Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del Bilag 38
Offentligt
1603330_0001.png
Redegørelse /
Perspektiv- og
handlingsplan 2016
Afgivet til Folketinget af minister for
børn, undervisning og ligestilling
den 25. februar 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0002.png
KOLOFON
Redegørelse /
Perspektiv- og handlingsplan 2016
Udgivet af Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling, februar 2016
ISSN:
2445-9151 (trykt udgave)
2445-916X (elektronisk udgave)
Fotos:
Ulrik Jantzen, Jakob Ljørring, Thomas Sveen,
Colourbox
Layout:
PKS, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Web:
uvm.dk/ligestilling/perspektiv-og-handlingsplan
Tryk:
PRinfoTrekroner A/S, 2016
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0003.png
1)
2)
3)
4)
5)
Forord: Ligestilling giver frihed og muligheder for den enkelte
Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark
Rettigheder og frihed for den enkelte
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
Global ligestillingsindsats
5
7
9
15
21
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0004.png
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0005.png
Forord
Ligestilling giver frihed
og muligheder for den enkelte
Kvinder og mænds lige muligheder for at deltage og udfolde
deres potentialer og talenter er en af de grundsten, vi
bygger det danske samfund på. Det gælder i skolerne, på
arbejdsmarkedet, i den politiske debat og en række andre
steder. Ligestilling giver frihed for den enkelte til at vælge
sin egen livsvej og ikke mindst frihed fra at blive diskrimine­
ret på grund af sit køn.
Når vi i disse år oplever en stor tilstrømning af flygtninge og
indvandrere, er det derfor helt centralt, at der tidligt oplyses
om ligestilling, rettigheder og kvinder og mænds lige værd.
At piger på lige fod med drenge kan gå til sport efter skole,
at far sagtens kan gå hjemme med børnene, at kvinderne er
på arbejdsmarkedet, og at det ikke er acceptabelt at slå sin
kone eller sine børn. Alle i det danske samfund har ret til at
udfolde sig frit.
Menneskehandel krænker den enkeltes ret til at bestemme
over egen krop og eget liv. Bagmændene er kyniske. De
opererer på tværs af landegrænser og tjener ikke mindst
penge på at sælge kvinder til prostitution. Det vil vi ikke ac­
ceptere. Bagmændene skal retsforfølges og ofrene hjælpes
videre i livet. Derfor har regeringen styrket indsatsen til
bekæmpelse af menneskehandel.
Vold i familien, forfølgelse og stalking er en del af livet for
alt for mange mennesker. Både mænd og kvinder rammes,
men det går særlig hårdt ud over kvinder. Det kan have
alvorlige konsekvenser for ofret selv, men også for de børn,
der vokser op med volden tæt inde på livet. Alle har ret til et
liv fri for vold og forfølgelse.
Hadytringer og sexisme kan begrænse den enkeltes
muligheder for frit at deltage i samfundet og den offentlige
debat. Angsten for sexistiske angreb, kommentarer og
andre former for chikane rettet mod ens køn kan afholde
især kvinder og piger fra aktivt at engagere sig offentligt og
fra at bevæge sig rundt blandt andet i nattelivet. Hverdags­
sexisme og hadytringer udfordrer retten til frit at deltage
i samfundet. Der er behov for at sætte fokus på en mere
respektfuld adfærd i det offentlige rum og på internettet.
Ligestillingens centrale placering i vores dagtilbud og
uddannelsessystem er en af årsagerne til, at vores samfund er
blandt de mest ligestillede i verden. Derfor er der også netop
her gode muligheder for at fremme ligestillingen yderligere.
Ligestilling som grundlæggende og bærende værdi skal derfor
gennemsyre den hverdag, vores børn møder i dagtilbud, på
skoler og i uddannelsesinstitutioner. Samtidig skal der tages
hånd om de uhensigtsmæssige forskelle, der er mellem piger
og drenge, når det gælder trivsel, faglige præstationer og
uddannelsesvalg. Pigerne kæmper ofte med selvværds- og
identitetsproblemer, mens drengenes problemer i højere grad
omhandler faglighed og motivation. Uddannelsessystemet
skal favne begge køn, så både drenge som piger får de bedst
mulige vilkår for at lære, trives og udvikle sig.
Et samfund, hvor drenge og piger har lige muligheder,
handler ikke om, at alle skal være ens, men derimod om at
alles talenter og potentialer kommer i spil. Unges valg af
uddannelse er stadig meget kønsopdelt. Det er ikke i sig selv
et problem. Men det er et problem, hvis det er udtryk for, at
de unge begrænses i at vælge uddannelse fra hele paletten.
Forældre, lærere og vejledere skal i højere grad udfordre de
unge på deres valg af uddannelse og støtte dem, som vil
bryde de vante mønstre. I dag kræver det i høj grad sin mand
at blive vuggestuepædagog og sin kvinde at blive mekaniker.
På sigt vil et mindre kønsopdelt uddannelsesvalg også få
betydning for det kønsopdelte arbejdsmarked, lønforskelle og
kønsbalancen i ledelse i virksomheder og organisationer.
Sammen med vores nordiske naboer bliver vi anset som
pionerer, når det kommer til ligestilling. Det giver os en vigtig
rolle at gå foran internationalt. Derfor er jeg stolt over, at
vi har to internationale begivenheder på dansk jord i 2016.
Nemlig Women Deliver, som er verdens største konference
om kvinders rettigheder og sundhed, og IDAHO Forum, der
sætter fokus på blandt andre homoseksuelles rettigheder og
vilkår.
Vi skal blive ved med at værne om og fremme ligestilling
nationalt og internationalt. Ligestilling er grundlæggende
for vores samfund og demokrati og en forudsætning for den
enkeltes frihed og muligheder.
God læselyst - Ellen Trane Nørby,
minister for børn, undervisning og ligestilling
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 5
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0006.png
Forord
6 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0007.png
Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark
Baggrund og vision for
ligestillingsindsatsen i Danmark
Danmark er langt, når det kommer til ligestilling mellem
kvinder og mænd. Ligestilling er en grundlæggende værdi i
samfundet. Internationalt lader mange lande sig inspirere
af de danske erfaringer, indsatser og metoder.
Men der er stadig ligestillingsudfordringer. For at lykkes
med fortsat at udvikle og fremme ligestillingen i det danske
samfund er det helt centralt, at mange aktører spiller med
og gør en indsats. Det er med andre ord et fælles ansvar at
fremme ligestilling, som Folketinget, regeringen, offentlige
myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder,
organisationer, familier og den enkelte kvinde og mand skal
bidrage til.
Denne perspektiv- og handlingsplan beskriver de rammer,
mål og konkrete indsatser, der er omdrejningspunkter for
regeringens arbejde i 2016 for at fremme ligestillingen i
Danmark.
Visionen er, at:
”
Alle, uanset køn, skal have lige muligheder for at deltage i samfun­
det og udfolde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i
spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn.”
Til at bidrage til opfyldelsen af visionen er tre områder
fremhævet:
rettigheder og frihed for den enkelte, bedre
udnyttelse af ressourcer og talenter
og endelig
global
ligestillingsindsats.
Under hvert af områderne er der en
række indsatser, der særligt prioriteres i 2016.
RETTIGHEDER
OG FRIHED FOR DEN
ENKELTE
- Fremme ligestilling blandt
flygtninge og etniske minoriteter
- Bekæmpe menneskehandel
- Bekæmpe vold i nære relationer
og stalking
- Bekæmpe sexisme
og hadytringer
MO
NI
TO
RE
RI
N
G
LI
G
ES
TI
L
N
LI
IN
ER
RD
VU
GS
G
VISION
GLOBAL
LIGESTILLINGSINDSATS
- Aktiv dansk indsats i bekæmpelse
af den globale vold mod kvinder
- Aktiv dansk indsats i kvinders
deltagelse i samfundet globalt
- Aktiv dansk indsats i Europa for
LGBTI-personers
deltagelse i samfundet
Alle uanset køn skal have lige
muligheder for at deltage i samfundet og
udfolde deres potentialer og talenter.
Alles ressourcer skal i spil, og
ingen skal opleve
diskrimination på grund
af køn.
BEDRE
UDNYTTELSE AF
RESSOURCER OG TALENTER
- Fremme ligestilling for børn og
unge i skole og uddannelse
­ Fremme ligestilling på
arbejdsmarkedet og i ledelse
­ Styrke ligestillingsvurdering i
offentlige myndigheder
DATA
O
G
VIDEN
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 7
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0008.png
-
-
-
. >­
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0009.png
Rettigheder og frihed for den enkelte
Rettigheder og frihed
for den enkelte
Ligestilling og retten til at bestemme over egen krop og liv er grundlæggende
i det danske samfund. Alle skal kunne deltage i samfundet og udfolde sig frit
uden at blive udsat for menneskehandel, vold, stalking, sexisme, social kontrol
eller diskrimination.
Fremme ligestilling blandt flygtninge og etniske
minoriteter
Manglende forståelse og respekt for grundlæggende
værdier som ligestilling mellem kønnene kan udgøre en
barriere for integrationen af flygtninge og kommende
generationer i det danske samfund.
Fakta
•
Omkring 30 procent af kvindelige og 20 procent af
mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-
vestlig oprindelse føler, at de ikke frit kan vælge deres
egen ægtefælle eller kæreste.
•
•
Antallet af henvendelser til LOKKs rådgivning ”Etnisk
Ung” var i 440 i 2009 og 1.207 i 2015.
RED-Safehouse, et sikkert bosted for unge, der står i
alvorlige æresrelaterede konflikter, modtog i 2010 155
henvendelser og 242 i 2015.
•
Blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er 43
procent af kvinder og 53 procent af mænd i beskæfti­
gelse.
•
For flygtninge er beskæftigelsesfrekvensen efter 3 år
i Danmark 10 procent for kvinder og 36 procent for
mænd.
•
13 procent af nydanske homoseksuelle har været
udsat for vold fra familiemedlemmer på grund af deres
seksualitet. For den øvrige LGBT-gruppe er andelen 1
procent.
•
33 procent af nydanske homoseksuelle har inden for det
seneste år overvejet at begå selvmord. For den øvrige
LGBT-gruppe er andelen 19 procent.
•
48 procent af nydanske homoseksuelle fremhæver, at
ære betyder meget eller virkelig meget for familiens syn
på deres seksualitet. Det gælder 4 procent af den øvrige
LGBT-gruppe.
Samtidig viser undersøgelser, at hvis en mor er i beskæf­
tigelse har de unge større frihed og færre forbud ¹, og det
kan smitte positivt af på børnenes udvikling i forhold til
uddannelse og beskæftigelse senere i livet.
Også blandt etniske minoriteter, som har boet og levet i
Danmark i flere år eller er født i landet, begrænser
social kontrol og manglende respekt for ligestilling den
enkeltes frihed og udfoldelsesmuligheder.
Piger og kvinder er i højere grad underlagt social kontrol,
da deres seksuelle ærbarhed i mange tilfælde er afgørende
for familiens ære. Også seksuelle minoriteter er udsatte.
I yderste konsekvens kan social kontrol føre til alvorlige
æresrelaterede konflikter.
Ligestilling er en af nøglerne til integration i det danske
samfund. Derfor skal flygtninge og indvandrere tidligt
oplyses om ligestilling og kvinder og seksuelle minoriteters
rettigheder i det danske samfund. Etniske minoriteter skal
kende de danske frihedsrettigheder.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2015)
Medborgerskab, Ligebehandling og Selvbestemmelse i Danmark,
Oplyst af
Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), Etnisk Ung, Oplyst
af RED-Safehouse, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Als
Research (2015)
Nydanske LGBT-personers levevilkår
1) Als Research (2011)
Ung i 2011
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 9
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0010.png
Rettigheder og frihed for den enkelte
Cases:
En del af den nye tilværelse, som ung flygtning i Danmark, er at forholde sig anderledes normer for relationer mellem
kvinder og mænd end dem, man kender fra hjemlandet. Dansk Flygtningehjælps MindSpring gruppeforløb giver unge
flygtninge muligheden for, i et trygt rum og på eget modersmål, at få viden om og diskutere ligestilling, seksualitet
og social kontrol med andre unge flygtninge. MindSpring-gruppen ledes af en frivillig MindSpring-træner, der selv har
flygtningebaggrund og bruger egne erfaringer til at introducere dilemmaer og løsninger. Med i gruppen sidder også en
professionel medtræner, som er ansat i kommunen eller sprogskolen, hvor MindSpring-gruppen foregår.
Det er erfaringen med MindSpring-grupperne, at deltagerne får nye syn på og ideer til, hvordan udfordringer kan
håndteres, samt at fx følsomme og måske tabubelagte temaer som køn og social kontrol er særligt relevante og i høj
grad optager deltagerne.
MindSpring gruppeforløb for unge flygtninge
Als Research har i samarbejde med Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) sat fokus på rettigheder,
kønsroller, social kontrol og ligestilling med unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund og fagfolk fra
Nordvestkvarteret i København i øst til Varde i vest.
Konkrete cases om unges liv, valg, kønsroller og seksualitet har på dialogmøder for unge skabt rum for refleksion og
givet deltagerne viden om rettigheder, muligheder for rådgivning og rustet dem til at sige fra over for social kontrol.
Samtidig har forældre gennem projektet fået viden om forældreskab, rettigheder for unge og voksne samt ligestilling
og social kontrol. Lærere og fagfolk på ungdomsuddannelser og -klubber og i udvalgte boligområder har fundet det
særligt nyttigt at få viden om, hvordan social kontrol spottes, og hvordan man som professionel kan reagere i situatio-
ner, hvor der er mistanke om social kontrol.
Frihed og grænser: Unge, kønsroller og ligestilling
Sex & Samfund har i projektet ”Dialog i det multietniske klasserum” udviklet nye undervisningsmaterialer og kompe-
tencekurser til sundheds- og seksualundervisningen i 8.-9. klasser, erhvervsuddannelser og produktionsskoler med en
høj andel af nydanske unge. I film, cases og dilemmaer om seksualitet, køn, krop og kærlighed fra unges egen hverdag
sætter materialerne fokus på de udfordringer og problemer, der kan være, når unge selv vil bestemme over deres krop,
deres seksualitet og kæresterelationer.
Undervisningsmaterialerne har som formål at udfordre sociale normer omkring køn, seksualitet, krop og relationer
og forebygge social kontrol i unges liv. Materialerne er tilgængelige for alle undervisere i udskolingen, erhvervsuddan-
nelser og produktionsskoler på Sex & Samfunds underviserportal.dk.
Undervisning i seksualitet, køn, krop og kærlighed for nydanske unge
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0011.png
Rettigheder og frihed for den enkelte
Bekæmpelse af menneskehandel
Fakta
•
I perioden 2007 til 2015 er 470 mennesker i Danmark
identificeret som handlet. Knap 80 procent af ofrene er
handlet til prostitution.
•
•
43 procent af de handlede er fra Nigeria.
Det vurderes, at der gennem de seneste år er sket en
stigning i andelen af personer, som prostituerer sig
privat-/diskret eller via escort fra mindst 675 personer i
2010 til mindst 1547 personer i 2014.
•
Globalt anslås det, at 20,9 mio. mennesker er i tvangs­
arbejde, og heraf er nogle ofre for menneskehandel. Af
de 20,9 mio. er 68 procent udnyttet i forskellige sektorer
i det private erhvervsliv, mens 22 procent er udnyttet i
prostitution.
•
30.146 mennesker var i perioden 2010-2012 ofre for
menneskehandel i EU. Heraf var 80 procent kvinder, og
19 procent var handlet til tvangsarbejde. Af ofre handlet
til tvangsarbejde anslås 71 procent at være mænd.
Handel med mennesker strider imod grundlæggende
menneskerettigheder.
De fleste identificerede ofre for menneskehandel i Danmark
er kvinder, som er handlet til prostitution. Ofte sker det
i miljøer, som er yderst lukkede. I disse år ses en tendens
til en stigning i prostitution gennem escort og "privat-/
diskret", der annonceres gennem flygtige medier. Det er
miljøer, det er svært at få kontakt til, og hvor bagmændene
derfor kan operere mere skjult. Samtidig er menneskehan­
del til tvangsarbejde et globalt problem.
Det er vigtigt, at indsatsen hele tiden kan tilpasses, så
ofrene støttes og bagmændene retsforfølges.
Center Mod Menneskehandel (2015), Socialstyrelsen (2010)
Prostitutionens omfang og former 2009-2010,
Socialstyrelsen (2015)
Prostitutionens omfang og former 2013-2014,
Den internationale arbejds­
organisation (ILO) (2012)
ILO global estimate of forced labour: results and
methodology,
Eurostat (2014)
Trafficking in human beings
Bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer
samt stalking
Alle har ret til et liv uden vold og overgreb. Volden sætter
dybe spor i livet for både den voldsudsatte, familien og
børnene. Voldens pris er ikke kun høj for den enkelte og
familien, men også for samfundet.
Fakta
•
•
•
•
•
Hvert år oplever op mod 29.000 kvinder og 10.000
mænd vold i familien eller i nære relationer.
Omkring 30 procent af de kvinder, som kommer på
krisecenter, er gengangere.
Omkring 2000 kvinder og 2000 børn tager hvert år
ophold på et kvindekrisecenter.
45 procent af kvinderne på krisecentre er ikke født i
Danmark.
Skønsmæssigt er der hvert år 19.500 kvinder og 12.000
mænd mellem 16 og 24 år, der udsættes for psykisk,
fysisk eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere
kæreste.
•
•
Blandt de unge, der har været udsat for kærestevold,
har knap 40 procent skadet sig selv.
Stalking rammer årligt mellem 100.000 og 132.000 men­
nesker af begge køn. Kvinders risiko for at blive udsat
for stalking i løbet af deres liv er næsten dobbelt så stor
som risikoen for mænd.
Både kvinder og mænd rammes af vold i nære relationer og
stalking, men særligt kvinder er udsatte. Det er samtidig
vigtigt at være opmærksom på, at mænd kan have en
særlig udfordring i at finde tilstrækkelig hjælp og støtte til
at komme fri af volden. Det sker, fordi det kan være særligt
tabubelagt som mand at blive udsat for fx partnervold.
Volden i de nære relationer starter ofte i de unges kæreste­
forhold og ændrer løbende karakter.
Indsatsen til bekæmpelse af vold i familien og vold i nære
relationer bliver fokuseret og prioriteret. Samtidig er der
behov for mere viden og information om voldens forskellige
former.
Statens Institut for Folkesundhed (2012)
Vold i nære relationer - Omfang,
karakter, udvikling og indsats i Danmark,
LOKK Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (2015)
Årsstatistik 2014. Kvinder og børn på krisecentre,
Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af
Kærestevold i Danmark.
En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge
og udviklingen 2007-2011
(2012), Center for Selvmordsforskning (2015)
Kærestevold og dets følger,
Justitsministeriets forskningskontor (2013)
Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 11
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0012.png
Rettigheder og frihed for den enkelte
Bekæmpelse af sexisme og hadytringer
Fakta
•
5,1 procent af kvinder og 1,2 procent af mænd har
oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen inden for det
seneste år. Blandt social- og sundhedsassistenter er det
16,5 procent.
•
En tredjedel af kvinder mener, at kvinder har dårligere
betingelser for at deltage i den politiske debat end
mænd.
•
26 procent af kvinder i en rundspørge svarer, at de har
været udsat for hverdagssexisme, mens det samme gør
sig gældende for 7 procent af de adspurgte mænd.
•
•
5,5 procent af befolkningen mener at have oplevet en
forbrydelse eller chikane på grund af køn.*
75 procent af dem, der mener, at de har oplevet at blive
udsat for en forbrydelse eller chikane på grund af køn,
er kvinder.*
•
Kvinder er særligt overrepræsenterede, når det gælder
personer, som mener at have oplevet tvunget seksuelt
samvær (92 procent), tyveri (79 procent) og chikane (79
procent).*
•
•
12,4 procent af befolkningen føler sig udsat på grund af
deres køn.*
I 20 procent af de oplevede forbrydelser eller chikane
oplever offeret, at motivet er ofrets køn.*
Alle uanset køn skal frit kunne deltage i samfundet, færdes
i det offentlige rum og deltage i debatten uden at frygte for
trusler og overgreb.
Sexisme og onlinedeling af intime billeder uden samtykke,
såkaldt "hævnporno" er et problem.² Samtidig tyder det på,
at kvinder er overrepræsenteret, når det gælder forbrydel­
ser og chikane på grund af køn.³ På arbejdspladsen oplever
fem gange så mange kvinder som mænd seksuel chikane.⁴
Især kvinders udfoldelsesmuligheder og basale demokrati­
ske rettigheder som ytringsfriheden sættes under pres, når
de, som engagerer sig i den offentlige debat, oplever angreb
eller chikane på grund af deres køn.
Der er behov for at sætte mere fokus på og forebygge
sexisme og hadytringer på grund af køn.
*COWI (2015)
Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.
Der gøres
opmærksom på, at kortlægningen bygger på respondenternes egen
subjektive oplevelse af forbrydelser og chikane.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2014)
Arbejdsmiljø
og Helbred i Danmark 2012-2020,
Djøf Defacto (2015)
Mænd og kvinders
betingelser i den politiske debat,
Epinion for DR (2015)
2) Als Research (2015)
Hadytringer og sexisme i Norden
3) COWI (2015)
Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.
Der gøres opmærksom på, at kortlægningen bygger på respondenternes egen subjektive
oplevelse af forbrydelser og chikane.
4) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2014)
Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020
12 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0013.png
Rettigheder og frihed for den enkelte
Indsatser
Styrket indsats mod menneskehandel:
Indsatsen mod
menneskehandel styrkes i perioden 2016-2018 med et
tillæg til Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
2015-2018. Tillægget styrker det opsøgende arbejde over for
ofre handlet til tvangsarbejde og prostitution annonceret
via flygtige medier. Samtidig gøres den opsøgende indsats
over for udenlandske klinikprostituerede landsdækkende og
målrettes ofre for menneskehandel gennem screening og
fokus på bekymringsklinikker. Der igangsættes endvidere
en midtvejsevaluering af indsatsen i regi af Center mod
Menneskehandel, som skal bidrage til, at indsatsen er vel­
fungerende og effektiv. Der pågår fortsat overvejelser om
dansk ratifikation af International Labour Organization’s
protokol om en styrket indsats mod tvangsarbejde,
herunder menneskehandel til tvangsarbejde.
Oplysende aktiviteter, som skal modvirke sexisme
og hadefulde ytringer i den offentlige debat og på
nettet:
Der gennemføres i regi af Nordisk Ministerråd en
indsats, som skal modvirke sexisme og hadytringer fx en
afdækning af eksisterende aktiviteter og regler vedrørende
sexisme og hadytringer i Norden og et informationsmate­
riale til skoleelever om deres rettigheder på nettet. Med
informationsmaterialet får danske skoler mulighed for at
sætte fokus på sexisme og hadefulde ytringer blandt unge.
Desuden sætter Danmark sammen med de øvrige nordiske
lande spot på hverdagssexisme i internationalt regi ved
Kvindekommissionens samling i FN i New York i marts 2016.
Oplysning, ny viden og international erfarings­
udveksling om bekæmpelse af vold:
Der sættes fokus
på kærestevold gennem den årlige skolekonkurrence, hvor
elever i udskolingen får viden om kærestevold. Der udarbej­
des en kortlægning af udvalgte nationale og internationale
tendenser og tilbud i forhold til at bryde voldscirklen,
herunder indsatser rettet mod voldsudøveren. Derudover
forberedes en dataundersøgelse om vold i nære relationer
til igangsættelse i 2017, herunder om hverdagssexisme og
stalking, og der forberedes en landsdækkende oplysnings­
kampagne i 2017 om vold i familien og i nære relationer med
et særligt fokus på stalking relationer til igangsættelse i
2017, herunder hverdagssexisme og stalking.
Styrket indsats over for stalkingudsatte:
Der etableres
en landsdækkende rådgivning samt støtte og behandling
til stalkingudsatte, og der gennemføres et kompetenceløft
hos fagpersoner i relevante myndigheder. Samtidig
undersøges det sammen med Justitsministeriet, hvordan
indsatsen mod stalking styrkes yderligere. Det undersøges
endvidere hvordan kommuner i højere grad kan bidrage til,
at stalkingudsatte hjælpes videre til en tryggere tilværelse
fx gennem handleplaner mv.
Styrkede tilbud til voldsudsatte kvinder og mænd og
til unge, der er udsat for kærestevold:
Der etableres
et behandlingstilbud til unge, som er eller har været
udsat for kærestevold. Samtidig oprettes der et forsøg
med midlertidige botilbud og rådgivning skræddersyet til
mænd, som har været udsat for vold i familien eller i en nær
relation. Endvidere forlænges Mødrehjælpens projekt ”Ud af
voldens skygge” samt Dialog mod Volds behandlingstilbud
til voldsudøvere, som led i satspuljeaftalen for 2015.
Tidlig og styrket fokus på rettigheder og ligestilling
blandt indvandrere, flygtninge og etniske minoriteter:
Som led i regeringens integrationspakke udvikles et obliga­
torisk modul til undervisningen i asylcentrene, som blandt
andet omhandler ligestilling mellem kønnene, kvinders og
seksuelle minoriteters rettigheder og kønsrelationer i det
danske samfund. Også i danskuddannelsen og flygtninge­
nes i overgang til kommunerne sættes der fokus på normer
og værdier. Samtidig lanceres en app på blandt andet
asylcentre, som skal give asylansøgere og andre nyankomne
let og enkel adgang til information om rettigheder og
ligestilling i Danmark på flere forskellige sprog. Minister for
børn, undervisning og ligestilling indleder en dialog med
en række rollemodeller, herunder kommunalpolitikere, og
videnspersoner om, hvordan der fx igennem et ambassa­
dørkorps eller andre holdningsbearbejdende initiativer kan
skabes debat om ligestilling, kvinder og børns rettigheder,
kønsroller og social kontrol blandt nyankomne flygtninge
og etniske minoriteter.
Indsats mod social kontrol og æresrelaterede
konflikter i etniske minoritetsmiljøer:
Der samles op på
erfaringerne fra syv konkrete dialog- og holdningsbearbej­
dende puljeprojekter om ligestilling og seksualitet på blandt
andet skoler og i udsatte boligområder. Som led i National
Strategi mod æresrelaterede konflikter igangsættes et
landsdækkende mentorprojekt for unge kvinder, som har
brudt med deres familie, der startes et særligt forløb til
pigeklubber med fokus på empowerment af unge kvinder,
og der udvikles et undervisningsmateriale til grundskolen
om blandt andet rettigheder, kønsligestilling og ægteskab.
Endelig er der afsat midler til at etablere et sikkert
anbringelsessted og botilbud i Jylland til unge, der flygter
fra tvangsægteskab eller andre alvorlige æresrelaterede
konflikter.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 13
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0014.png
•
' l
7
-
LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0015.png
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
Bedre udnyttelse af ressourcer
og talenter
Ligestilling er først og fremmest et spørgsmål om alle menneskers lige værd og
frihed til at udfolde sig. Den enkelte dreng og pige, kvinde og mand skal have
mulighed for at deltage og udfolde sit potentiale. Alle ressourcer og talenter
skal i spil, det bidrager til vækst og et fleksibelt arbejdsmarked.
Fremme ligestilling for børn og unge i skole og
uddannelse
Ligestilling skal tænkes ind fra børn er små og være en del af
uddannelsessystemet.
Mange drenge halter bagefter fagligt i overgangen fra
både dagtilbud til folkeskole og fra folkeskole til ung­
domsuddannelse og er fortsat i mindre grad end pigerne
inkluderet i den almene undervisning i folkeskolen.
Generelt præsterer pigerne bedre i skolen, men trives til
gengæld ikke lige så godt og har et lavere selvværd. Piger
er ikke ens, ligesom der også er forskel på drenge. Det
centrale er, at alle udfordres.
Både drenge og piger træffer stadig kønsstereotype
uddannelsesvalg. Det kan hænge sammen med, at lærere
og forældre kan have forskellige forventninger og opfor­
dringer til drenge og pigers valg af uddannelse. En OECD-
undersøgelse tyder fx på, at forældre i mindre grad forventer,
at deres døtre vælger en teknisk eller naturvidenskabelig
uddannelse﹒
5
Hvis de unge ikke vælger fra hele paletten
af uddannelser, er der risiko for, at hele talentmassen ikke
kommer i spil.
Derfor skal der sættes fokus på, at alle, uanset køn, kan
vælge den uddannelse, de drømmer om.
Fakta
•
I læsning på 8. klassetrin er 73 procent af drengene gode
læsere, mens det for pigerne er 81 procent, som er gode
læsere.
•
For pigerne forventes 95 procent at opnå mindst én
ungdomsuddannelse, mens det samme gør sig gæl­
dende for 91 procent af drengene. For drenge med anden
etnisk herkomst forventes 81 procent at opnå mindst én
ungdomsuddannelse.
•
Drengene vælger i højere grad end pigerne en
erhvervsuddannelse, og inden for uddannelsen ses også
klare forskelle i valg mellem kønnene. Inden for ’teknik,
håndværk og transport’ udgør drengene knap 90 procent
af eleverne i 2014, mens drengene kun udgør ca. 14
procent inden for sundhed og pædagogik.
•
Op til 7 procent af pædagogerne i landets daginstitutioner
er mænd. Der er 30 procent mænd på pædagoguddan­
nelsen.
•
For drengene i 4.-9. klasse er det 64 procent, der svarer
meget positivt på spørgsmål om social trivsel i den
nationale trivselsmåling, mens det samme gælder for 53
procent af pigerne.
•
Omkring 63 procent af pigerne og 82 procent af drengene
på ungdomsuddannelser mener, de er gode nok, som
de er. 14 procent af pigerne og 5 procent af drengene på
erhvervsuddannelserne har forsøgt selvmord.
•
Kvinder udgør ved optaget på videregående uddannelser
i 2015 56 procent.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, BUPL (2013),
Statens Institut for Folkesundhed (2015)
Ungdomsprofilen 2014 –
Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser,
Den Koordinerede Tilmelding (2015)
5)
OECD (2015)
The ABC of Gender Equality in Education: Aptitude, Behaviour, Confidence
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 15
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0016.png
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
Tilgang til hovedforløb på erhvervsuddannelsen ”teknik, håndværk og transport
%
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
11%
14%
89%
86%
EUD hovedfag, teknik,
håndværk og transport
EUD hovedforløb, sundhed og
pædagogik
Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Case:
Girls’ Day in Science
En række danske virksomheder blandt andre Novozymes, Haldor Topsøe og Vestas, tekniske gymnasier og flere
Sciencecentre går årligt sammen om det nationale event ”Girls’ Day in Science”. Virksomheder landet over åbner denne
dag dørene for piger fra grundskoler og gymnasier og giver dem mulighed for at opleve, at naturvidenskab og teknik
også er for piger. Pigerne får erfaring med konkrete opgaver og møder kvindelige rollemodeller, som kan være med til
at inspirere dem til at se jobmuligheder inden for det naturvidenskabelige eller tekniske felt.
Initiativet skal blandt andet imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for naturvidenskab og teknologi.
Bag kampagnedagen står det nationale netværk for skole-virksomhedssamarbejde, Jet-Net.dk, der koordineres af
Naturvidenskabernes Hus.
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0017.png
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i ledelse
Ligestilling på arbejdsmarkedet bidrager til gode betingel­
ser for vækst og udvikling i Danmark. Hvis Danmark skal
følge med i den globale økonomi, er det centralt, at både
kvinder og mænd får de rette kompetencer og mulighed for
at bruge dem.
Danmark har fortsat et kønsopdelt arbejdsmarked blandt
andet som følge af et kønsopdelt uddannelsesvalg. Det kan
betyde mindre fleksibilitet og flaskehalse i nogle sektorer
samt færre jobmuligheder for den enkelte. Det kan også
have negative konsekvenser for særligt kvinders lønniveau
og pension. En mere ligelig kønsbalance på arbejdspladsen
kan derimod betyde en bedre trivsel.⁶
Der er en ubalance mellem den stigende andel af højtud­
dannede kvinder, og andelen af kvinder i lederstillinger.
De ca. 1200 største danske virksomheder og alle statslige
virksomheder og institutioner er forpligtet til at fastsætte
måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og
en politik for den øvrige ledelse. Afrapporteringerne viser,
at det går den rigtige vej, og at frivillige forpligtelser er den
rigtige vej at gå for at få flere kvinder i ledelse.
Rammerne for, at mænd tager fædre- og forældreorlov, er
til stede, og familierne kan i dag fleksibelt fordele forældre­
orloven, som de vil. Regeringen ønsker, at flere mænd tager
en større andel af barslen. Det er godt for fædrene, børnene
og giver øget ligestilling for både mænd og kvinder. Derfor
er det vigtigt, at fædre tidligt får mulighed for at spille en
central rolle i deres børns liv.
Fælles for udfordringerne på arbejdsmarkedet i forhold til
kvinder i ledelse og fædres orlov er, at det kræver en indsats
fra flere fronter, heriblandt regeringen, arbejdsmarkedets
parter, virksomhederne og organisationer, familien og den
enkelte.
Der skal fortsat sættes fokus på det kønsopdelte
arbejdsmarked, ligeløn og barsel gennem viden og fakta og
samarbejde mellem centrale aktører.
Fakta
•
Sammenlignet med de 27 andre EU-lande havde danske
kvinder i 2014 den anden højeste beskæftigelsesfrekvens
på knap 70 procent.
•
I 2013 var 9 ud af 10 ansatte i byggeriet mænd, mens 7 ud
af 10 ansatte i offentlig administration, undervisning og
sundhed var kvinder.
•
•
•
I de seneste ti år er andelen af mænd på deltid steget fra
godt 11 procent til omkring 15 procent.
Den uforklarede lønforskel på hele arbejdsmarkedet
mellem kvinder og mænd er 4-7 procent.
Blandt de dagpengeberettigede fædre, der blev fædre i
2013, holdt 45 procent udelukkende fædreorloven. Knap
18 procent af de dagpengeberettigede fædre holdt ikke
orlov med barselsdagpenge.
Stikprøver foretaget i 2014 og 2015 blandt de 1200 virksomhe­
der, som er omfattet af den danske model, og undersøgelser
blandt statslige virksomheder og institutioner, viser:
•
79 procent af virksomhederne i ”den danske model” har
i 2015 opstillet et måltal for det underrepræsenterede
køn i deres bestyrelse. I 2014 var det 73 procent.
•
•
•
Måltallet er i gennemsnit 27 procent. I 2014 var det 25
procent.
25 procent af virksomhederne har i 2015 allerede en
ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.
Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer ligger i gennemsnit på 13
procent i 2015.
•
Det gennemsnitlige måltal for kvinder i statslige
bestyrelser er 40,1 procent i 2015. I 2014 var det 39,5
procent.
•
49 procent af de indberettende statslige institutioner
har i 2015 allerede en ligelig kønssammensætning i
bestyrelsen. Det er 2 procentpoint flere end i 2014.
Beskæftigelsesministeriet, SFI (2013)
Lønforskelle mellem mænd og
kvinder 2007-2011,
Erhvervsstyrelsen (2015)
Den kønsmæssige sam­
mensætning af ledelsen,
COWI (2014)
Redegørelse for det underrepræsen­
terede køn i danske virksomheder,
Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling (2015)
Rapport om måltal og politikker 2014 – for
kønssammensætningen i statslige virksomheder og institutioner,
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
(2014)
Rapport om måltal og politikker 2013 – for kønssammensætningen i
statslige virksomheder og institutioner
6) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2014)
Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 17
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0018.png
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
Styrke ligestillingsvurdering i offentlige
myndigheders arbejde
I Danmark har den offentlige sektor en særlig forpligtelse til
at arbejde for at fremme ligestilling blandt andet gennem
ligestillingsvurdering. Det følger af flere internationale
konventioner, EU-traktaten og af den danske ligestillingslov.
Ligestillingsvurdering handler om, at de offentlige myndig­
heder medtænker de kønsforskelle, der kan være mellem
kvinder og mænds behov, ressourcer og adfærd. Det kan
eksempelvis handle om at tage højde for, at mænd ikke i
samme grad som kvinder går til lægen. Derfor kan det være
relevant, at sundhedsindsatser tilrettelægges, så de i højere
grad også appellerer til mænd.
Ligestillingsvurdering kan bidrage til at målrette en indsats
eller et initiativ til borgernes behov, øge kvaliteten i tilbud­
dene og give kvinder og mænd lige muligheder.⁷
Indsatserne og resultaterne af det offentliges ligestil­
lingsarbejde følges gennem ligestillingsredegørelser hvert
andet år. De seneste redegørelser fra 2015 viser, at kom­
muner, regioner og stat generelt er gode til at arbejde med
ligestilling på personaleområdet. Der arbejdes ikke i lige
så høj grad med køn og ligestilling i kerneydelserne og de
borgerettede indsatser. Dog ses eksempelvis en fremgang
inden for det offentliges anvendelse af kønsopdelt data.
Der er behov for fortsat at have fokus på og fremme at kom­
muner, regioner og staten medtænker køn og ligestilling i
de borgerrettede ydelser, hvor det er relevant.
Fakta
•
42 procent af kommunerne medtænker sjældent
eller aldrig kønsaspektet og kønsopdelte data, når
der udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser,
målgruppeanalyser og lignende.
•
52 procent af kommunerne overvejer målgruppens
køn i udformningen af kommunikationsmaterialer fx
kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer
•
3 ud af 5 regioner har enten en politik eller målsætnin­
ger for ligestilling af kvinder og mænd på sundhedsom­
rådet.
•
•
•
Kvinder lever i gennemsnit 4,2 år længere end mænd.
Mænd har årligt 6 kontakter til egen læge, mens
kvinder har 9.
Andelen af kontanthjælpsmodtagere, som taler om
jobsøgning og CV ved samtaler i jobcenteret er 74
procent for mænd og 63 procent for kvinder.
•
25 procent af ældre kvinder får hjemmepleje. For
mændene er det 14 procent.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)
Resultat
af ligestillingsredegørelser 2015. Hovedrapport,
Danmarks Statistik,
Ankestyrelsen (2012), Slotsholm (2014)
Analyse af kønsforskelle i
beskæftigelsesindsatsen,
KORA (2014)
Kønsforskelle i hjemmeplejen
Case:
Digital Post til begge forældre
Københavns Kommune oplever, at forældre har en forventning om ligebehandling, når de deler forældremyndigheden.
Denne forventning har Københavns Kommune imødekommet ved at sende digital post til begge forældre, når de har
fælles forældremyndighed. Denne praksis gælder, når kommunen starter korrespondancen, og uanset om forældrene
bor sammen eller ej. Københavns Kommune mener, at det er vigtigt, at begge forældre modtager al information
om deres fælles børn, også når det er informationer, som efter forældreansvarsloven kun behøver at blive givet til
bopælsforælderen.
Gevinsten for forældrene er, at begge parter altid informeres om forhold, som drejer sig om deres fælles børn. Mange
børn bor i dag på skift hos forældrene. Derfor finder kommunen det også praktisk, at begge får information om fx
mødedatoer. For kommunen betyder det færre udeblivelser fra aftaler, fordi begge forældre modtager brevene.
7) Rambøll Attractor (2015)
Anbefalinger og værktøjer til at arbejde med køn og ligestilling i borgerrettede ydelser
18 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0019.png
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
Indsatser
Fremme af ligestilling for børn og unge i skole og
uddannelse:
Minister for børn, undervisning og ligestilling
vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante
aktører på uddannelses- og skoleområdet, som skal
udarbejde en kortlægning af udfordringer i forhold til piger
og drenges lige muligheder og relevante initiativer til at
imødegå disse udfordringer.
Ligestilling i dagtilbud og mandlige pædagoger:
Der
igangsættes en kampagne med inddragelse af blandt
andre KL, BUPL og professionshøjskoler. Kampagnen vil
blandt andet indeholde informationsmateriale rettet
mod daginstitutioner og kommuner om mangfoldighed i
medarbejderskaren, og hvordan mandlige pædagoger kan
tiltrækkes og fastholdes. Samtidig udbredes erfaringerne
fra ”Puljen til fremme af mangfoldighed og flere mandlige
pædagoger i daginstitutioner” til landets kommuner og
daginstitutioner – blandt andet gennem en erfaringsop­
samling med gode eksempler og anbefalinger.
Dialog med erhvervslivet om orlov for fædre:
Minister
for børn, undervisning og ligestilling vil gå i dialog med
blandt andre virksomheder og erhvervsorganisationer, om
hvordan virksomheder, der går foran med gode eksempler
kan inspirere og fremme, at mænd i højere grad anvender
muligheden for at tage fædre- og forældreorlov. Der
vil blive taget udgangspunkt i frivillige tiltag, herunder
oplysnings- og debatskabende aktiviteter, og dialogen vil
være inspireret af tidligere samarbejder med virksomheder
og erhvervsliv om kvinder i ledelse.
Opdateret viden om udviklingen i det kønsopdelte
arbejdsmarked:
Der offentliggøres en kortlægning af
udviklingen i det kønsopdelte arbejdsmarked, som ved at
se nærmere på overgange mellem uddannelse og sektor­
placering, giver indblik i sektor- og branchemobilitet for
de faglige delarbejdsmarkeder samt sammenhængen med
det kønsopdelte uddannelsesvalg. Kønsopdelte ligeløns­
statistikker målrettes mod virksomheder med mindst
35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme
arbejdsfunktion. Virksomhederne vil som udgangspunkt
automatisk og gratis få tilsendt kønsopdelt lønstatisk
fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation
til brug for information og høring af lønmodtagerne om
lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden.
Opfølgning på ”Den danske model for en mere ligelig
kønsfordeling i bestyrelser”:
Regeringen vil fortsat følge
udviklingen i kønssammensætningen i ledelse og bestyrel­
ser. Der iværksættes endvidere en kvalitativ undersøgelse
af, hvilke barrierer virksomhederne oplever i forhold til at
få en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i ledelsen af
de største danske virksomheder. Initiativet iværksættes i
samarbejde med relevante interessenter for at undersøge,
hvilke yderligere tiltag der kan hjælpe virksomhederne til
at opnå yderligere fremskridt. Der vil løbende blive samlet
op på resultaterne og udviklingen, og i 2017 foretages en
evaluering af reglerne for at se, om reglerne har medvirket
til en positiv udvikling.
Fokus på køn og ligestilling i de offentlige ydelser i
stat, regioner og kommuner:
Resultaterne af ligestil­
lingsredegørelserne for 2015 præsenteres på ministeriets
hjemmeside ”ligestillingidanmark.dk”. Arbejdet med at
styrke kommunerne i at medtænke køn i de borgerrettede
ydelser fortsættes, og der samles blandt andet op på
erfaringerne i fem kommunale projekter under Pulje til
fremme af ligestilling. Samtidig videreudvikles samarbejdet
på tværs af ministerier om viden og kompetencer i forhold
til ligestillingsvurdering af lovforslag.
Styrket adgang til data og nøgletal om udviklingen
i ligestilling:
Der igangsættes i samarbejde med blandt
andre Danmarks Statistik et udviklingsarbejde vedrørende
centrale nøgletal om ligestilling på baggrund af allerede
eksisterende data inden for blandt andet uddannelse,
arbejdsmarked, ledelse og repræsentation og sundhed.
Det offentliges digitale kommunikation med
forældre:
Digitaliseringsstyrelsen, KL, Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling og Social- og
Indenrigsministeriet har aftalt, at KL udfærdiger en vejled­
ning til kommunerne for at imødekomme den usikkerhed,
som en række kommuner har om rammerne for deres
digitale kommunikation af informationer til begge forældre.
De relevante fagministerier bidrager til udarbejdelsen af
vejledningen.
Undersøgelse af udbetalingsreglerne for børne- og
ungeydelsen:
Skatteministeren vil undersøge, hvilke
muligheder der er for at ændre på udbetalingsreglerne for
børne- og ungeydelsen (”børnechecken”). De nuværende
udbetalingsregler har blandt andet været kritiseret ud fra
ligestillingsmæssige betragtninger. Efter de nuværende reg­
ler udbetales børnechecken som udgangspunkt automatisk
til barnets mor. Ydelsen kan dog i visse tilfælde udbetales
til faren, blandt andet hvis faren har forældremyndigheden
alene, eller hvis barnet bor hos faren. Det forventes, at en
analyse af mulighederne for en ændring af udbetalingsreg­
lerne vil foreligge efter sommerferien.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 19
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0020.png
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter
20 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0021.png
Global ligestillingsindsats
Global
ligestillingsindsats
Krænkelser, undertrykkelse og vold er fortsat virkeligheden for alt for mange
kvinder og piger verden om. Danmark fortsætter sin aktive globale indsats for
at fremme ligestilling og særligt kvinder og pigers seksuelle og reproduktive
rettigheder samt mulighed for uddannelse og samfundsdeltagelse i blandt
andet FN og regionalt i EU og Nordisk Ministerråd mv. Samtidig giver det
internationale samarbejde mulighed for at få inspiration og erfaringer fra de
andre lande.
Aktiv dansk indsats i bekæmpelse af den globale
vold mod kvinder
Globalt set er vold mod kvinder et alvorligt og udbredt
problem, som fratager piger og kvinders grundlæggende
ret til selv at bestemme over deres eget liv og egen krop.
Generelt foretages vold og overgreb på kvinder og piger af
en de kender eksempelvis ofrets partner eller tætte familie.
Uroen i verden har gennem flere år har vist eksempler på
grusomme ovegreb mod kvinder og piger begået af blandt
andre Taliban, Boko Haram og senest ISIL. Der er tale om
grove psykiske og fysiske overgreb mod kvinder og piger
helt ned i de tidligere barneår. Dem, der overlever, får
slemme sår på sjæl og krop resten af livet.
Der er derfor fortsat behov for at sætte fokus på vold mod
kvinder rundt omkring i verden.
Fakta
•
Globalt set oplever 1 ud af 3 kvinder på et tidspunkt i
sit liv at blive udsat for fysisk eller seksuel vold. Oftest
udøves den af offerets egen familie eller andre nære
relationer.
•
Af alle de kvinder, der på verdensplan blev dræbt i 2012,
blev næsten halvdelen dræbt af deres partner eller
familiemedlem.
•
I løbet af de sidste årtier er brugen af vold og seksu­
elle overgreb mod kvinder og piger under væbnede
•
konflikter blevet mere synlig.
700 mio. kvinder i verden er blevet gift før 18-årsalde­
ren, og mere end en tredjedel af disse blev gift, før de
blev 15 år.
Verden over er graviditetsrelaterede komplikationer
den største dødsårsag for 15-19-årige piger.
•
UN Women
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 21
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0022.png
Global ligestillingsindsats
22 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0023.png
Global ligestillingsindsats
Aktiv dansk global indsats for kvinder og pigers
deltagelse i samfundet
Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at bruge
deres potentiale i livet. Kvinder og piger udgør mere end
halvdelen af verdens befolkning. Alligevel udgør kvinder og
piger majoriteten af verdens fattige.
Globalt er der fremgang at spore inden for uddannelse,
hvor det globale 2015-mål om ligestilling i skolen er nået.
Forskellene på regioner og lande er dog betydelige.
Investering i kvinder og pigers adgang til uddannelse, og
deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet er beviseligt
en direkte vej til vækst, produktivitet og ligestilling.⁸
En styrkelse af ligestillingsindsatsen gavner ikke kun
kvinderne og pigerne selv, men i høj grad også mændene
og samfundet generelt. Det er derfor centralt fortsat at
arbejde for, at piger og kvinder får adgang til uddannelse og
mulighed for at deltage i samfundet.
Fakta
•
I 2015 var der i gennemsnit 98 piger i grundskolen pr. 100
drenge i udviklingslandene. I 2000 var der kun 86 piger
pr. 100 drenge.
•
•
31 mio. piger i grundskolealderen er ikke i skole.
I Nordafrika og Latinamerika er der langt flere kvinder
på universiteterne end mænd. I Afrika syd for Sahara er
til gengæld dobbelt så mange mænd som kvinder på de
videregående uddannelser.
•
Fjernes hindringerne for kvinders adgang til arbejds­
markedsdeltagelse, kan produktiviteten i et land stige
med op til 25 procent.
•
•
•
På verdensplan tjener kvinder i gennemsnit 24 procent
mindre end mænd.
Kvinder udgør 50 procent af verdens befolkning, men 70
procent af verdens fattige.
Der er dobbelt så mange kvinder i verdens parlamenter
sammenlignet med for 20 år siden, men kun hvert
femte parlamentsmedlem er kvinde
De danske udviklingsorganisationer, Women Deliver
Figur 2: Uddannelsesniveau for piger og drenge i Afrika syd for Sahara
Antallet af indskrivninger i skoler og på uddannelserne i Subsaharisk Afrika
Førskole
Grundskole
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
100
piger per
100
drenge
92
piger per
100
drenge
84
piger per
100
drenge
61
piger per
100
drenge
Kilde: Women Deliver
8) UN (2013):
The Millennium Development Goals Report
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016 · 23
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0024.png
Global ligestillingsindsats
Aktiv dansk europæisk indsats for
LGBTI-personers deltagelse i samfundet
Friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin
seksuelle overbevisning og kønsidentitet er en grundlæg­
gende ret.
I mange lande, også i Europa, oplever homoseksuelle, bi­
seksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer)
begrænsninger af deres rettigheder, frihed og muligheder
til aktivt at deltage i samfundet. Det kan have alvorlige
konsekvenser for den enkelte, der i fx sociale sammen­
hænge eller på arbejdspladsen ikke kan være eller ikke tør
være åben om sin seksuelle orientering eller kønsidentitet
af frygt for diskrimination, udstødelse eller vold.
Danmark vil derfor bidrage til internationalt at styrke
LGBTI-personers deltagelse på arbejdsmarkedet og den
sociale accept i samfundet generelt.
Fakta*
•
På tværs af EU oplevede 47 procent LGBT-personer i
2012 at blive personligt diskrimineret eller chikaneret
pga. seksuel orientering eller kønsidentitet. I Danmark
var det imidlertid 31 procent , mens det var 61 procent i
Litauen.
•
På arbejdspladser på tværs af EU oplevede 19 procent i
2012 at blive diskrimineret pga. seksuel orientering eller
kønsidentitet.
•
Uden for arbejdsmarkedet oplevede 32 procent af
LGBT-personer i EU i 2012 at blive diskrimineret pga.
seksuel orientering eller kønsidentitet.
•
•
Af den samlede arbejdsstyrke i EU på 240 mio. men­
nesker anslås det, at 5-10 procent er LGBT-personer.
De estimerede omkring 13 mio. LGBT-personer i EU, som
ikke er åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen, er
omkring 30 procent mindre produktive (pga. sygdom
eller dårligere præstation) end den gennemsnitlige
medarbejder. Det svarer til et årligt tab på mellem ca.
150 og 200 mia. euro.
* Undersøgelserne beskæftiger sig udelukkende med gruppen af
homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.
FRA – Fundamental Rights Agency (2013)
EU LGBT survey - European
Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey,
Workplace Pride
(2013)
LGBT at Work: An Economic Case for Europe
24 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0025.png
Global ligestillingsindsats
Indsatser
Aktiv dansk deltagelse i FN’s Kvindekommissions
samling:
Som leder af den danske delegation deltager
minister for børn, undervisning og ligestilling i FN’s årlige
Kvindekommissions samling (CSW), som finder sted den
14. – 24. marts. Danmark vil indgå aktivt i forhandlingerne
og organisere forskellige side-events under temaet kvinders
empowerment og bæredygtig udvikling, og herunder sætte
særligt fokus på blandt andet det kønsopdelte uddannelses­
valg og bekæmpelse af vold mod kvinder.
Verdens største konference om piger og kvinder
kommer til København:
København danner i den 16.-19.
maj rammen om Women Deliver – verdens største konfe­
rence om piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel.
Forud for konferencen vil minister for børn, undervisning
og ligestilling sætte ekstra fokus på emnerne, blandt andet
ved at stå bag en mobiliseringsindsats i anledningen af
Mors Dag den 8. maj.
Styrkelse af Nordisk Ministerråds fokus på sexisme
og hadytringer:
Danmark har videregivet formandskabet
for Nordisk Ministerråd til Finland, men den aktive danske
indsats fortsætter blandt andet ved at styrke indsatsen
mod sexisme og hadytringer. Derudover sætter det finske
formandskab fokus på kønsrelateret vold, menneskehandel
samt køn og medier.
Fokus på LGBTI-personer på IDAHO Forum i
København:
Danmark er den 10.-12. maj vært for den årlige
europæiske konference IDAHO Forum om homoseksuelle,
biseksuelle, transpersoner og interkønnedes rettigheder. På
konferencen samles ministre og embedsmænd fra en lang
række europæiske lande, EU-institutioner, menneskerettig­
hedsorganisationer, civilsamfund, virksomheder og andre
centrale aktører for at drøfte centrale problemstillinger for
LGBTI-personer i samfundet og styrke samarbejdet landene
imellem. Overskriften for IDAHO Forum 2016 er ”Building
Bridges and Alliances”, og der sættes fokus på arbejdsmar­
kedet og social accept.
Ligestillingsarbejdet i EU:
Kommissionen præsenterede i
slutningen af 2015 et udspil til strategiske fokusområder for
ligestillingsarbejdet i EU i 2016-2019. Regeringen arbejder
for, at der sættes fokus på relevante udfordringer, og at
der bliver en stærk fælles ramme for at fremme ligestilling
i EU og globalt. I 2016 vil det nederlandske og slovakiske
formandskab særligt fokusere på ligestilling på arbejds­
markedet, LGBTI og kvinder og fattigdom, og Danmark vil
tage aktiv del i forhandlingerne om rådskonklusioner og
konkrete aktiviteter.
25 · Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2016
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0026.png
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0027.png
”
Ligestilling er først og fremmest et
og frihed til at udfolde sig”
spørgsmål om alle menneskers lige værd
 LIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Publikation fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2016.
1603330_0028.png
~
~
~
•
.>r
•
e
~
0
•
"'
.,.
.....
e
~
.,
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling