ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Europaudvalget og Erhvervs- og Vækstudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

18. januar 2016

Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i

Sammenfatning

Europa-Kommissionen fremlagde den 10. december 2015 en grønbog

om liberaliseringen af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU.

Kommissionen stiller her en lang række spørgsmål til bl.a. EU-landenes

regeringer og parlamenter om, hvordan EU kan gennemføre en yderlige-

re liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser.

Sidste frist for at sende bemærkninger til Kommissionens udspil er den

18. marts 2016.

Kommissionen fremlagde den 10. december 2015 en grønbog om finansielle

tjenesteydelser i detailleddet

. Grønbogen skal sætte gang i en debat om,

hvordan EU kan gennemføre yderligere liberalisering af markedet for finan-

sielle tjenesteydelser såsom lån og forsikringer.

Ifølge Kommissionen foregår der i dag i EU kun i et meget begrænset omfang

salg af finansielle tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Det skyldes

især, at forbrugerne ikke kender til eller har tillid til forsikringer eller banklån

Grønbogen om finansielle tjenesteydelser findes i Kom(2015)0630 af 10. december 2015.

1/7

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

fra udbydere i andre EU-lande, og at udbyderne af de finansielle tjenesteydel-

ser ikke tilbyder produkterne i andre EU-lande.

Det ønsker Kommissionen at gøre noget ved. Digitaliseringen og det øgede

salg af produkter over internettet gør det muligt for de europæiske virksom-

heder at udbyde finansielle tjenesteydelser hvor som helst i EU.

Med grønbogen ønsker Kommissionen at indlede en høring blandt EU-

landenes regeringer og parlamenter, Europa-Parlamentet og civilsamfundet

om, hvordan EU bedst kan liberalisere markedet for finansielle tjenesteydel-

ser. Kommissionen stiller i den forbindelse en lang række spørgsmål

, som

den beder høringsparterne om at tage stilling til. Høringen løber indtil den 18.

marts 2016, hvor der er mulighed for at udtale sig om sagen til Kommissio-

nen.

Hvad er problemet?

Kommissionens udspil sigter på at tackle i hvert fald fire problemer.

For det første

er der for lidt salg af finansielle tjenesteydelser på tværs af lan-

degrænserne i EU. Ifølge Kommissionen køber blot 3 pct. af de europæiske

forbrugere bankprodukter i et andet EU-land end det land, hvor de er bosat.

Kun 5 pct. af alle forbrugslån i EU optages i et andet EU-land, mens grænse-

overskridende lån inden for euroområdet udgør mindre end 1 pct. af hushold-

ningernes samlede lånemasse. På forsikringsområdet udgjorde forsikringspo-

licer, som var tegnet i et andet EU-land, blot 3 pct. af det samlede bruttobeløb

i 2011 og 2012.

For det andet

er der store prisforskelle på sammenlignelige finansielle tjene-

steydelser i de enkelte EU-lande. Ifølge Kommissionen svinger eksempelvis

de årlige gebyrer, som opkræves for et kreditkort, fra 9,10 euro i Rumænien til

114 euro i Slovakiet. Prisen på sammenlignelige forsikringer varierer til-

svarende fra land til land. F.eks. svinger den månedlige præmie på visse ty-

per af livsforsikringer fra 10 euro i Slovakiet til 65 euro i Storbritannien.

For det tredje

mener Kommissionen, at der i flere EU-lande er utilstrækkelig

konkurrence. F.eks. havde de fem største banker i Grækenland en markeds-

De i alt 33 spørgsmål kan læses i grønbogen, som kan findes ved brug af brug af nedenstående

link:

http://www.eu.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0630/forslag/1285711/157973

5.pdf

2/7

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

andel tæt på 95 pct. i 2013. I Estland sad de fem største livsforsikringssel-

skaber på 100 pct. i 2013.

Endelig

er forbrugernes lyst til at skifte selskab ifølge Kommissionen tilsyne-

ladende meget beskeden på det finansielle område. Ifølge tal fra Eurobaro-

meteret fra 2012 havde kun 15 pct. af forbrugerne med et personligt lån eller

et kreditkort forsøgt at skifte udbyder.

Hvad kan EU gøre fremover?

Overordnet set er der ifølge Kommissionen især behov for at øge konkurren-

cen på det indre marked for finansielle tjenesteydelser, hvis man skal komme

ovenstående problemer til livs og sætte gang i væksten.

Kommissionen er i den forbindelse navnlig interesseret i at finde ud af, hvor-

dan digitaliseringen og brugen af innovativ teknologi bedst kan bidrage til at

fjerne hindringer og dermed være med til at styrke forbrugernes tillid til at

købe finansielle tjenesteydelser på tværs af landegrænserne og skabe nye

markedsmuligheder for leverandørerne af finansielle tjenesteydelser.

Nedenfor vil vi kort gennemgå Kommissionens forskellige forslag til, hvordan

EU kan henholdsvis.

II.

Gøre det lettere for forbrugerne at købe finansielle tjenesteydelser i et

andet EU-land.

Være med til at skabe nye markeder for leverandører af finansielle

tjenesteydelser.

Lettere for forbrugerne at købe finansielle produkter i et an-

det EU-land

Øge forbrugernes tillid til finansielle tjenesteydelser i andre EU-lande

Ifølge Kommissionen mangler forbrugerne i EU tillid til finansielle tjeneste-

ydelser udbudt af leverandører i andre EU-lande. Der er bl.a. derfor brug for

let forståelig information til forbrugerne, som kan gøre dem i stand til fuldt ud

at forstå, hvad det er for et produkt, de køber, og hvor meget det koster. For-

brugerne kan så bedre sammenligne fordele og ulemper ved de forskellige

produkter på markedet.

En af de vigtigste årsager til, at forbrugerne kun sjældent skifter bank eller

forsikringsselskab, er, ifølge Kommissionen, at de mangler kendskab til, hvad

3/7

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

der udbydes af finansielle produkter i de andre EU-lande. Men også andre

hindringer såsom manglende kendskab til sproget i de øvrige EU-lande, spil-

ler ind, hvis forbrugerne f.eks. ønsker at forhøre sig nærmere om et produkt.

Kommissionen foreslår derfor, at der oprettes uafhængige sammenlignings-

portaler, hvor forbrugerne kan skaffe sig viden om de finansielle produkter,

der udbydes i EU. Det vil give forbrugere, som ønsker at skifte bank eller for-

sikringsselskab, bedre mulighed for at vurdere og vælge mellem de forskellige

produkter. Ifølge Kommissionen kan sammenligningsportalerne desuden væ-

re med til at skabe øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder

Derudover er det vigtigt, at forbrugerne har let adgang til at klage over finan-

sielle tjenesteydelser, som er købt i et andet EU-land. Manglende klagead-

gang afskrækker forbrugerne fra at købe finansielle produkter på tværs af

landegrænser. Kommissionen oprettede allerede i 2001 det såkaldte FIN-

NET, som er et frivilligt og uformelt netværk til løsning af konflikter om finan-

sielle tjenesteydelser. Netværket samler ombudsmænd, klagebehandlere og

andre relevante instanser fra hele EU. Det er dog ikke alle EU-lande, som er

repræsenteret i netværket, ligesom det ikke er alle områder inden for den

finansielle sektor, som er dækket af netværket

Adgangen til finansielle tjenesteydelser i andre EU-lande

Forbrugerne bør ifølge Kommissionen have adgang til finansielle tjeneste-

ydelser fra et hvilket som helst sted i EU. Dette er dog sjældent muligt. Ofte er

EU’s forbrugere forment adgang til finansielle tjenesteydelser i de andre EU-

lande. På forsikringsområdet er det eksempelvis forbrugernes bopæl snarere

end deres personlige risikoprofil, der er afgørende for, om de kan tegne en

forsikring hos et forsikringsselskab i et andet EU-land. Online udbydere af

finansielle tjenesteydelser anvender forskellige former for geografisk bloke-

ring

Kommissionen planlægger derfor at fremlægge et lovforslag senest medio

2016, som skal fjerne uberettiget geografisk blokering og mere generelt fore-

Sammenligningsportaler er dog allerede meget almindelige i forsikringssektoren, og med beta-

lingskontodirektivet er der indført pligt til et etablere mindst et sammenligningswebsted i hvert

enkelt EU-land, der skal vise bl.a. priser og gebyrer på at have en bankkonto.

Danske medlemmer af FIN-NET er Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for Investerings-

fonde, Realkreditankenævnet og Pengeinstitutankenævnet, mfl.

Det kan f.eks. ske ved at ved at blokere for adgangen til webstedet eller ved ikke at tillade af-

slutningen af en handel ved at stille krav om specifikke dataformater, der er begrænset til be-

stemte lande (f.eks. postnumre eller betalingsoplysninger).

4/7

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

bygge forskelsbehandling af forbrugerne på baggrund af deres bopæl eller

nationalitet.

Bedre portabilitet for finansielle produkter

Der er også brug for at forbedre portabiliteten for finansielle tjenesteydelser i

EU. I dag kan mange EU-borgere i en række tilfælde ikke nyde godt af de

finansielle tjenesteydelser, de har købt i deres hjemland, hvis de flytter til at

andet EU-land. Ifølge Kommissionen er dette bl.a. et problem for nogle private

sundhedsforsikringer, som begrænser retten til ydelserne til det EU-land, hvor

forbrugeren har bopæl og har tegnet forsikringen. Tilsvarende problemer fin-

des ifølge Kommissionen for livsforsikringer, som ofte har begrænset dæk-

ning, så de kun er gyldige i det EU-land, hvor forsikringstageren har sin sæd-

vanlige bopæl. Kommissionen spørger derfor i grønbogen om, hvad EU kan

gøre for at fremme portabiliteten for finansielle tjenesteydelser som f.eks.

livsforsikringer og private sundhedsforsikringer.

II.

Nye markeder for leverandører af finansielle tjenesteydelser

Ifølge Kommissionen støder leverandører af finansielle tjenesteydelser ofte på

problemer, hvis de vil gøre forretninger i andre EU-lande uden at etablere sig

med virksomhed i landet. De vælger derfor ofte ikke at udbyde deres produk-

ter uden for deres eget land. Hvis der skal skabes nye markeder for salget af

finansielle tjenesteydelser, er der ifølge Kommissionen brug for, at virksom-

hederne bliver bedre til at udnytte digitaliseringen og udvikle innovative inter-

netbaserede finansielle tjenesteydelser. Der er samtidig behov for at mindske

virksomhedernes omkostninger og de risici og hindringer, der er forbundet

med at sælge finansielle tjenester på tværs af landegrænserne i EU.

Øget brug af e-signatur

En af de hindringer, der ifølge Kommissionen findes i dag, er reglen om, at

banker skal kunne identificere deres kunder. Det er et krav, som bl.a. blev

introduceret med EU’s direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge –

den såkaldte KYC-kontrol

KYC står for ”Know Your Customer”. Med den seneste ændring I 2015 af hvidvaskningsdirekti-

vet blev der dog indført en risikobaseret tilgang, som tillader store fleksibilitet af hensyn til særli-

ge nationale forhold

5/7

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

De mere detaljerede KYC-krav varierer fra EU-land til EU-land. I nogle lande

tillades fjernidentifikation af nye kunder ved brug af eksempelvis webcam eller

scannede dokumenter. Dette er dog ifølge Kommissionen ikke muligt i alle

EU-lande. Derudover begrænser reglerne i visse EU-lande også muligheden

for at fjernunderskrive kontrakter, hvilket vanskeliggør muligheden for at skaf-

fe kunder i andre EU-lande. Dette begrænser muligheden for at få sat gang i

den grænseoverskridende handel med finansielle tjenesteydelser.

Kommissionen ser dog håb forude, idet forordningen om elektronisk identifika-

tion og elektroniske tillidstjenester

(såsom e-signaturer, e-segl, tidsstempler,

mv.) træder i kraft den 1. juli 2016. Den nye lovgivning vil ifølge Kommissio-

nen gøre det lettere for finansielle virksomheder at identificere kunder fra

andre EU-lande gennem e-identifikation og dermed fjerne en væsentlig hin-

dring for den grænseoverskridende handel med finansielle tjenesteydelser.

Adgang til kundeoplysninger

Et andet væsentligt problem for de finansielle virksomheder er ifølge Kommis-

sionen, at de har svært ved at vurdere nye kunders kreditværdighed. Virk-

somhederne har kun begrænset adgang til kundeinformation i andre EU-

lande, hvilket gør det vanskeligt for dem at tilbyde deres ydelser på nye mar-

keder. Kreditorer har ganske vist ret til at konsultere kreditdatabaser i andre

EU-lande for at vurdere kunders kreditværdighed. Men ifølge Kommissionen

er der store forskelle på, hvad det er for oplysninger, der registreres i de for-

skellige kreditdatabaser.

Forskellige aftaleretlige krav i EU-lande

Et andet vigtigt problem er ifølge Kommissionen, at der ofte er store forskelle i

de lovkrav, der gælder i de enkelte EU-lande, for så vidt angår især aftaleret-

ten. Disse forskelle kan ifølge Kommissionen give anledning til betydelige

omkostninger og risici for virksomheder, som ønsker at gøre forretninger i

andre EU-lande. Kommissionen anslår, at den gennemsnitlige aftaleretlige

omkostning for ikkefinansielle virksomheder er 10.000 euro pr. EU-land. For

finansielle virksomheder vil omkostningerne ifølge Kommissionen blive endnu

større takket være en række specifikke love og bestemmelser, som gælder for

sektoren.

E-identifikation er den proces, der sikrer en utvetydig identifikation af en person ved hjælp af

elektroniske midler. Det kan f.eks. være gennem en e-signatur som NEM-id, som vi kender i

Danmark.

6/7

ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 129: Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU

Oprettelse af one stop-shops

Endelig bør EU-landene ifølge Kommissionen gøre mere for at hjælpe virk-

somheder med at fungere inden for gældende EU-retlige rammer, når de

leverer finansielle tjenesteydelser i et andet EU-land. I dag bistår EU-

netværket SOLVIT virksomheder, hvis de støder på offentlige myndigheder,

som ikke anvender EU-retten korrekt. Men EU-landene kunne hjælpe virk-

somhederne yderligere med praktisk bistand, når de vil levere finansielle tje-

nesteydelser på tværs af landegrænserne (f.eks. ved at etablere one stop-

shops).

Næste skridt

Kommissionen vil arrangere en konference i første halvdel af 2016, hvor den

vil gennemgå resultaterne af høringen og drøfte de prioriterede områder fra

grønbogen. Kommissionen ventes at offentliggøre en handlingsplan for det

videre arbejde med liberaliseringen af finansielle tjenesteydelser i detailleddet

i løbet af sommeren 2016.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(3695)

7/7