ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 289
Offentligt

NOTAT

4. maj 2016

Erfaringerne med iværksætterselskaber

1. Baggrund for analysen og hovedkonklusioner

Det fremgår af skattelyaftalen indgået mellem S, DF, V, EL, R, SF og K i

december 2014, at Erhvervs – og Vækstministeriet gennemfører en ana-

lyse af brugen af iværksætterselskaber, herunder om de anvendes som

tilsigtet.

Nærværende statusrapport er udarbejdet på grundlag af data indhentet fra

Erhvervsstyrelsens it-system vedrørende regnskabsåret 2014. Rapporten

kommer ind på en række centrale forhold vedr. anvendelsen af iværksæt-

terselskaber, herunder i hvilken grad selskabsformen anvendes, selska-

bernes økonomi og selskabernes regelefterlevelse.

Generelt kan det på baggrund af rapporten konkluderes, at:



IVS-selskaber fungerer generelt set efter hensigten, da selskaberne

etableres med en begrænset opstartskapital, og da en stor del af

IVS’erne formår at skabe et forsvarligt økonomisk grundlag, der mu-

liggør omregistrering til almindeligt anparsselskab (ApS). Således er

255 IVS’er omdannet til ApS.

De foreliggende data indikerer ikke, at selskaberne i særlig grad an-

vendes ved økonomisk uansvarlig virksomhedsdrift. Rapporten inde-

holder ikke data vedr. selskabernes afholdelse af skatter og afgifter, så

der kan ikke drages nogen konklusion ift. efterlevelse af reglerne på

dette område.

Der er behov for at følge op på iværksætterselskabernes regelefterle-

velse herunder i forhold til aflevering af årsrapport og registrering af

ejerforhold. Erhvervsstyrelsen vil derfor tydeliggøre de pligter og det

ansvar, der er forbundet med at være et iværksætterselskab.



Som opfølgning på rapporten vil Erhvervsstyrelsen gennemføre en dybe-

regående undersøgelse baseret på et flerårigt datagrundlag med henblik

på at identificere eventuelle yderligere tiltag, der kan sikre gode rammer

for denne nye selskabsform.

Iværksætteri og gode rammevilkår for start-up-virksomheder er et fokus-

område såvel nationalt som internationalt i disse år. Det er vigtigt at sikre,

at danske iværksætterselskaber og SMV’er har gode konkurrencevilkår

og kan klare sig på de internationale markeder. Mere restriktive ramme-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

2/9

vilkår for dette virksomhedssegment kan resultere i dårlige eller ulige

konkurrencevilkår for danske virksomheder og bør derfor så vidt muligt

undgås.

Det bemærkes, at datagrundlaget vedr. regnskaber er relativt spinkelt, da

det kun har været muligt at stifte iværksætterselskaber siden 1. januar

2014. I efteråret 2015 var der etableret 14.299 iværksætterselskaber. De

udgør datagrundlaget.

2. Anvendelse af selskabsformen

2.1. Fakta om iværksætterselskaber

Det blev muligt at stifte iværksætterselskaber fra den 1. januar 2014 som

en del af opfølgningen på evalueringen af selskabsloven, der blev gen-

nemført i 2009. Formålet med iværksætterselskabet er at skabe gunstige

vilkår for iværksættere i Danmark inden for selskabslovens rammer og

samtidig sikre gennemsigtighed om disse iværksætterselskabers ejer-,

ledelses- og regnskabsforhold.

Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der er underlagt

andre kapitalkrav end øvrige selskabsformer. Et iværksætterselskab kan

stiftes med en selskabskapital på 1 kr., mens mindstekravet til selskabs-

kapitalen i et almindeligt anpartsselskab er 50.000 kr. og i et aktieselskab

500.000 kr. Det gælder for iværksætterselskaber som for øvrige anparts-

selskaber og for aktieselskaber, at selskabet skal have et forsvarligt kapi-

talberedskab i forhold til selskabets drift. Bortset fra de særlige bestem-

melser om kapitalforhold er et iværksætterselskab omfattet af de øvrige

krav, der gælder for anpartsselskaber.

Reguleringen indeholder et krav om, at et iværksætterselskab løbende

skal opspare 25 pct. af det årlige overskud i selskabet, indtil selskabskapi-

talen og denne særlige reserve tilsammen udgør 50.000 kr. Det gør det

muligt at opbygge selskabskapitalen gennem virksomhedens drift. Der

kan ikke udbetales udbytte, før de 50.000 kr. foreligger.

Hvis selskabets ejerkreds ønsker det, kan iværksætterselskabet, når sel-

skabskapitalen og denne særlige reserve tilsammen udgør 50.000 kr. eller

derover, omregistreres til et almindeligt anpartsselskab. I tilfælde af om-

registrering bliver iværksætterselskabet til et almindeligt anpartsselskab.

Det er selskabets generalforsamling, der kan træffe beslutning om omre-

gistrering. I forbindelse med beslutningen om omregistrering skal gene-

ralforsamlingen træffe beslutning om at ændre selskabets vedtægter i

overensstemmelse hermed. Selskabets navn skal bl.a. ændres, så iværk-

sætterselskab eller IVS ændres til anpartsselskab eller ApS. Beslutning

om omregistrering af et iværksætterselskab til et almindeligt anpartssel-

skab skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og der skal vedlægges general-

forsamlingsprotokollat, tilrettede vedtægter samt en vurderingsmandser-

klæring om, at kapitalen er til stede.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

3/9

Der er i perioden den 1. januar 2014 til medio november 2015 stiftet føl-

gende antal selskaber:

Figur 1: Stiftede selskaber fra 1. januar 2014 til medio november 2015

Iværksætterselskaberne driver virksomhed inden for en bred vifte af

brancher, såsom udviklingsmiljø for iværksætterideer, eventarrangør, on-

line salg af varer, it-rådgivning og udvikling, produktionsselskab for film,

TV og video.

2.2 Selskabernes livsforløb

Medio november 2015 var 255 iværksætterselskaber blevet omregistreret

til anpartsselskaber. Det viser, at det for en række iværksætterselskaber

allerede nu er lykkedes at udvikle sig en del. Figur 2 viser status for de

etablerede selskaber.

Ud af de 14.299

iværksætterselskaber,

der er stiftet siden 1. januar 2014,

er 786 af selskaberne medio november 2015 blevet opløst eller er under

afvikling svarende til 5,5 pct. Til sammenligning er 4,2 pct. af de anparts-

selskaber, der blev etableret i samme periode, blevet opløst eller er under

afvikling.

593 (95 pct.) af de iværksætterselskaber, der medio november 2015 er

under afvikling, er under tvangsopløsning. Til sammenligning er tallet for

anpartsselskaber 522 svarende til 71 pct. 24 (4 pct.) af iværksætterselska-

berne er under konkurs. Til sammenligning er de tilsvarende tal for an-

partsselskaberne 170 (23 pct.).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

4/9

Figur 2: Status på selskaber medio november 2015

På baggrund af resultaterne omkring iværksætterselskabernes livsforløb,

kan det konstateres, at andelen af iværksætterselskaber, der medio no-

vember 2015 var under afvikling eller endeligt opløst, ikke adskiller sig

væsentligt i forhold til gruppen af almindelige anpartsselskaber stiftet den

1. januar 2014 eller senere.

Ser man derimod isoleret på andelen af selskaber, der er under tvangsop-

løsning, er andelen af iværksætterselskaber større end andelen af almin-

delige anpartsselskaber stiftet den 1. januar 2014 eller senere, jf. pkt. 3

nedenfor, om iværksætterselskabernes økonomi. Dette skal formentlig ses

i sammenhæng med, at det er første år, hvor iværksætterselskaber skal

aflevere årsrapport, mens anpartsselskaber er en selskabsform, der har

eksisteret siden 1973. Manglende årsrapport kan føre til tvangsopløsning,

og en forholdsvis stor andel af iværksætterselskaberne har ikke indsendt

årsrapport som påkrævet jf. nedenfor.

2.3. Persontilknytning

Erhvervsstyrelsen har i efteråret 2015 lavet et udtræk på alle de personer,

der har stiftet iværksætterselskaber, ligesom styrelsen har lavet et udtræk

på de personer, der er ledelsesmedlemmer i iværksætterselskaberne.

En gennemgang af de foretagne udtræk viser, at langt hovedparten af de

personer og virksomheder, der er stiftere af iværksætterselskaber, alene

har stiftet et enkelt iværksætterselskab. Ud af de 14.179 personer og virk-

somheder, der har stiftet iværksætterselskaber, har 92 pct. stiftet 1 iværk-

sætterselskab og 6 pct. har stiftet 2 iværksætterselskaber. Under �½ pct. af

det samlede antal stiftere har stiftet 5 iværksætterselskaber eller mere.

Hvis enkelte personer stifter mange iværksætterselskaber, kunne dette

indikere et misbrug, medmindre der er en specifik forretningsmæssig

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

5/9

begrundelse (eksempelvis, at man har stiftet et selskab til hvert af sine 5

børn i et generationsskifte).

Langt hovedparten af de personer, der har stiftet iværksætterselskaber, er

personer med et dansk CPR-nr. Udtrækket viser, at 83 pct. af stifterne har

et dansk CPR-nr., mens ca. 1 pct. af stifterne er udenlandske personer.

Under 0,25 pct. af stifterne er udenlandske virksomheder og 15 pct. af

stifterne er danske virksomheder med et CVR-nr. Hvis man ser på ledel-

sesmedlemmerne i iværksætterselskaberne er billedet i høj grad det sam-

me. Dette indikerer, at skabsformen har reel tilknytning til dansk er-

hvervsliv, og at der ikke ses at være en øget brug fra udenlandske stats-

borgere i forhold til almindelige anpartsselskaber, hvilket kunne indikere

misbrug.

For så vidt angår antallet af ledelseshverv hos medlemmer af ledelsen i de

iværksætterselskaber, der eksisterede på udtrækstidspunktet, havde 83

pct. af personerne ét ledelseshverv i et iværksætterselskab, som for øvrigt

også for hovedparten af personerne var deres første ledelseshverv i et

selskab registreret i Erhvervsstyrelsen. 13 pct. af personerne havde to

ledelseshverv i aktive iværksætterselskaber, mens under �½ pct. havde 5

eller flere ledelseshverv i aktive iværksætterselskaber.

Formålet med at indføre iværksætterselskabet var som nævnt indled-

ningsvis at gøre det lettere at stifte et selskab med begrænset økonomisk

hæftelse. Tallene for stifterne og ledelsesmedlemmerne i iværksættersel-

skaber indikerer, at dette er lykkedes, da en meget væsentlig del af de

personer, der er involveret i iværksætterselskaberne, ikke tidligere har

været involveret i selskaber.

3. Selskabernes økonomi

Dataudtrækket viser, at 38,4 pct. af de iværksætterselskaber, der eksiste-

rer eller har eksisteret siden starten i 2014, har eller har haft en selskabs-

kapital på 1 kr. Den gennemsnitlige selskabskapital i disse iværksætter-

selskaber er på ca. 2.680 kr. Det er således langt fra alle iværksættersel-

skaber, der stiftes med minimumskapitalkravet på 1 kr., men beløbsram-

men illustrerer, at det lave kapitalkrav for iværksætterselskaber imøde-

kommer et behov blandt iværksættere, der ikke i startfasen ser behov for

en større selskabskapital, men ønsker at drive virksomhed inden for de

selskabsretslige rammer. Til sammenligning kræver et ApS en selskabs-

kapital på mindst 50.000 kr., mens et A/S kræver 500.000 kr.

En stor del af disse iværksætterselskaber formår gennem virksomhedens

driftsaktiviteter at skabe et forsvarligt økonomisk grundlag, der muliggør

omregistrering til almindeligt anpartsselskab.

Man kan herefter se på indholdet af de modtagne årsrapporter med hen-

blik på at få en indikation af, hvorledes iværksætterselskaberne klarer sig.

Nedenfor ses, selskabernes opnåede resultat i det første regnskabsår (fi-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

6/9

gur 3) og selskabernes egenkapital (figur 4) efter det første regnskabsår

for henholdsvis iværksætterselskaber og anpartsselskaber stiftet den 1.

januar 2014 eller senere:

Figur 3: Årets resultat

14299 IVS’ere

Figur 4: Egenkapital i de etablerede IVS’ere

På baggrund af ovenstående vurderes det, at iværksætterselskaberne ge-

nerelt klarer sig fornuftigt. Iværksætterselskaberne har således ligeså go-

de resultater på ovenstående parametre som almindelige anpartsselskaber

og har derfor ikke medført en større risiko for kreditorerne end almindeli-

ge anpartsselskaber.

Det kan således konstateres, at iværksætterselskaberne er karakteriseret

ved, at langt de fleste selskaber opnår et resultat mellem 100.000 kr. og

100.000 kr. og ligeledes har en egenkapital i dette interval. Hvis man

ser på almindelige anpartsselskaber, der er stiftet den 1. januar 2014 eller

senere, kan det derimod konstateres, at der er langt større spredning i dis-

se selskabers resultat og egenkapital.

4. Regelefterlevelse

Iværksætterselskaber er ligesom andre kapitalselskaber forpligtede til at

leve op til en række lovgivningsmæssige krav i relation til registrering og

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

7/9

rapportering. Det drejer sig blandt andet om korrekt og rettidig regn-

skabsrapportering og efterlevelse af registreringskrav, der skal sikre

åbenhed om selskabets forhold, bl.a. ejerforhold.

I efteråret udløb fristen for 2.557 af iværksætterselskaberne for at indsen-

de selskabernes første årsrapport. Til sammenligning udløb fristen for

8.065 af de almindelige anpartsselskaber.

Figuren nedenfor viser, hvilke selskaber der skulle have afleveret årsrap-

port, hvor mange af disse selskaber, der faktisk har afleveret årsrapport,

og hvor mange selskaber, der i efteråret 2015 fortsat ikke har afleveret

årsrapport, og derfor risikerer tvangsopløsning:

Figur 5: Indlevering af årsrapport.

Som det fremgår, er andelen af iværksætterselskaber, der ikke har afleve-

ret årsrapporter, og som derfor kan risikere at blive tvangsopløst, væsent-

ligt større end gruppen af almindelige anpartsselskaber, der er stiftet den

1. januar 2014 eller senere.

I efteråret 2015 var der 639 iværksætterselskaber, der endnu ikke havde

afleveret årsrapport. Erhvervsstyrelsen har efter sædvanlig praksis for så

vidt angår anparts- og aktieselskaber rykket disse iværksætterselskaber og

oplyst om, at manglende indsendelse af årsrapporten vil medføre, at sel-

skaberne i sidste ende vil blive sendt til tvangsopløsning.

Fra medio december 2014 har ejerforholdene for de danske selskaber,

herunder også for iværksætterselskaber, skullet registreres i et online ejer-

vedtaget i maj 2009. Formålet er at skabe øget åbenhed og gennemsigtig-

hed omkring ejerforholdene i danske selskaber. Samtidig forbedres de

offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder i forbindelse med

økonomisk kriminalitet. Eksisterende selskaber skulle registrere sig inden

den 15. juni 2015, hvor registeret åbnede for offentligheden. I alt ca.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

8/9

260.000 selskaber skal registrere ejeroplysninger i Ejerregistret og i efter-

året 2015 havde ca. 205.000 selskaber registreret ejeroplysninger i Ejer-

registret.

Et udtræk fra Ejerregistret foretaget primo december 2015 viser neden-

stående oplysninger om andelen af selskaber inden for de forskellige

virksomhedstyper, der ikke har opfyldt den lovfaste indberetningspligt.

Iværksætterselskaber er således den gruppe, hvor den største andel mang-

ler at lade sig registrere i Ejerregistret.

Figur 6: Registrering i Ejerregistret.

Erhvervsstyrelsen har iværksat en målrettet indsats i forhold til at få de

selskaber, som mangler at registrere deres ejere, til at foretage den kræ-

vede registrering.

5. Opfølgning

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at IVS-selskaber generelt set

fungerer efter hensigten. Erhvervs- og Vækstministeriet vil følge udvik-

lingen løbende.

Da rapporten ikke indeholder data vedr. selskabernes afholdelse af skatter

og afgifter, kan der ikke drages nogen konklusion ift.efterlevelse af reg-

lerne på dette område.

Med hensyn til de udfordringer rapporten påviser i forhold til regelefter-

levelse, vurderes det, at der er behov for en yderligere informationsind-

sats, der skal sikre kendskab til de forpligtelser, der påhviler iværksætter-

selskaber. Det drejer sig blandt andet om iværksætterselskabernes lov-

pligtige indberetning, fx om regnskabsrapportering, og andre af de indbe-

retningskrav såsom ejeroplysninger mv., der påhviler et selskab med be-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Statusrapport om iværksætterselskaber

9/9

grænset økonomisk hæftelse som iværksætterselskabet. Dette skal sikre

gennemsigtighed og åbenhed om selskabernes forhold.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil derfor igangsætte følgende tiltag:



Erhvervsstyrelsen vil tydeliggøre de pligter og det ansvar, der er for-

bundet med at være et iværksætterselskab.



Erhvervsstyrelsen vil igangsætte en dyberegående undersøgelse af

forholdene hos de etablerede iværksætterselskaber baseret på en stør-

re population af selskaber og en flerårig cyklus.