Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648014_0001.png
18. maj 2016
NOTAT 32: STELLEVETID FOR F/A-18F SUPER HORNET
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Der ønskes en forklaring på, hvor man som udgangspunkt har regnet med 6.000 flyvetimer
for Super Hornet, når dette tal stammer fra brugen af flyet på hangarskibe? Er man enig
med Boeing, når de påpeger, at stationering på et hangarskib slider betydeligt mere på et
fly end stationering på landjorden?
Grundlag
Notatet beror på eksterne analyser udført af det hollandske nationale luft- og rumforsk-
ningslaboratorium ”National Aerospace Laboratory” (NLR fremefter). Analyserne er foretaget
på baggrund af US Navy International Programs Office’ besvarelse af Forsvarsministeriets
informationsanmodning (RBI 2014 fremefter).
Sagsfremstilling
Stellevetid for Super Hornet og design
Af US Navy International Programs Office’ besvarelse af RBI 2014 på vegne af USA fremgår
det, at Super Hornets forventede stellevetid er 6.000 flyvetimer.
Super Hornet er designet til at operere fra hangarskibe, og har derfor et forstærket under-
stel, som gør flyet velegnet til mange og hårde landinger. Samtidig viser internationale erfa-
ringer, at dette medfører, at Super Hornet er følsom over for den anvendelse, man har i et
typisk flyvevåben, hvor der ofte flyves med høje indfaldsvinkler (”High Angle of Attack”),
hvilket giver et anderledes slid end det Super Hornet er designet til.
Inddragelse af eksterne eksperter i forbindelse med spørgsmål om stellevetid
I forbindelse med evalueringen af kampflykandidaterne blev det tidligt i processen besluttet
at inddrage eksterne eksperter til at foretage analyser kandidaternes stellevetid, idet stelle-
vetiden blandt andet kunne have betydning for det nødvendige antal fly for hver kandidat.
NLR bidrog derfor i 2013 med udarbejdelsen af RBI-spørgsmålene omkring stellevetid. Der
var tale om i alt 47 spørgsmål, der blandt andet vedrørte materialevalg, konstruktion, de-
signprincipper, levetid, tolerancer, metaltræthed, miljøpåvirkning, testforløb og våbentypers
belastning af flyene. Nogle spørgsmål gik specifikt på betydningen af de missionstyper, som
operativt forventes affløjet med et nyt dansk kampfly. Dette blev gjort med udgangspunkt i
de nuværende F-16 flys brugsmønster. Disse spørgsmål blev stillet til kandidaterne fordi det
må forventes, at en senere dansk anvendelse af flyene, kan afvige fra den brug, som flyene
er designet til.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
Validering af stellevetid for Super Hornet
Formålet med de detaljerede RBI-spørgsmål var blandt andet at sikre, at informationer flye-
nes stellevetid var så valide, dækkende og retvisende som muligt, herunder at oplysninger-
ne var underbygget med konkret data. På baggrund af kandidaternes svar udførte NLR i
2014 en validering af kandidaternes oplysninger om stellevetid, herunder med øje for et
fremtidigt dansk brugsmønster med flyene. NLR konkluderede, at kandidaternes oplysninger
om stellevetid var valide og kunne anvendes som grundlag for evalueringens øvrige analy-
ser. NLR konkluderede dertil, at stellevetiden for Super Hornet er 6.000 flyvetimer.
SIDE 2/2