Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1575069_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 62 (Alm. del):
I brev af 4. november 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 62:
”Hvordan vurderer ministeren, at den i spørgsmål 61 beskrevne forkor-
telse af skoleugen vil påvirke udgiften til SFO’er og lignende? Bereg-
ningsforudsætninger bedes beskrevet.”
Svar:
Det er behæftet med betydelig usikkerhed at opgøre de afledte merudgif-
ter i pasnings- og fritidstilbud ved en forkortelse af skoledagens længde,
hvilket bl.a. hænger sammen med, at normeringerne ikke er ens i hele åb-
ningstiden, og at der ikke er umiddelbart tilgængelige landsdækkende da-
ta for en række pasnings- og fritidstilbud.
Det kommunale område
Med en 28-31-33 timers skoleuge vil pasningstiden i forhold til den nu-
værende 30-33-35 timers skoleuge på alle klassetrin blive forøget med 80
timer årligt. Pasningsgraden, dvs. antallet af børn pr. årgang, der er i et
pasnings- eller fritidstilbud, er jævnt faldende gennem skoleforløbet fra
lidt over 90 pct. i børnehaveklasse til ca. 5 pct. i udskolingen.
Samlet betyder det, at ca. 260.000 børn i folkeskolen går i SFO eller til-
svarende tilbud. Antallet af børnepasningstimer kan herved forventes at
blive forøget med ca. 21 mio. Det faktiske omfang vil bl.a. afhænge af,
om den ændrede undervisningstid i folkeskolen vil give anledning til æn-
dret søgefrekvens. De udgiftsmæssige konsekvenser vil bl.a. være be-
stemt af kommunernes takstfastsættelse.
Lønværdien af det forøgede antal pasningstimer afhænger af personale-
forbruget og personalesammensætningen i det pågældende tidsrum.
02-12-2015
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvad mindreudgifterne til grundskolen vil være for kommunerne og staten, hvis man nedsætter skoleugens længde, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Det lægges beregningsteknisk til grund for opgørelsen af lønværdien af
de forøgede pasningstimer, at det gennemsnitlige antal børn pr. pædago-
ger i SFO gælder for alle pasningstilbud, og at der er det samme persona-
leforbrug i hele åbningstiden. Der kan endvidere tages udgangspunkt i, at
den andel af lønudgiften pr. pasningstime pr. barn for det pædagogiske
personale i SFO, der finansieres af kommunerne – og altså ikke af foræl-
drebetalingen – som et samlet gennemsnit udgør knap 11 kr.
Med dette udgangspunkt kan lønværdien af det personalemæssige mer-
forbrug i de kommunale pasningstilbud beregningsteknisk opgøres til i
størrelsesordenen 225 mio. kr.
Det bemærkes, at ovenstående er udtryk for et beregningsteknisk eksem-
pel, som bygger på en række antagelser. Den faktiske konsekvens af æn-
dringen vil afhænge af, hvordan kommunerne konkret tilrettelægger til-
buddene.
De frie grundskolers SFO
Staten yder tilskud pr. elev til SFO ved frie grundskoler, og kommunerne
betaler et bidrag til staten, der udgør 100 pct. heraf. SFO-tilskuddet er ik-
ke koblet til udgiftsudviklingen i den kommunale sektor, sådan som til-
fældet er med undervisningstilskuddet. Tilskuddet til SFO på frie grund-
skoler fastsættes således på de årlige finanslove som udtryk for en poli-
tisk prioritering og ud fra et skønnet samlet udgiftsbehov.
Da de frie grundskolers undervisning ikke er bundet til folkeskolens ti-
me- og indholdskrav, er det usikkert, hvor meget en ændring af skole-
ugens længde i folkeskolen vil påvirke undervisningstiden og dermed
også SFO-tiden i de frie grundskoler.
De faktiske tilskudsmæssige konsekvenser af en reduktion af skoletiden i
folkeskolen vil derfor for de frie grundskolers SFO bero på en konkret
politisk beslutning.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby