Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648021_0001.png
19. maj 2016
NOTAT 39: OPRETHOLDELSE AF 250 TIMERS FLYVETIMEPRODUKTION
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Forventer Forsvarsministeriet at F-35 også om 10 og 20 år kan producere 250 flyvetimer
om året per fly?”
Grundlag
Notatet beror på den militærfaglige evaluering af kandidaterne.
Sagsfremstilling
I evalueringssammenhæng er der for alle tre kandidater anvendt en årlig flyvetimeprodukti-
on på 250 flyvetimer. Oplysningerne fra kandidaterne og analyser viser, at det vil være mu-
ligt at flyve flere årlige timer og opretholde en højere rådighedsgrad på nye kampfly, end
hvad der gælder for de nuværende danske F-16 fly. De danske F-16 fly flyver i dag gen-
nemsnitligt ca. 165 flyvetimer årligt.
Nye kampfly forventes at være mindre vedligeholdelsestunge, ligesom flyene opereres ud
fra moderne logistikmetoder. Forsvaret vil i endnu højere grad end i dag indgå i større bru-
gergrupper og puljeløsninger, hvorved der kan der høstes stordriftsfordele, som ellers ikke
ville være mulig for en nation med få kampfly. Der følger moderne diagnostik- og monitore-
ringssystemer med flyet, som vil effektivisere vedligeholdelsen. Samtidig implementeres
kontrakter for driften, hvor civile leverandører i større udstrækning inddrages i driften og
ansvarliggøres for at driften kan understøtte de operative aktiviteter.
En gennemsnitlig årlig flyvetimeproduktion på 250 timer er ambitiøs. Leverandørerne af de
tre kandidater har alle bekræftet, at det vil være muligt at producere 250 årlige flyvetimer
per flystel. Såvel Deloitte og RAND Europe (i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring)
som McKinsey og Co. (i forbindelse med dimensioneringsanalyserne) har vurderet at flyve-
timetallet er et realistisk produktionsmål for en dansk kampflystruktur.
En lang række faktorer (eksempelvis organisation og vedligeholdelseskapacitet, forsynings-
kapacitet, arbejdstidsforhold, økonomi og flysikkerhed m.v.) vil i kombination påvirke rådig-
heden over flyene til den operative opgaveløsning, samt evnen til at producere flyvetid på
flyene (målt i gennemsnitligt antal timer per stel per år).