Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1566605_0001.png
LAFS foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Onsdag d. 18.november 2015.
Indledende bemærkninger
I det forløbne år er debatten om konsekvenserne af reformen af førtidspension -og fleksjob taget til i
styrke. I kølvandet på de gennemførte reformer på social- og arbejdsmarkedsområdet er der således
opstået stor usikkerhed omkring udmøntningen af reformen i praksis.
Dagligt bliver vi i LAFS sekretariat konfronteret med afgørelser, afslag mv., hvor fortolkningen af
lovgivningen peger i alle retninger. Det er efter LAFS opfattelse et resultat af, at man i de
gennemførte reformer bruger en række ”gummi- begreber”, som ikke er tilstrækkeligt præciserede.
Hvad mener man f.eks. med, at arbejdsevnen kan forbedres?
Hvornår er man berettiget til førtidspension, dvs. hvornår er man tilstrækkeligt afklaret?
Hvornår er man berettiget til fleksjob?
Man har ikke før man har gennemført så store reformer, som berører så mange mennesker, gjort sig
den nødvendige umage med at gøre centrale begreber klare, men har overladt det til fri fortolkning i
kommunerne og hos deres sagsbehandlere. Det efterlader den enkelte borger i en uacceptabel
retstilstand.
Det er f.eks. blevet helt uklart, hvor grænsen mellem førtidspension og fleksjob går, og hvad
visitationskriterierne er. De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at tilgangen til
førtidspension er blevet halveret. Til gengæld er påbegyndte ressourceforløb mere end fordoblet.
Under 1/3 af ressourceforløbsdeltagerne er i aktive tilbud.
Tilgangen til fleksjobordningen er lidt højere end før reformen, ca. 600 personer om måneden. Den
samlede tilgang til førtidspension, ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag lidt større end før
reformen trådte i kraft.
Det er på denne baggrund svært at forestille sig, at reformen på noget tidspunkt vil give den
besparelse, som man havde forventet. Tværtimod ser det ud til, at de samfundsmæssige
omkostninger vil være stigende. Hvis ressourceforløbene skal have nogen mening, må det
forventes, at de aktive tilbud vil være forbundet med store økonomiske omkostninger.
Det er således svært at forestille sig, at de aktive tilbud ikke vil være langt dyrere end en
førtidspension. Der ligger naturligvis en besparelse i, at under 1/3 af ressourceforløbene i dag
indeholder et aktivt tilbud.
LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lergravsvej 53, st. 2300 København S.
Tlf. 9320 8060, mail:[email protected],
www.lafs.dk
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Henvendelse af 09/11-2015 fra LAFS om oplæg til foretræde d. 18/11-2015 om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis
1566605_0002.png
Fastholdelsesfleksjob
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af personer i såkaldte fastholdelsesfleksjob er
faldet til en tredjedel.
For at der kan tilkendes fleksjob på hidtidig arbejdsplads stilles det som krav, at den
ansatte har haft 12 måneders ansættelse under overenskomstens sociale kapitler eller på
særlige vilkår på arbejdspladsen.
Særlige vilkår kan fx indebære, at det aftales, at medarbejderens borger- eller kundekontakt
reduceres og erstattes med administrative opgaver kombineret med, at den pågældende
fritages for overarbejde eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med, at
medarbejderen går ned i arbejdstid med en tilsvarende lavere løn, men bevarer den fulde
pensionsindbetaling.
Arbejdsgiver og medarbejder skal indgå en skriftlig aftale om ansættelse efter de sociale
kapitler eller særlige vilkår, hvor skånebehov og arbejdsfunktioner fremgår. Dette er
påkrævet som del af dokumentationen, hvis der ansøges om fleksjob, hvilket tidligst kan
ske 12 mdr. herefter.
Betingelsen om 12 måneders ansættelse under de sociale kapitler eller særlige vilkår
gælder ikke ved akut opstået skade eller sygdom.
Eksempel:
En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme
tilbage til virksomheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været ansat i samme virksomhed,
vil der – uanset at hun opfylder betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at hun bliver tilbudt
job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, inden hun kan komme i fleksjob på den hidtidige
arbejdsplads.
Det vurderes, at den seneste reelle ansættelse, selvom ansættelsen kun har været af kortere
varighed, må betragtes som den hidtidige arbejdsplads. Det betyder, at en person kan få et fleksjob
på en tidligere arbejdsplads, uden at der stilles krav om ansættelse efter de sociale kapitler eller på
særlige vilkår, hvis han eller hun efterfølgende har haft en reel ansættelse på en anden
arbejdsplads.
Det er ikke i § 70 b eller bemærkningerne hertil nærmere angivet, hvordan afgrænsning af
”hidtidig arbejdsplads” skal ske i forhold til ny arbejdsplads. Ved vurderingen af, om der er tale
om ansættelse på den ”hidtidige arbejdsplads”, eller om der er tale om ansættelse på en ny
arbejdsplads, kan der i stedet tages udgangspunkt i de fortolkningsbidrag og retningslinjer, der er
angivet om lignende problemstillinger andetsteds i lovgivningen.
Det fremgår således af reglerne om løntilskud, at en person ikke kan blive ansat med løntilskud hos
den arbejdsgiver, hvor den pågældende senest har været ansat, jf. § 56 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. I vurderingen af hvilken virksomhed en person senest har været ansat i,
fremgår det af vejledningen om løntilskud fra december 2012 pkt. 4.2, at det som hovedregel vil
være naturligt at anvende P-nummer-afgrænsningen.
LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lergravsvej 53, st. 2300 København S.
Tlf. 9320 8060, mail:[email protected],
www.lafs.dk
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Henvendelse af 09/11-2015 fra LAFS om oplæg til foretræde d. 18/11-2015 om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis
1566605_0003.png
Det betyder, at en virksomhed som udgangspunkt afgrænses ud fra, at der skal være tale om en
produktionsenhed efter CVR-loven – dvs. den skal have selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-
nummer).
Efter de nye regler skal man altså være ansat 12 måneder på skånevilkår, inden man kan få fleksjob
på sin gamle arbejdsplads.
I dag får LAFS ofte henvendelser fra syge, der er blevet afskediget, fordi deres arbejdsplads ikke
havde råd til at beholde dem.
Det vil fremover kun være i helt særlige tilfælde, at arbejdsgivere vælger at fastholde syge
medarbejdere og tage dem i fleksjob. I stedet ryger de syge ud og om bag i køen af de 20 procent af
fleksjobberne, der er ledige.
Før reformen var 40 procent af fleksjobberne ansat hos den tidligere arbejdsgiver.
LAFS har fået et svar fra STAR om, at ”hidtidig arbejdsplads” også omfatter arbejde på nedsat tid,
som man tager, eksempelvis fordi kommunen ikke vil visitere til fleksjob.
Svaret fra STAR betyder, at der ikke er noget incitament til at tage sig et arbejde, mens den
kommunale afklaring pågår.
LAFS skal her nævne to eksempler:
1) Et LAFS medlem havde efter mange års uafklaret kommunal situation taget sig et arbejde med
skånehensyn og en arbejdstid, som tidligere arbejdsprøvninger havde vist var passende. Kommunen
nægtede at tilkende fleksjob, da der var tale om en ordinær ansættelse.
2)
Medlemmet søgte advokatbistand og efter mindre end et år tilkendegav kommunen, at man gerne
ville tilkende fleksjob. Imidlertid ville det ifølge kommunen betyde, at medlemmet måtte finde sig
et nyt job. Medlemmet overvejede kraftigt, om hun skulle undlade at lade sig visitere til fleksjob, da
hun havde en høj alder og tvivlede på, at hun kunne finde sig et nyt passende arbejde.
Medlemmet havde arbejdet i sit job inden reglerne om fastholdelsesfleksjob trådte i kraft, og det
lykkedes derfor i henhold til undtagelsesbestemmelserne at få medlemmet visiteret til
fastholdelsesfleksjob.
For personer, der står i samme situation – at de har fundet sig et job på nedsat tid med ideelle
skånehensyn efter at have været afskediget fra deres oprindelige job – og ikke er så heldige at være
omfattet af undtagelsesbestemmelserne, vil det betyde, at de i tilfælde af, at de visiteres til fleksjob
skal opsige deres nuværende job for at finde et nyt job. Det er uhensigtsmæssigt for borger,
arbejdsgiver og samfundet, da borgeren formentlig vil have en vis ledighedsperiode, inden et nyt
job findes.
2) Til daglig oplever vi i LAFS, at mange personer bliver tilbudt ansættelse det sted, de er i
arbejdsprøvning, hvilket er positivt. Borgeren kan takke ja til et passende antal timers arbejde om
ugen, og det sparer dermed udgiften til eksempelvis kontanthjælp helt eller delvist under den
resterende kommunale afklaring frem til tilkendelsen af fleksjob.
Som konsekvens af reglerne om fastholdelsesfleksjob og STARS tolkning af disse vil borgerne ikke
tage imod et jobtilbud under den kommunale afklaring, da de ikke vil kunne opnå ansættelse samme
sted efter tilkendelsen af fleksjob. Borgerne foretrækker derfor at vente med at tage imod
jobtilbuddet, til at der er sket tilkendelse af fleksjob.
LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lergravsvej 53, st. 2300 København S.
Tlf. 9320 8060, mail:[email protected],
www.lafs.dk
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Henvendelse af 09/11-2015 fra LAFS om oplæg til foretræde d. 18/11-2015 om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis
1566605_0004.png
Disse eksempler viser, at der under alle omstændigheder er behov for en lempelse af reglerne,
således at man kan tage imod tilbud om ansættelse på passende vilkår, uden at man bliver omfattet
af reglerne om fastholdelsesfleksjob.
Der er kun tabere i de ovennævnte situationer – og samfundet er noget så vigtigt som én af dem!
Vores anbefaling: LAFS foreslår, at bestemmelsen om forudgående 12 mdr. ansættelse under et
socialt kapitel fjernes, således at den hidtidige arbejdsplads ligestilles med øvrige arbejdspladser.
Samtidig foreslår vi en lempelse af reglerne, således at man kan tage imod ansættelse på passende
vilkår, uden at man bliver omfattet af reglerne om fastholdelsesfleksjob.
Effektivitetsmål/vurdering
Arbejdsgiveren betaler kun løn for de effektive timer, der arbejdes. Jobcenteret skal derfor
også fremover vurdere arbejdsintensiteten i det konkrete job. Jobcentret skal herunder tage
stilling til om personen kan:
arbejde med fuld produktivitet på nedsat tid
arbejde med nedsat produktivitet på fuld tid eller
arbejde med både nedsat produktivitet og på nedsat tid
Jobcenteret angiver arbejdsevnen i hvor mange timer, det vurderes, at den
Fleksjobvisiterede kan arbejde i det konkrete job i samlet arbejdstid. Intensiteten angives
som en procent af, hvor meget personen vurderes at kunne arbejde i de pågældende timer.
Denne vurdering vil danne grundlag for fastsættelse af timetal og løn.
Borgeren har normal klageadgang i forhold til kommunens vurdering. Såfremt arbejdsgiver
og medarbejder er enige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for
Jobcenteret skal i forbindelse med etableringen af et fleksjob hurtigst muligt vurdere borgerens
arbejdsevne i det konkrete fleksjob, som kan danne grundlag for en aftale om løn m.v. mellem
arbejdsgiveren og den fleksjobvisiterede. Arbejdsevnevurderingen må ikke bremse for en konkret
ansættelsesaftale med en deraf følgende usikkerhed for den fleksjobvisiterede og arbejdsgiveren.
Vurderingen skal derfor finde sted i umiddelbar forbindelse med, at aftalen om fleksjob etableres,
og skal bruges af arbejdsgiveren og den ansatte til at fastsætte, hvor mange timer den ansatte skal
have løn for i fleksjobbet.
I LAFS har vi gennem den seneste tid fået mange henvendelser fra medlemmer, som er visiteret til
fleksjob, både nyligt visiterede, men også fleksjobbere, som har været visiteret til fleksjob i flere år,
og hvor deres arbejdsevne er vurderet til mellem 12 – 20 timer om ugen. I flere tilfælde er eneste
skånehensyn nedsat arbejdstid.
Næsten helt enslydende henvendelser går på, at en ledig fleksjobber ved mødet med jobcentret får
oplyst, at der er en arbejdsgiver, som er interesseret i at lønne dem i et fleksjob på f.eks. 6 – 8 timer
om ugen, men de skal rent faktisk være på arbejdspladsen i 12 – 15 timer, for ellers vil
arbejdsgiveren ikke ansætte dem.
Et konkret eksempel er en person, der tidligere har været i fleksjob på 20 timer, men nu er ledig, får
tilbudt et nyt fleksjob på 20 timer om ugen – men jobcenter og arbejdsgiver bliver, uden borgerens
medvirken, enige om, at der kun skal lønnes for 12 timer, selv om borgeren skal være på
LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lergravsvej 53, st. 2300 København S.
Tlf. 9320 8060, mail:[email protected],
www.lafs.dk
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Henvendelse af 09/11-2015 fra LAFS om oplæg til foretræde d. 18/11-2015 om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis
1566605_0005.png
arbejdspladsen i 20 timer. Flere får oplyst, at de skal tage imod dette ”jobtilbud” også selv om de
skal være på arbejdspladsen væsentligt flere timer end de bliver lønnet for, og hvis de siger nej til
”tilbuddet” er det at betragte som selvforskyldt ledighed, og de derved kan få karantæne.
I forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspension var en af de problemstillinger, som LAFS
påpegede kunne risikere at medføre misbrug, netop den problematik om ”effektiv arbejdstid”. Vi
forudså, at arbejdsgiverne ville forsøge at få fleksjobberen til at være på arbejdspladsen i flere timer
end de skulle aflønnes for.
LAFS er meget bekymret over den udvikling. I LAFS er vi naturligvis glade, hver gang en ledig
fleksjobber kommer i arbejde. Men hvis der sker misbrug af fleksjobordningen for at få de ledige
fleksjobbere i arbejde, og for at få statistikken om at der er kommet så og så mange ledige
fleksjobbere i arbejde til at se godt ud, sker det i strid med de gældende regler, og de intentioner, der
er i den nye reform, nemlig at jo flere timer man arbejder, jo højere indtjening vil man også
oppebære.
LAFS foreslår, at en egentlig effektivitetsvurdering først finder sted efter 3-6 måneders ansættelse,
hvor der har været mulighed for at tilegne sig erfaringer og fortrolighed med jobbet.
Manglende adgang til at søge fleksjob på det foreliggende
Lovgivning /Gældende retstilstand.
Med fleksjob- og førtidspensionsreformen blev kriterierne for tilkendelse af førtidspension skærpet,
mens der omvendt skete udvidelse af adgangen til visitation til fleksjob.
Som naturlig konsekvens er antallet af borgere på førtidspension faldende, mens antallet af
fleksjobbere er stigende. Borgere i målgruppen for fleksjob er dermed markant større end
målgruppen for førtidspension.
Det er samtidig blevet et lovkrav, at der inden stillingtagen til fleksjob eller førtidspension skal ske
behandling af sagerne i rehabiliteringsteamet.
En borger kan efter pensionsloven § 17, stk. 2 ansøge om førtidspension på det foreliggende
grundlag.
Der er ikke nogen lovbestemt adgang til at søge om fleksjob. Såfremt en borger retter henvendelse
til kommunen med anmodning om afklaring i forhold til fleksjob, som afvises, eller kommunen
udviser tilstrækkelig passivitet, kan der imidlertid på forvaltningsretligt grundlag klages over dette.
Der vil i disse tilfælde ikke blive medsendt klagevejledning til borgeren, da der ikke er tale om en
klassisk afgørelse efter forvaltningsloven.
Problemstillinger/eksempler
Muligheden at kunne søge førtidspension har altid været et effektivt retsmiddel i det tilfælde,
borgeren føler, at den kommunale sagsbehandling er gået i stå.
I dag er langt de fleste borgere, der tidligere var berettiget til førtidspension nu i stedet berettiget til
fleksjob.
Såfremt borgeren føler, at der ikke sker tilstrækkeligt i kommunalt regi, men ikke har et ønske om
førtidspension eller i øvrigt opfylder betingelserne, vil borgeren som regel søge førtidspension.
Sagen forelægges så rehabiliteringsteamet, hvor der naturligvis indstilles til afslag. Muligvis anfører
rehabiliteringsteamet, at borgeren bør afklares i forhold til fleksjob, men såfremt det sker, skal der
ske ny forelæggelse for rehabiliteringsteamet.
LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lergravsvej 53, st. 2300 København S.
Tlf. 9320 8060, mail:[email protected],
www.lafs.dk
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Henvendelse af 09/11-2015 fra LAFS om oplæg til foretræde d. 18/11-2015 om udmøntningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i praksis
1566605_0006.png
Den manglende adgang til at søge fleksjob på det foreliggende grundlag medfører en
uhensigtsmæssig tilstand, hvor der for en stor gruppe borgere ikke eksisterer noget effektivt
retsmiddel i tilfælde af langsommelig sagsbehandling i kommunen.
Som skitseret, vil en ansøgning om førtidspension fra en borger, der givetvis ikke opfylder
betingelserne for førtidspension, medføre et unødigt ressourcespild, ligesom den blot tjener til at
skabe ventetid i kommunernes rehabiliteringsteams, når sagen ofte to gange med kort tids
mellemrum forelægges rehabiliteringsteamet. LAFS har fået oplyst, at ét møde i
rehabiliteringsteamet koster op til kr. 15.000 for kommunen.
Det er LAFS opfattelse, at de færreste borgere er bekendt med, at man kan forespørge, om
kommunen vil tage stilling til fleksjob og reelt påklage det, hvis kommunen afviser det.
Som eksempel på hvad muligheden for at søge fleksjob på det foreliggende grundlag kan betyde for
den enkelte borger kan nævnes følgende:
Et medlem af LAFS var siden 2007 sygemeldt og havde gennemført seks længerevarende
arbejdsprøvninger, der viste en maksimal arbejdsevne på 15 timer ugentligt. Kommunen nægtede at
rejse en fleksjobsag, og medlemmet kunne dermed ikke få sin sag prøvet ved Ankestyrelsen (troede
han).
Medlemmet søgte i stedet førtidspension i 2012, hvilket der selvfølgelig blev givet afslag på, da
medlemmet ikke engang selv havde et ønske om at få førtidspension (der var ikke dengang nedsat
rehabiliteringsteams).
Medlemmet blev sendt i en ny – og syvende – arbejdsprøvning, hvor han kun kunne arbejde 10
timer om ugen. Praktikstedet ønskede at ansætte medlemmet, men kommunen ville ikke tilkende
fleksjob.
Herefter antog medlemmet advokat. Der blev igen i oktober 2013 opfordret til afklaring i forhold til
fleksjob, hvilket blev afvist. Nu blev afvisningen påklaget til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen pålagde i juni 2014 kommunen at rejse en fleksjobsag, og i februar 2015 blev
medlemmet tilkendt fleksjob og straks ansat hos praktikværten.
Havde borgeren kunne ansøge om fleksjob allerede tilbage 2012 eller umiddelbart efter, at han blev
tilbudt ansættelse, havde han på et langt tidligere tidspunkt kommet væk fra kontanthjælp og tilbage
til arbejdsmarkedet, hvor han kunne bidrage til samfundet.
Eksemplet viser, at der er behov for klare regler, således at borgerne kender deres rettigheder og
muligheder i forhold til at klage. Ligeledes viser eksemplet et ressourcespild i forhold til, at
kommunen unødigt måtte behandle en ansøgning om førtidspension, som borgeren egentlig ikke
havde et ønske om at blive tilkendt. I dag ville ressourcespildet værre større, idet sagen så ville have
været forelagt rehabiliteringsteamet.
LAFS anbefaler, at der gives en lovfæstet adgang til at søge fleksjob på det foreliggende grundlag,
og hvor sagen herefter skal forelægges rehabiliteringsteamet.
På vegne af LAFS
Hans Dankert, Landsformand for LAFS
Mark Wriedt, advokatfuldmægtig, medlem af LAFS hovedbestyrelse
LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lergravsvej 53, st. 2300 København S.
Tlf. 9320 8060, mail:[email protected],
www.lafs.dk