Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1647995_0001.png
18. maj 2016
NOTAT 13: GRÆNSER FOR AFVIGELSER IFT. LEVERANDØROPLYSNINGER
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Har Forsvaret fastlagt et loft for, hvor stor afvigelse der kan accepteres mellem de oplys-
ninger Forsvaret i dag bruger i evalueringen og et kommende grundlag for kontraktforhand-
linger? Hvordan definerer Forsvaret en væsentlig afvigelse?
Grundlag
Notatet baseres på, hvad der er oplyst til kandidaterne ifm. Forsvarsministeriets udsendelse
af ”Request for Binding Information” (RBI 2014).
Sagsfremstilling
Et centralt aspekt i kampflyanskaffelsen er, at Danmark forhandler med andre landes rege-
ringer (Government-to-Government) og ikke direkte med producenterne. Denne frem-
gangsmåde er blandt andet valgt for at sikre troværdighed omkring de oplysninger, som
leverandørerne har afgivet om kandidaterne.
Danmark har i forbindelse med udsendelsen af informationsanmodningen, ”Request for Bin-
ding Information” (RBI) til leverandørerne i 2014 forbeholdt sig retten til ultimativt at kunne
afbryde forhandlingerne og revidere typevalget, såfremt det viser sig, at den typevalgte
kandidat i forbindelse med kontraheringen afviger væsentligt fra, hvad leverandøren har
oplyst i sine RBI-besvarelser.
Det er ikke på forhånd defineret, hvad en væsentlig afvigelse er og hvad der således skal til
for at Danmark kan afbryde forhandlingerne. Dog er det overfor leverandørerne beskrevet,
at afvigelser skal være opstået uden for leverandørens kontrol. Herudover skal afvigelsen
naturligvis være rimelig og proportionel i forhold til den udefrakommende omstændighed.
Det vil altid være en konkret vurdering, om en afvigelse kan anses for at være udefrakom-
mende og om den er acceptabel.