Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648018_0001.png
19. maj 2016
NOTAT 36: STELLEVETID FOR EUROFIGHTER
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Hvorfor har Kampflykontoret brugt 6.000 flyvetimer for Eurofighterens kapacitet, når Airbus
oplyser, at de kan flyve 8.300 timer?
Grundlag
Notat er baseret på den tyske regerings besvarelse af Forsvarsministeriets ”Request for Bin-
ding Information” (RBI 2014) samt analyser udført af det hollandske nationale luft- og rum-
forskningslaboratorium ”National Aerospace Laboratory” (NLR fremefter).
Sagsfremstilling
Stellevetid for Eurofighter
Af den tyske regerings RBI-besvarelse fremgår det, at Eurofighters forventede stellevetid er
på 6.000 flyvetimer.
Inddragelse af eksterne eksperter i forbindelse med spørgsmål om stellevetid
I forbindelse med evalueringen af kampflykandidaterne blev det tidligt i processen besluttet
at inddrage eksterne eksperter til at foretage analyser kandidaternes stellevetid, idet stelle-
vetiden blandt andet kunne have betydning for det nødvendige antal fly for hver kandidat.
NLR bidrog derfor i 2013 med udarbejdelsen af RBI-spørgsmålene omkring stellevetid. Der
var tale om i alt 47 spørgsmål, der blandt andet vedrørte materialevalg, konstruktion, de-
signprincipper, levetid, tolerancer, metaltræthed, miljøpåvirkning, testforløb og våbentypers
belastning af flyene. Nogle spørgsmål gik specifikt på betydningen af de missionstyper, som
operativt forventes affløjet med et nyt dansk kampfly. Dette blev gjort med udgangspunkt i
de nuværende F-16 flys brugsmønster. Disse spørgsmål blev stillet til kandidaterne fordi det
må forventes, at en senere dansk anvendelse af flyene, kan afvige fra den brug, som flyene
er designet til.
Validering af stellevetid for Eurofighter
Formålet med de detaljerede RBI-spørgsmål var blandt andet at sikre, at informationer flye-
nes stellevetid var så valide, dækkende og retvisende som muligt, herunder at oplysninger-
ne var underbygget med konkrete data. På baggrund af kandidaternes svar udførte NLR i
2014 en validering af kandidaternes oplysninger om stellevetid, herunder under hensynta-
gen til et fremtidigt dansk brugsmønster med flyene. NLR konkluderede, at kandidaternes
oplysninger om stellevetid var valide og kunne anvendes som grundlag for evalueringens
øvrige analyser. NLR konkluderede dertil, at stellevetiden for Eurofighter er 6.000 flyvetimer.