Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 435
Offentligt
1628353_0001.png
Europaudvalget og Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
INTERN EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
3. maj 2016
Kontrol med komitesager i de nordiske EU-landes parlamenter
Sammenfatning
Hverken det finske eller svenske parlament er lige så involveret i kontrol-
len med forslag til gennemførelsesretsakter som Folketinget.
De to parlamenter behandler kun meget sjældent forslag til gennemførel-
sesretsakter og har derfor heller ikke de samme problemer med for sene
forelæggelser af komitesager som Folketinget.
Folketinget har ofte meget kort tid til at reagere på forslag til såkaldte gen-
nemførelsesretsakter fra EU-Kommissionen, når regeringen forelægger dem
for udvalgene.
1
Ifølge de aftaler, der er mellem regering og Folketing, skal så-
danne forslag ganske vist forelægges Europaudvalget og det ansvarlige fag-
udvalg ”så tidligt som muligt”, så de har mulighed for at indkalde ministeren i
samråd, før der træffes afgørelse om forslaget i den relevante rådskomite.
2
Alligevel forelægges sagerne nogle gange så sent, at udvalgene i praksis ikke
har mulighed for at foretage en ordentlig behandling af forslagene, inden de
1
Regeringens forelæggelse sker normalt skriftligt i form af et grund-og nærhedsnotat. Er der tale
om en sag af større rækkevidde skal sagen forelægges mundtligt til forhandlingsoplæg på et
møde i Europaudvalget.
2
Se bl.a. Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 om større åbenhed samt beretning af
10. maj 2001 om Europaudvalgets fremtidige arbejde.
1/5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 435: Kopi af EU-note om behandlingen af gennemførelsesretsakter i parlamenterne i Sverige og Finland
1628353_0002.png
vedtages i rådskomiteerne
3
. Typisk modtager Europaudvalget et grundnotat
fra regeringen 8 dage før, forslaget er sat til afstemning i rådskomiteen, men
nogle gange sker forelæggelsen endog endnu senere.
4
Europaudvalget har derfor bedt EU-sekretariatet om at undersøge, hvordan
parlamenterne i Sverige og Finland behandler komitesager, og om man i de to
landes parlamenter har tilsvarende problemer med at modtage information om
sagerne tidsnok til at kunne reagere på dem.
5
Forelæggelsen af komitesager i Danmark
I Danmark
1
forelægges komitesager efter de samme regler, som gælder for for-
slag til retsakter vedtaget af Rådet og Parlamentet.
Væsentlige
sager forelægges
til orientering i Europaudvalget og det ansvarlige fagudvalg, mens sager af
større
rækkevidde
forelægges Europaudvalget mundtligt til forhandlingsmandat af mini-
steren. I 2014 forelagde regeringen 119 forslag til gennemførelsesretsakter for Eu-
ropaudvalget.
I. Det finske Parlaments behandling af komitesager
I den finske Rigsdag findes der ikke særskilte regler for den finske regerings
forelæggelse af forslag til genneførelsesretsakter fra Kommissionen. Det
betyder dog ikke, at de slet ikke forelægges for parlamentet. I den finske
Rigsdag skelnes der bare ikke mellem behandlingen af
gennemførelsesretsakter og ”normale” lovgivningsmæssige retsakter vedtaget
af Rådet og Parlamentet.
For samtlige EU-retsakter gælder den finske grundlovs normalregel: Hvis en
EU-retsakt, uanset hvad den kaldes og uanset dens EU-retlige grundlag, har
en retlig virkning, som ifølge finsk grundlovsfortolkning hører til Rigsdagens
kompetence, skal den ufortøvet forelægges Rigsdagens europaudvalg.
6
Rigsdagens stillingtagen er en nødvendig forudsætning for, at regeringen kan
fremføre et finsk synspunkt i EU.
3
Det hedder i forordning 182/2011 i artikel 3, at formanden for den ansvarlige komite indkalder
komiteen til møde mindst 14 dage efter, at udvalget har fået forelagt udkastet til gennemførelses-
retsakt og udkastet til dagsorden. Der kan dog afviges fra denne regel i behørigt begrundede til-
fælde.
4
Se Europaudvalget 2015-16 EUU Alm. del endelig svar på spørgsmål 21 af 15. januar 2016.
5
Gennemgangen bygger på informationer, som er indhentet fra centralt placerede embedsmænd
i de to landes parlamenter.
6
Den finske Rigsdags europaudvalg er det såkaldt ”Store Udvalg”, som samtidig har en særlig
fremtrædende placering i Rigsdagens arbejde med lovgivningen.
2/5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 435: Kopi af EU-note om behandlingen af gennemførelsesretsakter i parlamenterne i Sverige og Finland
1628353_0003.png
Hvis man for at opnå en tilsvarende retsvirkning i Finland skulle behøve en
lov, da er rigsdagsbehandlingen obligatorisk. Hvis retsaktens virkning er
sådan, at den i Finland havde kunne virkeliggøres f.eks. gennem en
administrativ beslutning, da er det ikke nødvendigt at konsultere Rigsdagen.
Det er regeringen, som under tjenestemandsansvar fortager bedømmelsen af,
hvorvidt en sag skal forelægges Rigsdagen.
7
I praksis ser det finske parlament dog kun relativt få forslag til
gennemførelsesretsakter.
8
Praksis er, at gennemførelsesretsakter, som anses
for at være en direkte eller forudsigelig følge af den lovgivningsmæssige
retsakt vedtaget af Rådet og Parlamentet, antages at have fået Rigsdagens
mandat samtidig med, at Rigsdagen gav mandat til den lovgivningsmæssige
retsakt. De få gennemførelsesretsakter, som behandles i det finske
parlament, er dem, som viser sig at afvige fra det, som Rigsdagen kunne
forudsige, da Rigsdagen behandlede den lovgivningsmæssige retakt.
Det finske parlamentet har ikke fastsat nogen nøjagtige tidsfrister for, hvornår
forslag til gennemførelsesretsakter skal forelægges Rigsdagen. Rigsdagen
forudsætter dog generelt, at forslaget skal forelægges i tilstræjkkelig god tid
til, at man kan give det en passende behandling i Rigsdagen, og som sikrer at
Rigsdagen ikke stilles over for et ”fuldbyrdet faktum”.
Den finske Rigsdag har ikke oplevet de samme problemer som Danmark med
for sen modtagelse i de ganske vist meget få tilfælde, hvor forslag til
gennemførelsesretsakter er blevet forelagt Rigsdagen.
II. Det svenske parlaments behandling af komitesager
I Sverige er den svenske regering ikke forpligtet til hverken at sende forslag til
gennemførelsesretskater fra Kommissionen eller grundnotater om disse til
den svenske Rigsdag. Ligesom i Finland findes der ikke særskilte
bestemmelser om forelæggelse af Kommissionens gennemførelsesretsakter.
Til gengæld er de omfattet af regeringens generelle informations- og
samrådspligt over for Rigsdagen i EU-spørgsmål.
7
Også selvom rigsdagsbehandlingen ikke er obligatorisk, kan regeringen på eget initiativ sende
en redegørelse til Rigsdagen, og regeringen skal sende en redegørelse, hvis det Store Udvalg
beder om det. Det gælder bl.a. for EU-retsakter, som formelt ikke kræver rigsdagsbehandling,
men som anses for at vedrører vigtige principielle eller politiske spørgsmål. Hvis det Store Uvalg
bestemmer sig for, at vedtage en udtalelse til regeringen, bliver dette forpligtende for regeringen.
8
Der findes desværre ingen statistik over antallet af forelagte forslag til gennemførelsesretsakter,
eftersom disse retsakter ikke klasificeres som særskilte retsaktstyper i Finland.
3/5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 435: Kopi af EU-note om behandlingen af gennemførelsesretsakter i parlamenterne i Sverige og Finland
1628353_0004.png
Regeringen udfører sin informationspligt ved bl.a. at forsyne Rigsdagen med
visse kommissionsdokumenter. Det gælder f.eks. dokumenter i
Kommissionens C-serie, som bl.a. indeholder vedtagne
kommissionsbeslutninger. I 2015 drejede det sig ca. 185
gennemførelsesretsakter. Til gengæld har regeringen ingen pligt til at
informere Rigsdagen om forslag til gennemførelsesretsakter.
Rigsdagens fagudvalg kan dog selv begære information og forhandling med
regeringen om forslag til gennemførelsesretsakter.
9
En vigtig praktisk
forudsætning for at kunne anvende denne mulighed er dog, at regeringen gør
opmærksom på situationer, hvor en ny vigtigt politisk beslutning har brug for
forankring i Rigsdagen.
Endelig har regeringen samrådspligt med Rigsdagen, hvis vedtagelsen af en
gennemførelsesretsakt forudsætter en rådsafgørelse. Dette gælder dog ikke
regeringens stillingtagen til forslagene til gennemførelsesretsakter, da de
vedtages som kommissionsafgørelser. Men det kan blive relevant, hvis Rådet
vil gøre indsigelse mod, at Kommissionens udkast til gennemførelsesretsakt
overskrider de gennemførelsesbeføjelser, Rådet og Parlamentet har fastsat i
basisretsakten. Regeringen skal da underrette Rigsdagens europaudvalg om
beslutningen og rådsføre sig med udvalget om, hvordan forhandlingerne skal
føres.
Konklusion
Som det fremgår af ovenstående er hverken det finske eller svenske
parlament så involveret i kontrollen med forslag til gennemførelsesretsakter
som Folketinget. De to parlamenter behandler kun meget sjældent forslag til
gennemførelsesretsakter og har derfor heller ikke de samme problemer med
for sene forelæggelser af komitesager som Folketinget.
En vigtig del af forklaringen på, at der er meget lidt tid til at behandle forslag til
gennemførelsesretsakter i de nationale parlamenter, er at regeringerne selv
først modtager forslagene meget sent. Ifølge EU-reglerne skal forslagene til
gennemførelsesretsakter først sendes til regeringerne 14 dage, før at rådsko-
miteen får forelagt sagen. Hvis regeringerne også skal have tid til at
udarbejde et grundnotat om sagen, er der ikke megen tid tilbage til
parlamentarisk kontrol, før forslaget skal vedtages i rådskomiteen.
9
Europaudvalget har en tilsvarende mulighed, hvis der foreligger særlige årsager.
4/5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 435: Kopi af EU-note om behandlingen af gennemførelsesretsakter i parlamenterne i Sverige og Finland
1628353_0005.png
Hvis der derfor virkelig skal gøres noget ved problemet, er der brug for at
komiteforslagene sendes tidligere til regeringerne, så de får bedre tid til at
forelægge sagerne i de nationale parlamenter.
Problemet med kort tid til at reagere på komitesager er da heller ikke nyt.
Sidst spørgsmålet blev drøftet i Europaudvalget for alvor, var i 2001, hvor
Europaudvalget i en beretning beklagede, at regeringen ikke fremsendte
notater om komitesager så betids, at der i praksis var mulighed for at reagere.
Europaudvalget aftalte derfor med regeringen, at ”regeringen vil bestræbe sig
på at fremsende notater om komitesager på så tidligt et tidspunkt, at der bliver
reel mulighed for at gennemdrøfte sagen i partierne og komme med
indsigelser eller kommentarer, herunder indkalde den pågældende minister til
hastesamråd om sagen, inden den afgøres i komiteen”
10
.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
10
Se Europaudvalgets beretning af 10. maj 2001 om Europaudvalgets fremtidige arbejde.
5/5