Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 38
Offentligt
1557211_0001.png
Notat fra ICROFS
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Juli 2015
Den økologiske sektor har brug for
mere forskning og innovation
�½
Det går godt for økologien i Danmark.
Aldrig har der været efterspurgt,
solgt og eksporteret så mange økologiske fødevarer. Den økologiske om-
sætning udgør i dag otte pct. af det samlede fødevaresalg. Intet andet land
har så stort økologisk forbrug pr. indbygger, og tallet er stigende.
�½
Eksporten af dansk økologi buldrer afsted.
Danske virksomheder
eksporterede økologiske fødevarer for 1.533 mio. kroner i 2013. Det er en
stigning på 31 procent fra 2012 til 2013. Dermed satte dansk, økologisk
eksport rekord for ottende år i træk med den største vækst nogensinde.
Siden 2007 er værdien af den samlede økologiske fødevareeksport steget
med 228 pct.
�½
Den økologiske sektor er innovativ.
Mange nye produkter og metoder,
som er udviklet i den økologiske sektor, er nu blevet standard i konventionel
fødevareproduktion. Tænk på successen med skyr, som blev lanceret af det
økologiske Thise Mejeri, på brød af spelt og emmer – gamle sorter, som
først blev introduceret i det økologiske landbrug – og nye maskintyper og
teknologi til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som konventionelle landmænd
også har glæde af.
�½
Forskning er afgørende for de imponerende resultater.
Danmarks
mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020 forudsætter en ihærdig
indsats, ikke kun af de økologiske landmænd, men også af forskerne. Hvis
dansk økologi fortsat skal være en succeshistorie, kræver det, at forskning
og innovation prioriteres højt og bliver fastholdt på det nuværende niveau.
�½
Den økologiske sektor skal blive endnu bedre.
Det kræver ny viden,
som kan sikre, at markedets muligheder bliver udnyttet fuldt ud, at de
økologiske produktionsmetoder bliver endnu mere bæredygtige, og at hus-
dyrenes velfærd bliver forbedret yderligere.
�½
Der er brug for 60 mio. om året
– 180 mio. over de kommende tre år
– til et nyt økologisk forsknings- og udviklingsprogram via GUDP (Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram). Det er nødvendigt, hvis forsknings-
indsatsen skal fastholdes på det nuværende niveau. Forskningsmidlerne skal
sikre den viden og innovation, som er forudsætningen for fortsat udvikling
og for, at den økologiske produktionssektor kan udnytte markedspotentia-
let fuldt ud nationalt og globalt.
Bevillinger til forskning og udvikling i økologisk
jordbrug via ICROFS og InnovationsFonden
70
60
50
40
30
20
10
0
2013
ICROFS
2014
2015
Vidensyntese
har kortlagt
forskningsbehovet
I 2014-15 har omkring
70 danske forskere og
eksperter med finansiering
fra NaturErhvervstyrelsen
kortlagt den eksisterende
viden om økologiens betyd-
ning i forhold til en række
samfundsmæssige goder.
Resultatet er en omfattende
vidensyntese, som viser,
hvad man i dag ved om
økologiens betydning for
biodiversitet, miljøpåvirknin-
ger, klima og energi, hus-
dyrs sundhed og velfærd,
menneskers sundhed og
velfærd samt for udvikling
og jobskabelse i landdistrik-
terne.
Som en del af arbejdet med
vidensyntesen har forskerne
også kortlagt behovet for
ny viden og innovation.
Kortlægningen viser, at der
på alle områderne er behov
for en forskningsindsats for
at sikre, at potentialerne i
den økologiske produktion
bliver udnyttet.
Læs mere i
vidensyntesen
ӯkologiens
betydning for
samfundsgoder.”
www.icrofs.dk
?
2016
InnovationsFonden
mio. kr.
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Landbrug & Fødevarers materiale til brug for foretrædet om det økologiske areal
1557211_0002.png
Notat fra ICROFS
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Juli 2015
Det kræver penge at blive klogere
Økologiske forskningsprojekter er tit helhedsori-
enterede og sigter mod at løse flere problemer på
én gang. I øjeblikket arbejder forskere fra forskel-
lige universiteter for eksempel sammen om at
udvikle metoder til at trække protein ud af kløver
og andre bælgplanter. Med de nye metoder bliver
svin, høns og andre enmavede dyr i stand til at
udnytte protein fra kløvergræs, som de ellers ikke
kan få fuldt udbytte af, og det er protein af bedre
kvalitet end den, der stammer fra importeret soja.
Restprodukterne fra processen kan tilmed bruges
til produktion af bioenergi.
Forskerne baner dermed vejen for et nyt dyrk-
ningssystem, som på én gang sikrer mere og bed-
re, lokalt produceret protein, bedre kvælstofforsy-
ning i kraft af de kvælstoffikserende bælgplanter,
højere udbytter, bedre indtjening og mere bære-
dygtig energiforsyning. Konventionelle landmænd
kan også få glæde af det nye dyrkningssystem og
de nye metoder, som er udviklet i disse forsknings-
projekter finansieret af Organic RDD.
en del økologiske mælkeproducenter ser sig af
økonomiske årsager nødsaget til at slagte tyre-
kalvene som helt små. Der skal forskning til for
at tilvejebringe viden, som kan hæve niveauet for
bæredygtighed, etik og produktivitet og bringe
produktionen i bedre overensstemmelse med de
økologiske principper.
Frontløberne behøver ny viden
De danske økologer har aldrig været bange for
at gå foran og stille skrappe krav til sig selv for at
leve op til forbrugernes og samfundets forvent-
ninger. Forbrugerne tager for givet, at økologiske
dyr får økologisk foder, og at markerne kun bliver
gødet med økologisk husdyrgødning, selv om lo-
ven ikke kræver det i dag. Derfor har økologerne
besluttet at udfase konventionel husdyrgødning
og halm, skønt de endnu ikke nødvendigvis har
metoderne til at kunne gøre det i praksis.
De mangler i dag forskningsbaseret viden om,
hvordan de bedst muligt kan sikre bæredygtighed
og imødekomme forbrugernes fremtidige forvent-
ninger. Hvordan skal sædskifterne sammensættes?
Hvilke afgrøder passer sammen? Hvordan kan det
lade sig gøre at undgå gødningsimport og sam-
tidig opretholde en rentabel produktion? Det er
nogle af de mange presserende spørgsmål. En ny
pulje af GUDP-midler til en fortsættelse af Organic
RDD programmet skal gøre det muligt at levere
svarene – svar, som de økologiske landmænd kan
omsætte til praktisk handling.
Forskning skal sikre de
økologiske principper
Der er mange områder, hvor økologerne stadig
savner viden, metoder og staldsystemer, som kan
bringe produktionen i bedre overensstemmelse
med de overordnede økologiske principper. For
eksempel har mange økologiske producenter for
høj smågrisedødelighed i besætningen, velfærden
hos økologiske slagtesvin er ikke altid optimal, og
Ny forskning skal give landmanden:
Højere produktivitet især i økologisk planteproduktion
edre metoder til at udnytte naturens egne redskaber
B
til kontrol med skadevoldere
Bedre næringsstofforsyning via recirkulering
Bedre kvælstofudnyttelse gennem mindre tab
Større egenproduktion af økologisk protein
Bedre driftsøkonomi gennem bedre husdyrsundhed
Produktudvikling, som udnytter råvarernes diversitet
ye modeller for samarbejde og ejerformer, som letter
N
generationsskifte
Ny forskning skal give samfundet:
Mindre miljøbelastning fra økologisk produktion
Større biodiversitet i landskabet
Recirkulation af næringsstoffer mellem land og by
Mindre klimabelastning pr. produceret enhed
CO
2
-neutral energi fra biomasse
Mindre afhængighed af sojaimport fra udlandet
Bedre dyrevelfærd
S
tørre mangfoldighed og kvalitet i det økologiske
vareudbud
Landdistriktsudvikling og jobskabelse på landet
tørre eksportindtægter, som bidrager til dansk
S
økonomi