger bl.a. teknikker til reduktion af emissioner samt opnåelige

emissionsniveauer, baseret på repræsentative anlæg.

3. Formål og indhold

I medfør af IE-direktivet stiller EU krav om, at større, forurenende virksomheder omfattet af direktivet

skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik. Med IE-

direktivet er BAT-konklusionerne i BREF-dokumenterne blevet gjort bindende. Medlemsstaterne skal

fremover i forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser eller revurderinger af godkendelser

anvende EU’s BAT-konklusioner. BAT-konklusionerne skal være implementeret på virksomhederne

senest 4 år efter offentliggørelsen af dem i EU Tidende. Der udarbejdes særskilte BREF-dokumenter

for de forskellige anlægstyper, der er omfattet af IE-direktivet, dvs. branchespecifikke BAT-

konklusioner.

Det aktuelle BREF-dokument med tilhørende BAT-konklusioner omfatter intensiv fjerkræ- of

svineproduktion, dvs. husdyrbrug:

1. hvor der er flere end 40.000 pladser til fjerkræ

2. hvor der er flere end 2.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), eller

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

3. hvor der er flere end 750 pladser til søer

Disse anlægstyper er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 til IE-

direktivet under punkt 6.6.

Udarbejdelsen af BAT-konklusioner for intensive fjerkræ- og svineproduktion indgår i en samlet

pakke, hvor de mest forurenende brancher med tiden stilles over for skærpede miljøkrav på europæisk

plan i takt med den teknologiske udvikling. Formålet med BAT-konklusionerne er at sikre, at der ud

fra de ønskede beskyttelseshensyn stilles ensartede krav til industrien på europæisk plan. BREF-

dokumenter skal efter direktivet revideres løbende med en 8 års kadence.

BREF-dokumentet er udarbejdet i den såkaldte Sevilla-proces. Ved udarbejdelse af nye BREF-

dokumenter og ved revision af disse nedsætter Det Europæiske IPPC Bureau i Sevilla en Teknisk

Arbejdsgruppe (TWG) for at udveksle informationer om BAT i en konsensussøgende proces. En TWG

består normalt af mellem 40 og 130 europæiske eksperter fra industrien, medlemsstaterne og grønne

organisationer.

BREF-dokumentet indeholder 34 BAT-konklusioner. Disse omfatter krav til miljøledelsessystemer,

monitering, emissioner til vand og luft, affald, lugt og støj. Der er fastsat bindende

emissionsgrænseværdier, de såkaldte BAT-AELs, for udledning af ammoniak til luften, samt BAT-

AEPLs for udskillelsen af kvælstof og fosfor per stiplads. Øvrige BAT-konklusioner er

handlingsanvisende.

3.1 Kort præsentation af virksomheder omfattet af IRPP BREF

BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion omfatter følgende produktionsled:



Teknikker til fodring af fjerkræ og svin,

Teknikker til staldanlæg, herunder teknikker til behandling af husdyrgødning (in house)

Teknikker til opbevaring og behandling af husdyrgødning

Teknikker til udbringning af husdyrgødning på marker.

I Danmark er der omkring 1.470 husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet; 1.220 er svinebrug og

250 er fjerkræbrug.

BAT-konklusionerne er relevante i forbindelse med miljøgodkendelser og revurderinger af de store

svine- og fjerkræbrug, der er nævnt i afsnit 3.1. Ensartede miljøkrav på tværs af EU har desuden

betydning for landbrugets konkurrencevilkår og eksportmuligheder. Da Danmark er førende indenfor

miljøteknologi til landbrug, vil fælleseuropæiske emissionslofter potentielt kunne have betydning for

eksporten af miljøteknologi.

Endelig vil det have stor miljømæssig betydning, om BAT-konklusionerne fører til en reduktion i

ammoniakemission, da mellem halvdelen og to-tredjedele af ammoniakdepositionen i Danmark

stammer fra kilder i det øvrige EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Vurdering af nærhedsprincippet er ikke relevant.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

6. Gældende ret

IE-direktivet er gennemført for husdyrbrug ved en ændring af husdyrgodkendelsesloven mm., som

Folketinget vedtog i 2012, samt en efterfølgende ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Reglerne trådte i kraft med virkning fra den 7. januar 2013.

Kommunalbestyrelsen skal lægge BAT-konklusionen til grund i forbindelse med godkendelse og

revurdering af IE-husdyrbrug, når BAT-konklusionen er vedtaget i overensstemmelse med proceduren

i artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner

og offentliggjort af EU-Kommissionen i EU-Tidende.

Fraviges emissionsgrænseværdierne (BAT-AEL) for så vidt angår værdier, tidsrum og referencevilkår,

har medlemsstaterne pligt til at indberette det til kommissionen jf. IE-direktivets artikel 15, stk. 3, nr.

b. Denne bestemmelse gælder dog efter direktivet kun emissioner og omfatter derfor ikke de øvrige

BAT-konklusioner (BAT-AEPL).

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 vil efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen blive

ændret, så konklusionen kommer til at fremgå af opregningen i bilaget. Miljøstyrelsen gør desuden

BAT-konklusionen tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kommunalbestyrelserne skal have revurderet IE-husdyrbrugenes godkendelser på baggrund af BAT-

konklusionen og de ajourførte vilkår skal være gennemført på ejendommene senest fire år efter

offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.

7. Konsekvenser for Danmark

Antallet af IE-husdyrbrug er baseret på data fra 2012, som er indberettet til Miljøstyrelsen af

kommunerne i forbindelse med tilsynsindberetningen for landbrug. Det fremgår af kommunernes

indberetninger, at der er ca. 1470 IE-husdyrbrug. Fordelingen mellem fjerkræ og svinebrug er fastlagt

ud fra indberetninger fra kommunerne fra 2010 (1220 svinebrug og 250 fjerkræbrug).

Forslaget medfører følgende effekter for Danmark:

a) Krav om indførelse af miljøledelse

Der er i dag ikke krav om miljøledelse på husdyrbrug, hvilket derfor vil være en mer-udgift for

erhvervet. Denne vurderes dog at blive opvejet af en besparelse på kommunale tilsyn, da indførelse af

miljøledelse medfører en sænket tilsynsfrekvens.

b) Krav til foder-optimering

De danske normtal ligger inden for det foreslåede interval og konklusionen vil derfor ikke medføre

ændringer i forhold til i dag.

c) Emissionsniveauer for ammoniakemission fra svinestalde

I forslaget er der lagt op til, at krav til emissionsniveau bliver fastsat i forhold til ammoniakemissionen

per stiplads. For at kunne dokumentere, at grænseværdierne er overholdt, vil det være nødvendigt, at

emissionsberegningerne i miljøgodkendelsen beregnes per stiplads.

I forhold til den nuværende regulering, vil dette kræve en omregning, hvilket dog er i tråd med den

planlagte ændring af husdyrreguleringen.

I forslaget er intervallerne for emissionsgrænseværdierne (BAT-AEL) for ammoniak udvidet så meget,

at de reelt ikke får nogen betydning. Dermed opnår man ikke lige fælleseuropæiske konkurrencevilkår.

Ligesom man heller ikke vil få det forventede øgede potentiale for eksport af miljøteknologi.

d) Udfasning af bredspredning og overdækning af gyllebeholdere

Både krav om overdækning og udbringningsteknikker er allerede implementeret i dansk, national

lovgivning.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

7.1 Beskyttelsesniveau

Den danske nationale lovgivning har, ligesom andre nord- og centraleuropæiske lande, et relativt højt

beskyttelsesniveau i forhold til de foreslåede emissionsgrænser, hvorfor forslaget til BAT-konklusioner

ikke vil have en direkte miljøeffekt i disse medlemsstater.

Konklusionernes primære miljøeffekt forventes at bestå i, at gyllebeholdere uden overdækning og

bredspredning af gylle fremover ikke er med på listen over bedste tilgængelige teknikker. I denne

sammenhæng skal det dog bemærkes, at BAT-konklusionerne kun gælder for IE-brug, samt at det

fortsat vil være tilladt at anvende andre teknikker end dem anført i BAT-konklusionerne, såfremt de

har samme miljøeffekt, som BAT-teknikkerne.

Fører BAT-konklusionerne til overdækning af gyllebeholdere og udfasning af bredspredning, vil denne

skærpelse forventes at kunne resultere i en ammoniakreduktion fra IED-brug i andre medlemsstater.

Danmark har imidlertid allerede indført de pågældende krav til gyllebeholdere og udspredning. I

Danmark vil BAT-konklusionerne derfor ikke have en direkte miljøeffekt på dette område, men der vil

være en indirekte effekt som følge af, at belastningen med ammoniak fra IED-brug i andre

medlemsstater vil blive reduceret. Denne mulige effekt er dog ikke kvantificerbar.

BAT-konklusionerne vedr. emissionsgrænseværdierne for udskillelse af kvælstof og fosfor per stiplads

er fastlagt ud fra et ønske om at reducere miljøbelastningen ved at sikre en bedre foderudnyttelse.

Denne foderoptimering foregår dog allerede i Danmark og vil derfor ikke lede til en mindre belastning

af miljøet. Det er tvivlsomt, om emissionsgrænseniveauerne vil få betydning for andre landes

miljøpåvirkning med N og P.

Det er ikke muligt at opgøre BAT-konklusionernes effekt på udledningen af drivhusgasser, fosfor og

kvælstof.

Støv fra husdyrbrug betragtes i dansk sammenhæng som et eventuelt arbejdsmiljøproblem i

forbindelse med arbejde i stalde. Niveauet for støvemission uden for stalden kendes derfor i

almindelighed ikke.

7.2 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7.3 Statsfinansielle konsekvenser

Når BAT-konklusionerne er vedtaget af Kommissionen, skal kommuner og Miljøstyrelsen revurdere

miljøgodkendelserne for de omfattede anlæg. For husdyr er kommunerne godkendelsesmyndighed.

Omkostningerne til disse revurderinger er behandlet i forbindelse med implementeringen af IE-

direktivet.

7.4 Samfundsøkonomiske konsekvenser

I de første udkast til BAT-konklusioner var der samlede samfundsøkonomiske konsekvenser for knap 1

mia. kr. årligt, forårsaget af krav til foderoptimering, krav om monitering af grundvand, lugt og støv,

samt øgede administrative omkostninger i forbindelse med anvendelsen af undtagelsesbestemmelser.

Miljøstyrelsen har med den styrkede BREF-indsats prioriteret at arbejde målrettet for at påvirke

BREF-arbejdet til fordel for danske virksomheder. Det har medført, at forlsaget til BAT-konklusioner

nu samlet vurderes at være omkostningsneutralt for Danmark.

Evt. vil der være en ikke-kvantificerbar miljøgevinst ved forslaget til BAT-konklusioner, knyttet til en

reduktion i mængden af belastning med ammoniak fra andre medlemsstater. Dette vil være en

konsekvens af at gyllebeholdere uden overdækning og udbringning af gylle med bredspredere ikke

længere vil være med på listen over bedste tilgængelige teknikker.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

Derfor vil forslaget til BAT-konklusioner alt i alt for Danmark resultere i en mulig samfundsøkonomisk

nettogevinst.

7. Høring

Forslag til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af en baggrundsgruppe bestående af

organisationerne Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og

Kommunernes Landsforening. Et udkast til BAT-konklusioner blev senest sendt i høring i

baggrundsgruppen i september 2015. Desuden har baggrundsgruppen haft mulighed for at komme

med supplerende bemærkninger til det endelige forslag da dette forelå i september 2016.

Det har været et fælles ønske fra baggrundsgruppen, at de BAT-relaterede emissionsgrænseværdier

blev skærpet i forhold til kommissionens forslag. Dette gælder særligt for slagtesvin, da disse bidrager

kraftigt til ammoniakemissionen i Europa og da en lavere, fælleseuropæisk grænseværdi vil betyde

mere lige konkurrencevilkår for svineproducenter på tværs af EU.

Danmark har sammen med NL og DE arbejdet aktivt for, at grænseværdierne for ammoniak skulle

strammes i BAT-konklusionerne. Dette lykkedes delvist, men ikke til det ønskede niveau, da FR, ES og

IT er massivt imod. Efter det afsluttende tekniske arbejdsgruppemøde indgav Danmark derfor et

såkaldt split view for BAT-konklusionen vedr. ammoniak emission fra nye slagtesvinestalde, som

tilkendegiver, at Danmark ikke er enige i niveauet. Split viewet blev støttet af DE, NL, SE, FI og EEB

(European Environmental Bureau). Slagtesvin vurderes at bidrage med 70 % af

ammoniakudledningen fra svineproduktion i Europa og er samtidig den gruppe, hvor emissionen mest

omkostningseffektivt kan reduceres.

Landbrug & Fødevare og Danmarks Naturfredningsforening har udtrykt tilfredshed med processen.

Rammenotat har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 25. september, hvor der er

indkommet følgende høringssvar:

tilkendegiver at være enige i, at forslaget til BAT-konklusioner ikke giver de forventede

forbedringer for miljøet, men finder at Danmark skal

stemme ja,

samtidig med at der fremsendes

konkrete forslag til forbedringer af beslutningen.

Dansk miljøteknologi

støtter at Danmark

afstår fra at stemme

og foreslår ligeledes, at der

fremsendes forslag til grænseværdier, samt at det føres til protokol, at de foreslåede grænseværdier

ikke lever op til hensigten med IE-direktivet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR)

har afgivet et

samlet høringssvar, hvor de anfører, at Danmark bør

stemme imod

forslaget, som de mener, strider

mod IE-Direktivets præampel stk. 2. Det anføres endvidere, at det foreslåede niveau for BAT-AEL for

slagtesvin er fremkommet på en ikke-transparent måde, hvor der ikke er taget hensyn til ny viden i

tilstrækkeligt omfang og hvor der er lagt alt for meget vægt på forældede data. DN og DØR mener, at

der SKAL udarbejdes et nyt forslag, især i lyset af at der nu er vedtaget 2030-mål for bl.a. ammoniak i

NEC-Direktivet, og det foreslåede BAT-AEL for slagtesvin er i direkte modstrid mod disse mål.

Endelig fremføres det, at Danmark bør rejse en forespørgsel om, hvorvidt Storbritannien (UK) skal

have stemmeret ved afstemningen om BAT-konklusionerne. På det afsluttende møde i den tekniske

arbejdsgruppe til IRPP, advokerede UK kraftigt imod at stramme BAT-AEL for slagtesvin og i lyset af

UK’s forestående udtrædelse af EU, mener DN og DØR ikke, at UK bør have mulighed for at påvirke de

retlige rammer for miljøreguleringen i EU i tiden efter deres udtræden.

Landbrug og fødevarer (L&F)

anfører, at det er afgørende, at BAT-konklusionerne bidrager til at

skabe lige konkurrencevilkår i EU. L&F anfører at de mener at Dansk husdyrproduktion og dansk

landbrug i dag underlagt en af de strengeste miljøreguleringer i EU. Samtidig angives det, at

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

manglende begrænsning i andre lande af grænseoverskridende emissioner er en belastning af det

danske miljø, idet mellem halvdelen og to tredjedele af ammoniakdepositionen i Danmark stammer

fra kilder i det øvrige EU.

I det omfang, at BAT-konklusionerne kan medvirke til, at miljøkravene harmoniseres i EU, ser L&F

positivt på forslaget til EU BAT-konklusioner, da det vil bidrage til både at skabe mere lige

konkurrencevilkår og beskytte miljøet.

L&F vurderer dog, athvorvidt denne harmonisering vil ske, afhænger i høj grad af de enkelte landes

implementering af BAT konklusionerne.

L&F noterer sig rammnotatets konklusion om at forslaget ikke forventes at få erhvervsøkonomiske

konsekvenser i Danmark. L&F mener ikke, at den konklusion kan drages ud fra forslaget alene, netop

fordi det vil afhænge af den konkrete implementering i den danske husdyrregulering, men L&F er

enige i, at implementeringen i Danmark kan og bør ske uden erhvervsøkonomiske konsekvenser.

L&F angiver, at L&F ikke finder at arealer skal indgår i BAT-konklusionerne med henvisning til, at

dette er udenfor IE direktivets rækkevidde. L&F angiver dog, at krav til udspredningsteknikker for

husdyrgødning er vigtige og at L&F derfor mener at der i anden EU-regulering bør indføres et mere

direkte forbud mod bredspredning i hele EU.

L&F understreger, at med implementering af BAT-konklusionerne i dansk lovgivning er det væsentligt,

at fastsættelse af BAT-emissionsniveauer (AEL) er baseret på vurderinger af en række specifikke

teknologier, som fremgår af referencedokumentets (IRPP BREF) kapitel 4. Hvis de teknologier, som er

grundlaget for fastsættelse af AEL, af andre grunde, f.eks. dyrevelfærdskrav, ikke længere kan

anvendes, ændrer det grundlaget for fastsættelse af AEL.

L&F understreger, at det er afgørende for en ensartet og erhvervsøkonomisk neutral implementering,

af MFVM nu indleder en dialog med kommuner og erhverv for at få udstukket nogle retningslinjer for,

hvordan revurderingen af vilkår for eksisterende brug over IE-godkendelsesgrænsen skal foretages og

hvordan sammenhængen til den nye husdyrregulering sikres. Ajourføringen af vilkår skal kunne gøres

hurtigt, ensartet og uden omkostninger for landmanden, ud fra en politisk målsætning om, at

implementeringen af EU BAT i Danmark ikke må have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

L&F ønsker at MST bistår med håndfast vejledning af kommunerne herom.

L&F anfører vedr. krav om indførelse af miljøledelse, at kravene til et miljøledelsessystem ikke bør

stille yderligere administrative eller tekniske krav til husdyrproducenterne end hvad der svarer til

vilkårene i miljøgodkendelser og eksisterende generelle regler. L&F er uenig i rammenotatets

vurdering af, at meromkostninger til landbrugserhvervet fsva. krav om miljøledelse vil blive opvejet af

en besparelse på kommunale tilsyn, da indførelse af miljøledelse medfører en sænket tilsynsfrekvens.

Dette begrunder L&F med, at uanset miljøledelse vil store husdyrbrug, som de danske tilsynsregler er

skruet sammen i dag, under alle omstændigheder have en høj tilsynsfrekvens alene pga. deres

størrelse.

L&F støtter en skærpelse af ambitionsniveauet for en række konkrete BAT-konklusioner, men L&F

finder det samtidigt væsentligt, at formålet ikke har været at få skrappere krav med derimod at sikre

lige konkurrencevilkår i EU.

Da Danmark allerede har indgivet et split view vedr. grænseværdien for udledning fra slagtesvin, samt

foreslået en alternativ grænseværdi, vurderes de indkomne høringssvar ikke at give anledning til

ændringer i den danske indstilling.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 661: Notat vedr. intensivt husdyrbrug - BAT-konklusioner, komitésag

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Holland og Tyskland vil stemme blankt eller imod.

Danmark har sammen med NL og DE arbejdet aktivt for, at grænseværdierne for ammoniak skulle

strammes i BAT-konklusionerne. Dette lykkedes delvist, men ikke til det ønskede niveau, da FR, ES og

IT er massivt imod. Efter det afsluttende tekniske arbejdsgruppemøde indgav Danmark derfor et

såkaldt split view for BAT-konklusionen vedr. ammoniak emission fra nye slagtesvinestalde, som

tilkendegiver, at Danmark ikke er enige i niveauet. Split viewet blev støttet af DE, NL, SE, FI og EEB

(European Environmental Bureau). Slagtesvin vurderes at bidrage med 70 % af

ammoniakudledningen fra svineproduktion i Europa og er samtidig den gruppe, hvor emissionen mest

omkostningseffektivt kan reduceres.

9. Dansk holdning

Regeringen støtter, at der udarbejdes BAT-konklusioner for intensiv fjerkræ- og svineavl, som har

betydelige miljømæssige påvirkninger i Danmark og i resten af EU. Det er derfor væsentligt at fremme

de bedste tilgængelige teknikker på området.

Danmark agter at undlade at stemmer, med mindre det tegner til, at forslaget ikke vedtages. Dette vil

sende et signal om, at Danmark ikke vil bremse forslaget, men på den anden side finder forslaget

utilstrækkeligt.

Forslaget til BAT-konklusioner lægger ikke op til en stramning af ammoniakudledning fra staldanlæg,

som derfor vil kunne fortsætte med samme udledning som i dag. Dette skyldes dels, at BAT-

konklusionerne vedr. ammoniakudledning fra staldsystemer sætter et stort interval for

emissionsgrænseværdier, som medlemslandene kan fastlægge deres beskyttelsesniveau indenfor, dels

at der er fastsat særligt lempelige grænser for eksisterende stalde. Det vil, med det foreliggende forslag,

derfor fortsat være muligt i andre lande at miljøgodkende staldsystemer med relativt høje udledninger

sammenlignet med danske krav.

BAT konklusionerne vil derfor i den foreliggende version ikke kunne give de forbedrede

konkurrencebetingelser for det danske landbrugserhverv, som en stramning af den fælleseuropæiske

ammoniakregulering kunne have medført. På samme måde vil konklusionerne heller ikke bidrage til at

fremme eksporten af miljøteknologi til reduktion af ammoniakudledning fra stalde, som Danmark er

førende inden for.

Samlet set kan konklusionerne være med til at lægge grunden for fremtidig reduktion af

ammoniakemission, da de introducerer krav om opgørelse af emission og bindende grænseværdier i

lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissionerne. Desuden lægger konklusionerne

grunden til en udfasning af bredspredning, som ikke længere vil være BAT for udspredningsteknologi.

Endeligt vil det fremover være bedste tilgængelige teknik at overdække gyllebeholdere. Både krav om

overdækning og udbringningsteknikker er allerede implementeret i dansk, national lovgivning.

10. Tidligere forelæggelser for Folketinget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget. Det indstilles, at Folketinget orienteres om sagen

ved et grundnotat.