Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648054_0001.png
27. maj 2016
NOTAT 71: OM KONTRAKTINDGÅELSE
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Der ønskes en beskrivelse af forhold omkring kontraktindgåelse, hvornår forhandles hvad,
hvilke garantier knytter sig til kontrakterne og på hvilke tidspunkter, hvem bærer økonomisk
risiko ved fordyrelse efter kontraktindgåelse, kan der komme uforudsete omkostninger efter
kontraktindgåelse, muligheder for udtræden af kontrakt. Desuden forklaring på, hvorfor de
lande, der har bestilt fly til tidlig levering (first movers) ikke får andel i senere lavere pris
.”
Grundlag
Notatet baseres på Memorandum of Understanding concerning the Production, Sustainment
and Follow-on Development of the Joint Strike Fighter indgået mellem Australien, Canada,
Danmark, Italien, Holland, Norge, Tyrkiet, England og USA i 2006-2007 (”PSFD MOU’en”) og
danske erfaringer med indkøb af militært materiel eksempelvis via det amerikanske Foreign
Military Sales (FMS) system.
Sagsfremstilling
Baggrund og tidligere erfaringer
Traditionelt har Danmark anskaffet amerikansk militært materiel gennem Foreign Military
Sales (FMS) aftaler, hvor materiellet anskaffes igennem de amerikanske værn. Der er an-
skaffet fly, helikoptere, våben, pilotuddannelser og en lang række andre varer og ydelser via
U.S. Air Force og U.S. Navy. Det har givet fordele særligt i forhold til anskaffelsespriser, for-
syningssikkerhed og muligheden for efterfølgende støtte i forbindelse med driften af materi-
elsystemerne.
Ved anskaffelse af F-16 indgik Danmark i et partnerskab med USA, Holland, Norge og Belgi-
en. Erfaringer med F-16-partnerskabet er, at Danmark har haft indflydelse på udviklingen af
F-16 samtidig med, at omkostninger til opdateringer har været forholdsmæssigt fordelt
blandt partnerne. Det har derfor været økonomisk muligt for Danmark at holde F-16-flyene
operativt relevante frem til i dag – 35 år efter anskaffelsen.
F-35-partnerskabet er i form og processer en videreførelse af det nuværende F-16-
partnerskab. Dog er det tanken, at F-35-partnerskabet i endnu højere grad end F-16-
partnerskabet skal samarbejde om uddannelse, vedligehold og videreudvikling.
I forhold til sædvanlige Foreign Military Sales (FMS) har Danmark som partner i F-35-
partnerskabet større mulighed for at påvirke udviklingen af flyet og de efterfølgende drifts-
løsninger, idet parterne er repræsenteret i alle relevante beslutningsfora.
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
F-35 Aftalegrundlaget
PSFD MOU’en regulerer samarbejdet mellem partnerlandene omkring produktion, drift og
videreudvikling af F-35. Principperne i PSFD MOU’en er, at partnerlandene drager fælles
fordele ved samarbejdet og samtidig står sammen om de risici, der måtte være involveret
med en sådan produktion, drift og videreudvikling. Principperne er også, at Joint Program
Office repræsenterer partnerlandene over for producenterne i forbindelse med kontraktind-
gåelse m.m.
Kontrakterne indgås på baggrund af amerikansk lovgivning, hvilket altid er tilfældet for
handler via det amerikanske forsvar.
Danmarks tiltrædelse af PSFD MOU’en i februar 2007 var en følge af Danmarks deltagelse i
udviklingen af F-35, men forpligter ikke Danmark til at købe F-35. Først i forbindelse med
kontraktindgåelse angående køb af flyet vil Danmark blive juridisk forpligtet, og først i disse
kontrakter vil vilkårene for købet blive endeligt aftalt, herunder den endelige pris.
F-35 kontraktindgåelse og hvornår forhandles hvad?
Køb af fly i F-35-partnerskabet sker i blokke/produktionsserier i fællesskab mellem partner-
landene, for at opnå bedst mulige prisvilkår for partnerlandene.
Det første skridt i forbindelse med forberedelserne til kontraktindgåelse, er Danmarks frem-
sendelse af en købsanmodning (en såkaldt ”Partner Procurement Request”), som indeholder
en oversigt over danske behov for fly, motorer, støtteudstyr mv.
På denne baggrund vil Joint Program Office udarbejde en fælles købsanmodning (”Consoli-
dated Procurement Request”), som indeholder samtlige partneres bestillinger af fly, moto-
rer, støtteudstyr mv. Den fælles købsanmodning muliggør, at JSF-partnerskabet kan udbyde
de underliggende kontrakter og forhandle en fælles aftale med producenterne, herunder
Lockheed Martin, på bedst mulige vilkår for partnerlandene.
Den endelige og juridisk bindende kontrakt om køb af fly underskrives, når producenterne
og Joint Program Office når til enighed om et fælles kontraktuelt grundlag, og dette tiltræ-
des af de relevante partnerlande.
Det forventes, at den første endelige kontrakt for danske fly og motor skal indgås i decem-
ber 2017.
Garantier og mulighed for udtræden
Kontrakter om indkøb af militært materiel fra USA adskiller sig fra sædvanlige kommercielle
indkøb ved, at producenten som udgangspunkt ikke yder garantier for funktionsdygtighed,
levetid, holdbarhed osv., idet materiellet er udviklet ud fra fælles sikkerhedspolitiske interes-
ser og ofte anvendes i ekstreme situationer.
Såfremt der opstår en skade på militært materiel, vil køberen derfor som udgangspunkt selv
skulle afholde udgifterne til udbedring af skaden. Ligeledes vil der formentlig ikke være ad-
gang til at udtræde af kontrakten eller kræve erstatning eller bod i forbindelse med forsin-
kelser. Væsentlige betalinger sker dog først, når flyet er leveret og kvalitetstestet.
SIDE 2/3
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
Idet Forsvarsministeriet ikke på nuværende tidspunkt har indblik i detaljerne i købskontrak-
terne, kendes vilkårene for købers ret til udtræden ikke.
Det forventes, at køber i forbindelse med udtræden af en købskontrakt vil være forpligtet til
at dække partnerskabets og producentens omkostninger forbundet med en sådan udtræ-
den. Dette er også principperne for udtræden af partnerskabet, som angivet i PSFD
MOU’en.
I øvrigt henvises til notat 50 vedrørende ansvar og erstantningspligt.
Økonomiske risici
Kontrakterne for fly og motor indgås som fastpriskontrakter uden risiko for prisstigninger.
Når de enkelte kontrakter er indgået, vil Danmark derfor ikke være udsat for risiko for pris-
stigninger i relation til disse. Frem til tidspunktet for kontraktindgåelse foreligger der dog en
usikkerhed i forhold til de nuværende prisestimater, idet den endelige pris først kan fastsæt-
tes efter Joint Program Office’s udbud af kontrakter og forhandling med producenterne.
I forbindelse med erfaringsindhentning fra det norske kampflykontor er det oplyst, at Norge
indtil videre har oplevet, at den endelige pris på stel og motorer i den endelige kontrakt
passede med den estimerede pris eller var en smule lavere end den estimerede pris.
Hvorfor får ’first movers’ ikke andel i senere lavere pris
For militært materielt findes der kun i begrænset omfang et civilt marked. For at sikre vare-
tagelsen af nationale sikkerhedsinteresser udvikler især større nationer derfor selv militært
materiel. Udvikling af nye kampfly er bekosteligt og det er netop formålet bag F-35-
partnerskabet, at flere nationer er gået sammen om udgiften til produktion, drift og videre-
udvikling af F-35.
Partnerlandene har gennem hele processen været bevidste om, at de første eksemplarer af
F-35 ville være dyrere, hvilket er helt almindeligt i et udviklingsprojekt. Det er så blot en
fordel for Danmark, at partnerlandene USA, Storbritannien, Australien, Norge, Holland og
Italien allerede har købt F-35 til en højere pris end den, Danmark vil kunne opnå i forbindel-
se med en større serieproduktion af flyet.
SIDE 3/3