ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og lov om finansielle rådgivere, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 179
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde m.v. og lov om finansielle rådgivere

(Gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter, oplysninger om omkost-

ninger m.v. i direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II))

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af

28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved

§ 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 43, stk. 3,

indsættes efter »regler om«: »omkostnings-, provisions-,«.

Efter § 46 a før overskriften før § 47 indsættes:

»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsfor-

valtningsselskaber

§ 46 b.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvalt-

ningsselskab, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, der

yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, såfremt

følgende betingelser er opfyldt:

1) Der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og

som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres,

at kundens investeringsbehov imødekommes på passende vis.

2) De finansielle instrumenter, som virksomheden rådgiver om, må ikke hovedsagelig omfat-

te finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af pengeinstituttet eller fondsmæg-

lerselskabet selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med

virksomheden eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med virksomhe-

den, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede

rådgivning.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og lov om finansielle rådgivere, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 46 c.

Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, som

har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning

på uafhængigt grundlag eller udøver skønsmæssig porteføljepleje, må virksomheden ikke modtage

og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand

eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende

tjenesteydelse til virksomhedens kunder. Tilsvarende gælder for et realkreditinstitut, der yder inve-

steringsrådgivning på et uafhængigt grundlag. Hvis virksomheden modtager de i 1. pkt. nævnte

provisioner m.v., skal de straks videregives til kunden. Naturalieydelser af mindre værdi, som kan

øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre virksomhe-

den i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse, er ikke omfattet af forbuddet i 1.

pkt., men skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der

er omfattet af undtagelsen i stk. 1, og om krav til virksomhedernes håndtering af modtagne gebyrer,

provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som

handler på tredjemands vegne.«

§ 50

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Et pengeinstitut må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og

naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i

forbindelse med kunders opsparing i puljer omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt. Hvis

pengeinstituttet modtager de i 1. pkt. nævnte provisioner m.v., skal de straks videregives til kunden.

Naturalieydelser, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke

kan forhindre pengeinstituttet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse, er ikke

omfattet af forbuddet i 1. pkt., men skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der

er omfattet af undtagelsen i stk. 2, og om krav til pengeinstitutternes håndtering af modtagne geby-

rer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person,

som handler på tredjemands vegne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 77 e, stk. 1,

ændres

»kunder,

der ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter«

til: »detailkunder«.

§ 77 e, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab, der er værdipapirhandler,

skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, indeholder retningslinjer for aflønning

af ansatte, der udfører aktiviteter omfattet af bilag 4 overfor kunder, der fremmer en rimelig be-

handling af kunder og forebygger interessekonflikter. Virksomheden skal navnlig sikre, at aflønning

af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes

bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.«

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »44-46,«: »§ 46 b, § 46 c, stk. 1,« og efter »§ 49, stk. 1 og 2,«: »§

50, stk. 2,«.

§ 373, stk. 2,

indsættes efter »77 d, stk. 1-3,«: »§ 77 e, stk. 3,«.

§2

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret bl.a.

ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.

december 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

I overskriften før § 19 indsættes efter

»porteføljepleje«: »og accessoriske tjenesteydelser«.

Efter § 19 før overskriften før § 20 indsættes:

»§ 19 a.

En forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr.

3, nævnte aktiviteter, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på

uafhængigt grundlag, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og

som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres,

at kundens investeringsbehov imødekommes på passende vis.

2) De finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver om, må ikke hovedsagelig omfatte

finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren selv eller af andre juri-

diske personer, som enten har snævre forbindelser med forvalteren eller har så tætte juri-

diske eller økonomiske forbindelser med forvalteren, at dette kan indebære en risiko for at

svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

§ 19 b.

Yder en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre de i bilag 1,

nr. 3, nævnte aktiviteter, investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag eller udøver skønsmæs-

sig porteføljepleje, må forvalteren ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge-

og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i

forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til forvalterens kunder. Hvis forvalte-

ren modtager de i 1. pkt. nævnte provisioner mv., skal de straks videregives til kunden. Naturalie-

ydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og

som ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse, er

ikke omfattet af forbuddet i 1. pkt., men skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der

er omfattet af undtagelsen i stk. 1, og om krav til forvalterens håndtering af modtagne gebyrer, pro-

visioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som hand-

ler på tredjemands vegne.«

§ 190, stk. 1,

ændres »§ 19,« til: »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk. 1,«.

§ 190, stk. 4,

indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 19 b, stk. 2,«.

§3

I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.

marts 2014, § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.

En investeringsrådgiver og en finansiel rådgiver skal sikre, at virksomheden udarbejder en

lønpolitik for ansatte, der yder investeringsrådgivning og modtager og formidler ordrer til en værdi-

papirhandler, som fremmer en rimelig behandling af kunder og forebygger interessekonflikter.

Virksomheden skal navnlig sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virk-

somhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forplig-

telser i medfør af § 7.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.«

§ 26, stk. 2,

indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 7 b, stk. 1,«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

§ 77 e, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 7 b i

lov om finansielle rådgivere, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder alene anvendelse på afta-

ler indgået mellem henholdsvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, en in-

vesteringsrådgiver eller en finansiel rådgiver, og den ansatte, hvis aftalen indgås, forlænges eller

fornyes efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

2.2. Lønpolitik og aflønning af ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Høring

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget vil blive en del af det samlelovforslag, der bl.a. skal gennemføre dele af MiFID II i lov

om finansiel virksomhed og en række andre love på det finansielle område.

Lovforslaget vedrører to områder, dels nye og skærpede regler om investorbeskyttelsesmæssige

krav vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger til inve-

storerne dels krav om, at værdipapirhandlere omfattet af MiFID II skal sikre, at deres lønpolitik

vedrørende ansatte, der yder investeringsservice m.v. til kunder, fremmer en rimelig behandling af

kunderne og forebygger interessekonflikter, herunder sikrer, at aflønning af ansatte ikke strider mod

virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse.

Lovforslagets del vedrørende provisionsbetalinger fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

har været behandlet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Dansk Aktionærforening, Finansrådet,

Forbrugerrådet Tænk, Investeringsfondsbranchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs-

og Vækstministeriet samt Finanstilsynet (formandskab og sekretariat). Arbejdsgruppens rapport

»MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision« blev offentliggjort den 7.

december 2015.

Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at gennemførelsen af MiFID II i dansk ret vil

få konsekvenser for den nuværende danske model for distribution af investeringsforeningsbeviser,

som i vid udstrækning er baseret på formidlingsprovision, og for den måde, hvorpå danske investo-

rer skal oplyses om investeringsomkostninger. Arbejdsgruppen har i rapporten belyst den europæi-

ske regulering, danske og udenlandske honorarmodeller samt den danske model for oplysning om

omkostninger. På basis heraf opstillede arbejdsgruppen i rapporten mulige alternative danske mo-

deller for honorering af pengeinstitutternes rådgivning om og distribution af investeringsforenings-

beviser inden for rammerne af MiFID II.

Arbejdsgruppen har endvidere i rapporten beskrevet de skærpede krav til mere gennemsigtige om-

kostningsoplysninger, der følger af MiFID II, og har vurderet, hvorvidt disse krav kan supplere eller

erstatte de nuværende særegne danske brancheaftalte oplysningskrav om omkostninger og provisio-

ner (ÅOP).

I overensstemmelse med en af de foreslåede modeller i arbejdsgruppens rapport gennemfører dette

lovforslag MiFID II-reglerne på området uden yderligere tiltag tillige med tilsvarende regler for

puljepensionsordninger samt gennemførelse af regler om oplysninger og provisioner.

Den foreslåede lovgivning retter sig mod pengeinstitutterne og de øvrige distributører af investe-

ringsforeningsbeviser. Investeringsforeningerne spiller som udviklere og producenter af investe-

ringsforeningsbeviserne imidlertid også en rolle i forhold til spørgsmålet om provisionsbetalinger

og omfanget af disse. Finanstilsynet vil derfor have øget tilsyns- og indberetningsmæssigt fokus på

investeringsforeningerne og de omkostninger, som foreningerne afholder, herunder i form af provi-

sionsbetalinger til pengeinstitutter og andre samarbejdspartnere.

Som opfølgning på rapporten vil der ud over dette lovforslag blive indledt drøftelser med branchen

med henblik på, at der indgås en aftale om, at branchen fastsætter retningslinjer for at sikre, dels at

alle kunder får ordentlig rådgivning og gode og letforståelige investeringsprodukter, dels at der ska-

bes et større udbud af mere gennemskuelige investeringsprodukter med lavere omkostninger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

2.1.1. Gældende ret

De gældende bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Kommissionens direktiv 2004/39/EF af 2.

april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) om investorbeskyttelse er i vidt om-

fang gennemført i dansk ret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel indeholder allerede regler, der har til

formål at mindske risikoen for, at en virksomhed, der yder investeringsservices, varetager egne inte-

resser på bekostning af kundens, når virksomheden modtager provisionsbetalinger fra tredjeparter i

forbindelse med, at vedkommende yder en investeringsservice til en kunde. Det fremgår af § 7 i

bekendtgørelsen, at virksomheden, forinden kunden træffer en investeringsbeslutning, skal oplyse

om størrelsen og karakteren af en provisionsbetaling fra en tredjepart. Dette kan efter § 7, stk. 2,

som udgangspunkt gøres i summarisk form, eksempelvis som et procentinterval over størrelsen på

provisionen, men virksomheden skal på kundens anmodning give yderligere præcise oplysninger

om tredjepartsprovisionen. Derudover er det et krav, at provisionsbetalingen skal være udformet

med henblik på at øge kvaliteten af den service, der ydes til kunden.

De gældende regler i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, der er en gen-

nemførelse af artikel 26 i Europa-Kommissionens og Rådets direktiv 2006/73/EF af 10. august

2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Kommissionens direktiv 2004/39/EF om finan-

sielle markeder for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investere-

ringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (gennemførelsesdirek-

tivet til MiFID), er således relativt overordnet formuleret, og i praksis er det vanskeligt at fastslå,

hvornår en provisionsbetaling fra en tredjepart lever op til kravet om at være udformet sådan, at den

øger kvaliteten af den service, som kunden modtager.

2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

MiFID II indeholder – set i forhold til MiFID – yderligere skærpede krav til investorbeskyttelsen

med henblik på at forebygge interessekonflikter og beskytte investorerne imod, at rådgivere anbefa-

ler produkter, der ikke er til investorernes bedste. Derudover skal de skærpede krav skabe en bedre

gennemsigtighed om de betalinger, som ikke kommer direkte fra kunden til værdipapirhandleren,

samt sikre, at tredjepartsbetalingerne bliver brugt til at forbedre den service, som kunden modtager.

MiFID II medfører bl.a., at værdipapirhandlere, der lever op til betingelserne for at kunne meddele

kunderne, at virksomheden yder investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, bliver omfattet

af et forbud mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser

fra tredjepart.

Tilsvarende medfører MiFID II et forbud for værdipapirhandlere mod at modtage og beholde provi-

sionsbetalinger m.v. fra tredjeparter, når værdipapirhandleren har indgået en aftale med kunden om

en porteføljeplejeordning.

MiFID II indeholder endvidere udvidede krav til, hvilke kvalitetsforbedrende investeringsservices

der skal ydes for, at det er tilladt at modtage gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydel-

ser fra tredjepart i tilfælde, der falder uden for anvendelsesområdet for de to forbud. Der fastlægges

mere eksplicitte kriterier for, hvad en provisionsbetaling skal opfylde for, at den kan anses for at

indebære en kvalitetsforbedrende kundeservice ligesom der stilles klarere krav til dokumentation,

der kan godtgøre, at betalingen indebærer en kvalitetsforbedrende service. Således vil f.eks. et pen-

geinstitut blive afkrævet dokumentation for, at provisionsbetalingerne anvendes til at skabe kvali-

tetsforbedrende services for kunder, der modtager investeringsrådgivning, såfremt pengeinstituttet

modtager sådanne betalinger.

Endvidere skærper MiFID II kravene til indholdet og formen af de oplysninger om omkostninger og

provisioner, som værdipapirhandlere skal give investorerne forud for købet (ex ante) og løbende

efterfølgende (ex post).

På baggrund af den i indledningen omtalte rapport fra arbejdsgruppen om honorarmodeller gennem-

føres reglerne i MiFID II om forbud mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tred-

jemand direktivnært tillige med tilsvarende regler for puljeordninger samt gennemførelse af regler

om oplysninger og provisioner.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget indføres der i lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v. forbud mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i to

tilfælde; for det første hvor der ydes investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og for det an-

det, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig porteføljepleje.

Der indføres endvidere bestemmelser, der fastsætter betingelserne for, at der er tale om rådgivning

på uafhængigt grundlag.

Bestemmelserne skal finde anvendelse for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-

valtningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler og forvaltere af alternative investerings-

fonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser.

Endvidere foreslås det at indføre et forbud mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. for

pengeinstitutter, der har indgået aftaler om puljeordninger med deres kunder henset til disse ordnin-

gers lighed med porteføljeplejeordninger.

De skærpede krav til oplysninger om omkostninger og provisioner, der følger af MiFID II, foreslås

ligeledes gennemført med lovforslaget.

2.2. Lønpolitik og aflønning af ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter

2.2.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse om lønpolitik følger af § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-

hed. Det følger således af § 71, stk. 1, nr. 9, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-

litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og effektiv risikostyring. Bestemmelsen blev

indsat ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl. som

følge af EU-Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren

(2009/384) samt det kommende kapitalkravsdirektivs bestemmelser om aflønning i kreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber. Bestemmelsen gennemfører i dag artikel 92, stk. 2, litra a, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). En virksom-

heds lønpolitik skal indeholde retningslinjer for tildeling af løn til virksomhedens ansatte, herunder

bl.a. for anvendelsen af variabel løn. §§ 77 a-77 d i lov om finansiel virksomhed indeholder en ræk-

ke krav til aflønning af medlemmer af bestyrelse og direktion samt andre væsentlige risikotagere i

finansielle virksomheder. Herudover er fastsat krav til aflønning af ansatte hos finansielle virksom-

heder, der er værdipapirhandlere, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter til detailkun-

der, jf. § 77 e i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder et forbud mod variabel af-

lønning af ansatte, hvor den variable løndel er afhængig af, at den ansatte opnår et salgsmål knyttet

til salg af eller anbefaling om finansielle instrumenter til detailkunder.

Der findes i dag ikke aflønningsregler for ansatte hos investeringsrådgivere og finansielle rådgivere.

2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Da MIFID II indeholder en forpligtelse for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselska-

ber, der er værdipapirhandlere, til at sikre, at virksomhedens lønpolitik vedrørende ansatte, der ud-

fører investeringsservice m.v., fremmer rimelig behandling af kunderne og forebyggelse af interes-

sekonflikter, samt en forpligtelse til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid

med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, giver dette anledning til

ændring af § 77 e i lov om finansiel virksomhed, som i dag alene indeholder et forbud mod variabel

aflønning af ansatte knyttet til salgsmål over for detailkunder.

Da investeringsrådgivere og finansielle rådgivere har mulighed for at udføre visse former for inve-

steringsservice, nemlig investeringsrådgivning og modtagelse og videreformidling af ordre, skal

disse virksomheder også være omfattet af dette direktivs aflønningsregler. Eftersom investerings-

rådgivere og finansielle rådgivere ikke har mulighed for at sælge finansielle produkter, men alene at

rådgive om investeringer og formidle kundens ordrer til en værdipapirhandler, vil der dog alene

være behov for at stille krav om, at deres lønpolitik skal fremme en rimelig behandling af kunderne

og forebygge interessekonflikter, herunder en forpligtelse til at aflønning af virksomhedens ansatte

ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget fastsættes i lov om finansiel virksomhed en pligt for værdipapirhandlere, der er et

pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, til at sikre, at virksomhedens lønpoli-

tik fremmer en rimelig behandling af kunderne og forebyggelse af interessekonflikter. De omfattede

virksomheder får herudover en særskilt forpligtelse til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansat-

te ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder

god skik-reglerne i § 43 i lov om finansiel virksomhed.

En tilsvarende pligt vil blive indført for investeringsrådgivere og finansielle rådgivere.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Regeringens økonomiudvalg har den 16. september 2015 taget stilling til et bevillingsønske i relati-

on til implementeringen af MiFID II, MiFIR og markedsmisbrugsforordningen. Der indgik heri en

øget bevilling til Finanstilsynet som følge af gennemførelsen af reglerne om provisionsbetalinger

m.v. fra tredjeparter, idet gennemførelsen af reglerne i loven og de tilhørende bekendtgørelser vil

medføre, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse.

De øgede udgifter afdækkes via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksom-

hed, hvorefter Finanstilsynet kan opkræve afgifter fra sektoren. Det fremgår af § 360, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til

advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder,

som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370. Der vil derfor ikke være statsfinansielle

konsekvenser.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget

indfører forbud mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. i en række situationer, hvor

særligt pengeinstitutter i dag modtager provisionsbetalinger.

Pengeinstitutterne modtager i dag provisionsbetalinger i forbindelse med salg af investeringsfor-

eningsbeviser. Pengeinstitutterne modtager provision som betaling for, at de stiller investeringsråd-

givning til rådighed for de investorer, som ønsker at købe investeringsforeningsbeviser, ligesom det

for hovedparten af foreningerne også er en betaling for, at instituttet stiller en distributionskanal til

rådighed. Betalingen sker bl.a. i form af en årlig løbende formidlingsprovision, der i 2014 udgjorde

omkring 3 mia. kr.

Pengeinstitutterne vil som konsekvens af dette lovforslag fremadrettet ikke kunne modtage og be-

holde provisionsbetalinger, der knytter sig til investeringer, som investorerne har foretaget via por-

teføljeplejeordninger. Den i indledningen omtalte arbejdsgruppe om honorarmodeller har foretaget

en undersøgelse af omfanget af porteføljeplejeordninger baseret på tal fra de fem største pengeinsti-

tutter. Undersøgelsen viste, at ca. 35 pct. af detailkunderne, der har investeringsforeningsbeviser,

har porteføljeplejeordninger og at knap halvdelen af detailkundernes samlede formue i investerings-

foreningsbeviser er placeret i sådanne ordninger.

Det er på baggrund heraf vurderingen, at de foreslåede forbud vil medføre et indtægtstab, der over-

stiger 10 mio., hvorfor lovforslaget har været forelagt regeringens økonomiudvalg.

Det har ikke været muligt forud for udsendelsen af lovforslaget i høring at foretage en nærmere

kvantificering af omfanget af det forventede indtægtstab, men det er forventningen, at der vil kunne

ske en nærmere kvantificering heraf forud for lovforslagets fremsættelse.

Ud over de økonomiske efterlevelseskonksekvenser for erhvervslivet som følge af indtægtstab, vil

der også være økonomiske efterlevelseskonksekvenser i form af omstillingsomkostninger, idet de

omfattede virksomheder skal indrette IT-systemer, der kan håndtere de kommende regler om forbud

mod at måtte beholde evt. provisionsbetalinger, som virksomheden modtager fra tredjeparter, idet

sådanne betalinger skal formidles videre til kunden.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har oplyst, at lovforslaget vurderes at medføre

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af de investorbeskyttelsesmæssige

regler, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-

keder for finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget gennemfører reglerne i MiFID II om

forbud mod i visse situationer at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter samt

skærpede krav til oplysninger om omkostninger. Lovforslaget gennemfører derudover krav til vær-

dipapirhandleres lønpolitik og en forpligtelse til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke

er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse.

Lovforslaget indeholder derudover et forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde provi-

sionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i forbindelse med puljeordninger. Puljeordningerne er særlige

for Danmark og er ikke umiddelbart kendte i andre EU-lande. De minder om en porteføljeplejeord-

ning, men ordningerne falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområde. Forbuddet i forbindel-

se med puljeordninger er således ikke udtryk for gennemførelse af direktivbestemmelser.

Baggrunden for at indføre forbuddet for puljeordninger er, at det er formodningen, at puljeordninger

på grund af de mange lighedspunkter med porteføljeplejeordninger ville være blevet inkluderet i

MFID II’s anvendelsesområde, såfremt puljeordningerne var mere udbredte i EU generelt. Såfremt

der ikke indføres et forbud for puljeordninger på samme måde som for porteføljeplejeordninger, vil

der ske en konkurrencemæssig skævvridning ved, at det vil være tilladt for et pengeinstitut at mod-

tage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med investeringsforeningsbeviser, der indgår i

instituttets puljeordninger, mens det ikke vil være tilladt for instituttet, hvis der er tale om investe-

ringsforeningsbeviser, der indgår i samme instituts porteføljeplejeordninger. Der vil således ikke

længere være level playing field på området.

9. Høring

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. februar til den 25. februar 2016 været sendt i

høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrustgroup, ISACA Denmark Chapter, IT-

branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens

OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejer-

nes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regi-

onale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs-

og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færø-

ernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombuds-

manden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og

Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Mil-

jø- og Fødevareministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Bygnings-

ministeriet, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merudgifter

Der er ingen økonomiske konsekvenser for

kommuner og regioner.

Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at pen-

geinstitutter, fondsmæglere samt investe-

ringsforvaltningsselskaber og forvaltere af

alternative investeringsfonde med tilladelse

til at udøve skønsmæssig porteføljepleje og

accessoriske tjenesteydelser overholder de

Administrative kon- Ingen.

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

forbud mod i visse situationer at modtage

og beholde provisionsbetalinger m.v. fra

tredjeparter, der foreslås indført med lov-

forslaget. Finanstilsynet skal endvidere føre

tilsyn med, at de skærpede krav til, hvornår

virksomhederne må modtage og beholde

provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter

overholdes. De nye opgaver for Finanstil-

synet vurderes at kræve yderligere ressour-

cer til Finanstilsynet.

Der er ingen administrative konsekvenser

for kommuner og regioner.

Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at pen-

geinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-

mæglere samt investeringsforvaltningssel-

skaber og forvaltere af alternative investe-

ringsfonde, der enten yder investeringsråd-

givning på et uafhængigt grundlag eller

udfører skønsmæssig porteføljepleje over-

holder de forbud mod i visse situationer at

modtage og beholde provisionsbetalinger

m.v. fra tredjeparter, der foreslås indført

med lovforslaget. Finanstilsynet skal endvi-

dere føre tilsyn med, at de skærpede krav

til, hvornår virksomhederne må modtage og

beholde provisionsbetalinger m.v. fra tred-

jeparter overholdes. De nye opgaver for

Finanstilsynet vurderes at kræve yderligere

ressourcer til Finanstilsynet, hvilket indgik i

det bevillingsønske i relation til implemen-

teringen af MiFID II, MiFIR og markeds-

misbrugsforordningen, som regeringens

økonomiudvalg tog stilling til den 16. sep-

tember 2015.

Lovforslaget vil medføre erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for erhvervslivet, idet

lovforslaget indfører forbud mod at modta-

ge og beholde provisionsbetalinger m.v. i

en række situationer, hvor særligt pengein-

stitutter i dag modtager provisionsbetalin-

ger.

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser

for

er-

hvervslivet

Det er vurderingen, at de foreslåede forbud

vil medføre et indtægtstab, der overstiger

10 mio., hvorfor lovforslaget har været fo-

relagt regeringens økonomiudvalg.

Det har ikke været muligt forud for udsen-

delsen af lovforslaget i høring at foretage en

nærmere kvantificering af omfanget af det

forventede indtægtstab, men det er forvent-

ningen, at der vil kunne ske en nærmere

kvantificering heraf forud for lovforslagets

fremsættelse.

Ud over de økonomiske efterlevelseskonk-

sekvenser for erhvervslivet som følge af

indtægtstab, vil der også være økonomiske

efterlevelseskonksekvenser i form af om-

stillingsomkostninger, idet de omfattede

virksomheder skal indrette IT-systemer, der

kan håndtere de kommende regler om for-

bud mod at måtte beholde evt. provisions-

betalinger, som virksomheden modtager fra

tredjeparter, idet sådanne betalinger skal

formidles videre til kunden.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære ne-

gative administrative konsekvenser, der

overskrider bagatelgrænsen.

Ingen

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for

Borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Ligestillingsmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Ingen.

Ingen

Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af de inve-

storbeskyttelsesmæssige regler, der følger af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter (MiFID II).

Lovforslaget indeholder derudover et forbud for pengeinstitutter mod at

modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i forbindelse

med puljeordninger. Puljeordningerne er særlige for Danmark og er ikke

umiddelbart kendte i andre EU-lande. De minder om en porteføljeplejeord-

ning, men ordningerne falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområ-

de. Forbuddet i forbindelse med puljeordninger er således ikke udtryk for

gennemførelse af direktivbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 43, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende § 43, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed kan erhvervs- og vækstministeren

fastsætte regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser. Bemyndigelsen er udnyttet til

at udstede en række bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse om information til forbrugere om priser

m.v. i pengeinstitutter og bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter.

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel har gennemført bestemmelser fra Mi-

FID og gennemførelsesdirektivet til MiFID om krav til værdipapirhandlere (herunder bl.a. pengein-

stitutter) om at oplyse om investeringsomkostninger og provisioner, når de markedsfører, rådgiver

om og sælger finansielle instrumenter.

Det følger af § 14 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, at værdipapir-

handlere, når det er relevant, skal oplyse investor om den samlede pris, herunder alle omkostninger

og skatter, der skal betales via værdipapirhandleren. Samtidig er der efter § 20 i bekendtgørelsen

krav om, at kunden, når der er gennemført en ordre, skal have en afregningsnota. Omkostningerne

skal fremgå som et samlet beløb, ligesom de enkelte omkostningselementer på kundens anmodning

skal oplyses.

Endvidere følger af det bekendtgørelsens § 7, at kunden forud for investering skal oplyses om even-

tuelle provisioners karakter og størrelse. Oplysningerne om provisioner kan fremgå af salgsmateria-

le, et prospekt eller et andet sted i informationsmaterialet.

Særligt for andele i danske UCITS, herunder investeringsforeningsbeviser, og andele i alternative

investeringsfonde følger der efter § 15 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-

del, at der skal udarbejdes henholdsvis et dokument med central investorinformation og et doku-

ment med væsentlig investorinformation. Disse dokumenter skal indeholde bl.a. oplysninger om

omkostningerne ved investering i investeringsforeningen eller den alternative investeringsfond.

Bestemmelserne er for så vidt angår investeringsforeningsbeviser suppleret af danske brancheafta-

ler; dels en aftale fra 2007 om oplysning af et standardiseret omkostningsnøgletal Årlige Omkost-

ninger i Procent (ÅOP), dels den supplerende åbenhedsaftale fra 2012, der stiller krav om, at penge-

institutter skal oplyse investorerne om ÅOP og om provisionsbetalinger, som pengeinstituttet har

modtaget fra de investeringsforeninger, som pengeinstituttet distribuerer investeringsforeningsbevi-

ser for. Oplysningerne skal gives ved investeringsrådgivning, årligt via gebyroversigt eller depot-

oversigt og skal være tilgængelige i kundens netbank.

Artikel 24, stk. 4, litra c, i MiFID II stiller skærpede krav i forhold til MiFID til både de oplysnin-

ger, der skal gives til kunderne forud for køb af finansielle instrumenter (ex ante), og til de oplys-

ninger, der skal gives til kunder løbende (ex post).

Det foreslås derfor, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere reg-

ler om de omkostnings- og provisionsoplysninger, der skal gives til kunderne ved investeringsråd-

givning om finansielle instrumenter.

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre artikel 24, stk. 4, litra c, samt de delegerede

retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II om

indholdet og formatet af de oplysninger, der skal gives til kunderne om omkostninger og gebyrer.

Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive

udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte

anvendelse.

Efter artikel 24, stk. 4, litra c, i MiFID II skal der – både ex ante og løbende ex post – gives oplys-

ninger om de samlede omkostninger ved produktet (produktomkostninger). Endvidere skal der gi-

ves særskilt oplysning om provisionens andel af omkostningerne.

Som et nyt krav kræver bestemmelsen i MiFID II også, at kunderne – både ex ante og løbende ex

post – bliver oplyst om de samlede omkostninger og gebyrer, der er forbundet med den service, som

pengeinstituttet eller øvrige distributører af finansielle instrumenter yder i forbindelse med investe-

ringen (serviceomkostninger).

Serviceomkostninger kan f.eks. være de omkostninger, som bliver takseret i de tilfælde, hvor der

indgås porteføljeplejeaftale med en kunde i et pengeinstitut om at investere og pleje kundens opspa-

ring. Eller det kan være omkostninger som f.eks. kundens kurtage ved køb og salg af investerings-

foreningsbeviser. Serviceomkostninger er således omkostninger, som kunden betaler direkte til

pengeinstituttet for en serviceydelse.

MiFID II kræver, at oplysninger om alle omkostninger, dvs. både produktomkostninger og service-

omkostninger, sammenstilles, så kunden får et samlet overblik over disse og også over den kumule-

rede effekt på afkastet af investeringen. MiFID II kræver videre, at kunden kan kræve en specifice-

ret opgørelse over omkostningerne. Hvor det er relevant, skal disse oplysninger stilles til rådighed

for kunden regelmæssigt og mindst én gang årligt. Det er forventningen, at niveau 2-reguleringen

vil medføre et krav om, at omkostningerne skal oplyses både som et kronebeløb og i procent.

MiFID II stiller krav om, at oplysninger om omkostninger skal gives i en forståelig form.

Den i indledningen i de almindelige bemærkninger omtalte arbejdsgruppe om honorarmodeller har i

sin rapport vurderet, at de krav til oplysninger om omkostninger, der følger af de danske brancheaf-

taler, er indeholdt i de krav, der på nuværende tidspunkt dels foreligger som vedtagne krav i MiFID

II, dels kan forventes vedtaget som niveau 2-regulering, såfremt denne baseres på de råd, som ES-

MA (The European Securities and Markets Authority) har givet til EU-Kommissionen. Samtidig

har arbejdsgruppen i sin rapport vurderet, at kravene efter MiFID II går videre end de danske afta-

ler, idet MiFID II også kræver, at der oplyses om pengeinstitutternes og de øvrige distributører af

finansielle instrumenters serviceomkostninger. Kunderne får således med MiFID II et samlet tal,

som omfatter oplysninger om flere omkostninger end det samlede tal, som har været anvendt efter

de hidtidig gældende danske brancheaftaler, og investorbeskyttelsesniveauet vil således blive høj-

net.

Til nr. 2 (§§ 46 b og 46 c i lov om finansiel virksomhed)

Til § 46 b

Med den foreslåede § 46 b gennemføres artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II. Bestemmelsen er ny.

MiFID II ændrer grundlæggende på reguleringen af, hvordan og hvornår visse former for tredje-

partsbetalinger (gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser) kan finde sted. MiFID

II anvender betegnelsen »inducements«, som omfatter alle former for ikke-nødvendige incitaments-

skabende gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser, der kan give anledning til en interesse-

konflikt i forhold til den direktivfastsatte forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, som en

yder af investeringsservice er underlagt. Definitionen af begrebet »inducements« anvendes også i

MiFID og ændres ikke med MiFID II. I det følgende anvendes betegnelsen tredjepartsbetalinger

som samlebetegnelse for de omfattede betalinger.

Artikel 24, stk. 4, i MiFID II indeholder et krav om, at investeringsselskaber, der yder investerings-

rådgivning, skal oplyse kunden om, hvorvidt investeringsrådgivningen ydes på et uafhængigt

grundlag eller ej. Samtidig skal kunden oplyses om, hvorvidt rådgivningen er baseret på et snævert

udsnit af finansielle produkter, og hvorvidt den er begrænset til produkter fra aktører, som rådgive-

ren har tætte økonomiske eller forretningsmæssige bånd til. Dette krav vil blive gennemført i be-

kendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Et tilsvarende krav følger allerede i dag

af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og af bekendtgørelse om god skik for

finansielle rådgivere.

Artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II fastsætter betingelserne for, hvornår investeringsrådgivningen

sker på et uafhængigt grundlag. Artikel 24, stk. 7, litra a, foreslås gennemført med § 46 b. Bestem-

melsen foreslås at omfatte pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter, når disse

virksomheder yder investeringsrådgivning.

Fondsmæglerselskaber er omfattet af anvendelsesområdet for MiFID II, mens pengeinstitutter og

realkreditinstitutter i medfør af MiFID II artikel 1, stk. 3, er delvist omfattet af MiFID II, når de

udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, herunder investeringsrådgivning. Der henvises til den indgå-

ende beskrivelse heraf i punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr.

10, 11 og 13-16 i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle

rådgivere m.v. om gennemførelse af MiFID II, som har været sendt i høring i perioden 16. novem-

ber til 21. december 2015.

§ 46 b foreslås også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapir-

handler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk.2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilla-

delse som værdipapirhandler, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen gennemfører

artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet, der fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse

for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhand-

ler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til

MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen

til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og

25 i MiFID II.

Det bemærkes, at der ved gennemførelsen af artikel 24, stk. 7, litra a, er taget udgangspunkt i den

engelske direktivtekst, idet der i forbindelse med oversættelsen til dansk er faldet et væsentligt »ik-

ke« ud. Det fremgår således af den danske ordlyd, at rådgivningen »..skal være begrænset til finan-

sielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af investeringsselskabet selv eller…«, mens den kor-

rekte engelske ordlyd er følgende: »..must not be limited to financial instruments issued or provided

by the investment firm itself or…«.

Det foreslås med

§ 46 b,

at et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et in-

vesteringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. §

10, stk.2, kun må meddele kunder, at virksomheden yder uafhængig investeringsrådgivning, såfremt

de følgende betingelser er opfyldt. For det første skal virksomheden rådgive om en bred vifte af de

finansielle instrumenter, som er på markedet og som er tilstrækkeligt forskellige både med hensyn

til type og udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens investeringsbehov imødekommes

på passende vis. For det andet stilles der krav til, hvem der må have udstedt eller udbudt de finan-

sielle instrumenter, som virksomheden rådgiver om. Det må således ikke hovedsagelig være finan-

sielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af virksomheden selv, juridiske personer, der har

snævre forbindelser med virksomheden, eller andre juridiske personer, der har så tætte juridiske

eller økonomiske forbindelser med virksomheden, f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, at dette

kan indebære en risiko for, at virksomheden ikke længere yder investeringsrådgivning på uaf-

hængigt grundlag.

Virksomheden skal således ikke nødvendigvis tilbyde rådgivning om alle produkter på markedet,

men skal rådgive om et bredt udvalg af finansielle instrumenter – bredt både med hensyn til forskel-

lige typer af instrumenter på markedet og også med hensyn til, hvem der har udstedt eller udbudt de

pågældende instrumenter. Variationen i de instrumenter, der rådgives om, både i forhold til type og

udbydere/udstedere, skal være tilpasset til den konkrete kundes investeringsbehov.

Ved snævre forbindelser forstås snævre forbindelser, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om

finansiel virksomhed.

Eksempler på juridiske personer, som kan have så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med

en virksomhed, der yder investeringsrådgivning, at det kan indebære en risiko for, at rådgivningen

ikke ydes på et uafhængig grundlag, vil for eksempel være en investeringsforening, der har en di-

stributionsaftale med et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab, men kan også være aktieselska-

ber og andre former for virksomheder, der udvikler og udbyder forskellige former for finansielle

instrumenter, f.eks. strukturerede obligationer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 46 b og i den efterfølgende foreslåede bestemmelse i § 46 c

gennemføres henholdsvis artikel 24, stk. 7, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelserne indfø-

rer forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger dels ved uafhængig rådgivning, dels

ved aftaler om porteføljeplejerordninger. Artikel 24, stk. 9, i MIFID II regulerer tredjepartsbetalin-

ger i de situationer, der falder uden for de nævnte, altså situationer, hvor der ydes afhængig investe-

ringsrådgivning og hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning.

Det har med de hidtil gældende regler, som gennemfører MiFID, været tilladt for alle distributører

af investeringsprodukter at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, hvis tredjepartsbetalingerne a)

øger kvaliteten af den service, som ydes til kunden, og ikke forhindrer værdipapirhandleren i at

handle i kundens bedste interesse samt hvis tredjepartsbetalingerne b) oplyses til kunden forud for

kundens investering.

Med gennemførelsen af MiFID II vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede ser-

vice, fortsat være mulig for investeringsrådgivning, som ikke er uafhængig, og når der ikke ydes

skønsmæssig porteføljepleje. Men der stilles skærpede krav til, hvornår en tredjepartsbetaling lever

op til kravet om, at der er tale om en kvalitetsforbedrende service. De omfattede virksomheder vil

således blive underlagt nye og klarer krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingerne in-

debærer en kvalitetsforbedrende service. Samtidig vil der i niveau 2-reguleringen blive fastsat mere

eksplicitte kriterier for, hvad en betaling skal opfylde, for at den kan anses for værende designet til

at forbedre kvaliteten af den service, som ydes til kunden. Niveau 2-reguleringen forventes også at

omfatte regler om, i hvilket omfang levering af investeringsanalyser og lignende skal anses for om-

fattet af begrebet tredjepartsbetalinger og dermed være omfattet af reguleringen heraf

Artikel 24, stk. 9, vil i lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennem-

ført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel med hjemmel i den nuværende

bemyndigelsesbestemmelse i 43, stk. 2, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsæt-

te nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

Til § 46 c

Med den foreslåede § 46 c gennemføres artikel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II.

Bestemmelsen er ny.

MiFID II ændrer grundlæggende på reguleringen af, hvordan og hvornår visse former for tredje-

partsbetalinger (gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser) kan finde sted. MiFID

II anvender betegnelsen »inducements«, som omfatter alle former for ikke-nødvendige incitaments-

skabende gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser, som kan give anledning til en interesse-

konflikt i forhold til den direktivfastsatte forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, som en

yder af investeringsservice er underlagt. Definitionen af begrebet »inducements« anvendes også i

MiFID og ændres ikke med MiFID II. I det følgende anvendes betegnelsen tredjepartsbetalinger

som samlebetegnelse for de omfattede betalinger.

Med forslaget til

§ 46 c, stk. 1,

indføres et forbud mod tredjepartsbetalinger ved investeringsrådgiv-

ning på uafhængigt grundlag. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for et pengeinstitut, et

fondsmæglerselskab et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab, som har tilladelse

som værdipapirhandler, der yder investeringsrådgivning, som lever op til betingelserne i den fore-

slåede § 46 b for at være på et uafhængigt grundlag, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og

penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. For-

buddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for

de omfattede virksomheder at modtage sådanne betalinger, men de skal straks herefter videregives

til kunden.

Baggrunden for, at bestemmelsen også skal finde anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber,

der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, er, at artikel 6, stk. 4,

i UCITS-direktivet, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for investeringsfor-

valtningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler. Det følger af

artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller

MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i

MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II.

Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som værdipapirhandler, er således ikke

omfattet af bestemmelsen.

Forbuddet mod tredjepartsbetalinger ved uafhængig rådgivning er nyt i MiFID-sammenhæng, men i

Danmark har Finanstilsynet imidlertid – også før MiFID II – haft praksis for, at man ikke har tilladt

pengeinstitutter og investeringsrådgivere at betegne sig som »uafhængige«, hvis de har modtaget

provisionsbetalinger fra tredjemand.

Tilsvarende foreslås der indført et forbud mod tredjepartsbetalinger, når pengeinstitutter, fonds-

mæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler,

udøver skønsmæssig porteføljepleje. Forbuddet indebærer, at ikke er tilladt for de omfattede virk-

somheder, der indgår aftale om en porteføljeplejeordning med en kunde, at modtage og beholde

gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på

vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det

fortsat vil være tilladt for de omfattede virksomheder at modtage sådanne betalinger, men de skal

straks herefter videregives til kunden.

Realkreditinstitutter kan ikke få tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 8, stk. 2,

som bestemmelsen er foreslået formuleret i § 1, nr. 11, i forslaget til lov om ændring af lov om fi-

nansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v. om gennemførelse af MiFID II, som har

været sendt i høring i perioden 16. november til 21. december 2015. Realkreditinstitutter er derfor

ikke nævnt i opremsningen af virksomheder, der omfattes af forbuddet mod at modtage og beholde

tredjepartsprovisioner m.v. i forbindelse med udøvelse af skønsmæssig porteføljepleje.

Når der ikke udøves skønsmæssig porteføljepleje, og når den ydede investeringsrådgivning ikke

sker på et uafhængigt grundlag, vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service,

fortsat være mulige, hvis virksomheden og den ydede service overholder en række kriterier. Dette

vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og be-

skrives videre nedenfor.

Skønsmæssig porteføljepleje defineres i bilag 4, afsnit A, nr. 4, som »skønsmæssig porteføljepleje

af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdnin-

gerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter«.

En aftale om en porteføljeplejeordning er således kendetegnet ved at være en aftale, som indebærer,

at et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse

som værdipapirhandler, træffer investeringsbeslutninger for kunden og udfører handlerne – på bag-

grund af en fuldmagtsaftale – uden kundens forudgående godkendelse af den enkelte handel. De

tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning, og hvor kunden således

selv træffer investeringsbeslutningen, er ikke omfattet af det foreslåede forbud mod at modtage og

beholde tredjepartsbetalinger.

Provisionsforbuddet ved porteføljeplejeordninger har til hensigt at sikre, at virksomheden i en sådan

fuldmagtsituation ikke varetager egne interesser på bekostning af kundens interesser. Provisionsfor-

buddet indføres alene for porteføljeplejeordninger, henset til at man i forbindelse med forhandlin-

gerne om MiFID II har vurderet, at der ved porteføljeplejeordninger er en større iboende risiko for,

at virksomheden varetager egne økonomiske interesser, end der er, når virksomhederne yder inve-

steringsrådgivning, og kunden selv træffer investeringsbeslutningen.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag

og ved porteføljeplejeordninger indebærer, at alle gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der

kommer fra tredjemand, skal sendes fuldt ud videre til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen.

Det følger af præambel 74 til MiFID II, at der ikke må ske modregning i gebyrer eller andre beta-

linger, som kunden skylder den pågældende virksomhed.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner og andre penge- og

naturalieydelser. Dog er det tilladt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

og investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler, at modtage natura-

lieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til kunden, såfremt naturalieydelsen

øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og den samtidig ikke kan forhindre

virksomheden i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet,

skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være

deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle

instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning i rimeligt omfang i forbindelse med

sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation

vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til

§ 46 c, stk. 2,

bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte

nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til for-

buddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til virksomheder-

nes håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som virksomheden

måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne.

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-

Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyt-

telse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktiv-

form, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse.

Niveau 2-reguleringen forventes at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi,

der kan undtages fra forbuddet, ligesom niveau 2-reguleringen forventes at regulere nærmere, hvor-

ledes virksomhederne skal sikre, at alle modtagne provisionsbetalinger m.v. straks videresendes til

kunden.

Med de foreslåede bestemmelser i §§ 46 b og 46 c gennemføres henholdsvis artikel 24, stk. 7, og

artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelserne indfører forbud mod at modtage og beholde tredje-

partsbetalinger dels ved uafhængig rådgivning, dels ved aftaler om porteføljeplejerordninger. Arti-

kel 24, stk. 9, i MIFID II regulerer tredjepartsbetalinger i de situationer, der falder uden for de

nævnte, altså situationer, hvor der ydes afhængig investeringsrådgivning og hvor der ikke er indgået

en aftale om en porteføljeplejeordning.

Det har med de hidtil gældende regler, som gennemfører MiFID, været tilladt for alle distributører

af investeringsprodukter at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, hvis disse a) øger kvaliteten

af den service, som ydes til kunden, og ikke forhindrer værdipapirhandleren i at handle i kundens

bedste interesse samt hvis de b) oplyses til kunden forud for kundens investering.