Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 245
Offentligt
1617378_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 6. april 2016 vedr. Danmark og EU’s
klimapolitiske ambitionsniveau i lyset af Parisaftalen
_____________________________________
Samrådsspørgsmål I og J
I Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg har Christian Poll (ALT), Maria
Reumert Gjerding (EL), Andreas Steenberg (RV),
Pia Olsen Dyhr (SF) og Jens Joel (S) den 5.
februar stillet ministeren følgende to
samrådsspørgsmål
I og J:
Samrådsspørgsmål I:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at landenes
samlede INDC’er på nuværende tidspunkt ikke
reducerer den globale udledning af drivhusgasser
tilstrækkeligt hurtigt i forhold til Parisaftalens
skærpede temperaturtærskel, og er ministeren
enig i, at det i lyset af Parisaftalen er nødvendigt
at øge det klimapolitiske ambitionsniveau i
Danmark og EU i forhold til både langsigtede mål
og delmål, og hvad vil regeringen konkret arbejde
for i den sammenhæng?”
Samrådsspørgsmål J:
”Vil regeringen arbejde aktivt for, at EU i lyset af
Parisaftalens skærpede temperaturtærskel øger
Energi-,
Forsynings-
og
Klimaminist
eriet
Stormgade
2-6
1470
København K
T: +45 3392
2800
E:
Side 1/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0002.png
ambitionsniveauet for 2020, 2030 og 2050-
reduktionsmålene, så de svarer til behovet og
videnskaben, og så man lever op til Parisaftalens
langsigtede mål, der bl.a. indebærer, at man
globalt udfaser fossile brændsler senest i 2050,
og at EU som foregangsregion bør gøre dette
endnu tidligere? Og hvordan vil dette i så fald
ske?”
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for de to
spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Lad mig starte med samrådsspørgsmål I.
Som jeg har nævnt før, markerer Parisaftalen et
historisk vendepunkt for den globale omstilling til
lavemission. Aftalen forpligter alle verdens lande til
at udarbejde nationale planer for at reducere deres
udledninger. 188 lande har allerede fremlagt deres
nationale klimaplaner, der dækker over 95 pct. af
verdens udledninger. Men som I også ved, er de
mange bidrag til den nye globale klimaaftale ikke
nok til at holde den globale temperaturstigning
under hverken halvanden eller to grader.
I klimaforhandlingerne frem mod COP21 var det
derfor én af Danmarks og EU’s hovedprioriteter, at
Side 2/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0003.png
aftalen skulle indeholde en såkaldt
”ambitionsmekanisme”. Det vil sige en mekanisme,
der skal bidrage til løbende at øge den globale
reduktionsindsats.
Ambitionsmekanismen betyder, at alle parter hvert
femte år skal mødes til et globalt ”stocktake” for at
vurdere implementeringen af aftalens langsigtede
mål. Derefter skal parterne – også hvert femte år –
genbekræfte eller opdatere deres
reduktionsbidrag. Vælger parterne at opdatere
deres reduktionsbidrag fastsætter aftalen desuden
et vigtigt princip om, at disse reduktionsbidrag skal
være mere ambitiøse end dem, som landene
tidligere er kommet med.
Regeringen vil arbejde for at sikre en effektiv
global implementering af aftalens
ambitionsmekanisme. Og vi vil sammen med
resten af EU presse på for, at alle lande spiller
konstruktivt ind til ambitionsmekanismen, så den
globale reduktionsindsats kan øges.
EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen er fortsat
blandt de mest ambitiøse. Det bliver i sig selv en
udfordring at få den konkrete lovgivning for EU’s
2030-klimamål på plads, da mange svære knaster
stadig udestår. Regeringen er derfor enig med
Kommissionen og klimakommissær Cañete i, at
Side 3/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0004.png
EU først og fremmest skal have den konkrete
lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod
2030 på plads. Det vil her og nu være det bedste
bevis for EU’s fortsatte klimaengagement.
Med ambitionsmekanismen lægges der
selvfølgelig også op til, at EU i fremtiden skal tage
stilling til EU’s klimabidrag. Det skal vi være klar til
første gang i 2020, men det kræver, at vi har et
transparent og solidt beslutningsgrundlag. Vi er
derfor meget tilfredse med, at IPCC er blevet bedt
om at udarbejde en rapport i 2018, og at
Kommissionen har tilkendegivet, at den før 2020
vil udarbejde en grundig analyse for at understøtte
dette. Dette analysearbejde er der behov for i
relation til 2020, hvor EU skal genbekræfte eller
opdatere sit 2030-mål.
Vi kommer således til at tage stilling til vores
reduktionsbidrag senest i 2020. På nuværende
tidspunkt er det dog for tidligt at gå ind i den
drøftelse.
Lad mig gå videre til besvarelsen af
samrådsspørgsmål J.
En del af spørgsmålet har jeg allerede svaret på i
forbindelse med samrådsspørgsmål I. Jeg vil starte
med at slå fast, at EU skal yde sit bidrag i forhold
Side 4/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0005.png
til målene for 2020, 2030 og 2050. Det er hævet
over enhver tvivl.
Men som jeg netop har redegjort for, skal EU først
og fremmest have fokus på at få den konkrete
lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod
2030 på plads. Vi skal have omsat klimamålet til
handling og resultater og vise, at vi ikke kun på
papiret vil være de mest ambitiøse, men at vi også
rent faktisk kan levere.
Alt peger på, at EU mere end opfylder sit eget
2020-mål, og der er ikke lagt op til, at det skal
revideres. I forhold til 2020 arbejder vi derfor
målrettet på at sikre størst muligt global handling
før 2020 gennem konkrete tiltag.
I Paris stod det danske forhandlerhold sammen
med Kommissionen i spidsen for EU’s arbejde i
forhandlingerne om reduktionsindsatsen før 2020.
Og vi sikrede en ambitiøs beslutning med fokus på
at bruge FN som platform for at dele erfaringer om
konkrete omkostningseffektive løsninger inden for
bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet.
I forhold til 2050 har EU en ambition om at
reducere drivhusgasudledningerne med 80-95
procent i 2050. Det er en meget ambitiøs
målsætning.
Side 5/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0006.png
Regeringen arbejder for, at Danmark skal være
uafhængig af fossile brændsler i 2050, så vi i 2050
kan producere vedvarende energi nok til at dække
det samlede danske energiforbrug.
Men det er vigtigt at huske på, at Danmark kun står
for ca. 0,1 pct. af de globale CO2-udledninger. Og
EU kun står for ca. 10 pct. Vi må derfor ikke
glemme vigtigheden af at understøtte en ambitiøs
global reduktionsindsats.
Derfor arbejder Danmark for at sikre en ambitiøs
global implementering af Parisaftalen. Dette gør vi
ved at sikre rammerne for den globale
reduktionsindsats samt gennem konkrete
initiativer.
Vi arbejder for at hjælpe ulandene med at gøre
deres klimamål til virkelighed gennem
klimafinansiering og kapacitetsopbygning. F.eks.
samarbejder Danmark allerede i dag med en
række vækstøkonomier om deres omstilling til
lavemission ved at udbrede den danske
energimodel.
Den bedste måde at fremme den grønne omstilling
er ved at vise, at der er god økonomi i det. Hvis
vedvarende energi og energieffektivisering skal
være det oplagte valg gælder det om at gøre de
Side 6/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0007.png
rene energiteknologier billigere og mere
konkurrencedygtige i forhold til de fossile
brændsler. Derfor er Danmark også gået sammen
med 19 andre lande om at styrke indsatsen i
forhold til forskning og udvikling i ren energi i
initiativet ”Mission Innovation”.
Danmark har de senere år via Klimapuljen støttet
en udfasning af subsidier til fossile brændsler
gennem blandt andet det Internationale Energi
Agentur (IEA) og Verdensbankens
energisektorprogram. Og vi er aktive medlemmer
af den såkaldte ”Vennegruppe
for udfasning af
fossible subsidier”.
Den danske støtte har bidraget
væsentligt til at sætte subsidier til fossile
brændsler på den internationale dagsorden – og til
konkret at hjælpe en række udviklingslande med
denne indsats.
Og Danmark arbejder desuden i diverse fora for at
sikre gode rammer for private investeringer i
omkostningseffektive klimaløsninger. Det gør vi
bl.a. gennem den danske Klimainvesteringsfond i
samarbejde med en række pensionskasser.
Vi arbejder også for fortsat at styrke alliancerne
med progressive i- og ulande for at sikre en
ambitiøs global implementering af Parisaftalen,
bl.a. gennem EU’s aktive klimadiplomati.
Side 7/8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)
1617378_0008.png
Regeringen vil arbejde aktivt for at gøre
Parisaftalens målsætninger til virkelighed. Vi skal
vise, at Danmark og EU holder, hvad vi har lovet.
Vi skal sikre, at andre holder, hvad de har lovet.
Og så skal vi have de globale investorer med på
holdet.
Tak for ordet.
Side 8/8