Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1647994_0001.png
18. maj 2016
NOTAT 12: RESTERENDE FLYVETIMER PÅ F-35 EFTER 30-ÅRS DRIFT
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Hvad svarer de godt 33.000 ekstra flyvetimer til rådighed for JSF til i antal fly?”
Grundlag
Notatet beror på den militærfaglige evaluering af kandidaterne.
Sagsfremstilling
I evalueringen af kampflykandidaterne er det samlede flyvetimebehov over flyenes levetid et
af de forhold, som er bestemmende for hvor mange kampfly der skal til for at løse opgave-
komplekset. Antallet er bestemt af et af de tre følgende forhold:
1) Der skal være tilstrækkeligt med flyvetimer til, at kampflykapaciteten kan være operativ i
30 år. Flyvetimebehovet over denne periode og flystellets levetid har betydning for, hvor
mange fly der skal til for at kampflykapaciteten kan opretholdes i 30 år.
2) Logistikstrukturen skal kunne producere det nødvendige antal flyvetimer. Logistikstruktu-
ren dimensioneret til årligt at producere 250 årlige flyvetimer under hjemlige aktiviteter og
op til 290 årlige flyvetimer under internationale operationer. Det årlige behov for flyvetimer
er altså bestemmende for antallet af nødvendige kampfly.
3) Endeligt skal der være tilstrækkeligt med fly til at gennemføre de daglige operative akti-
viteter, som ofte gennemføres parallelt. Eksempelvis når der trænes og flyves afvisningsbe-
redskab, samtidig med at der sendes fly i internationale operationer.
For F-35 er det den årlige flyvetimeproduktion, der dimensionerer behov for nødvendige
antal fly. De 33.000 flyvetimer for F-35 er et udtryk for, at der vil være ca. 4 års yderligere
drift af kampflykapaciteten til rådighed, når der regnes på det samlede flyvetimebehov i 30
år. Timerne opstår, fordi det antal timer, som logistikstrukturen årligt kan producere pr. F-
35 fly, dimensionerer antallet af nødvendige F-35, jf. punkt 2 ovenfor. Der er således i eva-
lueringen behov for 28 fly for at flyve det årlige antal flyvetimer, men efter 30 år vil der væ-
re timer til yderligere fire års drift af kampflykapaciteten.