Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 183
Offentligt
1602248_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 8. oktober 2015
Spørgsmål
Hvad er ministerens vurdering af, hvad de samlede omkostninger i forbindelse
med udflytning af de planlagte 3.899 statslige arbejdspladser bliver?
Svar
Som det fremgår af spørgsmålet flytter regeringen et historisk stort antal statslige
arbejdspladser fra hovedstaden til de fire andre regioner i landet. De statslige ar-
bejdspladser skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne.
Udflytning af arbejdspladser indebærer en række transaktionsomkostninger,
hvormed der sigtes til engangsomkostninger, der følger direkte af flytningen. Erfa-
ringer fra Danmark og udlandet peger på, at omfanget af transaktionsomkostnin-
gerne i høj grad afhænger af implementeringen i de konkrete institutioner, herun-
der antallet af medarbejdere, der vælger at flytte med til den nye lokation, samt
mulighed for etablering i eksisterende bygninger. Disse omkostninger har varieret
meget på tværs af lande og tid, og der er ingen generaliserbare erfaringer, som
umiddelbart kan overføres til den aktuelle flytning.
De enkelte ministerier arbejder i øjeblikket på konkrete implementeringsplaner for
de berørte institutioner, herunder omfanget af personalerelaterede udgifter, flytte-
og etableringsomkostninger samt eventuelle udgifter til yderligere personalemæs-
sige tiltag.
Regeringen har afsat en reserve på 400 mio. kr. i 2016, der kan indgå i finansierin-
gen af udgifter i forbindelse med flytningen. Udgifter fra 2017 og frem indarbej-
des på finanslovsforslaget for 2017.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk