ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 331
Offentligt

REDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET,

EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN-

GEN 2015

MAJ 2016

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015 ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé .................................................................................................................... 4

Regeringens skatte- og byrdestop ........................................................................ 5

3. Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2015 ........................................... 6

3.1 Virksomhedsforum for enklere regler ...................................................................... 6

Indsats for mindre byrdefuld implementering af EU-regulering mv. .................. 9

Fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning .............................. 12

Kortere sagsbehandlingstider ............................................................................. 13

Bilag 1 til Redegørelse om erhvervslivet, EU-implementering og

reguleringen 2015 ......................................................................................................... 15

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

1. RESUMÉ

Det er en hovedprioritet for regeringen at skabe vækst og flere private jobs i hele Dan-

mark. Helt centralt for dette er, at der skal skabes bedre rammevilkår for virksomheder-

ne, så det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne skal ikke bruge

tid på unødvendige administrative krav eller have unødige omkostninger som følge af

regler, der kunne udformes eller håndhæves enklere. Unødigt bebyrdende regler hæm-

mer konkurrenceevnen og optager ressourcer, der ellers kunne være anvendt i virksom-

hedernes drift og udvikling.

Regeringen har fra den dag, den tiltrådte, indført et skatte- og byrdestop, der som ud-

gangspunkt indebærer, at regeringen ikke vil indføre nye skatter og afgifter, samt nye

regler med byrder for erhvervslivet med mindre, der er tvingende grunde til det, jf. afsnit

Regeringen har samtidig sat et mål om, at erhvervslivets byrder skal være lettet med 3

mia. kr. i 2020. Redegørelsen viser, at udviklingen går i den rigtige retning. I 2015 er de

erhvervsøkonomiske byrder reduceret med netto 276 mio. kr.

Derudover er vedtaget eller fremsat en række lovforslag, der indeholder byrdelettelser,

der endnu ikke er realiseret, heriblandt Fødevare- og landbrugspakken. På baggrund af

de lovforslag, der er fremsat efter regeringens tiltrædelse, vil de erhvervsøkonomiske

byrder for danske virksomheder lettes med op mod potentielt 1 mia. kr. årligt.

Regeringen har også sat fokus på at nedbringe overimplementering af EU-regulering og

styrke tidlig dansk interessevaretagelse i EU. Derfor er der et særligt ministerudvalg,

regeringens EU-implementeringsudvalg, som skal sikre, at EU-lovgivning implementeres

på mindst mulig byrdefuld vis for erhvervslivet samt forebygge unødvendige byrder i

forbindelse med ny EU-regulering gennem styrket tidlig dansk interessevaretagelse.

Udvalget ser derudover på byrder i eksisterende regulering på områder, hvor der vurde-

res at være en byrdefuld implementering af EU-regulering af væsentlig betydning for

erhvervslivet. Udvalgets arbejde indgår som en del af den samlede danske EU-

beslutningsprocedure. Regeringen har nedsat et Implementeringsråd, der skal rådgive

regeringen i arbejdet med at reducere erhvervslivets omkostninger i forbindelse med EU-

regulering.

Der er indført to faste årlige ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede regler. Dette inde-

bærer, at nye regler, der påvirker erhvervslivet, som udgangspunkt kun kan træde i kraft

enten den 1. januar eller den 1. juli. Resten af året skal virksomhederne kunne koncen-

trere sig om at drive forretning. 70 pct. af al ny erhvervsrettet lovgivning trådte i kraft på

den første fælles ikrafttrædelsesdato 1. januar 2016.

Frem mod 2018 skal den statslige sagsbehandlingstid derudover reduceres på en række

områder. Målet er, at den statslige sagsbehandlingstid reduceres med i alt 1,6 mio. dage

i 2018.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

2. REGERINGENS SKATTE- OG BYR-

DESTOP

Regeringen har indført et skatte- og byrdestop.

Skattestoppet indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne

valgperiode. Der kan som udgangspunkt ikke gennemføres skatteomlægninger. Kun hvis

der er tvingende grunde, fx som følge af uoverensstemmelse med EU-regler, er der

mulighed for at indføre eller forhøje en skat eller afgift. Det gælder fx spørgsmålet om

den fremtidige finansiering af PSO. Et merprovenu skal krone for krone anvendes til at

nedsætte en anden skat eller afgift. Endvidere har regeringen præciseret, at der kan

gennemføres reduktion af erhvervsstøtten, herunder særligt lempelige skatteregler for

visse brancher eller grupper (dvs. skatteudgifter), hvis provenuet ubeskåret går til at

lempe andre skatter og afgifter for erhvervslivet. Det skal fortsat være muligt at lukke

skattehuller.

Byrdestoppet indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning med erhvervsøkonomiske

byrder, medmindre særlige hensyn taler herfor, jf. boks 1.

Boks 1: Regeringens byrdestop

Regeringen har i overensstemmelse med regeringsgrundlaget indført et skatte- og byrde-

stop. Byrdestoppet omfatter alle nye love, bekendtgørelser og vejledninger, der kan have

erhvervsøkonomiske byrder. Det giver virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver på-

lagt nye økonomiske byrder, som kan belaste konkurrenceevnen.

Der kan således ikke indføres ny lovgivning mv. med erhvervsøkonomiske byrder, med-

mindre særlige hensyn taler herfor:

Lovgivning følger direkte af minimumsimplementering af EU-regulering eller af andre

internationale retlige forpligtigelser.

Lovgivning er et resultat af en aftale med erhvervslivet.

Lovgivning er nødvendige for at varetage tvingende samfundshensyn, herunder nati-

onale sikkerhedshensyn, hensynet til menneskers liv og sundhed.

Byrdestoppet omfatter ikke regler, der fastsættes af EU ved forordninger, minimumsim-

plementering af EU-direktiver eller andre internationale retlige forpligtigelser. Det skyldes,

at disse regler også vil gælde for virksomheder i de europæiske lande, som vi normalt

sammenligner os med, og dermed i udgangspunktet ikke stiller danske virksomheder dår-

ligere i forhold til deres konkurrenter i andre sammenlignelige lande.

Byrdestoppet kan derudover fraviges, hvis der er tale om regulering, som direkte følger af

indgåede aftaler med erhvervslivet, og hvor erhvervslivet således frivilligt har accepteret

byrderne som en del af en aftale. Det kan eksempelvis være i forbindelse med treparts-

forhandlinger, aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter, på det finansielle område

(blandt andet Dankort) mv.

Ved undtagelser fra byrdestoppet som følge af tvingende samfundshensyn forpligter re-

geringen sig til som minimum at realisere tilsvarende lettelser.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

3. UDVIKLINGEN I DE ERHVERVS-

ØKONOMISKE BYRDER I 2015

Udover byrdestoppet har regeringen sat et mål om, at erhvervslivets byrder skal være

lettet med 3 mia. kr. i 2020. I 2015 er de årlige erhvervsøkonomiske byrder lettet med i

alt ca. 276 mio. kr. Udviklingen er vist i tabel 1.

Tabel 1: Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2015 (mio. kr.)

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Øvrige ministerier

I alt

Ændring i 2015*

-30

-340

-276

Kilde: Erhvervsstyrelsen. Afrundede tal. * Opgørelsen indeholder love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2015.

Ændringerne, som er en følge af Fødevare- og landbrugspakken, vil indgå i opgørelsen, i takt med at reguleringen ved-

tages i Folketinget (love) eller udstedes (bekendtgørelser).

Der er i 2015 indført ni nye regler med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Fem af reglerne har medført væsentlige erhvervsøkonomiske lettelser, og fire af reglerne

har medført væsentlige erhvervsøkonomiske byrder. En nærmere gennemgang af lettel-

ser og byrder følger af bilag 1.

Der er derudover i december 2015 indgået aftale om Fødevare- og landbrugspakken,

hvor det er forventningen, at udfasningen af reducerede gødskningsnormer letter er-

hvervslivets byrder med 1,3-1,8 mia. kr. årligt, når dette er fuldt implementeret. Endvide-

re er der i 2016 fremsat ændringsforslag til lov om værdipapirhandel, lov om finansiel

virksomhed mv., der implementerer dele af MIFID II-direktivet. Lovforslaget forventes at

øge de erhvervsøkonomiske byrder med 1 mia. kr. årligt. Byrderne følger af en direk-

tivnær implementering af MIFID II og vil komme forbrugerne til gavn. Samlet set er der

fremsat lovforslag, der medfører, at byrderne for danske virksomheder fra 2015 frem til i

dag lettes med op mod 1 mia. kr.

Regeringen vil frem mod 2020 følge udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder og

årligt redegøre for fremdriften mod det samlede mål om lettelser på 3 mia. kr. i 2020 i

Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og Reguleringen.

3.1

VIRKSOMHEDSFORUM FOR ENKLERE REGLER

Virksomhedsforum for enklere regler har siden 2012 gjort en stor forskel i arbejdet for at

gøre det billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhedsforum fungerer

som et uafhængigt rådgivende organ for regeringen, der kan pege på områder, hvor

reglerne opleves som unødvendigt omkostningsbebyrdende, eller hvor erhvervslivets

dialog med offentlige myndigheder kan forenkles. Regeringen har valgt at forlænge Virk-

somhedsforum frem til 2019.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

I alt er der i perioden 2012-2015 sendt 510 forenklingsforslag. Status primo 2016 er, at

380 af Virksomhedsforums forslag gennemføres helt eller delvist, svarende til ca. 83 pct.

af de 459 forslag, som er behandlet. 51 forslag er ved at blive behandlet af regeringen,

mens 79 forslag er afvist. Heraf udgør en stor del af de afviste forslag, forslag som blev

afvist af den tidligere regering, og som regeringen er i gang med at se på igen. Forelø-

bigt har regeringen valgt at gennemføre otte forslag, som den tidligere regering afviste.

Samlet er det vurderingen, at arbejdet i Virksomhedsforum bidrager til lettelser potentielt

i milliardklassen for virksomhederne.

Siden regeringen tiltrådte, er der afholdt to møder i Virksomhedsforum. På den baggrund

har regeringen behandlet i alt 49 forslag efter ’følg eller forklar-princippet’. Heraf gen-

nemfører regeringen i alt 22 forslag helt eller delvist, 21 forslag behandles fortsat, og 6

forslag er afvist.

Forslagene fra Virksomhedsforum har i 2015 blandt andet resulteret i, at det fremover

bliver muligt at oprette eller forlænge lærlingekontrakter digitalt. Den nye løsning letter

virksomhedernes administrative byrder ved ansættelse af lærlinge, og tilskyndelsen til at

tage lærlinge øges.

Derudover har regeringen besluttet at forenkle processen for modtagelse af erstatnings-

nummerplader på autoværksteder. Fremover kan en erstatningsnummerplade sendes

direkte til det autoværksted, som skal foretage reparation af et køretøj. Efter den tidligere

praksis skulle autoværksteder afhente erstatningsnummerplader hos motorcentret eller

en autoriseret nummerpladeoperatør, hvilket var unødigt bøvlet for autoværksteder, der

ligger geografisk langt fra nærmeste motorcenter eller autoriserede nummerpladeopera-

tører. Med løsningen spares der dermed både tid og ressourcer på autoværkstederne.

Regeringen har endvidere besluttet at gøre det lettere for blandt andet speditører og

eksportvirksomheder at eksportere varer ud af EU ved, at SKAT ændrer fortolkningen af

EU-reglerne vedrørende ”nærmeste toldsted”. Dermed kan virksomheder fremadrettet få

stemplet deres toldpapirer på det nærmeste toldsted på ruten for forsendelsen af varer.

Efter de tidligere regler skulle toldpapirerne stemples på det nærmeste toldsted målt i

fugleflugtslinje for toldlageret – uanset om toldstedet var på lastbilens rute eller ej.

Dermed slipper transportører af varer for at køre omveje, og eksporten af varer forenk-

les.

Regeringen og Virksomhedsforum har i efteråret 2015 igangsat kampagnen ”Væk med

bøvlet”. Formålet med kampagnen har været at gøre erhvervsdrivende i hele Danmark

opmærksom på muligheden for at komme med forslag til forenkling af besværlig eller

unødigt byrdefuld regulering. Virksomhedsforum har i forbindelse med Væk med bøvlet-

kampagnen modtaget 445 henvendelser fra virksomheder og borgere, som vil indgå i

Virksomhedsforums videre arbejde. De første er allerede sendt fra Virksomhedsforum til

regeringen i december 2015.

Derudover bad erhvervs- og vækstministeren i efteråret 2015 Virksomhedsforum om at

komme med forslag til områder, hvor regeringen bør fokusere arbejdet for at realisere

målsætningen om at lette erhvervslivets byrder med 3 mia. kr. frem mod 2020. På den

baggrund har Virksomhedsforum sendt 18 forslag til områder, der vurderes at kunne

bidrage til 3 mia. reduktionsmålsætningen.

Det er vigtigt, at de forslag fra Virksomhedsforum, som regeringen vælger at gennemføre

helt eller delvist, implementeres og får effekt for virksomhederne så hurtigt som muligt.

Af de i alt 380 forslag, som er blevet gennemført helt eller delvist fra perioden 2012-

2015, kan 338 af forslagene implementeres nationalt. De resterende 42 forslag kræver

regelændringer på EU-niveau, hvilket regeringen løbende arbejder for, blandt andet i regi

af Europa-Kommissionens REFIT-platform.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

Status primo 2016 er, at 199 af de 338 forslag, som kan implementeres nationalt, er

gennemført i praksis, svarende til ca. 59 pct.. Dette er en markant stigning på 10 pct.

point i forhold til sidste år. Tilsvarende er 12 af forslagene, som forudsætter enighed på

EU-niveau, implementeret, svarende til 29 pct.

Regeringen vil sætte fokus på, at Virksomhedsforums forslag implementeres hurtigst

muligt. I nogle tilfælde er der gået et år eller længere fra, at der er givet en tilbagemel-

ding om, at et forslag gennemføres helt eller delvist, til forslaget er blevet implementeret.

Det har eksempelvis været forslag, hvor implementeringen forudsatte en bredere politisk

aftale eller et større lovforberedende arbejde mv. Med indsatsen i 2015 er der gennem-

snitligt implementeret over ét forenklingsforslag fra Virksomhedsforum om ugen.

Det er vigtigt, at forslagene hurtigere kan mærkes som konkrete regelforenklinger og

lettelser i de enkelte virksomheder. Derfor vil regeringen fremadrettet skrue op for im-

plementeringstempoet. Som hovedregel skal nye forslag fra Virksomhedsforum imple-

menteres inden for et år efter tilsagn om gennemførelse. Regeringen vil fortsat årligt

gøre status over implementeringen af Virksomhedsforums forslag. Derudover vil det

også prioriteres at besvare de ubesvarede forslag fra perioden 2012-2014.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

4. INDSATS FOR MINDRE BYRDE-

FULD IMPLEMENTERING AF EU-

REGULERING MV.

Regeringen vil gøre op med byrdefuld implementering af EU-regulering. Derfor har rege-

ringen nedsat et ministerudvalg, EU-implementeringsudvalget, der har følgende tre ho-

vedindsatsområder:

For det første overvåger udvalget kommende EU-regulering, der forventes at være af

væsentlig betydning for erhvervslivet, med henblik på igangsættelse af en indsats for

tidlig varetagelse af danske interesser. Dette skal sikre, at kommende EU-regler ikke

medfører unødige byrder, samt at reglerne så vidt muligt understøtter dansk erhvervsliv.

Regeringen har fx besluttet at iværksætte en særlig og tidlig indsats for at bevare den

danske realkreditmodel.

For det andet sikrer udvalget en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering

af erhvervsrettet EU-regulering. Når nye EU-regler skal implementeres i dansk lovgiv-

ning, forelægges udvalget således sager, hvor der indføres nationale særregler eller

bebyrdende implementering af EU-regulering til skade for erhvervslivet.

For det tredje reducerer EU-implementeringsudvalget også byrder i eksisterende regule-

ring. Udvalget identificerer områder, hvor der vurderes at være byrdefuld implementering

af EU-regulering af væsentlig betydning for erhvervslivet, og hvor der forventes at kunne

realiseres lettelser. På disse områder igangsættes nabotjek, dvs. de danske regler

sammenlignes med reglerne i andre EU-lande med henblik på at hente inspiration til,

hvordan den danske lovgivning kan forenkles.

På baggrund af udvalgets møder i 2015 er der eksempelvis igangsat nabotjek på Trans-

port- og Bygningsministeriets og Erhvervs- og Vækstministeriets område, blandt andet

vedrørende køre-/hviletidsregler og rejsegarantiområdet.

Regeringen har som led i arbejdet fastsat fem principper for implementering af erhvervs-

rettet regulering, der skal sikre, at danske virksomheder ikke pålægges unødvendige

byrder i forbindelse med implementeringen af EU-regulering, med mindre særlige hen-

syn taler herfor.

Boks 2: Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskrave-

ne i EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvor-

for implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implemente-

ring i sammenlignelige EU-lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres

gennem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de

fælles ikrafttrædelsesdatoer.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

Implementering, der fraviger de fem principper, kan således i nogle tilfælde være velbe-

grundet, da der kan være særlige danske hensyn, som kan begrunde, at der fra dansk

side stilles højere eller andre krav end i andre EU-lande. I sådanne tilfælde er det ikke

desto mindre vigtigt, at der tages stilling til, om varetagelsen af øvrige hensyn står mål

med omkostningerne for erhvervslivet, og om hensynet kan varetages på en mindre

byrdefuld vis for virksomhederne.

Derudover har regeringen besluttet, at der indføres skærpede retningslinjer for angivelse

af overimplementering i både lovforslag og høringsbreve til bekendtgørelsesudkast. Det

skal skabe transparens om implementeringen af EU-regulering. Blandt andet skal det i

tilfælde, hvor et lovforslag eller en bekendtgørelse har til formål at opfylde EU-regler

tydeligt fremgå af lovforslagets bemærkninger eller høringsbrevet til bekendtgørelsesud-

kast, om der er tale om en overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser.

Derudover skal konsekvenserne af den påtænkte overimplementering også fremgå af

lovforslagets bemærkninger eller høringsbrevet til bekendtgørelsesudkast. Endeligt skal

det i relevant omfang fremgå, hvordan lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet forhol-

der sig til regeringens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Endelig har regeringen nedsat Implementeringsrådet, som er et uafhængigt, rådgivende

organ, der kan rådgive regeringen om, hvor der gennem en enklere implementering af

EU-regler kan lettes byrder i både ny og eksisterende lovgivning. Derudover kan rådet

sende anbefalinger til, hvilke områder der bør prioriteres i den danske indsats for tidlig

interessevaretagelse. Implementeringsrådet er sammensat af særligt sagkyndige med

ekspertise inden for rådets arbejdsområder samt repræsentanter fra blandt andet er-

hvervs-, forbruger-, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Relevant materiale og

beslutningsreferater fra møder i Implementeringsrådet bliver offentliggjort på rådets

hjemmeside (erhvervsstyrelsen.dk/implementeringsraadet).

Bedre regulering på EU-niveau

En væsentlig del af de erhvervsøkonomiske byrder for dansk erhvervsliv stammer fra

EU-lovgivning. Derfor er indsatsen for at reducere og forhindre unødige byrder på EU-

niveau et vigtigt element i regeringens samlede indsats for at gøre det lettere at drive

virksomhed.

Europa-Kommissionen præsenterede i maj 2015 en større pakke om bedre regulering,

som indeholder en række nye tiltag til at styrke den europæiske indsats for bedre regule-

ring.

Regeringen støtter Kommissionens indsats. Blandt andet er det positivt, at Kommissio-

nen har etableret en regelforenklingsplatform med det danske Virksomhedsforum for

enklere regler som forbillede. Platformen er en ny tilgang til inddragelse af interessenter i

EU og har til formål at identificere og fjerne unødige byrder i eksisterende EU-lovgivning.

Med platformen har både regeringen og øvrige interessenter fået en ny kanal for at få

gennemført forenklinger af EU-regulering. Fremover vil forslag fra Virksomhedsforum,

der kræver ændring af EU-regulering, blive videresendt til Kommissionens regelforenk-

lingsplatform, når de er godkendt af regeringen.

Derudover har Kommissionen igangsat et arbejde for at højne kvaliteten af konsekvens-

analyserne af forslag til nye EU-regler, så der tidligt i lovgivningsprocessen redegøres

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

for, hvilke konsekvenser de nye regler vil have for erhvervslivet, og om Kommissionen fx

har integreret digital teknologi hensigtsmæssigt i sit forslag.

Endelig er det er positivt, at det i aftalen om Storbritannien i EU af 19. februar 2016

fremgår, at EU-Kommissionen vil arbejde for at opstille mål for byrdereduktion på EU-

niveau og nationalt niveau på samme måde, som regeringen nationalt har fastsat et

reduktionsmål på 3 mia. kr. frem mod 2020.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

5. FÆLLES IKRAFTTRÆDELSESDA-

TOER FOR ERHVERVSRETTET

LOVGIVNING

Regeringen har besluttet, at love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for

erhvervslivet som hovedregel kun kan træde i kraft to gange om året, enten den 1. janu-

ar eller den 1. juli. Resten af året skal virksomheder koncentrere sig om at passe deres

forretning.

Det er samtidig vigtigt, at der er tid til at omstille sig til nye regler, og at virksomheder

nemt kan få overblik over og information om kommende regler ét sted. Derfor vil alle

virksomheder fire uger før hver af de to årlige ikrafttrædelsesdatoer kunne gå ind på

Virk.dk og se en liste over, hvilke regler der træder i kraft på den næste fælles ikrafttræ-

delsesdato.

Hvis der er særlige hensyn, der taler for det, kan det være nødvendigt at lade ny regule-

ring træde i kraft uden for de to årlige ikrafttrædelsesdatoer. Det kan fx være, hvis der

opstår et behov for at indføre ny regulering af særlig hastende eller ekstraordinær karak-

ter (fx skatte- og afgiftsindgreb mv.), hvor det vurderes at være væsentlige samfunds-

økonomiske omkostninger ved at vente med ikrafttrædelsen til enten den 1. januar eller

den 1. juli. Det kan også være i de tilfælde, hvor der er en EU-fastsat frist for, hvornår

nye regler skal være implementeret i dansk ret.

70 pct. af al ny erhvervsrettet lovgivning trådte i kraft på den første fælles ikrafttrædel-

sesdato.

Såvel Storbritannien som Nederlandene har i en årrække haft to årlige ikrafttrædelsesda-

toer. I begge lande er erfaringen, at mellem 50-70 pct. af ny erhvervsrettet regulering

træder i kraft på en af de to datoer. I det lys er de fælles ikrafttrædelsesdatoer kommet

godt fra start.

I Storbritannien er al regulering, som medfører konsekvenser for erhvervslivet, omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer,

dog undtaget EU-regulering og implementering heraf. I Nederlandene omfatter fælles ikrafttrædelsesdatoer al regulering

(også borgerrettet). Dog er implementering af EU-regulering ligeledes undtaget de fælles ikrafttrædelsesdatoer i Nederlan-

dene.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

6. KORTERE SAGSBEHANDLINGS-

TIDER

Regeringen fortsætter indsatsen for reduktion af statslige sagsbehandlingstider, som

blev igangsat med aftale om en Vækstpakke 2014.

Statslige sagsbehandlingstider er et vigtigt rammevilkår for vækst, idet virksomheder ofte

er afhængige af den offentlige sagsbehandling, fx i forbindelse med etablering af ny

produktion og ændring af eksisterende faciliteter.

Med vækstpakken fra 2014 blev der indgået aftale om at reducere den statslige sagsbe-

handlingstid på en række områder med i alt ca. 850.000 dage.

Status på denne indsats er, at målene for en reduktion af sagsbehandlingstiden forelø-

bigt er nået på tre områder ud af seks, jf. tabel 2.

Tabel 2: Fremdrift i første indsats for reduktion af den statslige sagsbe-

handlingstid

Område

Autorisationsansøgninger til el, vvs og

kloak

Reduktionsmål

Status

15 pct.

Gennemført

Miljøgodkendelsessager

20 pct.

Gennemført

Registrering af fødevarevirksomheder

100 pct.

Gennemført

Foreløbig reduktion med 21 pct.

Etablering af selskaber

30 pct.

Målet forventes nået i 2016.

Foreløbig reduktion med 4,2 pct.

Patentansøgninger

10 pct.

Målet forventes nået i 2016.

Klager over strakspåbud og forbud på

arbejdsmiljøområdet

33 pct.

Målet forventes nået i 2016.

I tillæg hertil fortsætter regeringen indsatsen med at reducere sagsbehandlingstiden med

yderligere 750.000 dage frem mod 2018. Dermed opnås en samlet reduktion i den stats-

lige sagsbehandlingstid på 1,6 mio. dage.

Indsatsen indebærer blandt andet, at tilmeldingen til Register for Gødningsregnskab

digitaliseres. For 70 pct. af de årligt ca. 900 tilmeldinger vil det indebære en reduktion af

sagsbehandlingstiden med 100 pct. Derudover reduceres sagsbehandlingstiden for

opløsning af selskaber efter selskabslovens § 216. For 4.000 sager vil sagsbehandlings-

tiden, der i dag er ca. 54 dage, blive reduceret med 45 pct. frem mod 2018. Det er end-

videre besluttet at indføre automatisk sagsbehandling for virksomheders registrering i

Affaldsregisteret. Dette reducerer sagsbehandlingstiden for de årligt 200 sager på op til

99 pct.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

I tillæg hertil er der igangsat yderligere indsatser på en række områder med henblik på at

nå målet om en samlet reduktion af den statslige sagsbehandlingstid på 1,6 mio. dage

frem mod 2018.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

BILAG 1 TIL REDEGØRELSE OM ER-

HVERVSLIVET, EU-

IMPLEMENTERING OG REGULE-

RINGEN 2015

I 2015 er de årlige erhvervsøkonomiske byrder lettet med i alt ca. 276 mio. kr. Udviklin-

gen er vist i tabel 1.

Tabel 1 Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2015 (mio. kr.)

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Øvrige ministerier

I alt

Ændring i 2015

-30

-340

-276

Kilde: Erhvervsstyrelsen. Afrundede tal. * Opgørelsen indeholder love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2015.

Ændringerne, som er en følge af Fødevare- og landbrugspakken, vil indgå i opgørelsen i takt med at reguleringen ved-

tages i Folketinget (love) eller udstedes (bekendtgørelser).

Opgørelsen over udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder er baseret på målinger af

nye regler eller øvrige initiativer med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Væsentlige erhvervsøko-

nomiske konsekvenser defineres som enten administrative konsekvenser på mere end 4

mio. kr. årligt eller øvrige efterlevelseskonsekvenser på mere end 10 mio. kr. årligt for

erhvervslivet. Mens administrative konsekvenser vedrører virksomhedernes tidsforbrug

på at indberette oplysninger til fx offentlige myndigheder, omfatter øvrige efterlevelses-

omkostninger de direkte omkostninger, virksomhederne har som følge af regulerings-

mæssige krav til fx produktion, indretning eller drift. Øvrige efterlevelsesomkostninger

indbefatter endvidere virksomhedernes udgifter som følge af, at reguleringen direkte

medfører produktionsbegrænsninger for virksomhederne.

Der er i 2015 indført ni nye regler med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Fem af reglerne har medført væsentlige erhvervsøkonomiske lettelser, og fire af reglerne

har medført væsentlige erhvervsøkonomiske byrder. Nedenfor følger en nærmere gen-

nemgang af lettelser og byrder.

Lettelser

Den største erhvervsøkonomiske lettelse i 2015 følger af lov om ændring af årsregn-

skabsloven på Erhvervs- og Vækstministeriets område, der blev vedtaget i maj 2015.

Loven har medført en reduktion af de administrative byrder på ca. 319 mio. kr. årligt.

Lettelserne følger blandt andet af, at størrelsesgrænserne for regnskabsklasser hæves,

at regnskabskravene til visse dattervirksomheder lempes, samt at der sker en delvis

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

ophævelse af kravet om ledelsespåtegning. Lovændringen medfører lettelser for de i alt

240.000 virksomheder, som forventes at gøre brug af lempelsesmuligheden.

Derudover har vedtagelsen af den nye udbudslov i november 2015 medført administrati-

ve lettelser for ca. 72 mio. kr. årligt. Formålet med udbudsloven er at skabe større klar-

hed, fleksibilitet og forenkling af udbudsreglerne, hvilket har udmøntet sig i administrative

lettelser for de virksomheder, der deltager med tilbudsafgivelse i offentlige udbudspro-

cesser. De administrative lettelser skyldes blandt andet ændrede dokumentationskrav

ved bedømmelse af egnethed, hvilket betyder, at kun vindende tilbudsgiver skal levere

nødvendig finansiel dokumentation for egnethed.

På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område har ophævelsen af den obligatori-

ske eftersynsordning for store ventilations- og klimaanlæg i december 2015 medført

lettelser for erhvervslivet på ca. 30 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af, at det ikke længe-

re er lovpligtigt for ejere af store ventilations- og klimaanlæg at få efterset deres anlæg

hvert femte år. Således har ejerne af ca. 36.000 private bygninger ikke længere udgifter

dels til det eftersynsfirma, som foretager eftersynet og indberetter oplysningerne til Ener-

gistyrelsen, dels til egen tid forbundet med eftersynet.

På Beskæftigelsesministeriets område har en forenkling af reglerne om anvendelse af

elevatorer og rulletrapper mv. fra maj 2015 lettet både de administrative byrder og øvrige

efterlevelsesomkostninger med i alt 27 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af, at nye eleva-

torer ikke længere skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Derudover lempes kravene til antal-

let af årlige eftersyn for en række af elevatorer, blandt andet halveres kravet til antallet af

årlig eftersyn for de mest typiske elevatortyper. Samlet vurderes det, at der blandt virk-

somhederne skal foretages godt 75.000 færre eftersyn pr. år som følge af ændringerne.

På Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område har ophævelsen af kravet om

nøgletal for alment byggeri mv. fra september 2015 medført lettelser for erhvervslivet på

ca. 5,6 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af, at entreprenører og rådgivere blandt andet

ikke længere skal indberette nøgletal for tidligere gennemførte evalueringer og kundetil-

fredshed, samt lade sig evaluere af ekstern evaluator. Lettelserne vurderes at medføre

forenklinger i gennemsnitligt 406 entreprenørsager og 60 rådgiversager årligt.

Byrder

De største erhvervsøkonomiske byrder i 2015 følger af lov om ændring af lov om social

pension og lov om arbejdsskadesikring fra december 2015, der hæver folkepensionsal-

deren til 68 år for alle født efter den 31. december 1962. Dette indebærer, at arbejdsgi-

vernes udgifter til arbejdsskadeforsikring og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

øges, som følge af en forlængelse af medarbejdernes erhvervsaktive periode. Loven

indebærer en forøgelse af de årlige øvrige efterlevelsesbyrder på i alt 110 mio. kr. Lov-

ændringen følger af, at det med den politiske aftale om en velfærdsreform fra 2006 er

besluttet løbende at regulere folkepensionsalderen.

Derudover har en ændring i reguleringen af forsikringsselskaberne fra december 2015

medført administrative byrder for ca. 34 mio. kr. årligt. Med ændring af bekendtgørelse

om ledelse og styring af forsikringsselskaber mv. er 126 forsikringsselskaber og pensi-

onskasser blevet pålagt at have et effektivt ledelsessystem, som blandt andet består af

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015

fire nøglepersoner (compliance-, risikostyrings-, aktuar- og intern auditfunktion). Derud-

over pålægges virksomhederne særlige krav til rapportering og dokumentation af risiko-

analyser til den øverste ledelse i selskaberne. Kravene følger af EU-regulering og har til

formål at sikre en hensigtsmæssig og sund regulering af forsikringsselskaber og pensi-

onskasser.

Det har endvidere medført nye byrder for erhvervslivet, at der er indført nye krav med

henblik på beskyttelse af lejere mod urimeligt høje regninger for istandsættelse ved

fraflytning. Gennem en ændring af lejeloven fra marts 2015 er det blandt andet gjort

obligatorisk at foretage ind- og fraflytningssyn samt at udarbejde vedligeholdelsesplaner i

store ejendomme i regulerede kommuner. Lovændringen medfører nye administrative

byrder for ca. 15 mio. kr. årligt.

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B om skibes bygning og udstyr fra

maj 2015 har medført løbende øvrige efterlevelsesomkostninger for ca. 17 mio. kr. årligt.

Omkostningerne knytter sig blandt andet til krav om, at nye containerskibe skal udstyres

med ekstra brandudstyr, at alle skibe skal have apparater til måling af ilt i lukkede rum,

samt at alle lastskibe, som led i forebyggelsen mod alvorlige forureningsulykker, skal

have stabilitetsinstrumenter til at dokumentere skibenes overlevelsesevne efter en ska-

de. De nye krav forventes at omfatte ca. 570 eksisterende danske skibe samt ca. 45

nybyggede danske skibe årligt.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Redegørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015